Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

Gammel aktivist er bekymret

Bill McKibben er en kendt klima-aktivist, der har optrådt på scenen i mange år. Han arbejder ikke ud fra nogen dybere indsigt, ud over at han er overbevist om, at CO2 er skadeligt for Jordens fremtid. Som vi tidligere har beskrevet, spillede han en nøglerolle i formuleringen af klimamålene på 1,5 og 2 graders maksimal stigning, som blev vedtaget på COP21-mødet i Paris i 2015. Helt tilbage i 2007 havde McKibben overbevist sig selv om, at atmosfærens CO2-indhold ikke bør overstige 350 ppm, og da det allerede var højere, måtte vi altså skynde os at holde op med at bruge fossile brændstoffer og gå i gang med at støvsuge atmosfæren for den livstruende gas.

Nu er McKibben blevet bekymret. I flere år så klimasagen ud til at have vinden i ryggen. Der har været godt gang i udbygningen med solceller og vindmøller rundt omkring i Verden. Og så er der de rigelige statstilskud, f.eks. i form af Joe Bidens store støttepakke ved navn Inflation Reduction Act, der på papiret skulle nedbringe inflationen, men som i praksis kaster milliarder af ufinansierede dollars ud på grøn omstilling, der aldrig vil give noget afkast. Den slags plejer at fremme inflationen.

Nu er udviklingen imidlertid ved at vende. McKibben har skrevet en artikel til mediet The New Yorker, hvor han beklager, at udviklingen er ved at gå i stå. De store banker og finanshuse havde lovet, at nedbringe CO2-udledningerne i forbindelse med deres aktiviteter. Det skulle primært foregå ved, at de overtalte deres kunder til at gennemføre grøn omstilling, men den vej har vist sig ikke at føre ret langt. Reelt kan finansinstitutionerne kun nedbringe ”deres” CO2-udslip ved at opsige aftalerne med udvalgte kunder inden for energibranchen. Det vil betyde en mindre forretning og dermed mindre afkast til aktionærerne. Derfor er de i fuld gang med at opgive de fine mål.

Bankerne er bange for sagsanlæg fra aktionærerne, der har allerede været klaget i forbindelse med ”woke” aktiviteter inden for bl.a. ESG (Miljø, Samfund og Ledelse). Således havde direktøren for Exxon erklæret:

Exxon vil ikke blive et ”elektrisk selskab”, fordi vedvarende energi, i modsætning til olie og gas, ikke ser ud til at ville kunne give ”afkast over gennemsnittet” til investorerne.

McKibben citerer en virksomhedsleder, der udtaler at:

Bankerne eksisterer og låner penge ud på planeten Jorden, ikke på en eller anden miljø-dydig planet.

Ingen af tilhørerne, der kom fra nationalbanker og andre offentlige institutioner, havde protesteret nævneværdigt.

McKibben jamrer, at nogen kalder den slags for ”realisme”, mens realiteterne for ham er, at

USA netop er kommet igennem den varmeste vinter nogensinde … der bl.a. resulterede i den største naturbrand, Texas nogensinde har haft. I resten af Verden blev koralrevet The Great Barrier Reef i Australien ramt af den femte masseblegning i de seneste otte år, Rio de Janeiro nåede en følt temperatur på 62 grader celsius. Hver måned siden juni har været den varmeste, der nogensinde er målt.

Temperaturen i Rio var dog ikke højere end 42 grader, men når man tager luftfugtigheden med i betragtning ”føles” den som 62 grader.

Til sidst i sin artikel slår McKibben et slag for solenergi, det skulle være en løsning, som folk ifølge meningsmålingerne går ind for, det er både den reneste og den billigste energikilde.

Eric Worrall på WUWT tillader sig nu at påpege, at årsagen til, at det går langsommere med den grønne omstilling, nok primært er, at flere og flere af aktørerne er ved at forstå, at den ikke i praksis lader sig gennemføre. Elpriserne er steget voldsomt de steder, hvor man har forsøgt sig med satsning på sol og vind som foretrukne energikilder, og elnettene kæmper med ustabilitet i forsyningerne.

Worrall gengiver en række udklip fra tidligere artikler på WUWT med overskrifter om alle problemerne. Således står både de britiske og de tyske elkunder over for yderligere store prisstigninger. Den australske elforsyning er ved at blive kørt i sænk, og blackouts truer i mange områder.

Worrall nævner Michael Moores film: Planet of the Humans, der var en afsløring af hele den grønne lobby inkl. McKibben, der ikke efterlader det bedste indtryk.

Og endeligt lidt om afladsindustrien, der efterhånden er blevet afsløret som svindel mange steder, godtroende kunder køber såkaldte ”kulstofkreditter”, hvor nogen forpligter sig til at plante ny skov eller bevare ellers fældningstruet skov, og det har i alt for mange eksempler vist sig, at der ikke ligger nogen realiteter bag.

Bestræbelserne hen imod ”netto-nul” er ved at lide skibbrud. Worrall minder om, at vi i stedet kunne have gjort som Frankrig og satset på kernekraft, så havde vi været meget længere i dag, og det ville kun have medført en beskeden merpris på elektriciteten.

Del på de sociale medier

One Comment

  1. Claus Beyer

    “Elpriserne er steget voldsomt de steder, hvor man har forsøgt sig med satsning på sol og vind som foretrukne energikilder, og elnettene kæmper med ustabilitet i forsyningerne.” – et godt eksempel er Danmark, hvor befolkningen betaler den højeste ELpris i Europa.
    “Således står både de britiske og de tyske elkunder over for yderligere store prisstigninger” – Hvordan vil det påvirke elpriserne i Danmark og Norge? Sandsynligvis vil det medfører endnu højere priser pga kabelforbindelserne mellem landene.
    Heldigvis har Ineos nu fået tilladelse til at udvinde olie fra Hejre feltet. Det vil skæppe lidt i den danske statskasse. Forhåbentlig vil det komme befolkningen til gode, selvom der er kræfter, der hellere end gerne vil smide pengene ud til vindmølleprojekter. I Jyllands-Posten i dag beklager Brian situationen: “Det er et skridt i den helt forkerte retning, når Energistyrelsen nu godkender olieselskabet Ineos’ planer om at hive ny olie og gas op af Hejre-feltet i Nordsøen, lyder det fra professor i energiplanlægning. – Professor Brian Vad Mathiesen ærgrer sig over, at Danmark skal lægge havbund til ny olie- og gasudvinding fra Hejre-feltet”.
    Jeg kan ikke læse artiklen, da jeg for længst er stoppet med at holde Jyllands-Posten. Jeg vil gå ud fra, at avisen nævner, at Brian Vad Mathiasen arbejder ved Ålborg Universitet, som får store millionbeløb fra Vestas hvert år. Jeg betragter af den grund dette universitet som en underfilial af Vestas. Dermed betragter jeg også de derfra kommende forudsigelige protester imod olie, gas og kernekraft som helt naturlige led i støtten til vindkraft og det såkaldte universitetet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*