Debatindlæg

Iltsvind-myten

Denne hjemmeside er dedikeret til klimaet og den grønne omstilling, og vi forsøger at undgå inddragelse af andre emner, f.eks. indenfor miljø. Det vil vi holde fast i, men gør alligevel en undtagelse med nedenstående indlæg fra Jørgen Keinicke. Hele iltsvind-sagen har mange paralleller til klimasagen, forskere der er bidt af en bestemt tro (= det er landbrugets skyld), fusk med data og grafer (bemærk den stiplede linje på fig. 5) og en stålsat vilje til at undertrykke alle andre forklaringer end den ønskede (det er landbrugets skyld), red.

Vi ældre husker de døde hummere i Kattegat for 37 år siden, som var forårsaget af iltsvind i Kattegat. Nu har journalister igen kastet sig over iltsvind i danske farvande. Ikke mindst Berlingske har kørt kampagne på iltsvindet.

Løsningen på iltsvindet er ifølge sagkundskaben at friholde store arealer af produktionsjord langs fjorde og vandløb for gødning. Det vil være uhyre kostbart og have store konsekvenser for produktionsdanmark, som er den del af Danmark, som ligger uden for de store byer.

En professor fra Aarhus fortæller, at iltsvindet skyldes manglende blæst, klimaforandringer (stigende temperatur) og landbrugets udledninger af kvælstof. Professoren fortæller også, at havet er robust, og at livet vil vende tilbage, når forholdene ændrer sig.

Det er sket i Kattegat, hvorfra Fiskeritidende 17. maj i år fortæller: Gode hummerfangster i Kattegat. “Vi laver typisk mellem 200 og 250 kg per nat, og vi får gode priser for dem,” siger fisker Frank Theodorsen.

Specielt Vejle Fjord har været i fokus. Landene langs Østersøen udleder ligesom Danmark kvælstof til havet, men professoren afviser, at det er andre landes kvælstofudledninger, som er årsag til iltsvindet. Det er landbruget langs med fjorden og Vejle Å, som er skyld i iltsvindet.

TV har lavet reportage fra Vejle Fjord med en lystfisker, som fortæller, at man ikke mere kan fange fisk i Vejle Fjord. Lystfiskeren er også biolog. Politiken fortæller 26. april i år, at det meste af Vejle Fjord er helt død. Men er det på grund af iltsvind?

Miljøstyrelsen måler iltsvindet i danske farvande.

12. juni – 22. juni 2023: Intet iltsvind i Vejle Fjord, jfr. fig. 1. Det er den ældste måling, som jeg har kunnet finde på Miljøministeriets hjemmeside.

Fig. 1: Tallet for ilt i Vejle Fjord er 8,9 mg/l

7. august – 17. august 2023: Intet iltsvind i Vejle Fjord:

Fig. 2: Vejle Fjord: 7,3 mg/l

11 – 20. september: Intet iltsvind i Vejle Fjord:

Fig. 3: Vejle Fjord: 7,4 mg/l

For 6 – 21. september 2023 udgiver DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, et kort, der ser meget værre ud for samme periode som fig. 3. Der er dog stadigvæk intet iltsvind i Vejle Fjord (kun et lille område ved udløbet):

Fig. 4: DCE’s kort for september. Her er der lagt godt med farver på.

Hvis man ser det samlede billede, så må det være kvælstof udledt i andre lande, som må være årsagen. De store områder med iltsvind er syd for Danmark og vest for Bornholm, se fig. 4.

Iltsvindet er betydeligt mindre end i 2002, jfr. fig. 5, men er steget, og spørgsmålet er, om vi i Danmark kan gøre noget.

Fig. 5: DCE’s kurve med udviklingen over årene. Den stiplede linje er naturligvis ikke udtryk for nogen statistisk udvikling overhovedet. 2023 kan vise sig at være et usædvanligt år. Kilde: DCE.

Professoren nævner klimaforandringer som en årsag. Danmarks udledninger af CO2 er ubetydelige ikke mindst i forhold til Kina, som fortsat udleder bunker af CO2. Danmark har ingen indflydelse på klimaforandringer.

Professoren nævner også manglende vind i september som en årsag. Danmark har ingen indflydelse på vinden.

Endelig nævner professoren danske landmænds udledninger af kvælstof, og det har vi selvfølgelig indflydelse på.

Professoren nævner ikke det stigende indhold af CO2 i havet, men også det har indflydelse på algevæksten. Brunalger er planter, og CO2 får planter til at vokse hurtigere. EPA (USA’s Miljøstyrelse) fortæller, at forøget CO2 i havet kan føre til en kraftig vækst i algeproduktionen. Danmark har ingen indflydelse på CO2-indholdet i havet.

Det er på et svagt grundlag, at professoren fælder dom og giver landbruget skyld for iltsvindet i Vejle Fjord ikke mindst, fordi Miljøstyrelsen ikke har registreret iltsvind i Vejle Fjord.

Det er de døde hummere om igen.

Professorens udtalelser faldt i Clement Kjersgaards udsendelse Debatten. Det var en meget unuanceret udsendelse domineret af de snakkende klasser.

Del på de sociale medier

14 Comments

  1. Jesper Seest Mogensen

    Siden hvornår, ses et stigende niveau af CO2 i havene med øget vandtemperatur.
    Det er lige omvendt.
    Ellers en god artikel, som jeg gerne vil bidrage til.

    Mon ikke man skulle kigge nærmere på mange kommuners totale mangel på overblik over deres overløbs udledninger?
    Ifølge PULS-databasen udleder kommunerne årligt omkring 205.000 (omregnet til gylle-equivalenter) tons urenset spildevand i danske farvande.
    Dette er kun et tal for den udledning, de har styr på…

    Ifølge nye tal fra Aarhus Universitet var landbrugets kvælstofudledning i 2021 på 55.000 tons. Altså groft regnet 1/4 af hvad kommunerne udleder, og det er kun den registrerede udledning.

    Når man så læser, at den ene fynske kommune efter den anden slet ikke har styr på deres overløbsudledning og data mangler at blive indberettet til Miljøministeriet (ulovligt), er det måske ikke overraskende, at det sydlige Lillebælt er plaget af vandforurening og følgende iltsvind.

    Det lader til, at det ikke kun er fynske kommuner, der har problemer, men at det er et udbredt problem i hele landet. Når man ser på kortet over iltsvindsområder, er det tydeligt, at mange af disse områder primært findes syd for Danmark.
    Dette bør få os til at overveje de 10 store floder og mere end 900 mindre floder, åer og vandløb, der løber ud i Østersøen, samt de mange byer omkring Østersøen, som bestemt heller ikke er uskyldsrene.
    Man må undre sig over, hvor stor en del af ansvaret dansk landbrug egentlig bærer…

    Jeg tvivler på, at det overhovedet er i nærheden af de 70%, som miljøministeren vil have os til at tro på.
    Jeg tror snarere, at der er en agenda om at nedlægge landbruget, som vi kender det.
    Det ser ud til, at overfladevand fra dansk landbrugsjord i åer og vandløb ikke udgør det primære problem.
    Der er dog et tydeligt problem i en inderfjord til Limfjorden, hvor landbrugsarealer grænser helt ned til alle sider af fjorden, og vandgennemstrømningen er meget lille.
    Her ville det være fornuftigt at omlægge disse marker til skov, ligesom man burde gøre ved Vejlefjord.

    Gad vide, om det var her ægteparret optog deres undervandsfilm…
    Til dato har jeg endnu ikke kunnet finde en oversigt over, hvor de dykkede i Limfjorden.
    Googler man ægteparret, kommer der nærmest enslydende søgeresultater, der alle har ordlyden: “og så kun to fisk: – Iltsvindet er katastrofalt, siger forsker,” hvilket lyder bekendt fra Corona-tiden.

    Værd at bemærke ChatGPT’s svar, der i dette tilfælde skelner mellem udledning af spildevand som dræbende og kvælstofudledning som skadelig.

    At generalisere og straffe hele landbruget ved at indføre en CO₂-afgift, som i sidste ende frarøver endnu flere penge fra befolkningen, er totalt ubegrundet og styret af stærke lobbyorganisationer som Alternativet, der nærmere kan betegnes som en NGO end et egentligt parti, og Danmarks Naturfredningsforening samt mainstream medier, med WEF til at trække i trådene.

  2. Der er jo masser af rødt i den grønne omstilling, men hvis der også skal være en rød tråd, kan man jo ikke være bekymret for det danske havmiljø, samtidig med at man kalder nordisk vandkraft for grøn backup.

    Vandkraft der ikke alene har masser af natur og fiskedød på samvittigheden, men også har udryddet masser af genetisk unikke fiskestammer, der for tid og evighed nu er fjernet fra vores planet.

    Man er ikke grøn, hvis man udrydder det grønne for at redde det grønne.

    Den CO2, norsk vandkraft sparer, kunne også have været sparet vha. kernekraft, uden at man samtidig ødelægger den nordiske natur, og uden at man udrydder arter, vi aldrig får tilbage.

    https://www.dr.dk/drtv/episode/fiskene-i-sverige_-floderne_319742

  3. Peter Rasmussen

    Læs nedenstående artikel som er i Indblik.
    https://indblik.dk/miljoestyrelsen-den-enkelte-landmands-maalinger-gaelder-ikke/
    Man har på forhånd dømt landbruget, selvom man bevise at byer udleder mere.

  4. Karin Egede

    Det bliver interessant at se hvor slemt blæst fra øst og stormflod får rodet op i iltsvind og Lynetteholm slam i Køge Bugt….. i løbet at weekenden. – Forhåbentlig giver det stof til eftertanke ved retssagen 22. november 2023 i Østre Landsret i København: https://www.klimabevaegelsen.dk/nyheder/lynetteholm

  5. Jens Kastberg

    Hold nu op med de anstrengte og søgte sideforklaringer.
    Landbruget er langt den største synder i fjorde og bugter.
    Og havbunden er død – som i helt død.
    Det bortforklares ikke ved er par fladfisk i Fåborg eller jomfruhummere v Anholt.
    Indlæg som dette svækker troværdigheden af den saglige diskussion om klimadebatten og ja – det svækker troværdigheden af Klimarealisme som publikation.

  6. Poul Bjarne

    Mit motto for at håndtere mærkelige konklusioner og politiske beslutninger er:

    Sandheden er stærk, men stærkest er det man kan få folk til at tro på.

  7. Lad dog konfirmandinderne på hoppeborgen nedlægge Dansk Landbrug én gang for alle. Det gøres lettest ved et ‘clean cut’, ligesom med minkavlen.
    Så kan vi få vores fødevarer fra Ukraine, Rusland og Polen.

  8. Bent Sørensen

    Interessant artikel. Man kan undre sig over, at Danmarks to længste “floder” ikke giver iltsvind ved deres udløb i Randers Fjord og Ringkøbing Fjord. De løber gennem store landbrugsområder, hvor muligheden for “gødningstilskud” er stor. Iltsvind i Århus bugt kan nok tilskrives overløb fra rensningsanlæggene, og ikke landbruget.

  9. Der er ingen der kommer ind på overløb på de kommunale rensningsanlæg, som også udleder meget kvælstof og klapning af slam i danske farvande lige ud for Vejle Fjord, skamfiskning af sten til marinaer, hvor man fjernede stenrev over alt i danske farvande.

  10. Peter Krogsten

    Strømmen i de danske bælter er normalt nordgående. Iltsvindet er syd for Danmark, og lidt lokalt i norgle fjorde, Mariager er plaget af det hvert år, og det skyldes dybdeforholdene. Der er 1 målestation ved Bornholm, den må være meget avanceret når den kan skelne mellem iltsvindet nord og syd for Bornholm.

  11. Michael Johansen

    Så lige denne her nu vi taler om landbruget:
    “Farming needs to stop, it’s the biggest single driver of climate change”
    https://www.facebook.com/advanceaust/videos/1181393605867184/

  12. Erling Petersen

    Glimrende indlæg.

    Som det står i indledningen, så har iltsvind-sagen mange paralleller til klimasagen. Der er for mange bureaukrater, der har økonomiske og beskæftigelsesmæssige interesser i begge sager, og det er ideelle sager for aktive NGO’er.

    Jeg vil henlede opmærksomheden på mit tidligere indlæg her på siden ”PFAS som beskæftigelsesprojekt”, hvor jeg refererer til tidligere overingeniør Erik Soner, som fortæller os, at målinger gennem mange år har vist os, at langt det meste kvælstof i de indre danske farvande kommer fra udløb fra nordeuropæiske floder og fra storbyerne langs Østersøen. Men det er jo ikke noget, som kan give dansk bureaukrati beskæftigelse, og som danske politikere kan bruge som argument for at redde os alle fra en frygtelig miljøkatastrofe. Så det glemmer man behændigt.

    Når vi får lidt blæsevejr, så skal problemet nok være løst. Spørgsmålet er blot, hvor mange penge vi har brugt, og hvor meget landbrug vi har fået nedlagt forinden.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*