Jyllands-Posten havde den 24 maj en artikel om 35 års direkte støtte til VE. Støtte til ”det grønne eventyr”, som Jyllands-Posten kalder det. Artiklen bygger på svar fra Energistyrelsen på et spørgsmål fra Morten Messerschmidt fra DF. Svaret kan hentes på Folketingets hjemmeside. (Det kræver at man tilmelder sig som abonnent, men det er gratis.)
I direkte tilskud er der i perioden 2001 til 2023 udbetalt 109 milliarder, og i perioden 2024 til 2035 vil der blive udbetalt yderligere 47,5 milliarder. Samlet står biogas for langt det største beløb på 62 milliarder (indtil nu har biogas altid været den suverænt dyreste måde at lave energi på).
Dertil kommer der meget betydelige antal af milliarder, som ikke er medregnet i de direkte tilskud. De største er udbygning af elnettet og tilskud til elbiler.
Alene Norlys, som ejer ca. en tredjedel af Danmarks elmålere, forventer at skulle investere ca. 14 milliarder over de kommende 10 år til forstærkning af distributionsnettet ”for ikke at stå i vejen for den grønne omstilling”. Antages det, at der er det samme behov hos de øvrige elselskaber, bliver det til ca. 42 milliarder. Dertil kommer investeringer i det overordnede transmissionsnet, som forventes at blive 41 milliarder alene for perioden 2023 til 2026. Der planlægges også et brintrør til ca. 15 milliarder gennem Jylland til Tyskland for at levere brint til den tyske industri. Det er en samlet investering på over 100 milliarder til transport og distribution af el og brint. Det bliver en samlet støtte fra staten og netselskaberne på ca. 250 milliarder. Dertil kommer et betydeligt ukendt milliardbeløb for tilslutning af vindmøller og solceller til nettet.
Så er der statskassens tab ved reducerede afgifter. Ikke mindst fra elbilerne. Der er i dag omkring 200.000 elbiler i Danmark. Det vil sige at ca. 200.000 personer har valgt at købe en elbil frem for en bil på benzin eller diesel. En elbil er i dag og i de nærmeste år stort set afgiftsfri. Hvis vi antager, at de personer, der har købt en elbil til ca. 400.000 kr., i stedet ville have købt en benzin- eller dieselbil til ca. 350.000 kr. ville staten have fået ca. 30 milliarder i afgift. Køberne af elbiler har tilsvarende betalt ca. 10 milliarder mere for bilerne. Det samlede tab ved elbiler har indtil nu kostet staten og bilejerne i omegnen af 40 milliarder kr.
Det antages – af nogen – at antallet af elbiler vil stige til 2 millioner i 2035. Men erfaringerne fra USA og Central- og Sydeuropa viser, at det næppe vil ske med mindre, at vi opretholder stærkt reducerede afgifter på elbiler og høje afgifter på benzin- og dieselbiler. Hvis vi antager, at afgiften på en elbil vil blive en tredjedel af afgiften på en benzinbil, så vil tabet blive på ca. 40 milliarder. Modsat forventes det, at prisen på elbiler vil stabilisere sig på det samme niveau som benzinbiler. (Det mest groteske er, at elbilen ikke reducerer men forøger produktionen af CO2, fordi den i praksis kører på el produceret på kul. Det har jeg skrevet mere om her.)
Så er der alle investeringerne i solcellerne, vindmøller og brintanlæggene, som for en stor dels vedkommende vil blive betalt af pensionskasserne, og hvor produktionsprisen på el vil blive højere end for kul og kernekraft. Hvis elprisen bliver så høj, at investeringerne kan forrente sig, så bliver det befolkningen, der betaler regningen over en højere elpris. Hvis ikke elprisen bliver højere, så kan investeringen ikke forrente sig, og så taber pensionsselskabet penge, og så får pensionisterne en lavere pension. Hvor der end sker, bliver det befolkningen, som betaler for eventyret.
Dertil kommer en lang række andre omkostninger og ubehageligheder, som det er svært at sætte tal på. Som f.eks. tab af arbejdspladser i industri og landbrug og krav om sortering af husholdningsaffald og brug af bæreposer.
I runde tal giver det en samlet udgift/tab for statskassen på ca. 160 milliarder. Energiselskabernes udgifter til elkabler og brintrør på 100 milliarder, og direkte udgifter for befolkningen ved køb af elbiler på ca. 10 milliarder. Sammenlagt bliver det et beløb på ca. 270 milliarder svarende til 45.000 kr. pr. dansker – baby som olding. Det er prisen for – måske – at reducere atmosfærens indhold af klimagasser med nogle tusindedele af en promille.
Og ingen har spurgt os. Vi har fået at vide, at Folketingets valg af klimapolitik har baggrund i ”det store klimavalg” i 2019. Man har tilsyneladende glemt, at ved valget stemte mere end 90% af vælgerne på et parti, der gik til valg på en reduktion på 40%, og da havde vi allerede reduceret med de 35%.
Mange har sagt, at det grønne eventyr ville stoppe, når folk opdager, hvor meget det koster. Jeg er overbevist om, at det er rigtigt. Men problemet er, at de ikke opdager det, før det er for sent. Støttekroner og mistede afgifter er noget, som kommer snigende over skattebilletten, og prisen for kablerne er noget, som sniges ind over elprisen. Og når vi ser skattebilletten og elregningen, så er det de færreste der ved, hvorfor de er steget så meget. Pensionskassernes tab ser vi først, når vi skal have pension – og så er det for sent.
Det er dyrt – det grønne eventyr.
Danish
Biogas contains 40% CO2! Is the CO2 captured and turned into something useful? or emitted? I am curious to hear!
Most of the CO₂ is just discarded, but smaller amounts are sold for commercial purposes. The separation is an easy process, so the cost is not high.
Thanks for your answer to my question!
Erling’s first class article and false modesty, and your reply stimulated me to learn why these monstrous and ugly biogas plants are being “sold” all over Jylland as if they are reducing CO2 emissions.
Yes, I agree that it is not too difficult to separate CO2 from methane. So I visited https://www.biogas.dk/wp-content/uploads/2023/06/Biogas-Outlook-2023-English-20-June-2023.pdf and certainly discovered how very well organised the Danish Biogas has been at extracting subsidies from Denmark’s tax payers and consumers.
They appear to have the Danish Government in their pocket.
On page 5 of the aforementioned pdf, it becomes clear that the 40% CO2 manufactured biogas in 2023, is emitted.
They make the plausible-sounding claim that this CO2 is an integral and important part of Denmark’s P2X programme! Of course, the “green” hydrogen will one day come from the electrolysis of water by surplus wind power!
Erling, may I presume that you used to work in the district heating sector. I would greatly value the chance to meet you by phone. My phone is 40551760. Other Realisme.dk subscribers are also welcome to call me!
Samlet giver vind er overskud til statskassen i form af person- og virksomhedsskatteeffekt på 4-5 gange tilskuddet (PSO) da det var højest. Samtidig med at tilskuddet løbende ophører. F.eks. fik vindmølleparken Kriegers Flak nul kroner i tilskud i 2023. Og udbuddet på den kommende vindmøllepark Thor, kommer til at give et overskud til staten på ca. 2,8 milliarder.
Skatter og afgifter er ikke et overskud. Det er kun at flytte penge fra borgernes lommer over i statskassen
Super opslag
Der bør vel også inkluderes rabatten på 1 DKK/kWh. Med 200.000 el-biler der hver kører 20.000km/år og 5km/kWh giver dette 0,8 mia. DKK i tilskud.
Yderligere kan nævnes, at i boligforeninger skal alle dele udgiften til opgradering af el-forsyningen til foreningen, således at ladestandere er tilgængelige for el-bil ejerne som er en mindre del af populationen.
Omvendt Robin Hood..
Til gengæld er Danmark så nr.1 i denne grønne afvikling, øh omstilling. Nåeh nej, vi er i mellemtiden røget ned på en 10. plads.
Det er mange tal. Jeg tillader mig at kommentere lidt på det.
De penge der allerede er brugt er historie, men et godt råd er ikke at kaste flere penge efter dårlige penge.
Biogas er en god metode til at omsætte bionedbrydeligt affald til gas, som f.eks. slagteri- og fiskeaffald og slam fra renseanlæg. Det er dog ikke smart at booste biogasproduktionen ved på vores marker at dyrke energiafgrøder, som f.eks. energimajs og derigennem bidrage til landbrugets udledning af næringsstoffer.
At der investeres i udbygning af vores el-infrastruktur finder jeg dog naturligt i den fortsatte elektrificering af vores samfund, som jo løbende er sket siden Ørsted fandt elektromagnetismen.
Visdommen i elbiler har jeg ikke megen forstand på, men det er der mange andre, der debatterer her på siden, der har.
Derimod er jeg i høj grad i tvivl om visdommen i den ide, at Danmark skal bygge et enormt VE-kraftværk i Nordsøen med en kapacitet der kan dække Nordeuropas behov. Der påtænkes opførelse af brintfabrikker og en brintinfrastruktur sydover. Det virker virkeligt voldsomt. Er der overhovedet regnet på om al den brint og VE elektricitet kan afsættes og til hvilke priser?
Et så ambitiøst projekt må da skulle indgå i en overordnet EU-energiplan. Foreligger sådan en?
Jeg tvivler, hvilket jeg kan forstå, at relevante investorer også gør. Herunder staten der vil se garantier for en minimum afsætning.
Men en ting er sikkert som amen i kirken. Petersen får ret i mht. hvem, der kommer til at betale for uøkonomiske og dårlige beslutninger.
Mht. prisen på brint kan du læse mere her.
https://klimarealisme.dk/2024/02/09/dyr-brint/
Der bliver aldrig solgt et gram uden statstilskud!
Topsøe-fabrikken ved Herning til 2 milliarder er bevilget tilskud på 300 millioner fra Danmark og 700 millioner fra EU, ialt 1 milliard.
Siemens er nyligen godkendt til et “Forsker-tilskud” på ca. 400 millioner, de har kraftige underskud der skal dækkes ind.
Er sådanne tilskud medregnet?
Nej, det er ikke medregnet, og det er der så meget andet, der ikke er. Jeg var i tvivl, om jeg skulle skrive indlægget, fordi der er rigtig mange andre udgifter, som jeg ikke har tal på.