Danmark er ikke en klima-ø

Gæsteindlæg af Heine Strømdal, matematiklærer.

Houthi-bevægelsens store CO₂-aftryk, negative miljøpåvirkning m.m.

CO₂-aftryk, CO₂-fodaftryk, klimaaftryk eller hvad det nu kaldes. Det kan konstateres, at Houthi-bevægelsens terrorangreb i Det Røde Hav ikke alene forårsager et gigantisk CO₂-aftryk men endog også har haft en negativ påvirkning på hele verdensøkonomien på et eller andet niveau. Det sidste vil jeg ikke prøve at sætte konkrete tal på, men interesserede kan jo søge på internettet og se, om der findes pålidelige beregninger på det område – men vi ved i hvert fald, at den globale skibsfart har været hæmmet af den usikre passage gennem det Røde Hav, hvilket nødvendigvis påvirker fragtpriserne.

Houthi-bevægelsens CO₂-aftryk forårsaget af terrorvirksomheden i Det Røde
Hav.

Jeg går ud fra de følgende antagelser.
1: Flere tusind fragtskibe (herunder store containerskibe og olie-supertankere) har fravalgt ruten gennem det Røde Hav og Suez siden terrorbevægelsen begyndte angrebene på den internationale skibsfart i november 2023, hvor bevægelsen kaprede skibet Galaxy Leader.

2: De alternative ruter som i stedet er blevet brugt (bl.a. rundt om Afrikas Horn) medfører et betydeligt større brændstofforbrug.

• Derfor er den globale skibsfarts brændstofforbrug forøget ‘pænt meget’, hvilket igen medfører at skibsfartens CO₂-aftryk er steget ‘pænt meget’. Eftersom store tunge fragtskibe (med eller uden medvind) generelt har et stort brændstofforbrug må den samlede forøgelse i CO₂-aftrykket fra den globale skibsfart være et ganske stort tal – i skrivende stund sidder jeg dog ikke inde med et konkret pålideligt tal.

• Den meget omfattende militære indsats for at beskytte skibsfarten koster mange milliarder kroner og har i sig selv et stort CO₂-aftryk. Denne langvarige og omfattende militære indsats er generelt temmelig sparsomt dækket i danske mainstreammedier – på nær måske det nærmest symbolsk lille bitte danske bidrag med en knap så velfungerende fregat, som for længst har stukket halen mellem benene og forladt krigszonen. Den militære indsats inkluderer de dyre og avancerede forsvarsmissiler, som er blevet affyret i en større mængde for at nedskyde angribende droner og antiskibs-missiler, og de forebyggende bombninger inde i Yemen i forsøget på at stoppe angrebene. Bombningerne inde i Yemen er mig bekendt primært eller alene gennemført af USA og UK. Den samlede militære indsats – inklusive produktion af nødvendige nye våben til erstatning for det der er blevet brugt – må i sig selv efterlade et stort CO₂-aftryk.

Yderligere observationer

• Den humanitære del er tragisk, skibsfolk er sårede og døde – så sent som denne uge er en sømand blevet grimt såret i et angreb og en anden er forsvundet.
  Har angrebene haft en direkte påvirkning på hjælp til nødlidende og sultende i Yemen og andre steder?
• Miljøpåvirkningen er tydeligvis negativ.
  Fragtskibet MV Rubymar, som var lastet med cirka 21.000 tons gødning, sank i marts efter et angreb, men først efter at det havde lækket en stor mængde olie.
• Mere kan helt sikkert tilføjes.

Danmark er ikke en klima-ø.

Poeten John Donne er kendt for ordene ”Intet menneske er en ø”. Danmark er selvsagt ikke en ’klimaø’ og før klimabevidste danske politikere sætter sig for at bruge milliarder af (skatte)kroner på såkaldte ‘klimavenlige’ projekter bør de først besinde sig på virkelighedens realiteter og indse at danske bidrag til en formindsket global CO₂-udledning blot er som en dråbe i havet – så velmenende intentionen end måtte være.

”Kun de døde har set en ende på krig”, lyder et citat i den amerikanske film ”Black Hawk Down”. Der er onde kræfter på spil i denne verden som ingen danske politikere, ej heller FN og EU, nogensinde får blot den mindste lille bitte smule magt over – og disse kræfter bevirker krige i Afrika, Mellemøsten, Ukraine og andre steder. Måske er den tredje verdenskrig allerede godt i gang – det ved man ikke. Krige og deres følgevirkninger – herunder forøgede CO₂-aftryk – har vi ingen kontrol over. Ligesom så meget andet. Tag for eksempel udviklingen i Indien, som danske politikere absolut ingen indflydelse har på, der har produktionen af kul sat ny rekord:

Kulproduktionen i Indien slår alle rekorder og løfter folk ud af fattigdom.

Kulproduktionen i Indien slår alle rekorder. Til national stolthed og glæde annoncerede Kulministeren (ja, Indien har en Kulminister) i april at Indien har sat ny rekord for indenlandsk produktion af kul. Mere end en milliard tons kul blev produceret i det sidste finansår. I Indien er Kul stadig den ubestridte konge, og ‘kulkrigernes’ indsats er en kilde til stolthed.

Den indiske Kulminister Joshi udtalte følgende:
”Med stolthed kan jeg meddele, at under Premierminister Narendra Modis ledelse har vi bogført en sublim præstation ved at krydse 1 milliard tons-grænsen for kul- og brunkulsproduktion… Det er et historisk øjeblik for Indien, da landet har opnået den højeste produktion nogensinde, og det vil gå et langt stykke i at sikre energisikkerhed til nationen. Den vedvarende indsats for at øge den indenlandske kulproduktion har sikret, at landet fremover aldrig kommer til at stå over for kulmangel… Jeg takker embedsmændene i kulsektoren, alle kulkrigerne og private minearbejdere for deres udholdenhed og hårde arbejde i hjælpen med at fuldføre mission – 1BT. På grund af jeres støtte har vi registreret en vækst på 70 procent i kulproduktionen over de sidste 10 år.”

Den markante forøgelse af kulforbruget i Indien i de seneste år har sikret inderne bedre og billigere adgang til energi, der kan vist ikke være nogen tvivl om at dette har været meget stærkt medvirkende til at løfte mange millioner indere ud af elendighed, fattigdom, afhængighed af tiggeri m.m. Og mange millioner indere, det er der så sandelig: Befolkningstallet i Indien er mere end 1,4 milliard. Eller sagt på en anden måde:

For hver borger i Danmark (med eller uden dansk statsborgerskab) er der mere end 233 indere. Dette talforhold har jeg illustreret ved dette cirkeldiagram – den sorte streg i cirklen svarer den danske befolkning, resten den indiske.

Er der nogen som er i tvivl om at fossile brændstoffer med rette kan betragtes som en betydningsfuld gave til menneskeheden? Uden dem ville de moderne industrialiserede samfund, slet ikke eksistere.

Dermed være ikke sagt at afbrænding af fossile brændstoffer altid har været problem- og forureningsfrit, men i mange år er der arbejdet på at gøre kul ’rene’, det som på engelsk kaldes ’clean coal’. Et stort emne i sig selv som jeg ikke kommer ind på her.