Hjemmelavede hedebølger

Det engelske modstykke til DMI er Met Office, som har en stærk tilbøjelighed til at svælge i temperaturrekorder. Vi er jo ramt af global opvarmning, og den medfører grusomme hedebølger hist og pist. Met Office forsømmer aldrig en lejlighed til at udbasunere, at nu er der målt en rekordhøj temperatur her eller der. Og for nyligt kunne man læse fra Met Office at:

[Klimaforandringerne medfører] en dramatisk stigning i hyppigheden af ekstreme temperaturer og antallet af temperaturrekorder i UK.

Men er Storbritannien virkelig ramt af så mange hedebølger?

Chris Morrison fra The Daily Sceptic har nu taget sagen under nærmere behandling. Han har flere gange påpeget, at mange af Met Office’s målestationer ikke er særligt optimalt placeret, de er plaget af byvarmen, men det viser sig faktisk at være en mild formulering af problemets omfang.

Vi erindrer sagen med den absolutte temperaturrekord, der blev slået i 2022 ved luftbasen Coningsby, hvor det efterfølgende kom frem, at vejrstationen er placeret ved landingsbanen, og netop da den høje temperatur blev målt, var der tre Typhoon jetjagere, der landede med ganske kort mellemrum. Det var byvarmen i sin værste version.

Morrison havde fundet ovennævnte citat i Met Offices’s 2023 rapport om klimaet i Storbritannien, og her nævnes det, at konklusionen var baseret på målinger fra Met Office’s netværk af vejrstationer, af hvilke mange har været i drift helt tilbage i det 19. århundrede.

Met Office’s målestationer er blevet inddelt efter, hvor godt deres placering opfylder kvalitetskravene fra WMO, (Verdens Meteorologiske Organisation). En vejrstation skal jo opsættes 2 meter over jorden, der må hverken være bygninger, fliser, stål eller asfalt under den eller i nærheden, og den skal ikke være udsat for varmekilder fra menneskelige aktiviteter (f.eks. udblæsning fra ventilation). Vejrstationerne inddeles af WMO i fem klasser, og for hver er der angivet, hvor nøjagtige, man kan anse målingerne for at være. For klasse 3 skal man regne med en usikkerhed på ca. 1 grad celsius, mens klasse 4 og klasse 5 har usikkerheder på hhv. 2 og 5 grader.

Fig. 1 viser fordelingen af Met Office’s målestationer på WMO’s klasser. Det ser jo ikke så godt ud. Reelt har næsten 30% af målestationerne en usikkerhed på op til 5 grader celsius, mens hele 50% er op til 2 grader unøjagtige. Det efterlader os med måske 15% af stationerne, hvor man kan stole på målingerne (klasse 1 og 2).

Og så skal man huske på, at Met Office gladelig optræder med temperaturrekorder med en tiendedel grads nøjagtighed, som f.eks. den i Coningsby på 40,3 grader. Her må man så forstå, at hvis f.eks. en klasse 5 målestation siger 40 grader, så kan det reelle tal være helt ned til 35 grader.

Morrison undrer sig over, at Met Office ikke gør noget ved dette problem. Tværtimod. I de senere år er der installeret en del nye stationer, men de er ikke spor bedre end de ældre. Således tilhører 80% af de 113 stationer, der er blevet sat op i løbet af de sidste 30 år, klasserne 4 eller 5. Den samme procentdel gælder for stationerne opstillet i de seneste 10 år. Det ser næsten ud til, at Met Office brændende ønsker sig høje temperaturer, så de kan udbrede sig i medierne om ”klimakrisen”. At målingerne videnskabeligt set er totalt værdiløse, og således heller ikke kan bruges som bidrag til de globale temperaturer, synes Met Office at ignorere totalt. Morrison skriver:

Selvfølgelig kan Met Office stole på sine hjælpsomme budbringere i de store medier, de vil ikke mæle et ord om den voksende videnskabelige skandale. Det centrale element i netto-nul-skræmmekampagnen er stigende temperaturer og påstandene om, at de medfører mere ekstremt vejr. Temperaturen er steget noget i løbet af de seneste 200 år efter ophøret af Den Lille Istid, hvilket er behageligt for alle parter. Men det er ikke nok til at påtvinge menneskeheden netto-nul-galskaben, så derfor er der også brug for fantasifulde klimamodeller og oppustede temperaturer.

Morrison nævner, at mens de store medier er uinteresserede i sagen, møder Met Office anderledes krasse kommentarer i stigende omfang i de sociale medier. For nyligt havde Met Office således et opslag på X om ”årets varmeste dag” baseret på en måling ved Heathrow Lufthavn. Det gav mange negative kommentarer hvoraf nogle af de blidere eksempler lød som følger:

• Hvad er der ved Heathrow, der kunne gøre den varmere end omgivelserne? Jeg skal give jer et hint – beton og varm udstødning fra jetfly måske?
• Rigtige temperaturer bør måles ude i det åbne land uden for London.
• … manipulering med temperaturen for at passe til klima-dagsordenen.
• I kunne ligeså godt måle inde i en bageovn.
• Det er alt sammen konstrueret for at passe til jeres dagsorden.
• Mind os om hvor I tog temperaturmålinger for 100 år siden, fordi det var ikke på glohed asfalt i lufthavne.

Morrison slutter med at nævne, at Met Office gør et udmærket stykke arbejde med at forudsige vejret på kort sigt men:

Foretagendet er helt klart besat af grønne aktivister, … der bruger upålidelige tal, omhyggeligt redigeret statistik og upræcise målinger for at fremme deres egen forkærlighed for vanviddet med udfasning af kul, olie og gas.

Hvor længe vil de blive ved med at få lov til det?