Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

April måneds temperatur

Dr. Roy Spencer er barslet med den globale temperatur for april måned, målt fra satellitter og offentliggjort via UAH. Der er tale om en ny rekord for temperaturanomalien for satellitmålingerne, vi nåede op på hele 1,05 grader celsius.

Inden nogen bliver grebet af panik eller omvendt – begejstring – over den nye rekord, skal det nævnes, at Spencer har følgende kommentar til tallet:

Det skal bemærkes, at overfladetemperatur-anomalien har været faldende i de seneste måneder (+0,71, +0,60, +0,53, +0,52 grader C over de seneste fire måneder), mens temperaturen længere oppe i atmosfæren har været stigende. Det er normalt et tegn på, at ekstra varme tabes fra overfladen til troposfæren ved konvektion [dvs. strømning af luft og vanddamp, red.], og det er, hvad man kunne forvente ved en El Niño, der er ved at være afsluttet. Jeg forventer at temperaturen i troposfæren i næste måned vil falde som følge heraf.

Vi må se om Spencer får ret. WUWT’s ENSO-meter viser at vi nærmer os neutral tilstand, og striben af varmt vand i Stillehavet er væk nu. Så noget sker der. Nyd varmen, så længe den er der…

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*