Det går ikke så godt med nedgangen i udbredelsen af den Arktiske havis. Som vi så for nyligt kom WMO galt afsted, da de glædestrålende berettede, at vinterens maksimum-udbredelse i år var den femte-laveste nogen sinde. Det viste sig så, at WMO havde valgt en for tidlig dato, lidt senere på måneden (marts) steg arealet yderligere, og vi endte med den fjortende-laveste udbredelse. Det er jo en lidt mærkelig måde at beskrive tingene på, men man lægger så åbenlyst meget vægt på at der skal stå noget med ”-laveste”. De data, der omtales her, går kun ca. 45 år tilbage, så der er altså næsten en tredjedel af årene, der havde en lavere udbredelse end i år.
Klima-alarmistiske kredse er ikke tilfredse med udviklingen. Arealet skulle gerne være støt faldende år efter år, så det harmonerer med stigende CO2-indhold i atmosfæren og dertil hørende jævn opvarmning. Man har så i desperation kastet sig over havisens volumen i stedet. Arealet defineres som det område, der er dækket af mere end 15% is, det er forholdsvis enkelt at måle med satellitter, om end der er betydelige usikkerheder, og vanskeligheder med at skelne mellem isflager og åbent vand.
Men med volumenet skal man til også at gætte på tykkelsen af hver enkelt isflage og af de mere sammenhængende områder af fast is. Først derved kan man få et tal for, hvor mange kubik-kilometer is der kunne tænkes at være. Her kan man ikke længere forlade sig på målinger, man er nødt til at ty til computermodeller, der på basis af måleresultaterne kan bringe os frem til kubik-kilometerne. Her er der rig lejlighed til fortolkninger, og lur mig, om ikke man skeler til den globale opvarmning, når alle de valgfrie parametre i computerprogrammerne skal lægges fast? Det var i hvert fald, hvad der skete for DMI for et par år siden, hvor Polar Portals kurver for havisens volumen blev ændret drastisk fra den ene dag til den anden (beskrevet her), også med tilbagevirkende kraft. Resultatet var – forudsigeligt nok – at der var mindre havis i nutiden end tidligere…
Climate Discussion Nexus, bestyret af den uforlignelige John Robson, har på sit ugentlige nyhedsbrev et interessant opslag om havisens volumen. Her har man kigget i de forskellige institutioners arkiver på nettet og fundet frem til kurverne vist i fig. 1. Der er to forskellige sæt data for havisens tykkelse, og de rækker begge to helt tilbage til 1960, dvs. mere end 20 år længere end de fleste satellitmålinger dækker.
Man ser her en top i tykkelsen i midt-firserne og store svingninger længere frem mod 2010. Men der er ikke nogen reel udvikling, hverken i opad- eller nedadgående retning siden 1995. Det mest interessante ved kurven er imidlertid, at længere tilbage i tiden, i 1960-erne, var volumenet på samme niveau som i tiden frem mod 2010, der ikke afviger meget fra nutiden. Der er således ikke sket nogen langsigtet udvikling i volumenet af havis i hele den periode, hvor vi for alvor har tilsat CO2 til atmosfæren.
Heller ikke 2023, der jo var det ”varmeste år nogen sinde” skilte sig ud mht. volumenet af den Arktiske havis. Det endte som det niende-laveste år mht. maksimum-udbredelse, dvs. der var otte andre – køligere – år, der havde en mindre udbredelse.
Det er indlysende for klima-troende, at varmere år giver mindre havis. Men virkeligheden vil bare ikke makke ret!
