Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Korte nyheder

For en gangs skyld vil vi her bringe to interessante historier, der dog ikke kræver så meget plads, så de kan gøre det ud for en hel artikel hver. Men det er jo rationelt så at slå dem sammen.


Prisen på havvind

Den første historie er fra en pressemeddelelse fra Net Zero Watch og drejer sig om en ny aftale indgået mellem den engelske regering og en investor i havvind i Nordsøen. Det drejer sig konkret om en vindmøllepark ud for Skotlands kyst. Den skal ligge så langt ude på havet, at vanddybden er for stor til, at møllerne kan stå på fundamenter på havbunden.

I stedet skal møllerne være flydende. Det er en kostbar og kompliceret løsning, som vi har beskrevet tidligere. Den engelske regering er dog voldsomt forhippet på at få gang i udbygningen med havvind – især efter sidste år, hvor det hele gik i stå, fordi investorerne ikke mente, at de med de aftalte priser kunne tjene penge på deres havvind.

Så nu har regeringen garanteret en fast pris på ikke mindre end 243 engelske pund pr. megawatt-time. Det svarer til 2,12 danske kroner pr. kWh. Aftalen er udformet som en Contract for Difference, hvor staten betaler differencen, hvis markedsprisen er lavere end de 2,12 kr. Det vil den jo nok som oftest være, måske nede omkring en tredjedel, så det bliver en stor udgift for skatteyderne. Vindmølleejerne skal jo have det garanterede beløb for hver eneste kWh, de leverer.

Og her har vi siddet og kigget i Energistyrelsens Teknologikatalog og fundet, at prisen på havvind vil nå ned på under 30 øre/kWh om få år? Også i Danmark kan det jo blive aktuelt med flydende vindmøller, da der næppe er plads på lavt vand til hele den udbygning, man drømmer om.

Og elkunderne? Tja, enten betaler de via elregningen eller også over skatterne. Pengene kan jo ikke komme ud af den blå luft.


Fornuftige myndigheder

I USA er der fuld gang i planlægningen af ”grønne” initiativer. Præsident Bidens Inflation Reduction Act stiller jo en masse rare penge i udsigt i form af tilskud eller skattefradrag. Ideerne er mange, og pengene ruller.

Eric Worrall fra WUWT kan nu citere en historie om en amerikansk stålproducent, Fortesque, der gerne vil være stor inden for brintfremstilling ved elektrolyse. Produktionen vil naturligvis blive berettiget til store skattefradrag, og de spiller en væsentlig rolle for økonomien i forehavendet.

Men nu har myndighederne et ønske om at sikre sig, at brinten virkeligt bliver fremstillet på basis af grøn strøm, dvs. fra vindmøller og solceller. Hvis brintfabrikken bare blev koblet op på det ordinære elnet, risikerede man jo, at noget af strømmen kom fra (gys!) kulfyrede kraftværker, og så ville ”klimagevinsten”, mildt sagt, gå fløjten. Myndighederne forlanger nu, at for at få skattefradraget, skal den benyttede strøm i samme time dækkes af tilsvarende mængder strøm fra sol og vind.

Stålværket vånder sig, hvad skal de dog gøre, hvis solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser? Så må de jo stoppe brintproduktionen, og det er næppe rart med den slags kemisk industri. Alternativet er at oprette kontrakter med flere ejere af solcelle- og vindmølleparker, men derved risikerer man at stå med alt for meget strøm, når de producerer godt. En repræsentant for Fortesque udtaler:

Hvis jeg bygger en gigawatt elektrolysekapacitet i Texas, har jeg kun brug for én gigawatt til enhver tid, men hvis jeg vil sikre mig hele tiden, er jeg nødt til at købe 7 gange så meget, så jeg har nok – men det betyder at størstedelen af den strøm, jeg køber, har jeg ikke brug for.

Det er på mange måder en meget positiv erkendelse, aktørerne her er ved at nå frem til. Variabel strøm fra sol og vind er ikke velegnet til processer som elektrolyse, men på den anden side er det totalt hul i hovedet at producere ”grøn” brint på basis af elektricitet fra kulfyrede kraftværker.

Den grønne omstilling er ikke nem – og mon ikke den nærmer sig et regulært skibbrud?

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Claus Beyer

    Klimarådet er ikke et uafhængigt råd, selvom det ofte omtales sådan. medlemmerne udpeges af regeringen.

  2. Søren Tafdrup

    Den grønne omstilling nærmer sig ikke et skibbrud. Den er midt i et globalt gennembrud. Og selvfølgelig skal vi have sikker elforsyning, også når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det koster penge, men mindre end det indtryk, Søren Hansens indlæg efterlader. Klimarådet har fået analyseret backup omkostningerne, når forsyningen primært baseres på sol og vind – publiceret i maj 2023 med titlen Sikker elforsyning med sol og vind, link her: https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Analyse%20-%20Sikker%20elforsyning%20med%20sol%20og%20vind.pdf
    Analysens konklusion er, at det vil koste 2-3 øre pr. kWh på elprisen at sikre strøm i kontakterne via gasturbiner i et system, der primært er baseret på sol og vind. Det er Ea Energianalyse, der har lavet analysen for Klimarådet. Ea har sin historiske oprindelse i Elkrafts Planlægningsafdeling og har således over tre årtiers erfaring med analyser af elsystemerne.

    • Søren Hansen

      Vi har allerede omtalt Klimarådets 2023-rapport her på siden. Konklusionen var:

      Klimarådet har med denne rapport ikke anvist vejen til en stabil og pålidelig energiforsyning i fremtiden, men snarere påvist, at sol og vind ikke kan løse opgaven.

      https://klimarealisme.dk/2023/05/11/klimaraadet-paa-udebane/

      • Søren Tafdrup

        Tak for din replik og henvisning til din gennemgang af Klimarådets analyse. Du skriver:
        ”Klimarådet har med denne rapport ikke anvist vejen til en stabil og pålidelig energiforsyning i fremtiden, men snarere påvist, at sol og vind ikke kan løse opgaven.”
        Jeg kan ikke se, at du i din gennemgang påviser, at den løsning, Klimarådet peger på, ikke kan løse opgaven. Hænger din konklusion godt nok sammen med din gennemgang af analysen?
        Og så hæfter jeg mig konkret ved det afsnit, hvor du skriver:
        ”Ingen ved sine fulde fem vil selvfølgeligt installere kernekraft til at lappe på sol og vinds ustabilitet. Det er den samme fejl som forskergruppen fra Aalborg begik – formentligt med overlæg – og den gør naturligvis, at kernekraften kan bortdømmes uden videre. Kernekraft skal ikke supplere vind og sol, den skal indsættes i stedet for dem.”
        Så vidt jeg kan læse og høre forestiller Vattenfall sig netop, at A-kraft skal supplere vind og sol. I radioprogrammet Guld og Grønne Skove 28. februar 2023 indgik et interview med Desirée Comstedt, Vattenfalls forretningschef for udvikling af A-kraft, link til programmet: https://www.radio-danmark.dk/podcasts/guld-og-gronne-skove . Interviewet med Comstedt ligger fra 4. til 18. minut i udsendelsen. Comstedt siger her, at der er økonomi i driften af Vattenfalls eksisterende 5 reaktorer, fordi disse investeringer er betalt ud. Men når det gælder nye A-kraftværker, så afhænger det af, hvordan deres produktion ”værdsættes på elmarkedet”, dvs. om de bliver betalt for deres ”særlige ydelser” herunder forsyningssikkerhed. De vil ikke kunne konkurrere ”på den rene energipris”.

        • Søren Hansen

          Ja, men ingen skal forlange af kernekraftværker, at de skal stoppe og starte – eller skrue op og ned – for at fylde hullerne i forsyningen fra sol og vind. De skal indsættes som grundlast og køre døgnet rundt, året rundt, som de er bygget til. Så kommer prisen pr. kWh ned for alvor. Har man kernekraft nok i forsyningen, kan man nøjes med nogle hurtigt regulerbare gaskraftværker på toppen til at håndtere variationerne i forbruget. Og så er der slet ikke brug for solceller og vindmøller. Den erkendelse vil komme før eller siden.

          • Søren Tafdrup

            Efter liberaliseringen er der ikke længere en centralmagt, der ’forlanger’ produktion af en given producent. Markedet bestemmer. Vattenfall forklarer, at der er økonomi i driften af selskabets eksisterende fem reaktorer, fordi disse investeringer er betalt ud. Men hvis Vattenfall skal bygge nye A-kraftværker, så vil de ikke kunne konkurrere ”på den rene energipris”, så vil det kræve, at de bliver betalt for ”særlige ydelser”, dvs. for at stå stille som backup sikkerhed. Det er således Vattenfalls vurdering af økonomien i A-kraft, du anfægter.

          • Søren Hansen

            Det er jo fordi Vattenfall befinder sig i en kunstig markedssituation, hvor sol og vind favoriseres. Ja, en vindmølle kan producere en enkelt kWh billigere end et nyt kernekraftværk, men for at møllen skal kunne fungere i en energiforsyning, skal den have fuld backup fra andre kilder, og de skal kunne træde til med kort varsel. Det behov har kernekraftværket ikke. Derfor bliver vindmøllestrøm reelt meget dyrere. Den er kun favoriseret pga. politiske beslutninger baseret på en ubeføjet klima-bekymring.

  3. Peter Krogsten

    Der er ikke “parker”. Det er sol- eller vinddrevne elektricitetsværker – et kulfyret kraftværk er jo heller ikke en kulpark. Det er et kneb man brugte allerede for mange år siden, når man skulle “sælge” noget grimt til befolkningen. I det sydlige Kolding har man lige opført et højlager – en ordentlig firkantet klods, der kan ses milevidt omkring. Det er også en “park”.

  4. Greta Jo Larsen

    Den Grønne Omstilling er ved at blive afløst af Den Grønne Reformation. Søren Hansens artikel i dag viser et af tusinde billeder på, hvor dyr og ustabil grøn strøm er. Kronikken i JP i dag – skrevet af læge Jens Tilma – viser et helt andet interessant aspekt, som må fængsle røde vælgere og få dem til at åbne deres blå øjne for hvor dumt det er, at Danmark ødelægges af solcellemarker og vindmøller. Jens Tilma har fået en hel side i JP i dag.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*