Der er en hel industri af forskning, der arbejder på sammenkædning af alle mulige aktiviteter eller tildragelser med ”klimaforandringer”. Netop at få den globale opvarmning flettet med ind i ansøgningen om forskningsmidler er en sikker adgang til en lind strøm af penge. Resultaterne af arbejdet skal i alle tilfælde helst være, at klimaforandringerne er noget negativt – men der er behov for mere forskning. Vi har tidligere omtalt et arbejde vedrørende ølbrygning og klimaforandringer, og hvad er mere nærliggende end nu at kigge på vindyrkningen?
I tidsskriftet Nature Reviews Earth & Environment er der for nyligt udgivet en videnskabelig artikel netop om vindyrkning og klimaforandringerne. Fra det indledende sammendrag (abstract):
Klimaforandringerne har indflydelse på udbyttet af druer, sammensætning og vinens kvalitet. Resultatet er, at den geografiske fordeling af vinproduktionen ændrer sig. I denne oversigt diskuterer vi konsekvenserne af ændrede temperaturer, nedbør, fugtighed, stråling og CO2 på den globale vinfremstilling og undersøger strategier for tilpasning. De nuværende områder, hvor der dyrkes vin, er på middelvarme breddegrader …. hvor klimaet er varmt nok til at druerne kan modne, men uden for meget varme, og relativt tørt for at undgå for stor belastning fra sygdomme.
Omkring 90% af de traditionelle vin-områder …. kan være i fare for at forsvinde ved århundredets udgang pga. af for megen tørke og flere hedebølger som følge af klimaforandringer.
Så er Fanden malet på væggen, om end sammendraget nævner noget om mulighederne for ændrede dyrkningsmetoder og andre plantesorter.
Desværre er artiklen bag betalingsmur, så vi kan ikke se, om fremtidsscenariet RCP8.5 er blevet benyttet til at spå om klimaet i år 2100, men meget tyder på, at det er tilfældet. Det giver jo mest smæk for skillingen mht. alarmismen. Artiklen blev nu omtalt i mediet The Hill med den mest alarmerende overskrift man kan tænke sig:
Klimaforandringer bringer 70% af Verdens vindyrknings-regioner i fare
Her bliver det nævnt, at de 90% i fare gælder de primære vindyrkningsområder, som Spanien, Italien, Californien, Sydafrika m.v. Globalt set er det ”kun” 70% der er truet.
Områder som Frankrig og det nordlige Californien er mindre truet, men stadigvæk er der fare på færde. Bl.a. har man konstateret mange steder, at høsten påbegyndes tidligere end førhen. Og så skal vi have lidt trut i dommedagsbasunerne:
Klimaforandringerne har også forøget risikoen for tørke og naturbrande, ekstremt vejr, der kan have alvorlige følger for høsten fra år til år. Det problem er særligt alvorligt i Californien og kan koste op til 50% af vindyrknings-arealerne der.
Til gengæld refererer The Hill artiklen for, at nye områder kan blive åbnet for vindyrkning, f.eks. Skandinavien og Nordtyskland.
Linnea Lueken fra ClimateRealism har skrevet en artikel om historien her. Lueken gør til en start opmærksom på, at den årlige produktion af vindruer har været støt stigende i Verden siden 1990, se fig. 1. Hun gør også opmærksom på, at Nature-artiklen faktisk nævner en række tiltag, som vinbønderne kan anvende for at mindske de negative følger af klimaforandringerne. På den måde svinger både Nature og The Hill mellem bombastisk alarmisme og mere afdæmpet realisme. Lueken skriver:
[Nature-artiklens] forfattere påpeger meget rimeligt at “gennem historien har placeringen af vingårde ændret sig konstant, både lokalt, i de enkelte lande og internationalt” og disse ændringer er drevet af miljøændringer, men også politiske og økonomiske kræfter og peger på vinproduktionen i Storbritannien i den Romerske Varmeperiode som et eksempel.
Åbenlyst har disse klimaændringer intet at gøre med fossile brændstoffer.
Lueken gør opmærksom på, at påstandene om flere tilfælde af ekstremvejr, herunder hedebølger ikke er korrekte. Specielt er der ikke nogen udsigt til mere tørke fremover i de pgl. områder. Det er heller ikke korrekt, at der kommer flere eller mere omfattende naturbrande, her er tendenserne nedadgående i de fleste egne af Verden.
Lueken slutter med at ærgre sig over The Hill’s overskrift, som der ikke rigtigt er dækning for, hverken i deres egen artikel eller i Nature. Men det er jo den slags overskrifter, der giver opmærksomhed, klik og annoncekroner. Så må man se stort på sandheden.
Danish