Klimaet og det globale bruttonationalprodukt

Mediet Kontrast har bragt en oversat version af en Lomborg-artikel med den maleriske titel: “Vi bombarderes med vejrporno“. Jeg har efter aftale med Kontrast suppleret med disse opklarende betragtninger om klimaet og BNP.

Lomborgs fortrinlige artikel er fyldt med store tal, som det kan være svært at forholde sig til. Derfor er det en god ide at sætte tallene i perspektiv ved at sammenligne med bruttonationalproduktet (BNP), som måler værdien af alle varer og tjenester, et land producerer årligt. Globalt BNP er summen af BNP for alle Verdens lande og viser den samlede økonomiske aktivitet på globalt plan.

Det globale BNP i 2023 var ifølge Verdensbanken  ca. 105 billioner dollars (en billion er 1.000 milliarder, på engelsk hedder 1.000 milliarder en trillion, hvad der ikke gør forvirringen mindre).

Omkostningerne ved klimaændringer vs. omkostningerne ved grøn omstilling

Der er, som Lomborg nævner, nettonegative konsekvenser af klimaændringer, summen af det hele er med betydelig usikkerhed opgjort af IPCC og de fleste klimaøkonomer til, at vi i år 2100 kun vil være 434 % rigere mod i stedet for 450% rigere. “Tro det eller lad være, Verden bliver bedre. Vi hører bare ikke om det” (The Herald, heraldscotland.com)

Det er langt fra en katastrofe eller dommedag, hvilket nok kommer bag på en del. Men det kommer bag på flere, at omkostningen ved den forcerede ”grønne omstilling” mange gange overgår omkostningerne ved klimaændringerne. Lomborg har i en artikel med titlen (oversat): “Velfærd i det 21. århundrede: Stigende udvikling, mindre ulighed, følgerne af klimaforandringerne og omkostningerne ved klimapolitik” opgjort omkostningerne til Paris-aftalen til ca. 1-2.000 milliarder dollars om året i 2030 (1-2 % af det globale BNP), og at den vil forhindre klimaskader for et langt mindre beløb, således at investeringen kun vil give 11 cent tilbage for hver dollar investeret.

Den seneste ædruelige opgørelse af omkostningen ved at opnå netto-nul i 2050 er gjort af Vaclav Smil, som viser, at det vil koste de rige lande op til 20% af deres BNP. Den har vi omtalt her.

Det siger sig selv, at hvis disse tal er rigtige, vil det være langt billigere og bedre for verden at tilpasse sig klimaændringerne frem for at forsøge at forebygge (mitigate) dem.

Men hvad med Danmark?

Det danske BNP var i 2023 ca. 400 milliarder dollars = 0,4 % af Verdens BNP. Da vi kun udgør ¾ promille af Verdens befolkning er danskere således ca. 5 gange rigere end gennemsnittet.

Der findes, forunderligt nok, ingen samlet opgørelse af hvilke nettoomkostninger klimaændringer vil medføre for Danmark isoleret set.

Min vurdering er, at det kun er stormfloder/oversvømmelser, der vil have en nettonegativ betydning for den danske økonomi. I en rapport fra De Økonomiske Råd er disse omkostninger opgjort til mellem 0,2 og 0,5 procent af det danske BNP om 100 år.

Det skal sættes op mod, at omkostningen ved at opnå nettonul i DK i 2050, som ifølge et CEPOS notat vil udgøre 100 milliarder om året lig med rundt 5 % af det danske BNP (i 2015).