Forskergruppen i energi under ledelse af Brian Vad Mathiesen ved Aalborg Universitet har udsendt et nyt forsøg på at mane kernekraften i jorden. De har været kritiseret lidt for ikke at se på scenarier, hvor kernekraften spiller hovedrollen, men kun på tilfælde domineret af solceller og vindmøller.
Nu skal det være anderledes, i den nye artikel kigges der på tre hovedscenarier for 2045: Ét med ren sol og vind, ét med 1 GW kernekraft og endeligt ét med hele 7,5 GW kernekraft. Med udgangspunkt i IDA’s noget fortærskede visioner for 2045 bruger Aalborg-folkene nu en offentligt tilgængelig computermodel EnergyPLAN til beregninger vedr. de tre tilfælde.
Scenariet udelukkende med sol og vind regner med 10 gigawatt (GW) solceller, 5 GW landvind og 14 GW havvind. Hertil skal der bruges en pæn portion biomasse, mere end Klimarådet ville anbefale. Computermodellen gennemregner et helt år time for time, og for at få dækning for elforbruget kontinuerligt er der tale om op til 6 GW import og eksport, samtidigt med, at overskydende strøm skal kunne bruges til brintfremstilling ved elektrolyse.
Priser på sol og vind fås fra Energistyrelsens Teknologikatalog, det skriver jo ikke noget om kernekraft, så her må man bl.a. ty til IEA. Energistyrelsens tal er jo nok efterhånden noget forældede, men de er dejligt lave og gode til formålet her.
Scenariet med 1 GW kernekraft er totalt ligegyldigt. Ved de 7,5 GW kernekraft bliver der 4,7 GW landvind, 2,3 GW havvind og 2 GW solceller tilbage.
Alle de øvrige detaljer er mindre interessante, artiklen når frem til, at alle tre scenarier kan sikre en stabil elforsyning, og derefter bliver det tid til at regne på økonomien i de tre tilfælde. Resultatet præsenteres på en lidt finurlig måde, i form af figuren vist her på fig. 1.
Her ser man i venstre søjle den årlige omkostning i forbindelse med investeringen i løsningen kun med sol og vind. De andre søjler viser derefter forskellene fra dette scenarie i årlige omkostninger. For kernekraften (søjlen helt til højre) drejer det sig om investeringen i værkerne, udgifter til brændsel og derefter med gråt ”vedligehold”. Det ser jo lidt underligt ud, at der slet ikke skulle være noget vedligehold på solcellerne og vindmøllerne m.v., men den grå del viser kun hvor meget mere, kernekraftscenariet koster på den post. Det drejer sig om ca. en milliard €, og så er kernekraften bortdømt endnu en gang.
Nu bliver man alligevel nysgerrig efter at se, hvor meget vedligeholdet egentligt vil koste for de to scenarier. Her har forfatterne vedlagt en kort fil – S1 – med supplerende materiale, og her kan man finde diagrammet vist på fig. 2.
Her er vist de samlede årlige omkostninger i mia. €. Her fremgår det igen, at scenariet med 7,5 GW kernekraft er godt 1 mia. € dyrere pr. år. Den største faktor er drift og vedligehold, så det stemmer overens med fig. 1.
Nu bliver det interessant. Hvordan mon de tal er fremkommet?
Rapporten regner med drift og vedligeholdelse på kernekraft til at være 14,26 €/MWh. Det tal kan man gange op med den forventede produktion fra de 7,5 GW og får en årlig udgift på knap 850 millioner €.
For sol og vinds vedkommende er der givet nogle standardtal for drift og vedligehold i artiklen, her gengivet i tabel 1.
Udregningen af de årlige udgifter er nem her, da tallene er opgivet pr. installeret MW, så man kan bare gange op med de planlagte kapaciteter. Det giver årlige vedligeholdelsesudgifter (udjævnet over den forventede levetid) på 450 mio. €, 130 mio. € og 90 mio. € for hhv. havvind, landvind og sol. I alt årlige udgifter på 670 mio. €.
Det er jo forholdsvis tæt på de tilsvarende årlige udgifter på kernekraften. Det hører med til historien, at tallene for især havvind synes at være meget lave, i litteraturen kan man finde udgifter til drift og vedligehold, der er 2-5 gange højere pr. år. Det er jo dyrt og besværligt at vedligeholde vindmøller, der står langt ude på havet.
Nu begynder det imidlertid at blive lidt gådefuldt, hvor den ekstra milliard i drifts- og vedligeholdelsesudgifter til kernekraftscenariet kommer fra. Alt andet lige, får man et meget simplere elektrisk netværk med nogle få centralt beliggende værker, fremfor solcelle- og vindmølleparker spredt ud over landet, og med et stort behov for kabelforbindelser på kryds og tværs til at bakke hinanden op.
Undertegnede kontaktede derfor artiklens hovedforfatter, Jakob Zinck Thellufsen, pr. mail og spurgte, hvorfra milliarden stammede. Han vendte hurtigt tilbage med et noget lakonisk svar:
Hej Søren
Tak for din mail. S1 er de samlede årlige omkostninger. Dermed er drift og vedligehold (O&M) for hele systemet. Det er korrekt omkring 4,5-5,5 mia EUR afhængig af scenarie. Hvis vi ser på atomkraften, rammer jeg også ca. 850 mio årligt i 7.5 GW scenariet.
mvh
Jakob
Jeg fik bekræftet, at min udregning for kernekraftens drift var rigtig nok. Men hvordan vi kommer fra de 850 mio. €/år til 5,5 mia. for scenariet som et hele, svarede han ikke på. Jeg prøvede så med en opfølgende mail, hvor jeg bl.a. skrev:
Så nu har vi en forsyning med ren vind og sol, der koster 700 mio. i vedligehold og et baseret på en masse kernekraft, der koster de 850 mio. €. Forskellen er kun 150 mio. €/år. Op til de 4,5-5,5 mia. €/år er der jo et kolossalt spring. Er det udgifter til elnettet, transformere mv.?
Hvis det er det, hvorfor skulle en løsning med en stor andel af kernekraft i basisforsyningen være næsten en mia. € dyrere i vedligehold end alternativet med sol og vind? Der skal jo bruges mange flere lokale kabler, transformerstationer + landsdækkende udveksling m.v. til sidstnævnte løsning, end hvis du har 3-4 store centrale kernekraftværker.
Herefter blev der stille i den anden ende, Thellufsen er i hvert fald ikke vendt tilbage her efter et par uger.
Måske tager undertegnede fejl, et eller andet sted, men resultaterne af undersøgelsen beskrevet i artiklen ser stadigvæk mærkelige ud – mens de på den anden side understøtter den gængse fortælling om realismen i grøn omstilling baseret på sol og vind – og kernekraften som dyr og dårlig.
Var det bare det, man ville?
Danish
AAU støttes årligt med millioner af kroner fra Vestas. Så alt, hvad der kommer fra den kant, anser jeg som et partsindlæg fra en Vestas-filial. Utroværdigt i udgangspunktet.
Det er bare nok et eksempel på bestillingsarbejde – man starter med facit, derefter opstiller man regnestykket, så det passer.
Inspireret af “Gådefulde udregninger” af Søren Hansen er jeg ved at skrive til professorer og andre, der offentligt udtaler klima-skræmme-vrøvl.
VISION: Vi er mange der får gang i skriftlige dialoger med sådanne influencere og når der er materiale nok (mail til mig på gretaogper@gmail.com) udgir’ vi en bog, som vi får destribueret til gymnasieelever.
Det er super. mere af det
Typisk at man ikke har medtaget levetiden for hhv vind/sol VS kernekraft. Det ændrer jo hele beregningsgrundlaget når man skal købe nye møller og solceller igen flere gange i den tid et Akraft værk lever.
Tabel 1 : 1,9 M€ / MW
JP 8-9-2022 : Artikel fra Shipping Watch : Planlagt 17.200 MW havvind a 2,5 M€ / MW. Forfatteren anfører at prisen synes lav, da historiske priser er 3-4 M€ / MW
Erhverv&Finans 28-3-2022 : Ørsted har solgt 50% af Hornsea Two for 3600 M€.
Installeret effekt 1.300 MW = 5540M€ / MW.
Priserne er stegt kraftigt efter 2022, Ørsted f.eks. har aflyst / krævet højere afregning for nye havvindsprojekter i bl. a. USA
Er det ikke
1400MW delt med 2 lig 700MW.
Derefter 3600/700= 5,1 M€/MW.
Jeg kan ikke finde andre tal end 1,3 GW for Hornsea two, men jeg mangler et komma.
3600 / 650 = 5,538 M€ / MW
Kernekraft kan kun komme med kæmpe fordele for Danmark: Vi får billigere energi end fra ustabile leverancer fra solcelleindustri og vindmøller.
Vi ødelægger ikke Danmarks landbrug.
Vi splitter ikke befolkningen, når vi ikke ødelægger dejligt agerjord:
Husk, der er så dejligt der ude på landet, skrev en klog dansk forfatter. Det skal vi værne om ❤️
I min barndom sagde min far altid til mig, at danskerne ikke kan eller gider sætte sig ind i den fysik, kemi og matematik der skal til, for at forstå, at kernekraft er den bedste energiform for nuværende (en dag får vi fusionsenergi). Min far sagde altid at Frankrig er blevet rige af kernekraft og han var så ærgerlig over danskernes ugidelighed:
Tak til Søren Hansen for at gide at regne efter og vise, at eksperten der siger at sol og vind er vejen frem er i lommen på sol og vind industrien og at han derfor forsøger at bedrage den danske befolkning og de danske politikere og de danske journalister.
Giv os den gamle solcelle ordning tilbage ‼️ Så vil danskere selv investere i solceller. Da Radikales leder Martin Lidegaard var minister ødelagde han solcelleordningen for almindelige danskere ved at indføre timeafregning med ussel betaling af privat produceret strøm. Da danskere var glade for at få solceller på taget, var der årsafregning. Hvis årsafregning indføres igen, får vi så mange solceller så vi kan fråse vildt med strøm, når solen skinner.
Den anførte levetid for installationerne ser ud til at være noget optimistiske og kapacitetsfaktorerne synes ligeledes meget højt ansat. Men det påvirker måske ikke beregningerne fra AAU?