Både klima- og vandmiljøområdet (og sikkert mange andre områder) er fyldt med aktivistiske forskere, der udvælger og præsenterer de data, der passer i deres kram, overdriver problemerne og underdriver omkostningerne ved at løse dem. De er en pestilens for den offentlige debat – godt hjulpet af medierne som giver fri taletid til de aktivistiske typer. Mens den tørre og lidt kedelige saglighed har svære kår.
Heldigvis er der andre end mig, der kan se det. Her er en god artikel om emnet ovenikøbet i et af Nature-tidsskrifterne: The importance of distinguishing climate science from climate activism.
Vigtigheden af at skelne mellem klimavidenskab og klimaaktivisme
Her er et dansk resume:
Artiklen “Vigtigheden af at skelne mellem klimavidenskab og klimaaktivisme” af Ulf Büntgen argumenterer for behovet for at holde klimavidenskab og klimaaktivisme adskilt for at bevare videnskabens troværdighed og objektivitet. Büntgen udtrykker bekymring over, at en stigende tendens blandt klimaforskere til at engagere sig i aktivisme kan føre til interessekonflikter og politisering af videnskabelige resultater. Han understreger, at forskere bør forblive objektive og ikke have en forudindtaget interesse i deres studiers udfald.
Büntgen fremhæver også farerne ved aktivister, der udgiver sig for at være forskere, hvilket kan føre til selektiv og strategisk kommunikation af videnskabelige oplysninger. Dette kan skabe forvirring blandt politikere, interessenter og offentligheden, og det kan skade opbakningen bag miljø- og klimasikring.
Artiklen påpeger, at klimavidenskaben ofte bliver misbrugt til at fremme forudbestemte politiske dagsordener, hvilket kan underminere videnskabelige principper og akademisk troværdighed. Büntgen argumenterer for, at klimavidenskab og klimaaktivisme bør adskilles konceptuelt og praktisk, og at videnskabelige kommunikationsaktiviteter bør fokusere på at informere og engagere offentligheden uden at blive forvekslet med aktivisme.
Forfatteren kritiserer også IPCC og andre store organisationer for at overdrive forståelsen af den menneskeskabte opvarmnings hastighed og for at blande videnskab og politik. Han understreger behovet for en mere nuanceret og balanceret tilgang til klimavidenskab, som kan informere politiske beslutninger uden at diktere dem.
Til sidst anbefaler Büntgen, at klimavidenskaben skal forblive neutral og undgå selektivitet og overdrivelser, der kunne fremstå som aktivisme. Han opfordrer politikere til at søge og overveje nuancerede oplysninger fra et bredt spektrum af forskere og institutioner, for at sikre en pålidelig og troværdig klimapolitik, der understøtter både afbødning og tilpasning til klimaændringer.
Her er rammende citat fra artiklen:
Jeg er bekymret over, at klimaforskere bliver klimaaktivister, fordi forskere ikke bør have forudindtagede interesser i udfaldet af deres studier. Ligeledes er jeg bekymret over aktivister, der udgiver sig for at være forskere, da dette kan være en vildledende form for instrumentaliseret videnskab.
Danish
Flot beskrivelse af vort H. C. Andersens Eventyrland! – Kom og vær med, når “De Grønne Munke” folder sig ud for fuld udblæsning?
Når “De Grønne Munke” lørdag 7. september, skaber en klimarealistisk Klimahappening – ved den symbolske istidssten “Den lange rejse”, der er placeret på grønt område ved Dronningedammen, Rungstedvej/Kongevejen i Hørsholm… som bliver realiseret i forbindelse med “Hørsholm Kommune Kulturdag lørdag 7. september 2014”, med et klart budskab om at bevare Landbruget som vort Spisekammer og ikke at være bange for klimaforandringerne, fordi sådan har det altid været i hele Moder Jords eksistens, hvilket eksempelvis kan dokumenteres i Danmarks geologi!? Tænk klimarealistisk stort…. for vort lille fædreland.
Har du nogle danske eksempler på problematikken, Karl Iver?
Og hvis videnskabens analyse og konklusion reelt er den samme, som en aktivistisk vinkling, hvor står vi så? Er det så blot et spørgsmål om diskurs og ordvalg? Er det så blot en mere “folkelig” udgave af det videnskabelige resultat?
Må en forsker, der har styr på videnskabelig metode og redelighed ikke optræde som aktivist, deltage i offentlig debat eller lade sig vælge for et politisk parti?
Mange, du kan bare se, hvordan de klima- og vandmiljøforskere, der kan kommer til orde i medierne vildt overdriver problemerne i alarmistisk retning og selv om deres fagområder ikke er socioøkonomi alligevel udtaler sig med brask og bram om socioøkonomi = hvad koster påvirkningen og hvad koster omstillingen.
“Må en forsker, der har styr på videnskabelig metode og redelighed ikke optræde som aktivist, deltage i offentlig debat eller lade sig vælge for et politisk parti?”
Det må man naturligvis gerne. Men er det klogt at gøre det? Det synes jeg ikke. Jeg vil i så fald betragte denne persons udtalelser som et partsindlæg, der bruges til at understøtte den pågældende forsker politiske holdninger. Indrømmet det kan hen ad vejen vise sig, at man kan stole på den pågældende forskers udsagn fordi han (M/K) holder sin sti ren, men det vil være op ad bakke.
Et eksempel: CEPOS, der kan man ikke være medlem af et politisk parti og samtidig medarbejder. Klimarealisme kan komme i samme situation, hvis vi forhåbentlig en dag får råd til et lønnet sekretariat
Klimarealisterne bruger ofte Bjørn Lomborg som rygdækning, når omstillingen problematiseres. Han er jo om nogen “dobbeltspiller” mht. forskning og aktivisme. Han har bygget hele sin karriere på tydeligt erklærede partsindlæg.
Hvordan placeres Lomborg i forhold til
“… er det klogt at gøre det? Det synes jeg ikke. Jeg vil i så fald betragte denne persons udtalelser som et partsindlæg, der bruges til at understøtte den pågældende forsker politiske holdninger. “ (citat: Karl Iver Dahl-Madsen).
Andre forskere, som der ofte oversættes artikler fra her på siden, fungerer endda som lobbyister og stiller dig til rådighed for kampagner. Den historie trækker, som flere medier har afdækket, tråde til olieindustri og politik i USA, årtier tilbage.
Jeg finder det befriende med åbenhed om disse ting. Og det gavner den offentlige debat, når forskere selv giver bud på virkemidler som konsekvens af deres faglige arbejde. Vi kan jo tage Lomborg og Markager (inden han bliver nævnt) som dobbeltspillere med åbne kort. Det drejer dig om åbenhed vedr. finansiering, ansættelser, medlemskaber og afhængighedsforhold i øvrigt. Her er vores frie og uafhængige medier vigtige, fordi de behersker den klassiske undersøgende journalistik.
Bjørn Lomborg er en dygtig og anerkendt forsker, medlem af Klimarealismes rådgiverpanel, på ingen måde politisk aktivist, og alt hvad han udtaler om klima er lødigt, veldokumenteret og retvisende.
Og for en god ordens skyld accepterer vi ikke (din personfikserede kritik) af Lomborg og de andre gode og solide kræfter vi citerer. Hvis skal du rette en kritik skal det være mod hvad vi siger og ikke hvem der siger det og slet ikke på basis af dine hjemmestrikkedede og udokumenterede teorier om “lobbyisme”. Yderligere opslag fra dig indeholdende perfide personangreb på os og vores kilder vil ikke blive optaget, og hvis du fremturer med den stil gider vi ikke diskutere med dig mere.
De fleste medier opfører sig op klimaområdet ikke “frit og uafhængigt” men udbreder for fuld skrue falske alarmistiske forestillinger, det er hvad KR er sat i verden for at modvirke.
UNDSKYLD, hvis jeg har overskredet en rød linje. Det var absolut ikke meningen. Som jeg skrev, opfordrer jeg blot til 100% åbenhed og fri debat. Jeg kan dokumentere, at jeg altid har rygdækning via faktatjekkede kilder, når jeg kommenterer. Man er velkommen til at kontakte mig vedr. dokumentation (mikkelsenperk@gmail.com).
Alt forladt.
Det med at du altid har “rygdækning via faktatjekkede kilder”, kan vi dog kun more os over. Indtil dato er det jo ikke lykkedes dig at tilbagevise et eneste af klimarealismes udsagn. Men du er stadig velkommen til at prøve.
Hvis man vil have et lidt bredere perspektiv på Lomborg, kan man læse dette interview suppleret med en grundig præsentation af hans karriere: https://www.information.dk/indland/2020/10/bjoern-lomborg-omkostning-ved-klimaet-ogsaa-ved-klimapolitik
Må jeg spørge om hvilke konkret råd Lomborg har giver som medlem af jeres rådgivningspanel? Det må også kunne nuancere tegningen.
Har du selv læst artiklen i Information? Den præsenterer jo netop Lomborgs synspunkter meget redeligt, selvom man forsøger at drukne dem i larm fra Peter Birch Sørensen og ærke-alarmisten Peter Ditlevsen. Lomborg afviger fra Klimarealismes grundsyn i, at han accepterer klimamodellernes fremskrivninger og derved kigger på større temperaturstigninger, end der reelt vil komme. Det er politisk klogt af ham, fordi han så ikke møder modstand på den front, men det betyder også, at med en mindre opvarmning bliver misforholdet mellem omkostningerne til klimaforandringer og prisen på den grønne omstilling meget mere skævt, så den grønne omstilling relativt set bliver endnu mere urimeligt dyr.
Vi nyder godt af Lomborgs input, og han er et skattet medlem af rådgiverpanelet, der jo repræsenterer et forholdsvist bredt spektrum af synspunkter, og sådan skal det jo også være.