Med den poetiske titel ”Aftale om et Grønt Danmark” er de navnkundige trepartsforhandlinger nået frem til et resultat, der for nogle dage siden blev udsendt af økonomiministeriet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Allerede i indledningen får vi to gange at vide, at aftalen er ”historisk”:
… denne aftale, som vil udgøre det langsigtede grundlag for en historisk omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Aftalen leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal.
Så er gulvviolinen vist strenget op.
Aftalen indeholder indsatser og initiativer, der understøtter indfrielse af Danmarks 2030-klimamål og lægger sporene frem mod regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045. Dette sker bl.a. ved, at Danmark som det første land i verden indfører en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr, ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning samt en markant styrkelse af indsatsen for udbredelse af klimateknologier og -tiltag, der kan reducere udledningerne.
Danmark skal være et foregangsland, der viser vejen til at løse klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresektoren …
Man kombinerer klimahensynene med en løsning af vandmiljøets problemer, konkret udlagt som havenes iltsvind, der altid formodes at være en følge af landbrugets anvendelse af kvælstofgødning. Kommentatorer har påpeget, at det nok var disse miljøhensyn, der i sidste ende fik aftalen til at glide ned hos alle parter. Det var jo den model, som Klimarådet også agiterede for. Miljøet er meget mindre abstrakt end bekymringer om en ganske lille bestanddel i atmosfæren og nogle teoretiske klimaforandringer en gang i fremtiden.
Aftalen indebærer at et større areal af landbrugsjord skal omdannes til ”natur”, skov osv. Hertil opretter regeringen en fond på ikke færre end (”historiske”) 40 milliarder kr., de skal primært dække udgifterne til opkøb/ekspropriation af landmændenes marker. I alt skal 390.000 hektarer således udtages. Det udgør ca. 15% af det samlede landbrugsareal.
Fondens opkøb indebærer ikke nødvendigvis, at staten skal eje al den jord, den kan omdannes til naturområder, der principielt godt kan være ejet af private, med skrappe betingelser for anvendelsen. Mere ildevarslende nævnes det også, at arealerne kan anvendes til ”opsætning af VE”, dvs. de kan blive plastret til med solceller eller vindmøller.
Det antydes mellem linjerne, at fondens virke vil medføre et betydeligt bureaukrati, man slikker sig nok om munden i de involverede ministerier. Bl.a. skal der bruges 20-30 mio. kr. på at oprette nye såkaldte ”kystvandråd”, delvist i kommunalt regi, de skal forestå planlægningen af forbedringerne af vandkvaliteten. Hertil kommer yderligere 130 mio. kr. til ”udtagningskonsulenter” i årene 2025-2027.
Der skal sættes fart på udtagningen af de kulstofrige lavbundsjorde. Det er gået meget trægt indtil nu, men inden 2030 skal i alt 140.000 hektarer være udtaget, og hertil vil staten bruge 9,4 mia. kr. Hele processen skal være igangsat allerede i 2027 eller 2028. For at sikre fremdriften indføres der en ekstra CO2-afgift på lavbundsjorde på 40 kr./ton allerede fra 2028.
Ambitionerne for skovrejsning er store. Frem mod 2045 skal der bruges ikke mindre end 22 mia. kr. på foretagendet:
[Der] skal skabes de økonomiske rammer for, at 250.000 ha ny skov kan etableres frem mod 2045. Det svarer til et samlet skovareal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm og indebærer mere end en tredobling i forhold til den nuværende årlige skovrejsningsindsats.
Biodiversiteten i Danmark har været i tilbagegang i gennem længere tid, og den udvikling skal de store planer sætte en stopper for, bl.a. ved udlægning af store arealer til ”urørt skov” og ”naturnationalparker”. Det er jo et ædelt formål, som de færreste kan være uenige i, omend prisen er høj i form af tabt fødevareproduktion. Der er også spørgsmålet om hvad, der egentligt er naturlig ”natur” i Danmark, der jo i de sidste 5000 år har været under intensiv menneskelig påvirkning. Men her vil der være masser af beskæftigelse til biologer med at definere ”natur”.
Aftaleteksten går herefter i detaljer vedr. vandmiljøet, der jo er helt forfærdeligt i de indre farvande:
Danmarks vandmiljø er i en meget alvorlig tilstand, og de danske kystvande er massivt udfordrede. Der er behov for en omfattende genopretning af naturen under havets overflade, så livet kan vende tilbage og få gode betingelser. Udledning af kvælstof er den primære årsag til, at vandmiljøet har ringe betingelser.
Der er som bekendt mange andre årsager til tilstandene i de danske farvande, og det bliver spændende at se, hvor meget alle planerne her reelt vil komme til at betyde. Men det ved vi først om 20 år.
I et afsnit om drikkevand nævnes der PFAS og pesticidrester, og det påpeges, at netop de nye urørte skove vil være gode steder til beskyttelse af grundvandet. Man skal så lige overveje om man vil tillade ørnebregner i de skove, netop den plante er kendt for at tilføre grundvandet betydelige mængder af et – om end ganske naturligt – giftstof. Normalt måler man dog ikke for det stof i vandprøverne, og så er der jo ikke noget at frygte.
Vi skal helt hen på s. 24 ud af notatets 43 sider, før klimaet for alvor kommer ind i billedet. Her påbegyndes omtalen af CO2-afgiften på landbruget. Selvtilfredsheden er åbenbar:
Med en klimaregulering af landbrugets ikke-energirelaterede udledninger går Danmark forrest med en langsigtet klimaregulering af sektoren, der kan vise vejen for fremtidig regulering i EU og resten af verden.
Hovedelementet er selvfølgeligt landbrugets dyr:
Afgiftssatser: Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr fra 2030. Den marginale afgiftssats fastsættes til 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035. Med et bundfradrag på 60 pct., jf. nedenfor, svarer dette til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. Afgiften indfases lineært mellem 2030 og 2035.
Bundfradrag: Der indføres et bundfradrag i afgiften på udledninger fra husdyr, således at det udgør 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Bundfradraget har overordnet til formål at begrænse stigningen i produktionsomkostningerne som følge af afgiften og samtidig fastholde et stærkt incitament for den enkelte bedrift til at benytte de mest klimaeffektive driftsformer og teknologier.
Som led i implementeringen af CO2e-afgiften vil bundfradraget i pct. blive omsat til et konkret beløb i kr. pr. dyr.
I 2030 og 2031 vil provenuet fra afgiften blive tilbageført til de landmænd, der er særligt hårdt ramt – de vil kunne søge om tilskud.
Vi kan forvente kolossale mængder af bureaukrati:
Det kræver derfor udvikling af et afgiftsgrundlag, herunder tilvejebringelse af aktivitetsdata, som kan kontrolleres og administreres samt påklages, udvikling af emissionsfaktorer, der matcher aktivitetsdata, samt udvikling af et it-system, der kan koble data, og hvorfra der skal opkræves afgift. Desuden skal der lovgives herom.
Afgifterne på gødning (der jo skal forhindre udledninger af lattergas) er i første omgang lidt mere finurlige:
Gødningsregulering: Der indføres et tilskud til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028 ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte.
Kalkning: Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra udbragt landbrugskalk, som tilføres marker på 750 kr. pr. ton, der indfases gradvist fra 2028 til 2030. Parterne noterer sig, at der pågår et forskningsprojekt om udbringning af landbrugskalk.
Det er nyt for undertegnede, at også landbrugets kalkning skal afgiftsbelægges, men der er vel et vist udslip af CO2 fra kalken, når den nedbringer jordens surhed – hvad der vel ellers betragtes som en god ting?
Aftalen kommer også ind på biokul, der fremstilles ved såkaldt pyrolyse, dvs. forkulning af biomasse. Biokullene binder dermed kulstof og vil holde fast i det i mange år, selvom biokullene spredes ud på markerne. Processen er imidlertid på ingen måde rentabel for landmændene, og derfor taler aftalen om massive statstilskud. Hvorfor ikke?
Endeligt kommer aftalen ind på økologisk landbrug, som parterne gerne vil fremme, selvom det ikke har den store effekt på klimaet. Man går også ind for mere plantebaseret fødevareproduktion og vil her støtte med op til 100 mio. kr. til ”projekter”.
Hele planen skulle kunne nedbringe landbrugets CO2e-udledninger med 1,8 mio. tons i 2030 og 3,3 mio. tons i 2035. 2030-tallet er betydeligt mindre, end Klimarådet tidligere lagde op til, men heldigvis har de nye metoder til vurdering af lavbundsjorde og skovdrift nedsat det akutte behov, så 2030-klimamålet skulle kunne opfyldes. Pyha!
Landbrug og Fødevarer har fået lov til at sætte et beskedent fingeraftryk hen imod slutningen af aftaleteksten om den eventuelle virkning af klimatiltag og -teknologier, der skal komme landmændene til gode. Dog er hovedproblemet, at myndighederne skal godkende, at tiltagene faktisk har en gavnlig effekt, og det har ligget tungt indtil nu. Bl.a. er instituttet i Aarhus, der også overvåger iltsvind, involveret, og det fremmer nok ikke velviljen over for landbruget. Aftalen medtager et skema over tiltag, som landbruget allerede nu kan gribe til:
Man bemærker, hvorledes f.eks. mindre gødskning står øverst, og derefter dyrkning af afgrøder med mindre gødningsbehov (skvalderkål?). Herefter skal kvæget ud og erstattes af grise. Først længere nede kommer de tiltag, som Landbrug og Fødevarer nok havde i tankerne.
Men derefter kommer der en masse uforpligtende ord om fremtidige muligheder (frem mod 2045), men det skal vist ikke tages så alvorligt lige nu, der er hverken tidsfrister eller afsat penge til noget her.
Til sidst nævnes der lidt om beskæftigelsen, hvor indskrænkningen af landbrugets dyrkningsarealer vil koste arbejdspladser, men til gengæld vil der komme nye jobs i forbindelse med forvaltning af de nye skove (de skal åbenbart ikke være helt ”urørte”) og fremstilling af plantebaserede fødevarer. Hertil kommer pyrolysen, der med rundhåndet statsstøtte hele vejen igennem også vil kræve noget arbejdskraft. Ifølge aftalen afsættes der 100 mio. kr. til omkvalificering af de berørte mennesker.
Aftalen her er en kæmpesejr – på papiret – til de mennesker, der går imod økonomisk vækst og imod fortsat menneskelig trivsel for de fattige her i Verden. Aftalen er et luksusfænomen, som vi kan tillade os i rige Danmark, men som næppe bliver noget eksempel til efterfølgelse ret mange steder på kloden.
Naturromantikken er i højsædet her. Drømme om f.eks. ”bynær urørt skov” går vist ud på, at de nærliggende vuggestuer så kan fragte børnene ud i barnevogne og se på træerne, høre lidt fugle eller se en sommerfugl. Men det har jo ikke meget med natur at gøre. De ”rigtige” naturparker i Verden har hele paletten af dyr, inkl. store rovdyr, der holder bestandene af planteædere i skak. Det skal vi jo nok ikke have i Danmark, så bliver det her med barnevognene for risikabelt. Så vi ender bare med en masse uproduktive arealer, der ikke gør megen gavn, andet end at de giver en god fornemmelse i maven på rette vedkommende. Igen en luksus som resten af Verden ikke kan tillade sig.
Og klimaet? Det sker der absolut intet ved.
Det virkelig skræmmende er, at hele 3-parts-aftalen hviler på en præmis, som ikke eksisterer. Aftalen var etableret med det formål at reducere CO2-udledningerne. Men at etablere 250.000 ha skov ved at fjerne 250.000 ha landbrugsjord, da vil man minimere CO2-optaget betydeligt. Dermed gør 3-parten det modsatte af det, man havde til formål. Det er uomtvisteligt, at klimaet ikke skelner mellem om CO2 optages i et blad i en skov — el. i et blad på en mark. Men i den virkelighedsfjerne regnemodel vil man blot ikke medregne CO2 optaget på en mark. (forstå det, hvem der kan) — Her mistede hele projektet jordforbindelsen! Det er ufatteligt, at der kan piskes en stemning op i en befolkning, blandt politikere og politiske interesseorganisationer, hvor man bevæger sig helt ved siden af virkeligheden. Laver store omkalfatringer i hele samfundet, uden forankring i fakta — gemmer sig bag en regnemodel.
Det er også uforståeligt, at man heller ikke i dette lange forløb i denne 3-part ikke engang har orden i helt fundamentale forhold: CO2-aktiver, som landbruget leverer til Energisektoren bliver godskrevet energisektoren, samtidig med at man afkræver landbruget afgift på samme CO2-aktiv. Man konterer ikke engang korrekt. Dette “historiske” 3-partsforlig, som ikke har forbindelse til virkeligheden — pålægger landbrugserhvervet et voldsomt drivanker — pålægger samfundet et inferno af bureaukrati — er uforståeligt!!! Var formålet blot, at reducere landbrugserhvervet???
Til det sidste spørgsmål er svaret klart ja. Det har Klimarådet aldrig lagt skjul på. Man ønsker at “redde” klimaet ved at nedskære landbrugsproduktionen. Næppe et eksempel ret mange andre lande vil følge. Så er vi et “foregangsland” på den måde?
Det undrer mig, at man i fuldt alvor kan pålægge landmænd at betale afgifter af naturlige udledninger af CO2 og CH4 fra husdyrene, som indgår i naturlige kredsløb. Dette er politisk vanvid.
Hvis klimaet er truet af klimagasser, så er det fra udledning i forbindelse med fossile brændsler og ikke fra dyrs metabolisme af foderplanter produceret bl.a. af CO2. Det et naturligt kredsløb! Det ved alle fagfolk. Det er også derfor biogas anses for grønt brændsel.
Hvorfor er der ikke flere faglige protester??
Rent logisk indebærer dette, at der bør indføres tilsvarende afgifter for samme naturlige emissioner af klimagas-metabolitter fra mennesker, kæledyr, vildt osv., som andre end landbruget (myndigheder/skatteyderne) direkte skal betale. Det har ingen gang på jorden!
Udlandet må anse os danskere som idioter!!
Dansk landbrugs svanesang:
Alt dette i den ny ‘aftale’ mellem SVM-regering og landbrug og naturfredning plus KL mfl. fordrer indsamling af ny data, løbende ajourføring deraf, IT-systemer til styring deraf, nyt opkrævnings- og betalings og kontrolsystem for afgifterne og tilskudene, samt ekstra kontrol med kontrollerne. Koafgifterne skal jo valideres pr. ko.
At DK således bliver ‘foregangsland’ er måske vel optimistisk. Hele denne ‘historiske’ omlægning af landbrugsareal (=mega ekspropriations-sag) skal så iværksættes – blive til noget – og gerne uden synlige, kostbare, ikke-forudsete bivirkninger/skandaler. Modellen med at rabattere CO2 afgifts-igangsættelsen, så smerten ikke føles så grimt er forførende. Især hvis man får penge/skatterabat retur, men se om det sker. Den, der orker at læse, forstå og gennemskue dette fantasifoster af nye regler, påbud, forbud, ekspropriation, forsinket tilskud, udskudte prisstigninger, en langsom dødsdom over landmænd, den person og offentlighed findes knap her i DK og slet ikke i EU eller her på kloden. ‘Danes are taxing cows’ siges det helt enkelt allerede i UK. Og dermed er der dækket op til dansk landbrugs nærstående død i UK. Interessant, at ARLA ikke ytrer sig om denne historiske pyrrhussejr.
Dansk bureaukrati går hermed endnu en gylden fremtid i møde. Prisen herfor?
De 40 milliarder til skov mm? Alt kontrolarbejdet? IT?
Det skal vi borgere betale. Højere skat er hermed et faktum. Lad os se, hvad regnedrengene synes, dét skal koste os alle. Regningen for de 30 milliarder til mink er næppe betalt endnu. Nu kommer så den her skov-og-agerjords skat oveni. 40 milliarder.
Bureaukratiet har sejret. Folket er mere forarmet. Og klimaet? Er nok ret ligeglad. Seneste melding er, at CO2 ikke har en døjt med temperaturen at skaffe. SO2 og andre årsager, bl a sol og selvskabte vindproblemer er bag (mindre vind = mere varme).
Klimacirkus. SVM-cirkus. Den høje klinge. Nu helt uden folkets indforståelse. Ny, grøn religion. Bæredygtigt. Mere magt til FT og div. organisationer og medier. Uden megen demokratisk kontrol. Gennemsyret af politik, ikke fakta. Pragmatisk idealisme, var der én der sagde.
Verdensklasse. I Danmark.
EU, Verden og især Asien, Afrika og USA vil nok betakke sig, og orker næppe at høre alle de fiksfakserier. Moderne socialdemokrati. For danske, højt betalte velmenere.
Kostbart, urealistisk, uigennemskueligt.
Historisk, ja. Men ikke produktivt for landet.
Fordyrende ad nauseam. Selvmorderisk.
At det her skal blive til lov er – sørgeligt. Tragisk. Uproduktivt.
Dette er et mageligheds-projekt, udtænkt af folk i trygge stillinger, uden tanke for den voldsomme, truende Verden derude. Nu endnu mere marineret i bureaukrati. Vi ser frem mod en million offentligt ansatte i DK, med dette ny regelmonster.
Og hvad har dette kostet i timeforbrug? En milliard? Fem? Og fremefter?
Iltsvind i fjorde, ødelagt Østersø er ikke formodet skabt af landbrugets gødning.
Det er vindenskabeligt fastslået af Århus universitet blandt andet. Da der så blev sået tvivl om det nu også kunne passe, blev udenlandske forskere spurgt til råds og konklusionen var atter klar: det er landbrugets anvendelse af kunstgødning, der ødelægger fjorde, de indre farvande.
Så anvendelsen af ordet “formodet” er en fordrejning af den viden vi faktuelt ved er rigtig.
“Formodet” er fuldt berettiget, fordi historien om iltsvind og landbrugets udledninger ikke hænger sammen på mange måder. Ser man på fordelingen af iltsvindet er det primært i farvande vendt mod Østersøen, og det viser sig da også, at en meget stor del af forureningen i de danske farvande kommer fra nabolandene mod syd og øst. Derfor vil man nok opdage, at yderligere bank til det danske landbrug næppe har den store indflydelse på iltsvindet, det har mange andre årsager end lige netop kvælstofudvaskning.
https://klimarealisme.dk/2024/04/11/naturligt-dannede-iltfattige-og-iltfrie-miljoeer/
https://klimarealisme.dk/2023/10/16/iltsvind-myten/
Jeg henviser her blot til de forskningsrapporter, der er udgivet.
Her blot en enkelt klar og tydelig konklusion:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/danske-og-internationale-forskere-udsteder-doedsdom-over-vandmiljoeet-iltsvind-i
De forskningsrappoter fortæller så bare ikke hele historien. Hele sagen er gennemsyret af politik, så det er svært at skelne redelig forskning fra alarmistisk tro.
Soren Hansen:
I do not speak Danish, I obtained your contact from your “The Danish Energy Transition” article, sent out for review by the GWPF.
I really liked the final paragraph of your conclusions!
I am writing because I have done an analysis which PROVES that CO2 does NOT have any climatic effect.
Circa 1980, the USA and Europe began reducing levels of Industrial SO2 aerosol pollution into the troposphere because of Acid Rain and Health concerns, and as the atmosphere became less polluted, the intensity of solar radiation striking the Earth’s surface increased, and warming necessarily occurred.
However, this inevitable warming is totally ignored by both modelers and climate scientists, and, instead, the warming is assumed to be due to the accumulation of greenhouse gasses in the atmosphere.
I have a recent published article titled “Scientific proof that CO2 does NOT cause global warming”, which shows that ALL of our modern warming has to have been due to the decrease in the amount of SO2 aerosol pollution.
(Archived NASA/GMAO satellite re-analysis global “Chem Maps” for SO2 are available for any year since 1980, and they show decreasing SO2 aerosol levels over the years).
I wonder whether you could comment on thee validity of my conclusions
https://wjarr.com/sites/default/files/WJARR-2024-0884.pdf
this inevitable
Burl Henry,
Thanks for your comment. Your observations are valid, as we actually have mentioned in several articles on this page lately (written by Jørgen Keinicke). The reduction in the SO₂-contents of the atmosphere certainly has contributed to the warming we have had since 1980. However, there is no sound reason to believe that SO₂ is solely responsible; the development of the climate is governed by many other factors, i.e. the Sun, the cloud coverage, greenhouse gases like CO₂, etc.
On the other hand, the warming until now is in no way risky for the World, and even another degree or so would not put us in jeopardy in any way. Hence I do not agree with your idea, mentioned in your paper, of re-introducing SO₂ into the atmosphere to limit the temperature increase. Leave things as they are, and be pleased with the reductions of pollution, causing acid rain etc.
@Peter Villadsen
Den klare og entydige konklusion har jeg netop kikket nærmere på, som du kan læse om HER:
https://www.maskinbladet.dk/artikel/84372-debat-markagers-flossede-figenblad
@Jørn Rasmussen
Tak for link, har du evt referencer til din forskningsmæssige baggrund og dine Peer reviewed artikler, rapporter om emnet?
Læs også Stig Markagers respons, der er linket i din henvisning.
Så kom sandheden frem endnu engang.
De afslører sig selv igen og igen.
Politikerne.
“Folkets tjenere”
Det drejer sig altid kun om at få mere magt og gøre alle fattigere.
Udplyndring med evigt stigende nye afgifter og skatter.
Mere formynderi og flere regler som holder os fast i spændetrøjen.
Flere offentlige ansatte som udfylder skemaer og generer os mest muligt.
Mere stasi og KGB.
Mere diktatur.
Dem mod os.
Det er den vej det går, for fuld fart.
Hvad bliver det næste?
Vi skal ikke tro vi er noget.
Politikerne HADER os, og vil kun gøre vores liv så elendigt som muligt for enhver pris.
Det ses klart og tydeligt.
Hvorfor går folk alligevel til valg igen og igen, og stemmer på dem som kun vil ødelægge alt for os med alle midler?
Før valget er der ingen grænser for hvad der skal gøres for vælgerne.
Så snart valglokalerne er lukket, så kommer øksen frem og så skal vi igen straffes med alt hvad der findes på af idioti.
Hver gang.
De skal vælges ud allesammen.
-ikke ind.
Ingen andre lande vil følge disse personer i deres vanvittige overgreb mod et velfungerende landbrugserhverv, der skaber værdi og producerer fødevarer til et stort antal mennesker. Det kan kun vække undren, at et lands regering vil udsætte deres egen befolkning for dette overgreb specielt i en situation, hvor verden står på randen af en verdenskrig m.m.
Yderligere har man ikke forstået sammenhængen, der er den primære årsag til ubalance i klimaet og i havmiljøet. At der er mange faktorer og sammenhænge, der spiller ind gør det naturligvis komplekst, men nøgternt set er det åbenlyst, at der er en primær faktor, der har påvirket vejrsystemerne over de sidste fire årtier, nemlig faldet i vindhastigheden i takt med at man med vindkraft omdanner vindens kinetiske energi til elektrisk energi. Dermed overser man komplikationer for vejr, havmiljø og klimaet, der er påvirket hundredvis og helt op til tusindvis af kilometer bort, som det er bekræftet af Nationalt Center for Klimaforskning. Reduceret vindhastighed betyder øget lagdeling i vandsøjlen i havet og dermed får vi et varmt overfladelag og vinden har ofte svært ved at trække iltholdigt overfladevand ned til bundlaget. Dette giver en entydig sammenhæng for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, fordampning, luftfugtighed, vejrsystemers bevægelse og opløsning m.m. der forklarer de klimakonsekvenser vi observerer. Faldet i den gennemsnitlige vindhastighed kan opgøres til ca. 25 %, svarende til at 58 % af vindens kinetiske energi er forsvundet. Det betyder, at man begynder at nå den maksimale grænse for udnyttelse af vindenergi på 59,3 %. Denne grænse ses allerede at være nået lokalt mange steder og i USA ses forholdet så udbredt, at det sætter sine spor i den samlede årlige produktion. På trods af udbygning af vindkraftkapaciteten med 4,4 % i 2023, så faldt produktionen med 2,1 %. Se dette link: https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=61943
Herhjemme har vi jo tilsvarende i de senere år set Ørsted beklage sig over netop denne udvikling med mangel på vind.
…og så havde de lige glemt at fortælle hvor de 40 mia kr skal findes.
Og hvordan skal landmændene måle deres CO2-udledninger så de ikke betaler for meget?