I de sidste mange år har der været megen snak om de store og voldsomme skov- og naturbrande, hvor hele mindre bysamfund blev flammernes bytte (f.eks. byen Paradise i Californien). Konsensus var i flere år, at det primært skyldtes klimaforandringerne, varmere og mere tørt vejr. Forstandige personer prøvede at pege på, at menneskelig indgriben i naturens orden måske også spillede en rolle. I forbindelse med nogle store brande i Australien kom det frem, at man af miljøhensyn havde stoppet rydningen af skovene for vissen vegetation og dødt ved. Samtidigt havde man forsømt at opretholde passende brandbælter. Det hele skulle jo være så naturligt som muligt.
Fremgangsmåden medførte en voldsom ophobning af brændbart materiale, og da brandene så tog fat, blev katastrofalt store områder ramt og ramt hårdt. Men det var stadigvæk ”klimaforandringerne”, der fik skylden. Undertegnede forsøgte sig med et læserbrev til Berlingske (igen, igen), hvor netop de store mængder brændbart materiale var hovedtemaet, med citater fra australske eksperter. Det læserbrev blev naturligvis afvist, sikken noget snavs.
Ovennævnte brand i byen Paradise var lærerig. Husene var simpelthen bygget inde imellem træerne og der var absolut intet gjort for at brandsikre området.
Når vi taler om naturbrande, nævnes det ofte, at de i stigende grad er påsatte af mennesker. Det er sikkert også rigtigt. Tobaksrygning, små bål til grillen, gnister fra lavthængende og dårligt vedligeholdte elledninger og så selvfølgeligt pyromani. Men pointen her er, at hvis der først er ophobet tilstrækkeligt med brændbart materiale, så vil branden komme under alle omstændigheder, hvis ikke ved menneskelig hjælp, så fra lynnedslag. Så hvis vi vedligeholder vores natur forkert, så brænder den før eller siden.
Det gælder naturligvis ikke hele Jorden, i Danmark er skovbrande usædvanlige. Vi skal til de mere tørre egne af Verden, f.eks. Sydeuropa, det vestlige USA, Australien osv. Her er typisk nedbør om vinteren men mere tørt om sommeren, hvorved betingelserne for en brand opstår. Pudsigt nok stiger risikoen for brand om sommeren efter et vådt forår, fordi det betyder, at f.eks. étårige græsser har haft gode betingelser for vækst. De tørrer ud om sommeren, og så er der brændsel nok. Det var det, der skete på Hawaii, hvor øen Maui blev hårdt ramt, netop pga. af den slags græs, der i øvrigt slet ikke hører hjemme på øen, men er en invasiv art.
Mens der skråles om klimaforandringer, har mere forstandige personer forsøgt at påpege, at de områder faktisk bør brændes af med jævne mellemrum. De indfødte i Australien vidste det godt og foranstaltede periodiske brande. Nogle arter af træer, f.eks. de kæmpestore fyrretræer, er ligefrem afhængige af brande, fordi varmen får deres kogler til at åbne sig, og frøene havner i den gødende friske aske efter branden. Træerne tager ikke skade, så længe branden er af behersket omfang, som den vil være, hvis der ikke er ophobet for meget dødt ved og andet materiale i skovbunden.
Nu begynder videnskaben så småt at ryste sig fri af klima-automatreaktionerne og se lidt mere nøgternt på sagen. I en artikel i tidsskriftet Nature, beskriver forskerne Kreider et al. hvordan hurtig slukning af mindre brande forøger risikoen for at få katastrofalt store brande. For at få Nature til at bide på har forfatterne dog været snu nok til at inkludere klimaforandringerne i artiklens titel, der lyder:
Undertrykkelse af brand gør naturbrande mere alvorlige og forstærker følgerne af klimaforandringerne og ophobning af brændsel.
Artiklen beskriver et meget videnskabeligt arbejde, hvor man har skabt en computermodel, der kan simulere naturområder, hvor man så kan forfølge forskellige strategier mht. brand. Der er mange komplicerede figurer og kurver i artiklen, men budskabet kan koges ned til noget meget enkelt:
Hvis man i et område, hvor der er meget tørt en del af året, altid sender brandvæsenet ud ved den mindste brand, og får den kvalt igen i løbet af kort tid, så er der en hel masse brændbart materiale, der ikke blev ildens bytte, og det ligger så klar til den næste brand. Jo flere gange dette gentager sig – over flere år – desto mere brændbart materiale er der samlet sammen, og på et tidspunkt kommer der en brand, der er så stor, at den ikke længere kan slukkes, og så breder den sig til enorme områder og anretter stor skade.
Selvfølgeligt er der lidt med om klimaforandringerne, hvor den mystiske faktor ”damptryk-underskud” optræder, den skulle være en konsekvens af varmere og mere tørt vejr – om end klimaforandringer lige så ofte spås at ville give mere regn. Men Kreider et al. konkluderer, at effekten af hurtig slukning af små brande er meget mere alvorlig end effekten ville være af klimaforandringerne og en naturlig mængde brændbart materiale alene.
Gradvist breder erkendelsen sig. Det er ikke kun CO2, der styrer alting.
Danish
For USA gælder det, at der igennem de sidste årtier ikke er konstateret flere skovbrande, men at de brændte arealer er vokset betydeligt. Det skyldes ifølge EPA varmere klima, hvilket jo er ganske logisk – mere varme, mere tørke i nogen områder, brande i tørre områder udvikler sig mere eksplosivt.
The extent of area burned by wildfires each year appears to have increased since the 1980s. According to National Interagency Fire Center data, of the 10 years with the largest acreage burned, all have occurred since 2004, including the peak year in 2015 (see Figure 2). This period coincides with many of the warmest years on record nationwide (see the U.S. and Global Temperature indicator). The largest increases have occurred during the spring and summer months (see Figure 6).
https://www.epa.gov/climate-indicators/climate-change-indicators-wildfires
Villadsen, du løber en åben dør ind her. Ingen benægter at det brændte areal i USA har været stigende siden 1980. Det skyldes så, at man fra 1960-erne blev meget bedre til at slukke små brande, jfr. artiklen her, og fra 1990-erne tog miljøfolkene over med deres modstand mod brandbælter osv. Men hele pointen er, at tilbage i tiden, f.eks. 1930-erne var de brændte arealer mange gange større. Så udviklingen har ingen sammenhæng med “varmeste år” eller en indbildt tørke, der ikke er der. Læs mere her:
https://klimarealisme.dk/2021/05/28/braendte-data/
Søren Hansen : EPA konkluderer, at det øgede afbrændte areal skyldes øgede temperaturer.
Det kan ikke sammenlignes med 30’erne, som jo beredskabsmæssigt var stenalderen i forhold til nutiden.
EPA er klart klima-aktivistisk i deres ord og gernninger, det har vi set mange eksempler på.
Har du overhovedet læst artiklen? Pointen er jo netop, at effektiv brandbekæmpelse i det små giver større brande på et tidspunkt. I 1930-erne valgte man i højere grad at lade naturen gå sin gang. Så omkring 1960 var man nået ned på et unaturligt lille årligt brændt areal.
Hvis det er klimaet, der antænder skovene, så er det da jordens største uretfærdighed, at Grækenland og Frankrig sætter brandmænd i fængsel for at have gjort det.
“Hvis det er klimaet, der antænder skovene, så er det da jordens største uretfærdighed, at Grækenland og Frankrig sætter brandmænd i fængsel for at have gjort det”
– dét sagt ser det nu heller ikke ud til, at hverken antallet af skovbrande eller det berørte areal er voksende, ej heller i Middelhavsområdet:
“Because modern global warming was barely underway in the 1930s, climate change clearly has nothing to do with the incineration of U.S. forests. Exactly the same trend is apparent in the next figure, which depicts the estimated area worldwide burned by wildfires, by decade from 1900 to 2010. Clearly, wildfires have diminished globally as the planet has warmed”
https://www.scienceunderattack.com/blog/2019/8/12/no-evidence-that-climate-change-causes-weather-extremes-5-wildfires-32
Vi ser også her i landet hvordan veddet fra død vegetation (udgået og væltede træer) får lov at fylde op i skovbunden. Det kunne ellers sankes og fyres med i de mange brændeovne. Men det er nu mere moderne at lade det ligge så det ligner “urørt skov” og derved organisere mere natur. Men da alt er natur er menneskets forvaltning af omgivelserne også natur, selvom vi selv kalder vores virke for kultur..
Med mere CO2 i luften vil der dannes mere træmasse i skovene, så lad os dyrke (udnytte) skovene på fornuftig vis, og udvikle metoder til at få anvendt træmassens utallige muligheder (kemi) ud over varme i kraftværker og i byggeindustri..m.v.