Varme i Stillehavet

Faktisk bliver der udført megen lødig klimaforskning, hvor man kan sige, at der bliver samlet nye data, som gør os alle klogere. Her er et eksempel på et projekt, hvor man har analyseret på koraller fra Fiji-øerne og derved er lykkedes med at etablere en temperaturrekonstruktion, der dækker mere end 600 år, helt frem til 1995. Fig. 1 viser den fremkomne kurve. Den er stykket sammen af to sæt data for korallerne, det ene rækker helt tilbage til før år 1400, mens det andet er kortere, fra 1781 og frem. Begge kurver når helt frem til 1997, hvilket er forholdsvis usædvanligt for proxyer.

Man bemærker, at der er fin overensstemmelse mellem de to kurver i perioden siden 1781. Forløbet af temperaturerne er også bemærkelsesværdigt. Det ser ud til at temperaturerne tilbage omkring år 1400, som jo falder sammen med Den Middelalderlige Varmeperiode, var lige så høje eller højere, end de er i nutiden. Mellem 1703 og 1920 er temperaturerne lave, hvilket stemmer overens med Den Lille Istid, der åbenbart også har ytret sig i Stillehavet.

Forskernes næste skridt er så at sammenligne med to af de gængse rekonstruktioner, se fig. 2. Den ene, optegnet med blåt, stemmer pænt overens med korallerne, men går kun tilbage til ca. år 1630. Den anden kurve ligner mere noget fra en hockeystav, med en meget lille temperaturvariation hen gennem hele perioden, på nær de seneste år. Bl.a. Javier Vinós har vendt sig mod de store rekonstruktioner baseret på mange proxyer, fordi resultaterne vil blive tværet ud af alle usikkerhederne mht. datering af målepunkterne og mht. sammenhængen mellem måling og datidens temperatur. Vinós anbefaler absolut, at man holder sig til én proxy til rekonstruktionen, og det gør fig. 1 her på forbilledlig vis.

Så vidt så godt med Stillehavets temperatur, men så går det galt for forskerne bag artiklen. De vil jo gerne have noget menneskeskabt-global-opvarmning ind i historien, ellers kunne de næppe få deres artikel offentliggjort. Det gør de så ved på fig. 2 at klistre nogle (satellit-)målte temperaturer på fra 1997 og til nu (den sorte kurve). Som Paul Homewood siger, den slags er absolut fyfy!

Men nu kan de vise, at temperaturerne i dag er højere end i Middelalderen, og i øvrigt at stigningen på det sidste er helt atypisk for variationerne i temperaturen tilbage i tiden. Ergo er der CO₂-fremkaldt global opvarmning med i billedet.

En af medforfatterne, Dr. Purich, anfører i en omtale, at det er afgørende at forstå variationerne over længere tid i Stillehavet for at kunne forudse fremtidens klimaforandringer:

Denne nye lange rekonstruktion hjælper os med at frigøre signalet fra klimaforandringerne fra de naturlige variationer i Stillehavet. Når vi forstår fortiden, kan vi forudse fremtidige klimaforandringer; vores nye rekonstruktion viser os, at den nuværende opvarmning i hele Stillehavet er et led i klimaforandrings-æraen.

Forskerne sammenligner endvidere de nye kurver med diverse andre rekonstruktioner og finder, at der er stærkt varierende overensstemmelse.

I konklusionen gentages så budskabet om at den nuværende menneskeskabte opvarmning er synlig i resultater ”om end kun svagt”. Men nok til at redde forskernes skind.