Janus var den romerske gud for begyndelser og ender. Janus havde to ansigter, ét der skuer mod fortiden og et andet der kigger på fremtiden. Janus var en portvagt, der passede dørene mellem én periode og den næste. Nu til dags tror vi ikke mere på de romerske guder, men man bruger stadigvæk vendingen Janushoved om en person, der optræder i to udgaver – med to ansigter. Det er sjældent positivt ment.
Inden for klimaforskningen har man for nyligt kunnet udnævne den tyske forsker Ulf Büntgen til at være et Janushoved. Han udgav for nogle uger siden en kommentar i tidsskriftet Nature, hvor han tog et – om end forsigtigt – opgør med aktivistiske klimaforskere.
Titlen var Vigtigheden af at skelne mellem klimavidenskab og aktivisme, og den indledende passus lyder meget fornuftig:
Jeg er bekymret over klimaforskere, der bliver til klima-aktivister, fordi videnskabsfolk ikke på forhånd bør have en interesse i resultatet af deres forskning. Ligeledes er jeg bekymret over aktivister, der lader som om, de er videnskabsfolk, fordi det er en vildledende fremgangsmåde.
Büntgen giver på ingen måde udtryk for tvivl om farligheden af den globale opvarmning, og risikoen ved at overskride Paris-målene på 1,5 eller 2 graders temperaturstigning. Men han plæderer stadigvæk for videnskabelig redelighed og har f.eks. en kritik af IPCC’s fremgangsmåder:
Jeg finder det vildledende, når f.eks. ….. IPCC i sit seneste Sammendrag for Beslutningstagere synes at overdrive den videnskabelige forståelse af hastigheden af den seneste tids menneskeskabte opvarmning, sammenlignet med hvad de naturlige variationer i de seneste 2000 eller 125.000 år har været. Mængden og kvaliteten af de til rådighed værende proxy-data er simpelthen for lav til en meningsfyldt sammenligning af temperaturrekorder i det 21. århundrede med rekonstruktioner af middeltemperaturer i Holocæn eller tidligere. Som al videnskab er klimaforskningen foreløbig og kan tage fejl.
Generelt fik Büntgen meget opmærksomhed i forbindelse med kommentaren og en del positiv omtale i klimarealistiske medier.
Men der var gået mindre end en uge, så blev der hasteudgivet en artikel med en ny hockeystav, se fig. 1, hvor budskabet var, at sommeren 2023 var den varmeste i de seneste 2000 år. Medforfatter på studiet var ingen anden end hr. Büntgen.
Artiklen var bemærkelsesværdig, fordi den udkom som en såkaldt ”fremskyndet forhåndsvisning” (Accelerated Article Preview), der endnu ikke har gennemgået fagfællebedømmelsen og den endelige redigering. Hovedforfatteren var en Jan Esper og på pressekonferencer gav han udtryk for, at det hastede med at få budskabet frem:
Jeg er ikke overrasket. Jeg er bekymret over den globale opvarmning – det er en af de største trusler derude. Det er bare så åbenlyst. Vi burde gøre så meget som muligt, så hurtigt som muligt.
Esper og hans medforfattere udtaler, at hovedkonklusionen fra deres arbejde er behovet for hurtige reduktioner af udledningerne af drivhusgasser.
Jo længere vi venter, jo dyrere vil det blive, og desto mere svært vil det være at afbøde eller endda standse opvarmningen og vende den rundt.
Her har vi således tre forskere, der mener, at klimakrisen er så vigtig, at de kan kaste al tænkelig videnskabelig praksis overbord – bare for at få gjort offentligheden opmærksom på deres tro.
Og ikke nok med at fagfællebedømmelsen blev sprunget over i første omgang, det viser sig også, at selve det videnskabelige arbejde med den nye hockeystav lader meget tilbage at ønske. Anthony Watts, meteorolog og redaktør af WUWT var skånselsløs i sin kritik.
Esper & Büntgen havde udelukkende brugt årringe i træer som proxyer til deres rekonstruktion, der som nævnt går 2000 år tilbage i tiden. Hockeystaven dækker kun den Nordlige Halvkugle mellem 30 og 90 grader, og man har i alt brugt data fra 10.000 træer fra en stribe lokationer fra ni forskellige regioner. Træerne er beliggende højt i bjergegne, det skulle gøre at årringenes bredde primært vil være en funktion af temperaturen – og ikke alle de andre mulige faktorer som f.eks. nedbør, solindstråling osv.
Kurven viser store variationer fra år til år, men generelt et meget fladt forløb, både den Romerske Varmeperiode og Middelaldervarmen er pist forsvundet.
Som alle hockeystave består kurven af resultaterne fra årringene og så er de målte temperaturer splejset på for de sidste 150 år. For at det skal være bare nogenlunde troværdigt, skal der være en lang overgangsperiode, hvor de to kurver følges ad. En stigning i de målte temperaturer skal falde sammen med en stigning i årringenes resultat. Hvis forløbene stemmer nogenlunde overens, kan man derefter justere sine proxy-data, så de omsættes til virkelige temperaturer. Det er den såkaldte kalibrering, og den gør så, at man også får rigtige temperaturer for tiden før termometer-målingerne.
Men overgangsperioden har altid voldt problemer, ikke mindst for Michael E Mann, der bl.a. ”løste” problemet ved at skære nogle ubekvemme data væk. Faktum er, at alle proxy-målemetoderne, årringe, mudderaflejringer, drypstenshuler osv. meget sjældent viser nutidens stigning i temperatur. Det gør sig også gældende for den nye kurve her.
Vores gamle ven Steve McIntyre, Manns onde ånd, har skrevet et opslag om kurverne. Et par år før havde Büntgen og Esper udgivet en artikel, hvor de lod 15 grupper af forskere udarbejde temperaturkurver på basis af et sæt årringsdata. Det kom der 15 meget forskellige kurver ud af, og som vist på fig. 2 kneb det gevaldigt med at få nogen stigning fra årringene efter 1980. Kun de grupper, der havde inddraget de målte temperaturer (R8 og R10), fik et forløb som ønsket.
Men hvor det i forvejen er yderst tvivlsom videnskabelig praksis at splejse målte og rekonstruerede temperaturer sammen til én kurve, er det naturligvis fuldstændigt uantageligt direkte at inddrage de målte temperaturer i opstillingen af rekonstruktionen. Når rekonstruktionen ikke kan simulere nutiden uden den slags ”hjælp”, hvordan kan vi så overhovedet regne med dens resultater for tiden før termometermålingerne? Det korte svar er, at det kan vi slet ikke.
Vi har her endnu et eksempel på klimaforskere, der driver aktivisme fremfor videnskab, og prøver at misbruge deres autoritet til at fremføre politiske budskaber. Og den ene har så endda to ansigter…
