Snavs

Trofaste læsere på siden her vil være bekendt med undertegnedes lange udveksling med Berlingske, hvor jeg leverer læserindlæg, og avisen nægter at offentliggøre dem, uanset om de måtte kunne bibringe bladets læsere noget relevant ny indsigt.

Undertegnede havde dog succes med et læserbrev om energiomlægningen i Tyskland, foranlediget af en artikel skrevet af den økonomiske redaktør Ulrik Bie om Tysklands økonomiske kvaler generelt. Han undlod dog helt at nævne noget om Tysklands grønne omstilling, og det drejede læserbrevet sig så om.

Næste læserbrev var en opfordring til Berlingske om at udsende en korrigerende artikel, efter at Lars Henrik Aagaard havde malet truslerne om AMOC’s eller Golfstrømmens snarlige kollaps sort op. Vi skulle alle sammen dø snart. Her kunne jeg henvise til den nye forskning, der har afklaret, at de meget nøjagtige forudsigelser om AMOC’s snarlige standsning slet ikke giver mening. De målinger, vi har til rådighed, er slet ikke nøjagtige eller pålidelige nok til at bruge til den slags dystre forudsigelser. Det læserbrev blev af redaktøren sendt videre til hr. Aagaard og så skete der ikke mere. Ifølge Berlingske vil AMOC stadigvæk stoppe indenfor få år – måske.

Førnævnte Ulrik Bie skrev i slutningen af august en ny analyse af Tysklands økonomiske kvaler. Han har givetvis set mit læserbrev fra tidligere, men har åbenlyst valgt ikke at reagere på det, energikrisen bliver ikke omtalt med et ord.

Det bragte så undertegnede til tasterne med et nyt forsøg på et læserbrev:

Tysklands kvaler

Ulrik Bie har en fremragende artikel i Berlingske tirsdag, hvor han gennemgår den tyske økonomiske krise og en række faktorer, der ligger bag. Det er imidlertid lidt overraskende, at Bie slet ikke kommer ind på spørgsmålet om energiforsyningen, der ellers er et af de helt store problemer, der plager den tyske industri.

Tyskerne har Europas højeste elpriser, og industrien er i fuld gang med at flytte energiintensiv virksomhed ud af landet – eller bare lukke den. Priserne på naturgas er også meget høje, Tyskland har et stort forbrug, der nu i betydeligt omfang dækkes ved import af dyr flydende naturgas. Landet tillader ikke udnyttelse af de hjemlige forekomster, det kunne ellers have bragt priserne væsentligt ned.

Tysklands nuværende situation er et resultat af die Energiewende, omlægningen af elforsyningen til primært at være baseret på solceller og vindmøller. Dem har landet nu en kolossal overkapacitet af, men de er langt fra at kunne dække behovet for strøm hele tiden, og da Tyskland har lukket sine kernekraftværker, er det nu kul- og gaskraftværker, der skal fylde hullerne i forsyningen, hvilket giver en meget svingende og dermed uøkonomisk drift.

Hertil kommer import og eksport. Når der er masser af sol og vind, har Tyskland et stort overskud af elektricitet, som så skal eksporteres – men det bliver til lave eller endda negative priser, så man ligefrem skal betale for at komme af med strømmen. Omvendt, når sol og vind svigter, er den importerede strøm som oftest meget dyr.

Tyskland lider kraftigt under følgerne af urealistiske ambitioner om grøn omstilling. Vi skal nok passe på med ikke at gå for langt i samme retning her i Danmark.

Efter få timer blev læserbrevet afvist af debatredaktionen. Det kan naturligvis skyldes, at det lignede lidt det, der blev antaget en måned tidligere, men det mærkelige ved sagen er, at hr. Bie åbenbart ikke tror på det – eller ikke ønsker at delagtiggøre avisens læsere i de reelle problemer.

Er det fordi kritik af den grønne omstilling generelt anses for at være noget snavs, der skal begrænses mest muligt i et medie som Berlingske?

Den tyske Energiewende er ellers på vej ind i muren med fuld kraft. Tabel 1 viser en oversigt fra Rolf Schuster, Vernunftkraft, over hvor mange timer med negative elpriser, der har været i Tyskland de seneste 15 år. Man ser, hvordan 2024 allerede har slået rekorden for årets total, og hvordan det især er i sommermånederne, at Tysklands massive udbygning med solceller nu giver problemer.

En anden måde at stille tallene op på kommer fra Klimanachrichten, se fig. 1. Her ser man data for en måned, fra slutningen af juli til slutningen af august, hvor mængden af hhv. import og eksport er optegnet mod de priser, Tyskland har givet og fået for strømmen. Der er en kolossal ubalance, således at eksporten fortrinsvis er til negative priser, dvs. Tyskland betaler for at komme af med strømmen (og betaler producenterne for at fremstille den), hvorimod landet betaler dyrt for de importerede gigawatt-timer.

Når man ser udviklingen her, er det tydeligt at Tyskland er et foregangsland, men Storbritannien er godt med, og Danmark gør også sit. De tre lande prøver at gå forrest mod den energimæssige afgrund.