Denne hjemmeside er dedikeret til klimaet og den grønne omstilling, og vi forsøger at undgå inddragelse af andre emner, f.eks. indenfor miljø. Det vil vi holde fast i, men gør alligevel en undtagelse med nedenstående indlæg fra Jørgen Keinicke. Hele iltsvind-sagen har mange paralleller til klimasagen, forskere der er bidt af en bestemt tro (= det er landbrugets skyld), fusk med data og grafer (bemærk den stiplede linje på fig. 5) og en stålsat vilje til at undertrykke alle andre forklaringer end den ønskede (det er landbrugets skyld), red.
Vi ældre husker de døde hummere i Kattegat for 37 år siden, som var forårsaget af iltsvind i Kattegat. Nu har journalister igen kastet sig over iltsvind i danske farvande. Ikke mindst Berlingske har kørt kampagne på iltsvindet.
Løsningen på iltsvindet er ifølge sagkundskaben at friholde store arealer af produktionsjord langs fjorde og vandløb for gødning. Det vil være uhyre kostbart og have store konsekvenser for produktionsdanmark, som er den del af Danmark, som ligger uden for de store byer.
En professor fra Aarhus fortæller, at iltsvindet skyldes manglende blæst, klimaforandringer (stigende temperatur) og landbrugets udledninger af kvælstof. Professoren fortæller også, at havet er robust, og at livet vil vende tilbage, når forholdene ændrer sig.
Det er sket i Kattegat, hvorfra Fiskeritidende 17. maj i år fortæller: Gode hummerfangster i Kattegat. “Vi laver typisk mellem 200 og 250 kg per nat, og vi får gode priser for dem,” siger fisker Frank Theodorsen.
Specielt Vejle Fjord har været i fokus. Landene langs Østersøen udleder ligesom Danmark kvælstof til havet, men professoren afviser, at det er andre landes kvælstofudledninger, som er årsag til iltsvindet. Det er landbruget langs med fjorden og Vejle Å, som er skyld i iltsvindet.
TV har lavet reportage fra Vejle Fjord med en lystfisker, som fortæller, at man ikke mere kan fange fisk i Vejle Fjord. Lystfiskeren er også biolog. Politiken fortæller 26. april i år, at det meste af Vejle Fjord er helt død. Men er det på grund af iltsvind?
Miljøstyrelsen måler iltsvindet i danske farvande.
12. juni – 22. juni 2023: Intet iltsvind i Vejle Fjord, jfr. fig. 1. Det er den ældste måling, som jeg har kunnet finde på Miljøministeriets hjemmeside.
7. august – 17. august 2023: Intet iltsvind i Vejle Fjord:
11 – 20. september: Intet iltsvind i Vejle Fjord:
For 6 – 21. september 2023 udgiver DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, et kort, der ser meget værre ud for samme periode som fig. 3. Der er dog stadigvæk intet iltsvind i Vejle Fjord (kun et lille område ved udløbet):
Hvis man ser det samlede billede, så må det være kvælstof udledt i andre lande, som må være årsagen. De store områder med iltsvind er syd for Danmark og vest for Bornholm, se fig. 4.
Iltsvindet er betydeligt mindre end i 2002, jfr. fig. 5, men er steget, og spørgsmålet er, om vi i Danmark kan gøre noget.
Professoren nævner klimaforandringer som en årsag. Danmarks udledninger af CO2 er ubetydelige ikke mindst i forhold til Kina, som fortsat udleder bunker af CO2. Danmark har ingen indflydelse på klimaforandringer.
Professoren nævner også manglende vind i september som en årsag. Danmark har ingen indflydelse på vinden.
Endelig nævner professoren danske landmænds udledninger af kvælstof, og det har vi selvfølgelig indflydelse på.
Professoren nævner ikke det stigende indhold af CO2 i havet, men også det har indflydelse på algevæksten. Brunalger er planter, og CO2 får planter til at vokse hurtigere. EPA (USA’s Miljøstyrelse) fortæller, at forøget CO2 i havet kan føre til en kraftig vækst i algeproduktionen. Danmark har ingen indflydelse på CO2-indholdet i havet.
Det er på et svagt grundlag, at professoren fælder dom og giver landbruget skyld for iltsvindet i Vejle Fjord ikke mindst, fordi Miljøstyrelsen ikke har registreret iltsvind i Vejle Fjord.
Det er de døde hummere om igen.
Professorens udtalelser faldt i Clement Kjersgaards udsendelse Debatten. Det var en meget unuanceret udsendelse domineret af de snakkende klasser.
Danish
Der er jo masser af rødt i den grønne omstilling, men hvis der også skal være en rød tråd, kan man jo ikke være bekymret for det danske havmiljø, samtidig med at man kalder nordisk vandkraft for grøn backup.
Vandkraft der ikke alene har masser af natur og fiskedød på samvittigheden, men også har udryddet masser af genetisk unikke fiskestammer, der for tid og evighed nu er fjernet fra vores planet.
Man er ikke grøn, hvis man udrydder det grønne for at redde det grønne.
Den CO2, norsk vandkraft sparer, kunne også have været sparet vha. kernekraft, uden at man samtidig ødelægger den nordiske natur, og uden at man udrydder arter, vi aldrig får tilbage.
https://www.dr.dk/drtv/episode/fiskene-i-sverige_-floderne_319742
Læs nedenstående artikel som er i Indblik.
https://indblik.dk/miljoestyrelsen-den-enkelte-landmands-maalinger-gaelder-ikke/
Man har på forhånd dømt landbruget, selvom man bevise at byer udleder mere.
Det bliver interessant at se hvor slemt blæst fra øst og stormflod får rodet op i iltsvind og Lynetteholm slam i Køge Bugt….. i løbet at weekenden. – Forhåbentlig giver det stof til eftertanke ved retssagen 22. november 2023 i Østre Landsret i København: https://www.klimabevaegelsen.dk/nyheder/lynetteholm
Hold nu op med de anstrengte og søgte sideforklaringer.
Landbruget er langt den største synder i fjorde og bugter.
Og havbunden er død – som i helt død.
Det bortforklares ikke ved er par fladfisk i Fåborg eller jomfruhummere v Anholt.
Indlæg som dette svækker troværdigheden af den saglige diskussion om klimadebatten og ja – det svækker troværdigheden af Klimarealisme som publikation.
Mit motto for at håndtere mærkelige konklusioner og politiske beslutninger er:
Sandheden er stærk, men stærkest er det man kan få folk til at tro på.
Lad dog konfirmandinderne på hoppeborgen nedlægge Dansk Landbrug én gang for alle. Det gøres lettest ved et ‘clean cut’, ligesom med minkavlen.
Så kan vi få vores fødevarer fra Ukraine, Rusland og Polen.
Interessant artikel. Man kan undre sig over, at Danmarks to længste “floder” ikke giver iltsvind ved deres udløb i Randers Fjord og Ringkøbing Fjord. De løber gennem store landbrugsområder, hvor muligheden for “gødningstilskud” er stor. Iltsvind i Århus bugt kan nok tilskrives overløb fra rensningsanlæggene, og ikke landbruget.
Der er ingen der kommer ind på overløb på de kommunale rensningsanlæg, som også udleder meget kvælstof og klapning af slam i danske farvande lige ud for Vejle Fjord, skamfiskning af sten til marinaer, hvor man fjernede stenrev over alt i danske farvande.
Strømmen i de danske bælter er normalt nordgående. Iltsvindet er syd for Danmark, og lidt lokalt i norgle fjorde, Mariager er plaget af det hvert år, og det skyldes dybdeforholdene. Der er 1 målestation ved Bornholm, den må være meget avanceret når den kan skelne mellem iltsvindet nord og syd for Bornholm.
Så lige denne her nu vi taler om landbruget:
“Farming needs to stop, it’s the biggest single driver of climate change”
https://www.facebook.com/advanceaust/videos/1181393605867184/
Sidste nyt: masser af fladfisk i Faaborg Fjord
https://fyens.dk/faaborg-midtfyn/trods-dystre-historier-om-iltsvind-faaborg-fiskere-fanger-masser-af-fladfisk-i-fjorden
Glimrende indlæg.
Som det står i indledningen, så har iltsvind-sagen mange paralleller til klimasagen. Der er for mange bureaukrater, der har økonomiske og beskæftigelsesmæssige interesser i begge sager, og det er ideelle sager for aktive NGO’er.
Jeg vil henlede opmærksomheden på mit tidligere indlæg her på siden ”PFAS som beskæftigelsesprojekt”, hvor jeg refererer til tidligere overingeniør Erik Soner, som fortæller os, at målinger gennem mange år har vist os, at langt det meste kvælstof i de indre danske farvande kommer fra udløb fra nordeuropæiske floder og fra storbyerne langs Østersøen. Men det er jo ikke noget, som kan give dansk bureaukrati beskæftigelse, og som danske politikere kan bruge som argument for at redde os alle fra en frygtelig miljøkatastrofe. Så det glemmer man behændigt.
Når vi får lidt blæsevejr, så skal problemet nok være løst. Spørgsmålet er blot, hvor mange penge vi har brugt, og hvor meget landbrug vi har fået nedlagt forinden.