Godt nyt er dårligt nyt

Eric Worrall fra WUWT gjorde i et lille essay opmærksom på en historie fra Australien. Det er det australske nyhedsmedie ABC.net, der bringer en historie om pingviner på Phillip Island, en ø lige ud for Australiens sydkyst.

Havet omkring øen er blevet varmere i de senere år, selvfølgeligt en konsekvens af klimaforandringer. Resultatet har været, at der er flere fisk i vandet, og det har givet gode betingelser for pingvinerne, der tilhører arten dværgpingvin.

De gode forhold har muliggjort at pingvinerne kunne få mere end et kuld unger om året, og derved er deres antal på øen steget til over 40.000 individer. Dette burde være en ubetinget god nyhed, men sådan virker medierne ikke i dag.

ABC.net interviewer en lokal forsker, der udtaler, at mens havtemperaturen har været gunstig for dværgpingvinerne, er der andre arter, der ikke har været så heldige. Forskere har forudset, at 90% af alle kejserpingvinerne – på Antarktis – kunne være uddøde i år 2100, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige, som de gør nu.

I 2022 fandt det Britiske Antarktiske Undersøgelser at op til 10.000 kejserpingvinunger druknede, da havisen brød op tidligt på sæsonen og nåede rekordlav udbredelse. Den australske forsker udtaler:

Hvis man besøger de andre steder … hvor havtemperaturen er ud over, hvad den er her, så klarer pingvinerne sig ikke så godt…

Under overskriften: ”en falsk fornemmelse af håb” fortsætter ABC.net med at nævne, at forskere har advaret om, at det er vigtigt, at man ser på det store billede. En anden forsker udtaler, at ændringer i en del af et økosystem har følger andre steder. Han fortsætter:

Økosystemer er store forbindelser, store netværk af vekselvirkninger mellem dyr og planter. Hvis man observerer ændringer for en art af dyr eller planter, kan man være helt sikker på, at det kommer til at have følger for hundreder af andre arter, som vi måske ikke studerer så nøje.

Mens en pludselig vækst i bestanden af pingviner på Phillip Island på overfladen kan se ud som en god ting, kan det være et tegn på problemer i fremtiden, siger forskeren.

Med klimaforandringer får man større toppe i de gode tider, og det kan føre til sammenbrud af bestandene og udryddelse af arterne.

Pingvinerne er et perfekt eksempel på en art, der er meget følsom over for ændringer i økosystemet, fremfører forskeren og slutter:

Vi har alle en rolle at spille i forsøget på at begrænse følgerne af klimaforandringerne og holde arterne i live.

Så der skal bygges vindmøller og gennemføres en grøn omstilling. Igen er hele artiklen her gennemsyret af (klima)politik og i hvert fald journalisten har ganske som sædvanligt en meget ringe indsigt i biologi og økologi. Forskerne siger vel primært det, de tror journalisten gerne vil høre.

Vi har her på siden skrevet om kejserpingvinerne og begivenhederne i 2022. Det viste sig at være nogle marginale kolonier, som dyrene tilsyneladende kun havde benyttet i få år. Hvor mange pingvinunger, der faktisk omkom er noget usikkert, da det hele var baseret på analyser af satellitbilleder og arbejdet havde et tydeligt alarmistisk ærinde. Men på hele resten af Antarktis trives kejserpingvinerne fint.

Kejserpingvinerne er jo slet ikke noget, man behøver at bringe op i en artikel om dværgpingviner, der trives mange tusinde km borte ved Australiens sydkyst.

Men hertil kommer, at hele ideen om, at kloden befandt sig i perfekt ”økologisk balance”, før vi mennesker begyndte at udlede CO₂, er noget sludder. Klimaet har altid været skiftende, og så meget desto mere, når man kigger på lokalområder. Bestande af dyr svinger enormt over få årtier, afhængigt af om betingelserne har ændret sig til det bedre eller til det værre. Det kan også være balancen mellem rovdyr og byttedyr, der går i selvsving og skiftevis giver store og små bestande af begge parter.

Naturen er ikke, og har aldrig været, i nogen perfekt balance, som vi nu har forstyrret med vores udledninger af drivhusgasser. Men det er en god historie, når man gerne vil fremme vores dårlige samvittighed over, at vi overhovedet eksisterer.