Drivhusgasser, Klimarealisme i medierne

Hvad forårsager den globale opvarmning?

CO2-hysteriet er skabt af klimaindustrien, politikere, forskere og medier, som alle i en eller anden udstrækning har draget fordel af at skabe en fortælling om, at det udelukkende er den fortsatte menneskelige udledning af CO2, som er den eneste årsag til global opvarmning. For at dramatisere fortællingen taler man om klimakrise, ekstremvejr og tipping points. Sidstnævnte er en udvikling, som efter sigende ikke kan standses.

Udover CO2 mener flere klimaforskere, at også Solen og naturlige ændringer har indflydelse på klimaet. Hertil kommer, at SO2, svovldioxid, i de senere år også bliver nævnt som en faktor, som påvirker klimaet.

SO2 udledes ligesom CO2 til atmosfæren ved afbrænding af fossile brændsler. I modsætning til CO2, som opvarmer, så køler SO2. Det er, fordi den udledte SO2 i atmosfæren danner aerosoler og skyer, som tilbagekaster Solens stråler. SO2 har kun en kort opholdstid i atmosfæren og udvaskes med regn. Derfor påvirker SO2 primært det lokale klima. Undtagelsen er meget store vulkanudbrud, som slynger mængder af SO2 helt op i stratosfæren, hvor det køler globalt.

Meget tyder på, at SO2 har haft indflydelse på det danske klima siden 1945. Grafikken viser de danske udledninger af SO2, svovldioxid.

Fig. 1: SO2-udledningerne i hhv. Europa og Danmark, 1940-2000

SO2 er meget sundhedsskadelig. Derfor har man med filtre efter 1970 begrænset udledningerne.

Fra 1945-1970 stiger udledningerne af SO2. Det svækker opvarmningen.

Fig. 2: Den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark, 1945-1970. i grader celsius. Kilde: DMI

Fra 1971-1999 falder udledningerne af SO2. Det forstærker opvarmningen.

Fig. 3: Som fig. 2, men for perioden 1971-1999

Fra 2000-2019 er udledningerne af SO2 gået i nul, og SO2 har ingen indflydelse.

Fig. 4: Som fig. 2 men for perioden 2000-2019

Fra 2020 kommer der nye regler, som reducer skibes udledninger af SO2. Som følge af den store internationale skibstrafik i danske farvande har det forstærket opvarmningen.

Fig. 5: Som fig. 4 men for perioden 2000-2023

Ingen ved i realiteten, hvor meget eller hvor lidt CO2 eller SO2 påvirker temperaturen. Det hele er meget usikkert. Derfor er de store klimainvesteringer, som fortages i disse år, besluttet på et meget usikkert grundlag.

Det er ikke kun i Danmark, hvor man ser effekten af SO2. Ikke mindst i Kina har man set en kraftig opvarmning på grund af reduceret luftforurening med SO2.

I 2020 kom der nye regler, som reducerede skibsfartens udledninger af SO2. Det er formodentlig årsag til at overfladetemperaturen i verdens have er steget kraftigt. I Arktis har vi ikke i de senere år set en reduktion i havisarealet, som man ellers burde forvente, hvis vandtemperaturen også her var steget. Skibstrafikken i polarområder er begrænset, så de nye regler om begrænset udledning af SO2 har ikke her ført til stigende vandtemperatur.

Der er ringe evidens for, at det kun er menneskelig udledning af CO2, som alene er årsag til den globale opvarmning. Solen, naturlige klimaændringer og SO2 har også haft indflydelse på global opvarmning.

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Peter Villadsen

    Aerosolers indvirkning på klimaet er stadigt til diskussion.

    Her en artikel der detaljeret beskriver udfordringerne i vores forståelse

    https://atmosphere.copernicus.eu/aerosols-are-so2-emissions-reductions-contributing-global-warming

    Mennesket har en indflydelse på klimaet, det største problem er, at det udsætter os for risici, der ikke kan præcist beskrives, og det er derfor vi bliver nødt til at reducere vores påvirkning af vores alle sammens klode, et globalt ansvar.

    • Søren Hansen

      Der er ikke noget belæg for, at menneskets indflydelse på klimaet udgør nogen risiko. Derimod er bestræbelserne hen imod en hovedløs grøn omstilling en alvorlig risiko for vore samfund, velstand og velfærd.

  2. Jørgen Keinicke

    Jeg er glad for, at Peter Villadsen fortæller, at stigende udledninger af SO2 har ført til faldende temperaturer i 60’erne og 70’erne. Derfor vil jeg gerne præcisere, at faldende udledninger af SO2 globalt har ført til stigende temperaturer og den udvikling er globalt stadig igang. Det er således ikke kun udledninger af CO2, som er årsag til aktuelt stigende globale temperaturer.

  3. Peter Villadsen

    Klimavidenskaben har i årtier fortalt, at grunden til faldet i de globale temperaturer i 60 og 70erne var den enorme udledning af SO2, der blev begrænset af krav omkring filtre på kraftværkerne.
    Der er derfor god forståelse omkring konsekvensen af såvel CO2 som SO2 udledninger.
    Vi ønsker SO2 reduceret, men ikke yderligere opvarmning, risici for irreversible ændringer.
    Derfor er det klart, at der skal ske reduktioner i co2 udledninger globalt.

    • Preben+Møller+Jacobsen

      Hvorfor bliver nogle mennesker ved med at påstå at det alene er CO2 der bestemmer atmosfære- temperaturen? Mange seriøse forskere har efterhånden i nogle år bevist det primært er atmosfærens usynlige vanddampe som udgøre 14.000 ppm og vægtes påvirke temperaturen 95% resten skyer og primært solen Jordens varierende hældning og bane omkring solen samt partikler fra Universet, havets mange vandtransportcyklusser. Havet indeholder 34.000 Gt CO2 og vekselvirker med atmosfæren, kold vand optager og varmt vand afgiver CO2. CO2 betinger livets eksistens, planters fotosyntese optager CO2 bruger C/kulstof til opbygning af stamme og blade og sender det livsbetingede O2/ilt ud i atmosfæren til dyr og mennesker.

  4. Erling Petersen

    Tak for en interessant artikel.

    Jeg husker, at tilbage i 1970’erne var klimaforskerne meget bange for en kommende istid på grund af svovl og partikler i atmosfæren. Siden da har vi reduceret begge dele betydeligt. Så måske er problemet ikke, at CO2 varmer, men at svovl og partikler ikke længe køler. Du skriver om svovl. Kan du finde noget relevant om partikler?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*