Har vi nået bunden?

Nogle gange overgår virkeligheden ens værste fantasier. Vi har allerede her på siden set mange eksempler på ”forskning”, der udgives i fagfællebedømte tidsskrifter, men som er totalt menings- og værdiløs. Alt arbejdet holdes kun oppe af klimasagen. Der er i masser af tilfælde slet ikke tale om klimaforskning, men derimod i alle mulige andre emner, der så kædes sammen med konsekvenserne af den globale opvarmning. Det siger sig selv, at konklusionerne skal være negative: Den globale opvarmning er skadelig, vi må i gang med grøn omstilling, og der skal sendes flere penge til forskningen.

Som nævnt er det meste ganske værdiløst, men selv indenfor det område kan man åbenlyst graduere graden af meningsløshed. I det følgende skal vi se på et stykke videnskabeligt arbejde, der i hvert fald må være tæt på bunden af, hvad der er muligt.

Et par forskere har udgivet en fagfællebedømt artikel i noget, der hedder iScience. Man skal ikke betale noget for at se artiklen i sin helhed, og det ville nok heller ikke være pengene værd.

Forskerne har den teori, at stigende temperaturer vil gøre politiske taler mindre komplekse. Ideen er, at højere temperaturer gør folk mere sløve og mentalt mindre skarpe. Det skulle man kunne belyse ved at se på sammenhængen mellem temperaturen og kvaliteten af taler i parlamentet.

Forskerne skriver herom:

Vi mener, at dette studie er et vigtigt første skridt til at forstå følgerne af faktorer i miljøet for kompleksiteten af sproget …. Da klimaforandringerne er en realitet, er der grund til bekymring i forbindelse med indflydelsen af ekstreme temperaturer på kompleksiteten af sproget – og mere specifikt på kvaliteten af den politiske diskussion.

Til formålet har forskerne samlet ikke færre end 7,4 millioner politiske taler fra 28.523 politikere i parlamenterne i 8 udvalgte lande (heriblandt Danmark) – i perioden 1950 til nu. Talerne er blevet analyseret ved hjælp af den såkaldte Flesch-Kincaid-metode, der giver en score baseret på både længden af sætningerne og den gennemsnitlige længde af ord.  

Man har noteret sig datoen for talens afholdelse og fastslået udendørs-temperaturen samme dag. Temperaturerne blev inddelt i 3-graders intervaller fra nul til 27 grader celsius. Af særlig interesse er ”komfortzonen”, som her er defineret som 12-18 grader.

Det overordnede resultat af arbejdet er vist på fig. 1. Her ser man ændringen i scoren i forhold til ”komfortzonen”. Generelt giver koldere dage en lidt højere score, mens varmere dage giver en lidt lavere værdi, dog kun ca. 5%.

Forskerne har ikke så mange data, der kan belyse forskellen i effekten mellem mænd og kvinder, men de finder dog at mænd bliver mest ramt af varmere temperaturer, mens kvinderne rammes hårdest af koldere vejr. Logikken her er ikke lysende klar.

Resultaterne fra Flesch-Kincaid metoden viser, at det mest er længden af ordene, der ændrer sig med temperaturen, man ser ingen effekt på sætningernes længde:

Således bruger politikerne tydeligt nok kortere ord på varme dage.

Interessant nok finder forskerne kun en effekt på talen af temperaturen samme dag. Det kan forekomme lidt ulogisk, da mange taler skrives flere dage (eller uger) før. Men undersøgelsen viser klart, at temperaturerne de tre forudgående dage ikke har nogen effekt på talens kompleksitet.

Forskerne spekulerer over, hvordan det kan hænge sammen:

Men hvordan kan ekstreme udendørs temperaturer have en effekt på politiske taler, der afholdes indendørs? Ekstreme udendørs temperaturer kan have indflydelse på adfærden, ved at man udsættes for dem i pauser, hvor man går udenfor, eller på turen til parlamentet om morgenen. En anden forklaring kunne være, at ekstreme udendørs temperaturer kunne medføre en ændret adfærd og få politikerne til at blive indendørs, hvilket kan føre til en mangel på frisk luft, som allerede er påvist at kunne have en indflydelse på de mentale evner.

Det her er videnskab på allerhøjeste plan. Man kan undre sig over begrebet ”ekstreme temperaturer”, som forskerne strøer om sig med. De nævner selv, at ”ekstreme temperaturer” belaster vore legemers temperaturregulering mere, det er sværere at opretholde de 37 ^oC.

Men ser man på fig. 1 drejer det sig om 18-27 grader, der skulle have effekten, men som vi i Danmark ville betragte som dejligt sommervejr. Hvorfor skulle det så have en effekt, når f.eks. frostgrader udenfor ikke har?

I konklusionen kommer forskerne tilbage til spørgsmålet om, hvorfor effekten hænger så tæt sammen med temperaturen på den dag, talen holdes, og ikke de dage, hvor den blev skrevet. Her er der naturligvis brug for mere forskning:

En mulig forklaring kunne være at de fysiske og psykologiske effekter af høje temperaturer får en taler til at forenkle sproget, eller fravige den forberedte tekst pga. nedsatte mentale evner eller komfort. Forskning i fremtiden kunne undersøge dette område nærmere ved at sammenligne kompleksiteten af de forberedte taler med det, der faktisk blev sagt, under forskellige temperaturforhold, og derved bibringe os en mere nuanceret forståelse af, hvordan miljøfaktorer har indflydelse på kompleksiteten af taler. 

Man kunne også undersøge præcist, hvorfor udendørs-temperaturer har indflydelse på taler, der holdes indendørs:

Det ville være en frugtbar vej for fremtidig forskning.

Eller snarere det glade spild af tid og penge. De målte effekter på fig. 1 er så små, at man nok reelt ikke kan konkludere noget som helst, og i hvert fald siger de intet om, hvorvidt et par graders global temperaturstigning på nogen måde vil være en faktor i udviklingen af politikeres taler. Sproget ændrer sig, befolkningens uddannelsesniveau ændrer sig, og medierne fordummes generelt, hvad der taler for korte ukomplicerede sætninger, hvis man er politiker på genvalg.

Vi græmmes!