Tænketanken Kraka Economics er barslet med en rapport om projektet vedr. Energiø Bornholm. Kraka lægger ikke det mindste skjul på, at energiøen er en rigtig dårlig idé og det af flere forskellige grunde. Projektet er endnu ikke vedtaget, men f.eks. Energinet er allerede i gang med at bestille dele til de elektriske forbindelser.
Energiø Bornholm består som bekendt af 3 gigawatt (GW) havvindmøller i Østersøen. Strømmen skal føres i land på Bornholm og her konverteres til jævnstrøm, der gennem to lange ledninger skal sendes videre til hhv. Sjælland eller Tyskland. Det er også tanken at fremstille brint og evt. ammoniak på Bornholm. Anlægget kan udbygges med solceller på land.
Projektet løb ind i vanskeligheder primært at økonomiske årsager, hvor netop de lange forbindelser til Sjælland og Tyskland forventedes at blive en meget stor udgift. Hertil kommer transformerstationer både på Sjælland og Bornholm. Staten var selvfølgeligt klar med tilskud, men lagde et loft på 17,6 mia. kr. Det var ikke nok, der blev talt om væsentligt større beløb.
Kraka citerer Energistyrelsen for, at det reelle behov er 31,5 mia. kr. Hertil kommer, at Energinet har fået lov til at vælte en del af investeringerne – i alt 5,1 mia. kr. – over på forbrugerne i form af forhøjede tariffer. Reelt skal det danske samfund således kaste 36,6 milliarder kr. i foretagendet. Støtten på de 31,5 mia. kr. svarer til et tilskud på godt 10 mia. pr. GW havvind. Kraka påpeger, at da energiøen i Nordsøen blev aflyst, var der tale om 50 mia. kr. i tilskud til 10 GW havvind, dvs. 5 mia. pr. GW. Det fandt man for voldsomt, og projektet blev lagt i mølposen. Men nu er der tale om det dobbelte i tilskud til Bornholm.
Et af argumenterne for Bornholm-projektet er øget forsyningssikkerhed med strøm i Danmark. Det vil dog kun i meget begrænset omfang være tilfældet, da vinden blæser omkring Bornholm nogenlunde i takt med resten af Danmark. Fig. 1 viser forsyningen fra vedvarende energi i Danmark hhv. med og uden Bornholm. Der er reelt ingen forskel.
Det betyder også, at man kan regne med, at en stor del af strømmen skal eksporteres til Tyskland, da vi ikke selv kan bruge den på dage, hvor det blæser godt. Derved kommer dansk statsstøtte til at hjælpe på elforsyningen i Tyskland og tyskernes grønne omstilling. Det finder Kraka ikke er rimeligt, og det har de jo evigt ret i.
Kraka kommer herefter lidt på vildspor, da man kommer ind på den generelle prisudvikling for vindkraft. Her gentages påstanden om, at havvind bliver billigere og billigere. Mens Bornholm skal have et kæmpe tilskud, er svenskerne på vej med et projekt i Østersøen uden tilskud (se fig. 2) og i to tyske havvindprojekter blev tilladelserne givet til to virksomheder, der lagde i alt 94 mia. kr. på bordet for at få lov til at opstille 7 GW møller. Det nævnes også, at vindmølleparken Thor i Nordsøen indebærer en betaling fra vindmølleselskabet, REW, til staten på 2,8 mia. kr. Kraka spørger, om det så er rimeligt at holde fast i så ukonkurrencedygtigt et projekt som Bornholm?
Her har Kraka åbenlyst forsømt at – eller ikke villet – opdatere sin viden om prisudviklingen på havvind. Der var en tilstand af eufori i 2021-22, den gang RWE vandt Thor-projektet. Men siden steg renten, og der kom drastiske prisstigninger på møllerne og det øvrige udstyr. Mange projekter i USA og Storbritannien blev aflyst pga. for lave aftalte priser. Den danske regering har udbudt 6 GW havvind med krav om koncessionsbetalinger, men der har været røster fremme (bl.a. Dansk Industri) om, at der næppe bliver råd til den slags betalinger, og at vi snarere skal tilbage til en form for statsstøtte eller i hvert fald garanterede mindstepriser på den leverede strøm.
Men hvad så med de to tyske projekter? Det fremgår af Krakas rapport, at de blev vundet af hhv. BP og Total Energies, to enorme olieselskaber, der åbenbart har valgt at bruge lidt lommepenge på det grønne image. Flere mere seriøse aktører, bl.a. Ørsted havde for længst trukket sig fra den proces.
Så havvind i resten af Europa bliver meget dyrere, end man har drømt om, men det er selvfølgeligt ikke noget argument for at kaste milliarder af kroner efter Bornholm-projektet.
Bornholms Kommune har tilsyneladende haft store planer om at øen skulle være et brændstof-center for Østersøen, og hertil skulle der produceres Power to X – nærmere bestemt brint og ammoniak ved energianlægget. DTU har udgivet en længere rapport om ideen, og når frem til, at brinten bliver væsentligt dyrere, end brint produceret i resten af Europa eller på fantasiprojekter i Nordafrika. Prisen på den bornholmske brint skulle således ligge omkring 4 euro pr. kg, hvor man drømmer om priser helt ned til omkring 2 €/kg.
DTU er nået frem til de priser ved totalt uigennemskuelige modelberegninger, og de virker helt urealistisk lave. Der er heller ikke, så vidt undertegnede kunne se, nogetsteds i rapporten tænkt over, hvordan et elektrolyseanlæg skal kunne køre på variabel strøm fra en enkelt vindmøllepark i et begrænset geografisk område. Strømmen fra de danske vindmøller varierer fra time til time, men svingningerne bliver dog noget udjævnet, fordi møllerne er fordelt over hele Danmark. Fra en lokal vindmøllepark har man ikke denne effekt, men både Kraka og DTU understreger, at elektrolysen skal køre uden hjælp fra Energinet. Kun en evt. ammoniakproduktion skal have lidt hjælp fra nettet og i øvrigt også batterier på nogle 100 MWh. Batterier gør heller ikke projektet billigere, selvom DTU regner med meget lavere priser pr. kWh, end f.eks. EWII netop har givet for sit 43 MWh-batteri på Bornholm.
Kraka forestiller sig nu tre mulige udgange på historien om Energiø Bornholm, og alle tre er dårlige:
1. Mølle-opstillerne accepterer støtteloftet på de 17,5 mia. kr., opfører anlægget, hvorefter størstedelen af strømmen bliver solgt til Tyskland.
2. Projektet droppes helt, hvorefter de ca. 1,2 mia. kr., der allerede er brugt, bl.a. af Energinet, vil være spildt.
3. Regeringen hæver støtteloftet, projektet gennemføres, og vi vil stå med et stjernedyrt projekt, hvoraf det meste af strømmen igen sælges til tyskerne.
Kraka har selvfølgeligt fat i de rigtige konklusioner, men vælger at overse, at alle vanskelighederne reelt hænger sammen med det umulige i at etablere gigantiske forsyninger af elektricitet baseret på sol og vind. Den grønne omstilling er ved at køre ind i muren, og Krakas rapport beskriver bare nogle af symptomerne på det kommende sammenbrud af alle de store planer.
Danish
Glem skrækken for CO2 Mikael Thau. CO2 er ikke gift, CO2 er basis for alt liv, og indtil nu har vi kun set gavnlige effekter i form at større areal med planter, og øget høstudbytte, der komme de sultende masser til gavn.
“Bornholms Kommune har tilsyneladende haft store planer om at øen skulle være et brændstof-center for Østersøen, og hertil skulle der produceres Power to X – nærmere bestemt brint og ammoniak ved energianlægget”
– interessant artikel om ‘udviklingen’ på dette område i USA:
“Today’s [August 19th~editor] Wall Street Journal has a substantial roundup of the financial status of a half-dozen or so so-called “clean fuel” projects. The headlines from the print and online versions tell you what you need to know. In the print edition (page B3) it’s “Clean-Fuel Startups Begin to Fizzle Out.” Online, it’s “Clean Fuel Startups Were Supposed to Be the Next Big Thing. Now They Are Collapsing.” As the headlines indicate, pretty much all of these “clean fuels” ventures are failing. Who could have guessed?…”
https://www.manhattancontrarian.com/blog/2024-8-19-the-energy-transition-aint-happening-clean-fuels
Om der er en mur ved jeg ikke. Men i krydsfeltet mellem drømme, forhåbninger og virkeligheden begynder satsningen på udvikling af avancerede grønne teknologier at vise deres begrænsninger. Det fornemmes tydeligt af de udmeldinger som kommer fra helt store aktører som Ørsted.
Det ser også ud til at ansvarlige embedsmænd i statsapparatet har overbevist folketinget om, at det er et rimeligt krav at forlange dokumentation for, at der kan fremstilles grøn brint og at denne kan afsættes i markedet førend der satses på et brintrør. En massiv produktion af grøn brint er jo også en forudsætning for en voldsom udvidelse af VE i Nordsøen – så vi er vel der, hvor de bevilgende myndigheder og andre investorer ønsker at se konkrete og lovende resultater før den helt store pengekiste bliver åbnet.
De geopolitiske forhold spiller helt sikkert også en rolle. Den rige del af verden udleder ca. 1/3 af den totale CO2 udledning. Hvis planeten skal reddes er resten af verden jo nødt til at være med på vognen. Den grønne omstillings logik i vesten er jo, at vesten udvikler de grønne teknologier, som så udbredes til resten af verden. Men dette kan jo ikke lade sig gøre, hvis disse teknologier bliver meget dyre. En ensidig vestlig implementering vil stille vesten i en dårlig konkurrencesituation og ligeledes i et afhængighedsforhold til andre nationers velvilje. Man skal ikke have fulgt ret meget med for at se, at indstillingen hertil i vesten pt. går i den stik modsatte retning.
Mennesket har altid udviklet teknologier, og det skal vi blive ved med. Noget bliver godt og andet ikke. Vi skal være glade for at vi i Danmark har styrken til dette og dygtige mennesker med ideer. Vi skal også være glade for at vi har embedsmænd der forstår hvornår nok er nok og ikke lader sig kyse af industriens lobbyister og andre pressionsgrupper (jeg håber jeg har ret her !).
En lille korrektion – “så sælger vi det til tyskerne”, det gør vi ikke, da vinden også blæser i Tyskland, når den blæser her. Det er allerede et problem i dag, hvor danske vindmøller står stille når det blæser i Tyskland ( tyskerne har kontrakt med de danske møller, og betaler for at de står stille).
https://www.lifesitenews.com/opinion/mismanaged-wildfires-are-being-weaponized-to-scare-the-public-into-climate-hysteria/?utm_source=most_recent&utm_campaign=usa
Når man skal sælge mennesker vanvittige forslag, er det altid godt at gøre dem bange først. Frygt har det med at suspendere evnen til rationel tænkning.
Thank you Søren!
If anything, you have been almost too kind to Kraka Economics!
As far as I can see, no authors are listed. There 4 densely packed pages of references, none of which mention PWC’s excoriating report about the economic realities of offshore wind power which you published at in June at https://klimarealisme.dk/2024/06/10/havvind-rammer-muren/
“Reach your Purpose with Public Integrity and Credibility” proclaimed at https://www.kraka-economics.dk/ !
What pomposity!
I have to admit that, before this morning, I had never heard of this rather large, Danish, Economics “consultancy”! OK! My fault! But it is is so obviously so pleased with itself for being highly influential within Denmark’s political and economical establishments. But nowhere else in Europe, as far as I can see.
May I recommend that you and also Klimarealsime’s readers and subscribers contact Mr Michael Kristiansen, Kraka’s Partner in Charge of Communication and Public Affairs, alerting him to the well-known, glaring facts about the cost escalation of offshore wind, all over the World?
Keep up the good work!
Problemet er i bund og grund, at dem der bestemmer har så meget magt og stolthed, at de hellere vil køre hele landet i sænk end indrømme at de har taget fejl.
Det ser man også med andre problemer, som f.eks. indvandring, som jo også har skabt enorme udgifter og problemer, men fortsætter alligevel.
De fleste stolte akademikere på direktørgangen, vil heller aldrig nedværdige sig til at spørge nogen i produktionen til råds.
-De ved jo selv bedre.
Hitler sad også i bunkeren de sidste dage og sagde at krigen var vundet i morgen, imens han kørte landet i sænk i stedet for at indrømme at han havde taget fejl.
Det er det samme fænomen her.