Jens Olaf Pepke Pedersen har skrevet dette indlæg i denne uges Weekendavisen: Helt i skoven | Weekendavisen, hvor han indleder med denne tørre bemærkning:
Klimaminister Lars Aagaard (M) må være heldigere end Fætter Højben.
Her et ChatGPT 4.0 resume:
Artiklen “Helt i skoven” diskuterer de skiftende estimater af CO2-optag i danske skove og deres indflydelse på Danmarks klimamål for 2030. En ny rapport fra Københavns Universitet indikerer, at skovene optager meget mere CO2 end tidligere antaget, hvilket bringer regeringen tættere på at opfylde sit mål om en 70% reduktion i CO2-udledning. Denne nye beregning, sammen med andre faktorer som øget salg af elbiler, har gjort det muligt for Klimaminister Lars Aagaard at annoncere, at målet næsten er nået med en aktuel reduktion på 68%.
Seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet påpeger dog, at selvom beregningerne ser positive ud, så ændrer de faktiske CO2-lagre sig ikke i virkeligheden. Dette skyldes bedre modeller for skovdrift og forventninger til fældningstidspunkter, men ikke ændringer i skovenes faktiske CO2-binding. Rapporten understreger også en betydelig usikkerhed i disse estimater og mulige påvirkninger fra eksterne begivenheder som orkaner eller ændringer i markedsforhold, der kan vælte træer eller påvirke træpriser.
Et særligt rammende citat fra Thomas Nord-Larsen, der opsummerer problematikken i at forudsige skovenes kulstoflagre, er: “der er ikke blevet bundet et eneste gram CO₂ mere ude i den virkelige verden”. Dette fremhæver kritikken af de optimistiske rapporter og understreger, at de nye beregninger måske ser godt ud på papiret, men ikke nødvendigvis afspejler ændringer i den virkelige verden.
Danish
Vi diskuterer global opvarmning, altså et globalt problem.
Ligesom en reduktion af Danmarks små CO2 emissioner ikke betyder noget som helst globalt, så betyder de danske skoves naturlige optagelse af CO2 heller intet globalt! Der er kun tale om en kostbar leg med skrivebordsfantasier og modelforudsigelser for bl.a. at finde nye skatteindtægter og opfylde abstrakte politikker!
Desuden vil de globale naturlige emissioner af CO2 fra mennesker, dyr, havet, skovbrande osv. gå lige op med de globale naturlige optagelser af CO2 i vegetation, hav mv. Det er derfor vanvittigt og arbitrært at forsøge at beskatte disse naturlige kredsløb!
Det der kan skabe et formentligt midlertidigt overskud af CO2 i atmosfæren er emissioner fra fossile kilder, dvs. forbrænding af kul, olie og gas. Dette aspekt bør man koncentrere sig om at begrænse, og det kan jo lade sig gøre!
Den fossile CO2-emission kommer naturligvis til at indgå i troposfærens naturlige carbonkredsløb og øger med tiden dettes omfang. Det er naturens løsning på ubalancen ved de ekstra fossile udledninger. Problemet er, at det tager lang tid før, der med forsinkelser opnås fuldstændig ligevægt, selvom de fossile emissioner fuldstændig stopper.
Per Mikkelsen. En kollega kørte til Italien i en el-bil. Han tanker meget i Tyskland, der som bekendt rydder landsbyer for at skaffe brunkul, i Italien er det vist meget begrænset hvad de har af vind og sol.
Så en resursemæssigt dyr elbil på kulkraft, det er da energi- og miljøvenligt, eller hvad?
Så er der også materiale-forbruget til f.eks. vind, det er mellem 25 og 100 gange større end atomkraft, plus al den infrastruktur (Kobber) der kræves, Viking link f.eks.
Lad os få tal på bordet i stedet for løse påstande. Du kan følge Tysklands energimix her: https://www.cleanenergywire.org/factsheets/germanys-energy-consumption-and-power-mix-charts
Kig på grafer og fordeling mellem kilderne. Bemærk også at Tyskland ligger over EU-gennemsnittet mht. vedvarende energi (men under Danmark). Det der også tæller, er at en del af den periodevise overkapacitet i Danmark havner i Tyskland og er med til at reducere kulforbruget. Når de planlagte elforbindelser om få år er udbygget (bl.a. Lemvig til grænsen), bliver Danmarks bidrag til reduceret kulforbrug kun større.
Som du også kan se ligger Italien med 36% (og stor tilvækst) kun lidt under Tyskland og EU-gennemsnittet.
Man kan også via denne oversigt (tag et halvt år eller et år) se hvor lidt kul, der bruges (for Italiens vedkommende blot 4%): https://www.energymonitor.ai/power/live-eu-electricity-generation-map/?cf-view
Tag nu et kig på statistikkerne.
Og mht. materialer, så er kobber i hvert fald en god investering. Infrastrukturen på elområdet holder halve og hele århundrerer og er nem at genbruge.
Hvis nu Danmark fortsætter sin udbygning af SOV (sol og vind), der eksporteres til Tyskland – risikerer vi så ikke at være skyld i lavere temperaturer i Mellemeuropa, konsekvens fx dårligere vinproduktion?
Per Mikkelsen.
Jeg har skrevet det før. Til den ekstra elbil der kommer på vejen, skal der fremstillet lidt ekstra strøm. Det eneste der kan producere lidt ekstra strøm er kul. Alle de vedvarende producenter kører allerede på højtryk. Du virker som er velbegavet fyr, så jeg tror ikke, at du ikke kan forstå det, men at du ikke vil forstå det.
Tak for de venlige ord. Men vi bliver ikke enige om din argumentation. En elbil bruger, som en barbermaskine osv., det elmix, der er minut for minut. Og det mix ændres minimalt (ikke målbart) af nogle ekstra elbiler. I perioder (vist 1400 timer årligt) er der overkapacitet af VE, som jo bare opsuges af ekstra forbrug (alle el-ting).
To kommentarer:
Man kan ikke isoleret tale om skovenes CO2-optag. Det er forskellen på skov og f.eks. industrielt landbrug, der er interessant. Skove, der erstatter arealer med industrielt landbrug, gør selvsagt en forskel. Og det er derfor man taler om skove i forbindelse med udtagning af landbrugsjord. Klimarådet har her i foråret offentliggjort en rapport om Danmarks fremtidige arealanvendelse: https://klimaraadet.dk/da/analyse/danmarks-fremtidige-arealanvendelse. Og her er der redegjort for effekten af at udskifte landbrugsjord med skov. At udtagning af landbrugsjord i forskellige områder også vil få en stor effekt på vandmiljøet, er man også nødt til at tage med i en helhedsplan, hvor skove indgår.
[Vedr.] Erlings fokusskift til elbiler og elektricitet: Elbilen vil benytte det samme energimix, som alle mulige andre enheder. Så man kan ikke isolere kul i forhold til elbiler mv. Det giver simpelthen ingen mening.
Det giver derimod mening at se på en periode (alle 24 timer over en måned f.eks.) via https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/. Vælg visningen af Historiske data og klik dage, uger og måneder tilbage. Tæl op (regneark kan hentes) og se på energimixet i forhold til elbilers lademønstre. Jeg har kigget lidt på mit eget lademønster, som jeg løbende tilpasser forholdene. Det meste af året lader jeg de nætter, hvor det blæser og energimixet giver næsten ren VE (norsk og svensk vandkraft, svensk atomkraft mv.). Her om sommeren (i dag f.eks.) kan man med fordel lade midt på dagen, hvor sol sammen med vind leverer hovedparten af strømmen. Sådan lader de fleste af de 250.000 elbilejere … enten via app-styring med VE-prioritering, eller (som jeg) ved selv at spotte de bedste perioder. At prisen på strøm hænger tydeligt sammen med VE-kapaciteten, gør det jo bare endnu mere klart. De samme principper gælder for brug af vaskemaskiner og andre “tunge” forbrugsenheder. Men elbilen er jo helt klart den største forbrugsenhed … men også den letteste at styre i forhold energimixet.
[Forkortet af red.]
Per,
Mht. skovene er der ikke lige her tale om at ændre landbrug til skov. Der er tale om, at man pludseligt mener, at de eksisterende skove opsamler mere CO₂ årligt – inkl. den CO₂ der forbliver i træ, der udtages til tømmer. Således blev klimamålene reddet. Så her rammer du ved siden af.
Elbilerme: Nogen kan selv bestemme, hvornår de vil lade op, men mange andre er afhængige af adgang til ladere. Hvis man er på arbejde om dagen, og der ikke er noget elstik, så må man vente, til man kommer hjem. Så der er ikke så store muligheder for at optimere “sine” udledninger, som du giver udtryk for.
Tak for et fint indlæg.
Men jeg kan ikke lade være at komme med en bemærkning om historien om elbiler.
Man antager indirekte, at elbilerne kører på sol og vind. Men det gør de ikke! Elbiler oplader om natten, hvor solcellerne ikke virker, og hvor det næsten altid er kulkraft, der må levere de sidste kilowatt-timer. Skal der så produceres lidt mere el til elbilerne, kan det kun blive på kul, og da en elbil på kul producerer mere CO2 end en benzinbil, er elbilen en rigtig dårlig ide.
Hvorfor hører vi så altid historien om, at elbilen kan redde verden? Det er nok af samme grund som historien om skovene. Hvis man kan få os til at tro på historien, er det meget nemmere at lave et regneark som viser, at vi har nået de reduktioner som EU og Danmark har bundet sig til.