Anden Energiteknologi, Klimarealisme i medierne

Batteribrande

Det er velkendt, at litiumbatterier kan selvantænde og brænde, og når de gør det, er det meget svært at slukke branden. Temperaturerne når voldsomt høje værdier, og når det metalliske litium kommer i kontakt med slukningsvand, bliver det kun meget værre, da det resulterer i en kemisk reaktion, der skaber brint – som jo brænder lystigt.

Emnet her er meget følsomt, tilhængerne af grøn omstilling hævder altid, at klimarealister forsøger at gøre problemet meget værre, end det er i virkeligheden, bare for at ødelægge drømmene om ”netto-nul”. Hvis nogen nævner noget om en brand i en elbil, vil andre straks påpege, at der er mange flere benzin- og dieseldrevne biler, der brænder hvert år – både i totale antal og i forhold til antallet af biler af hver type.

Den diskussion vil vi ikke ofre krudt på her, men det skal dog konstateres, at brande i batterier som nævnt er meget svære at slukke, de indebærer høje temperaturer og det vil fortsætte i lang tid. Derfor udgør de en fare for omgivelserne, som man ikke kan negligere. Der er allerede nu f.eks. færgeselskaber, der forbyder elbiler ombord.

Det stigende antal batteridrevne cykler m.v. har tilsyneladende også haft en effekt på brandstatistikkerne, således oplyser New York Citys brandvæsen at der i 2023 var 270 brande, forårsaget af litiumbatterier, og de medførte 18 dødsfald og 150 tilskadekomne.

Der er også opstået alvorlige brande i flere forskellige typer virksomheder, der beskæftiger sig med litiumbatterier, både fremstillingen (Sydkorea), men også i forsøgene på genanvendelse efter endt brug (Skotland).

En batteridrevet lastbil forulykkede på en hovedvej i Californien, den væltede i grøften og brød i brand. Vejen blev holdt spærret i 44 timer og brandvæsenet endte med at bruge næsten 200.000 liter vand på tilfældet. Vandet blev ikke pøset på branden, men derimod på omgivelserne for at forhindre, at de blev antændt. Det var i et tørt område, med stor risiko for naturbrande, så brandvæsenet fokuserede på at forebygge disse og så lade lastbilen brænde ud. 

Men hvad nu med de store energilagre på hundredvis af megawatt, der opføres rundt omkring i Verden? De er alle baseret på litiumbatterier og der har allerede været mange tilfælde af brande. Der findes ligefrem en database over disse brande, med oplysninger om knap 90 tilfælde siden 2017. Her kan man læse om hver enkelt begivenhed, men siden gør opmærksom på, at nok er antallet af brande over årene nogenlunde uændret, men andelen i forhold til den samlede batterikapacitet er styrtdykket, som vist på fig. 1.

Fig. 1: Antallet af brande i storskala-batterier. Blå søjler er det årlige antal, lyseblå område den samlede kapacitet i GW og den gule kurve det relative antal brande i forhold til kapaciteten.

Men de enkelte brande er alvorlige nok, som f.eks. den i Californien her i år i en 250 MW installation, se fig. 2. Her tog det 24 timer at stoppe branden i første omgang, men efter to dage brød den ud igen og fortsatte i mere end en uge. I alt varede slukningen to uger. De sagkyndige var enige om, at det var fejl på batterier, der startede branden.

Fig. 2: Brand i storskala-batteri-enhed, Californien

Men hvad er op og ned i batteri-sagen? Der er udgivet et lille skrift med ”myter” om batterier og brande, og der gøres en ihærdig indsats for at forsvare de store batteribaserede lagre, hvor farerne tales ned. En interessant bemærkning er imidlertid, at man reelt ikke skal forsøge at slukke en eventuel brand, men lade den rase ud og så fokusere på at beskytte naboinstallationerne, og hvad der ellers måtte være. Det er jo det samme, brandvæsenet gjorde ved lastbilbranden på hovedvejen i Californien.

Den side af sagen tager David Wojick fat i på hjemmesiden CFACT. Han gør opmærksom på det store vandforbrug ved branden på hovedvejen, og spørger til, om ikke nye batterilagre bør have en stor vandtank på området, til brug ved kølingen af nabo-installationerne?

Han nævner som eksempel en nybygget installation i Californien, hvor solceller er kombineret med et stort batteri på 230 megawatt. Der er offentliggjort et fint luftfoto af alle herlighederne, se fig. 3. Her bemærker Wojick, at der tilsyneladende slet ikke er nogen vandtank til brandbeskyttelse. Vandet vil der ellers blive hårdt brug for i tilfælde af en brand – ikke for at slukke den, men for at beskytte omgivelserne. Så hvor er tanken med f.eks. 4000 m3 vand? Wojick bemærker også hvor tæt containerne med batterier står ved siden af hinanden, det vil være svært at beskytte de nærmeste naboer, som det også fremgår af fig. 2.

Fig. 3: Nybygget installation i Californien med solceller og batterier (hvide kasser).

Wojick tjekkede nu myndighedsbehandlingen, der gik forud for tilladelsen til anlægget. Her skrives der en hel masse om småting, f.eks. at der skal være vand til rådighed for at holde støvniveauet på vejene nede. Men intet om forholdsregler i forbindelse med brand. Der er ellers nok at tage fat på, området er konstant i fare for naturbrande, og en brandbekæmpelse kan resultere i store mængder af forurenet slukningsvand, som vel skal håndteres, så det ikke medfører en miljøkatastrofe?

Måske skyldes det manglende fokus på brand, at investorernes ansøgning på 500 sider ifølge Wojick kun nævner emnet en enkelt gang. På s. 366 er det nævnt, i et langt afsnit om noget andet, at litium-batteri-lagre kan indebære en risiko for brand eller eksplosion pga. batteriernes tilbøjelighed til at blive for varme.

Det var det! Myndighedernes lemfældighed hænger helt klart sammen med klimasagen og det politiske korrekte ved projektet. Derfor slækkes der på en stribe krav, der ellers vil blive trukket ned over ørerne på alle andre typer af virksomheder. Vi så det samme i Danmark for et par år siden i forbindelse med skandalen hos en vindmøllevinge-fabrikant. Medarbejderne blev inficeret med den giftige styren i mængder, så de svedte gult på lagenerne om natten. Det medførte dog i flere år kun et klap på hovedet fra Arbejdstilsynet.

Brandrisikoen er ikke det væsentligste argument mod de store batterier til lagring af strøm, men forholdene skal selvfølgeligt være i orden. Når batterierne reelt ikke har nogen fornuftig fremtid, skyldes det primært prisen og senere måske også problemer med at skaffe materialerne til dem.

Del på de sociale medier

12 Comments

  1. Erik Bresler

    Der er uomtvisteligt en risiko for brand ved Litiumbatterier, det er derfor at alle producenter og forbrugere af store batterier har fokus på Na-Fe også kaldet salt ion eller salt jern batterier.
    En seriøs debat om farerne ved Litium Ion batterier bør indeholde den stejlt stigende mængde der er i brug, altså hvor mange flere amperetimer (Ah) der kommer i brug pr år.
    Logikken er den samme som uheld med Elcykler hvor uheldsstatistikken stiger stejlt, ikke fordi de samme brugere er uheldig oftere men fordi der stadig kommer flere Elcykelbrugere til.

    Salt/jern batterier lider ikke af samme skavank som Litium Ion batterier, og så er de tilmed væsentligt billigere og endnu mere bemærkelsesværdigt, de indeholder ikke sjældne jordarter.
    Vægten var væsentlig højere end Litium Ion da forskere og producenter begyndte at interessere sig for den billigere batteritype engang i 70erne 50 år senere er de tæt på samme kW pr kg som Li-on, og allerede taget i brug i kinesiske elbiler og til ikke mobil energilagring. Det kan undre at artiklens forfatter ikke nævner en så væsentlig nyskabelse indenfor batterilagre.

    Her følger link til en liste med de 5 største
    https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.blackridgeresearch.com/blog/list-of-global-top-sodium-na-ion-sib-battery-manufacturers-makers-companies-producers-suppliers-in-the-world&ved=2ahUKEwiQtLmdsKeJAxWOJBAIHbEyCc0QFnoECEAQAw&usg=AOvVaw08Xf055r1puRbF6MMu9_Lv

    • Søren Hansen

      “Artiklens forfatter” har ikke set tegn på et egentligt gennembrud for natrium-batterierne, der mig bekendt stadigvæk er væsentligt tungere pr. kWh end litiumbatterier. Natrium er også stærkt eksplosivt sammen med vand, og de batterier kan vist frembyde en tilsvarende brandrisiko.
      Verden er fuld af geniale batteriløsninger, der altid “er lige om hjørnet”, men af én eller anden grund er der ikke rigtigt nogen af dem, der er taget i brug for alvor endnu. Det er ikke nemt at designe batterier, især ikke hvis de skal have en lang levetid og kunne tåle mange op- og afladninger.

  2. allan astrup jensen

    Lithium staves med h i dansk standard og kemikernomenklatur!

  3. Hugh Sharman

    Thanks Søren!
    Also, at the end of their short lives, typically 10-15 years, these batteries cannot be economically and ESG compliantly recycled. So where ever they are delivered, for example in Bornholm, they just become a pile of still flammable junk!
    Your investigation into this question will be much valued!

  4. Claus Olsen

    Vedrørende mobiltelefoner, er det hykleri, uvidenhed eller blot en fordelagtig incident [severity:rate].

    Min svigermor er nok ikke klar over at hun går rundt med en håndgranat i tasken, jeg skænkede det nok heller ikke en tanke de første mange år.

    Har dog droppet LiFePO4 batterier i mine køretøjer selvom jeg virkelig savner den måde en højtkomprimeret motor springer til live på ved den høje startstrøm. Hysteri? Måske, men jeg er ikke en statistik.

    Reagerer litium egentlig ikke med vand i sig selv? Er det ikke et problem med brandslukning? Er det en lille del af den samlede energi der slippes fri?

    En demo:
    https://www.youtube.com/watch?v=iPMFSH4tRMI

  5. Ole ørsted

    Bland nu ikke pærer og bananer sammen. Endnu er der meget få store litiumbrande i DK, og tak for det, men det er jo slet ikke antallet, vi taler om eller udskamning af el-biler, men måden som brandene skal behandles på. Det er en helt anden end den, vi kender fra en fossilbrand, for den kan ikke bare slukkes med en skumslukker eller vandbåret sprinkleranlæg. Temperaturerne er langt højere og det er ekstremt giftig røg, så slukningsarbejdet er absolut ikke for lægmand. Vi skal blot anmelde det hurtigst muligt og komme i sikkerhed, hvilket kan blive et stort problem på fx et skib. Forleden havde vi en stor brand i noget metalskrot på Køge Havn. Hvorfor blev den ikke bare slukket efter kort tid og tusinder af liter vand? Fordi årsagen var nogle litiumbatterier, der kan brænde lystigt af sig selv, også under vand. Så vi bliver nødt til at informere befolkningen om denne helt anderledes måde at tackle en batteribrand, hvor selv et cykelbatteri kan rasere en lejlighed på få minutter. Indånder du røgen fra en litiumbrand, hoster du kun een gang, den sidste.

  6. Lars Nielsen

    Der er faktisk en tendens til at overse farerne ved brand i miljøvurderinger, fordi brand hører under en anden lovgivning.

  7. Anders Thormann

    Fint og sagligt skriv, tak.
    Jeg er enig i, at man ved større batteriinstallationer skal gennemtænke et brandberedskab – ligesom jeg er sikker på man gør det på et gasfyret kraftværk, et olieraffinaderi eller andre kendte og udbredte teknologier med åbenlys brandfare.

    Jeg synes dog, at den offentlige diskussion om emnet er “sjov” – læs irrationel:

    I diskussionen for og imod bl.a. elbiler (og -cykler) er litiumbatteriet pludselig udråbt som en kæmpe trussel mod den offentlige sikkerhed, men de samme personer der frejdigt udbasunerer denne stærke tro (for uden fakta er den kun en “tro”), har de sidste 20 år gået med et litiumbatteri i lommen (mobiltelefon), haft adskillige liggende i deres boliger og skure omkring boremaskiner, haveredskaber og andet, og disse har åbenbart aldrig været farlige?

    Jeg vover den helt ubegrundede påstand, at ukrudtsbrændere har startet flere brande i Danmark end litiumbatterierne 🙂

    Jeg kan kun opfordre enhver til at forholde sig til fakta og handle rationelt ud fra disse.
    Tak igen for gode og spændende indlæg her på siden.

    • allan astrup jensen

      Alle litium-batterier er jo ikke ens og lige risikable. For at der spontant kan opstå en brand skal der være en fejl i batteriet, eller det skal være beskadiget. Dette skal ikke bagatelliseres. Der er efterhånden utallige eksempler på alvorlige brande i litiumbatterier til laptops, cykler, golfbiler og personbiler. I nogle tilfælde er brandene opstået indendørs i et lastrum på et fly eller inde i et parkeringsanlæg og endog i en beboelsesbygning. Da der ikke er tale om en normal forbrændingsproces, kan branden ikke slukkes, men rettidig indsats vil måske kunne forhindre branden i at brede sig til omgivelserne. Der er dog udenlandske eksempler på massedødsfald ved sådanne brande, som formentlig især skyldes den ekstremt giftige røg med fluorforbindelser, der er 5-10 gange mere giftig end almindelig brandrøg.

  8. Henning Holm Sørensen

    Definitionen på risiko er jo sandsynligheden for hændelsen ganget med konsekvenserne.
    Figur 1 skal jo korreleres med hvor mange GWh der blev ødelagt ved branden.
    Selv gruer jeg for to el-biler, der brænder i en parkeringskælder op ad en bærende søjle. Kollaps i konstruktionen vil være fatal.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*