Aloha brown-outs

Helt ude på Hawaii, midt i Stillehavet, har klima-vanviddet grebet om sig. Også her taler man om et mål for ”netto-nul”, allerede i 2045. Så skal der jo ske noget, og for to år siden besluttede man på øen Oahu (dér hvor Honolulu befinder sig) at lukke det sidste kulfyrede kraftværk. Nu skulle sol og vind overtage.

Kraftværket leverede ellers 17% af øens strøm, men alle klappede i hænderne over den kolossale klimagevinst, der fremkom ved lukningen. På det tidspunkt kneb det lidt med udbygningen med solceller og vindmøller, og øens resterende oliefyrede kraftværker blev hårdt belastet.

Da man godt var klar over, at sol og vind ikke er 100% stabile kilder til strøm, fik nogen den idé at bygge et stort batteri til backup. På lokaliteten Kapolei byggede man derfor et 185 megawatt-batteri, bestående af i alt 158 standard Tesla enheder, hver på størrelse med en container. Teknologien er baseret på litium-jernfosfat, hvorved man sparer den dyre kobolt fra børnearbejde i Congo. Batteriet blev taget i brug i slutningen af 2023.

De 185 MW svarer netop til det nedlagte kulkraftværks kapacitet. Hvor kraftværket dog kunne køre i dagevis nonstop på denne kapacitet, kan batteriet kun levere i 3 timer, da det er begrænset til en lagringskapacitet på 565 MWh. Det hører også med til historien, at de 185 MW kun svarer til ca. 17% af Oahus strømforbrug.

Man bliver jo altid nysgerrig efter hvor meget, sådan et batteri har kostet. Det er normalt ikke så nemt at få oplyst. Tilbage i 2021 var der tale om, at elselskabet havde sikret finansiering på i alt 219 millioner dollars. Det ville give en pris pr. kWh på ca. 387 US$ eller knap 2700 kroner. Men den nævnte finansiering er vist ikke hele den endelige pris, der i andre kilder (link, link) er opgivet til ca. 500 mio. dollars, svarende til knap 900 US$/kWh eller 6300 DKK/kWh. 

Så er vi på niveau med de batteripriser, vi har set i andre sammenhænge, og vi er tydeligvis langt over de 100 $/kWh eller mindre, som f.eks. Energistyrelsen ellers gerne fabler om.

Det er klart, at et batteri med 3 timers leveringstid ikke batter meget, når solen er dækket af skyer og vinden svigter. Og det var netop, hvad der skete d. 8. januar i år. Her kom Oahu regulært til at mangle strøm, og forsyningsselskabet måtte i al hast indføre rullende strømafbrydelser af en halv times varighed område for område, de såkaldte brown-outs.

Dette var nok bare en forsmag på, hvad der venter, hvis Hawaii fortsætter ad vejen mod netto-nul. Igen ser vi her, hvordan batterier reelt kun er en udgift, og slet ikke – til en pris, der er til at betale – kan redde forsyningen, når det er regnvejr og vindstille.