Den amerikanske delstat Maine ligger ud til Atlanterhavet, den er den sidste stat i det nordøstlige hjørne inden man kommer til Canada, se fig. 1. Maine har et areal, der er det dobbelte af Danmarks, men kun knap 1,4 millioner indbyggere. Det meste af staten er dækket af tæt skov.
Maines elforbrug udgør i gennemsnit ca. 1,5 gigawatt (GW), hvilket er godt en tredjedel af det danske. Strømmen er indtil nu primært kommet fra gas- eller træfyrede kraftværker.
Nu er regeringen kommet frem med store planer for grøn omstilling af energiforsyningen. Målet er at nå 100% CO2-fri energi allerede i 2040. Det indebærer en stribe tiltag. Mange af indbyggerne har oliefyr i deres hjem, de skal erstattes af elektriske varmepumper. De eksisterende kraftværker skal lukkes og i stedet skal staten have installeret 3 GW havvind.
Maine har en lang kystlinje ud til det stormomsuste Atlanterhav, men staten har indført et forbud mod at opstille vindmøller i Maines statslige hav, dvs. fra 0 til 4-5 km ude. Derfor skal møllerne placeres ude i det føderale hav, og her er vandet alt for dybt til at opstille almindelige vindmøller, som vi har dem i Nordsøen. I stedet skal de være flydende.
Maine har brugt en formue på konsulenter og gruppearbejde, og der er udgivet en stribe rapporter, som er tilgængelige på diverse hjemmesider. Der står utroligt mange ord, men det er straks sværere at finde mere praktiske detaljer. Således indledes en af rapporterne med følgende:
Følgerne af klimaforandringer rammer allerede nu Maines miljø og økonomi langs kysten og inde i hele staten. Ren vedvarende energi fra forskellige kilder – inkl. havvind – vil bidrage til at bremse følgerne af klimaforandringerne, forebygge skadelige klimafølger længere ude i fremtiden i Maine og udenfor staten …
Ligesom Danmark ønsker Maine åbenbart også at redde hele Verden, og er faste i troen på, at de kan gøre det.
Når man nu ønsker at satse så kraftigt på havvind, så er et af spørgsmålene naturligvis, hvordan man vil håndtere denne energikildes omskiftelighed. Herom står der forbløffende lidt i rapporterne, ud over, at det nævnes, at vinden blæser mest om vinteren og om natten, hvilket harmonerer godt med produktionen fra de solceller, der også skal stilles op. DNV har stået for flere mere tekniske rapporter, og her kan man læse følgende om dette spørgsmål:
Det er vigtigt at bemærke, at disse beskrivelser inkluderer information om timedata for både forbruget og produktionen af vedvarende energi. Hvor disse timedata blev brugt til undersøgende analyser, der sammenligner forsyning og forbrug, er kun de årlige sammenlagte tal for produktionen og forbruget brugt til den endelige beregning af mængden af nødvendige vedvarende energi-ressourcer.
Med andre ord, de besværlige time-for-time analyser, som vi andre foretager rutinemæssigt, når vi skal bedømme de vedvarende løsningers evne til at dække strømforbruget, har DNV fundet for bøvlede, og i stedet kigger de bare på, hvad vindmøllerne har produceret gennem hele året sammenlagt – og sammenligner det med forbruget. Det gør jo det hele meget nemmere.
Det andet interessante spørgsmål er prisen på al den flydende havvind. Her kan man gentagne gange se påstanden om, at prisen pr. produceret kWh vil falde drastisk i de kommende år. DNV har endda medtaget grafen vist her som fig. 2, her ser man, hvordan prisen på den flydende havvind allerede i 2030 er nået ned på ca. 35 øre/kWh, næsten samme niveau som møllerne på fast fundament.
Det kan man måske nok undre sig over. Flydende havvind indebærer kolossale konstruktioner, der skal kunne bære møllerne og holde dem stabile selv i stærke storme. Mølletårnet er måske flere hundrede meter højt og i toppen sidder den tunge hat og de tre enorme vinger. Det giver jo i bund og grund en meget ustabil konstruktion, der skal opvejes af en kolossal, flydende platform, der igen skal forankres på havets bund, måske flere hundrede meter nede, med meget kraftige ståltove.
Hertil kommer hele transmissionen af strømmen ind til land, hvor meget taler for at omforme den til jævnstrøm for at nedbringe omkostningerne til de lange kabler. Men så skal man have en transformatorstation ude på havet, enten flydende eller evt. på havbunden – hvor sidstnævnte ide vil gøre vedligehold af stationen kompliceret, for nu at sige det mildt.
Men hvorfra kommer ideen om de hurtigt faldende priser? Der refereres til en engelsk kilde, Catapult Report, der omtaler Verdens to første flydende havvind-parker, Hywind Demo og Hywind Scotland ud for Skotlands kyst. De er på hhv. 30 og 50 MW. Catapult Report citerer Equinor for, at prisforskellen pr. MW mellem de to parker var 70%. Equinor nævner herefter at en norsk flydende park, Hywind Tampen skulle blive yderligere 40% billigere.
Det blev Tampen imidlertid ikke, det oprindelige budget endte med at blive overskredet med næsten 50%, og så er vi stort set tilbage ved prisen på Scotland. Tampen har i øvrigt den prismæssige fordel, at strømmen ikke skal føres i land i Norge, den skal bruges til at elektrificere de norske olieboreplatforme, endnu et hovedløst grøn-omstillings-projekt.
Men hvad koster strømmen fra Hywind-parkerne? Dem kan man slå op, og finder en pris på strøm fra Hywind Scotland på 248 £/MWh, det svarer til 2,20 kr./kWh. Det er ifølge kilden tre gange mere end havvind fra møller på fundamenter. Det stemmer også godt overens med de tal, vi har fra de nyeste engelske udbud.
Så Maine står over for et bjerg af udfordringer. Teknologi, der ikke er færdigudviklet, især mht. møllernes flydeanordninger, ilandføring af strømmen, en ustabil strømforsyning, der ikke er nogen løsning på, og skyhøje priser på strømmen i al fremtid.
Stakkels indbyggere i Maine.
Der er god grund til at tro, at vindmølleparker med høj effekt påvirker vejret.
Dette billede https://energmester.hu/kepek/szelkerek_orvenyles.jpg viser skydannelse i området omkring kraftværket. Hvilket under naturlige forhold ville forekomme langt inde i landet på kontinentet. Så vandet bevæger sig ikke så langt. Tordenvejret vil være mere koncentreret, når det udvikler sig.
Du kan beregne, hvordan reduktionen i vindens kinetiske energi, når den passerer gennem et 1 GW kraftværk, svarer til at bestige et højt bjerg. Det er velkendt, at en af de udløsende faktorer for regn- og tordenvejr er, at luft stiger op ad bjerge.
Det ville være godt, hvis meteorologien beskæftigede sig med dette fænomen.
Herligt eksempel fra Tampen i Norge, hvor vindmøllerne skal forsyne olieplatforme med strøm.
Er Norge inspireret af vores danske molbo-histoier:-)
Nogen bør oplyse borgerne i Maine – de bliver jo sikkert bare bildt en masse ind, som ingen gider kigge kritisk på – ligesom her hjemme. DR’s journalister bør være vagthund og behandle alt flerperspektivistisk (denne journalist regel blev sat ud af kraft i 2019 af en klimakriseaktivist m/journalistuddannelse – det ville være interessant med en faglig CO2 diskussion af ham og én fra Klimarealisme).
Da jeg forleden tilfældigt kom til at høre nyheder på DR og der blev sagt, at CO2 ødelægger Danmarks brede hvide sandstrande, fløj jeg til tasterne og kunne kun nå at skrive uden kildehenvisninger. Læserbrevet blev igen-igen-igen ikke optaget – (jeg har ikke fået optaget nogen siden 1/3 2024, hvor en galmand prøvede at gøre alvor af trusler, jeg har fået i mine fysiske postkasser (3 politibetjente var fremme hurtigere end hurtigt og fik ham talt ned, lagt i håndjern og kørt væk (jeg kan ikke vide om der er en relation mellem ham der forsøgte at bryde ind i vores hjem og de trusler, jeg har fået i mine fysiske postkasser)).
Kernesund Kerneenergi – Grøn. Pålidelig.
Lige meget hvad der vælges af energiforsyning, så ender det med at forbrugerne får en overpris at betale.
Der er uhyggeligt mange eksempler på underestimerede anlæg, her blot et :
https://www.canarymedia.com/articles/nuclear/vogtle-3-nuclear-reactor-is-finally-seriously-for-real-online
Med mindre, selvfølgeligt, at man bare fortsætter med de fossile brændstoffer. Der er nok af dem, og det er helt uden risiko.
Atomkraft JA TAK. Og det skal være på land man bygger dem, og det kan KUN gå for langsomt!!!!