Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Eliten ude af trit

Her skal kort refereres en holdningsundersøgelse, der blev gennemført i USA i september i fjor. Undersøgelsen er af særlig interesse, fordi den sætter fokus på, hvad de mennesker, der befinder sig i toppen af samfundets pyramide, mener om en række spørgsmål, der drejer sig om klima, miljø og andre ting, der er oppe i tiden. Resultatet er både skræmmende og tankevækkende.

I alt blev 1000 personer spurgt. Udvælgelseskriteriet var at de adspurgte skulle opfylde alle de tre følgende betingelser:

1: En husstandsindkomst på over 150.000 dollars (ca. en million kr.).

2: En videregående uddannelse fra et universitet.

3: Bopæl i en by, defineret som værende et postnummer med en befolkningstæthed på over 10.000 mennesker/kvadrat-mil (ca. 4000 pr. km2).

Eliten defineret på denne måde udgør ca. 1% af USA’s befolkning.

Undersøgelsen blev derefter suppleret med data fra holdningsmålinger blandt et repræsentativt udvalg af hele befolkningen. Endeligt blev der ud af eliten kigget på de personer, der havde taget deres uddannelse på et af USA’s top-universiteter. De udgjorde ca. halvdelen af elite-gruppen.

Først blev der spurgt om, hvorvidt man mente, at ens økonomi generelt var blevet bedre eller værre her på det seneste. Svaret ses på fig. 1. Blandt almindelige mennesker mente 40% at den var blevet værre, 40% at den var uforandret, mens 20% havde oplevet en forbedring.

Fig. 1: Er din personlige økonomiske situation på det seneste blevet bedre (blå), værre (rød) eller uforandret (grå). Tv. alle mennesker, i midten, eliten og th. folk fra top-universiteter.

Blandt eliten var det 74%, der følte at deres økonomi var i fremgang, og blandt kandidaterne fra top-universiteterne var det hele 88%. Eliten er således karakteriseret ved generelt at have sit på det tørre.

Næste spørgsmål er interessant. Det handler om, hvorvidt folk i USA generelt har for meget frihed, eller om der er for meget kontrol fra regeringens side over deres liv. Her kunne man også svare ”nogenlunde ok” eller ”ved ikke”, se fig. 2. I den brede befolkning var der 16%, der mente, at der var for megen frihed, mens 57% mente, at der var for meget kontrol. Kigger vi så på eliten, vender billedet, 47% mener, at der er for meget frihed mens 21% står for det modsatte synspunkt. Blandt top-universitets-kandidaterne er de to tal hhv. 55 og 15%.

Fig. 2: Giver regeringen for meget frihed (rød), for megen kontrol (blå) eller nogenlunde ok (grå). Kategorier af folk som på fig. 1.

Her ser man samme fænomen som i Danmark, ”eliten” er langt hen ad vejen meget mere venstreorienteret end den brede befolkning, og ønsker at folks frihed skal indskrænkes af hensyn til alle mulige gode formål, klima, miljø, biodiversitet, mangfoldighed og hvad man ellers kan finde på. Solidariteten og medfølelsen med de såkaldte ”almindelige” mennesker er generelt begrænset, når det gælder de sager, der er oppe i tiden.

At det forholder sig således, bliver med al ønskelighed tydeligt, når man kigger på besvarelserne af det næste spørgsmål. ”Skal vi for at bekæmpe klimaforandringerne indføre streng rationering af benzin, kød og elektricitet?”, se fig. 3. Blandt almindelige vælgere er 63% imod og 28% for. Blandt eliten er 77% for og 22% imod. Folk fra topuniversiteterne er endnu mere klima-angste, blandt dem er hele 89% for rationering, mens kun 10% er imod.

Fig. 3: For at bekæmpe klimaforandringerne ville du så være for (rød) eller imod (blå) streng rationering af benzin, kød og elektricitet? Grå er “ved ikke”.

Herpå følger et spørgsmål om villigheden til at betale f.eks. øgede skatter for at ”redde klimaet”. Her kan man vælge mellem at acceptere en ekstraudgift på hhv. op til 100 eller mere end 500 dollars pr. år. Blandt alle mennesker ønsker 72% at holde udgiften under de 100 $, hvorimod blandt eliten ønsker 70% at betale 500$ eller mere. Fra top-universiteterne er det endda 75%, se fig. 4.

Fig. 4: Hvor meget ville du personligt være villig til at betale (i skat el.lign.) for at bekæmpe klimaforandringerne? Blå: 100 dollars eller mindre, rød: 500 dollars eller mere.

Der er mange flere spørgsmål i undersøgelsen, men her skal vi nøjes med ét, der vender tilbage til tankerne om indskrænkninger i folks muligheder i form af forbud, der skal medvirke til at ”redde” klimaet, se fig. 5. Her foreslås det at forbyde hhv. gasovne, benzinbiler, ”ikke-vigtig” flyvning, SUV-biler og privat aircondition. I alle fem spørgsmål går 25% eller mindre af alle folk ind for tankerne, mens positive tilkendegivelser blandt eliten ligger på 53-72%, mens folkene med uddannelser på top-universiteterne ligger noget højere, 66-81%.

Fig. 5: For at bekæmpe klimaforandringerne vil du så gå ind for forbud mod følgende, fra venstre, gasovne, benzinbiler, ikke-vigtig flyvning, SUV-biler, privat aircondition? Blå, alle mennesker, rød, eliten, grå, folk fra top-universiteterne.

Man får let den tanke, at elitens medlemmer ikke vil føle sig særligt hårdt ramt af den slags tiltag, de har råd til – eller har allerede købt – en elbil, de har ikke brug for gasovne, og al deres flyvning er jo vigtig, så den bliver ikke ramt. Der er klart egoistiske elementer i svarene her.

Men det mest bemærkelsesværdige er, at det – lige som i Europa – primært er eliten, der tror på klimasagen og er blevet overbevist om nødvendigheden af handling. En høj uddannelse er ingen garanti for en mere selvstændig meningsdannelse, man flyder bare med strømmen for at tage sig ”rigtigt” ud i omgivelsernes øjne. Og desværre har mange veluddannede, når det kommer til stykket, en forbløffende ringe indsigt i samfundet, og den måde det fungerer på. Derved er det meget lettere for de mennesker f.eks. at slå ud med armene og forlange en omlægning af energiforsyningen til sol og vind – helst i morgen.

Men almindelige mennesker, der har realiteterne inde på livet dagligt, er meget mere skeptiske og det med god grund. Det fører så til oprør eller politiske omvæltninger, når eliten får fjernet sig for meget fra virkeligheden, det ser vi næsten dagligt eksempler på her i Europa.

Derved er der, trods alt, lidt håb for fremtiden.

Del på de sociale medier

14 Comments

  1. Hans Peder From

    For nylig skrev jeg dette læserbrev. Mest i frustration, da jeg naturligvis godt vidste at ingen ville bringe det.
    Formålet med uddannelse
    I disse år ser vi et oprør i den vestlige verden fra grupper med kort uddannelse. De gule veste i Frankrig, truckerne i Canada og helt aktuelt landmændene i Europa. Disse grupper har ikke været lige så længe i uddannelsessystemet, er altså ikke blevet hjernevasket i lige så mange år, og er derfor fortsat i stand til at gennemskue og reagere mod vanviddet i det vores såkaldte eliter fortæller os og udsætter os for. De samme mennesker som den veluddannede elite i årevis har ringeagtet, vil blive dem der redder os alle. Tak for det!

    • Per Mikkelsen

      Det helt udenfor skiven at hævde, at uddannelser hjernevasker. Tværtimod! Allerede i de gymnasielle uddannelser indgår videnskabsteori og skarpe krav om, at påstande, teser og teorier støttes af hjemmel fra fagligt troværdige kilder. Diskussion af konklusioner er noget helt grundlæggende, som også praktiseres til eksamen og forsvar af store opgaver. Jeg tror aldrig unge på de videregående uddannelser har været mere kildekritiske og bevidste om faktatjek. Adgangen til alverdens troværdige og utroværdige kilder har aldrig været nemmere.
      Hvem skulle i øvrigt have motiver og adgang til at hjernevaske? Vi lever da i et demokrati med ret høje videnskabelige standarder og etik.

    • Søren Hansen

      Om grøn omstilling vil virke eller ej er ikke et demokratisk spørgsmål. Det er i den sammenhæng fuldstændigt ligegyldigt, hvad folk tror i al deres uvidenhed. I sidste ende er vi med vores tekniske løsninger oppe imod naturen, og hvis noget bare ikke kan fungere i praksis, så kan 99,9% af befolkningen ikke ændre på det, selvom de mener noget andet.

      Det uhyggelige i sagen her er f.eks. politikernes blinde tro på, at de kan “høste” grøn energi fra Nordsøen og dermed gøre os uafhængige af olie og gas. Politikerne har den opfattelse, fordi de ikke ved bedre. Vores mission er så at forsøge at bibringe offentligheden en mere realistisk forståelse af tingenes tilstand.

  2. peter villadsen

    “Vi er alle med på, at vores udslip af drivhusgasser har medført en stigning i den globale temperatur, men vi anser det ikke for at være noget større problem, og slet ikke et, der berettiger til at ødelægge samfundets energiforsyning og forarme alt og alle”

    Indtil videre, hvis vi sammenligner elpriserne i 2019 med idag, så er prisstigningen på el blot som inflationen. Har igennem de sidste 20 år oplevet et enkelt kortvarigt blackout på elnettet.
    Så det trusselbillede er da noget fortænkt.

    • Søren Hansen

      Villadsen, du fik vist ikke læst Søren Kjærsgårds artikel forleden særligt godt. Her gør han opmærksom på, at Danmark er et lille land med et beskedent strømforbrug, og derfor bliver vi gang på gang reddet af vores naboer, primært Sverige og Norge. Det har kunne skærme os delvist fra den grønne omstillings konsekvenser. Anderledes er det i Tyskland, der ikke har tilsvarende leveringsdygtige naboer i en skala, der betyder noget. Tyskland holder den gående med kul- og gasfyrede kraftværker, der ikke har så mange driftstimer hvert år og derfor er rasende dyre at holde kørende. Det er en situation, der kun bliver værre og værre med årene, i takt med at landet installerer endnu flere vindmøller og solceller. Fremstillingsprisen (“Erzeugung”) for el er i Tyskland siden 2019 steget fra knap 8 cent/kWh til knap 25 cent/kWh. Det er en udvikling, der givetvis vil fortsætte.

      https://strom-report.com/strompreise/strompreisentwicklung/

      • Mikael Thau

        Enig med Søren. Problemet er jo ikke særligt stort for Danmark, hvorfor et dansk perspektiv ikke kan skaleres op til større lande.

        Energistyrelsen kalkulerer med at Danmark kan nyde godt af import fra nabolande når det kniber med vores egen sol og VE. Denne situation kan dog ændres hvis Tyskland beslutter at gå all in med hård grøn omstilling og lukker deres fossile kraftværker. Får vi igen en tør sommer i Skandinavien, kan vi i Danmark så være sikre på, at vores naboer stiller sig solidariske og deler deres sparsomme og utilstrækkelige energi med os ???

        Efter min mening er det vanvid ikke at have en tilstrækkelig og effektiv reserveforsyning af energi, som vi selv kan kontrollere.

      • Peter Villadsen

        Hansen, at vælge Tyskland som et eksempel på forfejlet grøn omstilling er nærmest Cherry picking. Tyskland har brilleret med at nedlægge deres atomkraftværker og bruge brunkul istedet blandt andet.
        Se f.eks England, der idag får 30% af deres energi fra vindkraft, så det giver ikke mening kun at se på Danmark og Tyskland, som I gør.
        Der er masser af potentiale i mere vindkraft.
        https://en.m.wikipedia.org/wiki/Wind_power_in_the_United_Kingdom

        • Søren Hansen

          UK er et andet skrækeksempel på hvor galt, det er ved at gå i takt med udbygningen med vindmøller. Elprisen i perioden 2013-2019 lå nede omkring 40 £/MWh, i 2023, da den værste energikrise var overstået, lå prisen i gennemsnit på 90 £/MWh. Hm. Går det særligt godt?

          Der er ikke de samme forbindelser til udlandet, så hver gang vinden svigter er man nødt til at køre med kul- eller gasfyrede kraftværker, nogle af ældre dato, og de kører rasende uøkonomisk på den måde. Flere møller vil ikke hjælpe på det, tværtimod.

          https://www.statista.com/statistics/589765/average-electricity-prices-uk/

        • Bastardo

          Att. Peter Villadsen:
          Dit link skriver, at UK får “more than a quarter of UK electricity,”.
          Altså IKKE 30 pct. af deres ENERGI, som du skriver. Andelen af energien er ca 5 pct.
          Svar mig nu ærligt: Tog du fejl i et øjebliks forvirring, eller var det med vilje, at du skrev sådan?

  3. Henning Holm Sørensen

    Eliten er uddannet,
    Men ikke veluddannet i klassisk akademisk forstand!
    Se bare Harvard Universitet, der for alvor gjorde sig til grin for omverdenen med Claudine Gay.
    Det er meget langt fra oplysningstidens idealer.

  4. Per Mikkelsen

    USA præges af polarisering på de fleste områder, der sætter retningen gir samfundet: økonomisk (om)fordeling, klima, indvandring osv.
    I Danmark har vi en bredere og mere pluralistisk offentlighed. Vi er mere rummelige overfor hinandens argumenter og holdninger.
    Derfor er det nødvendigt at se på den danske klimadebat, som har en anden karakter end elite vs. “folket”. Videnskab.dk har undersøgt det via en ret troværdig analyse (1300 respondenter).
    Tag lige et kig på den: https://videnskab.dk/naturvidenskab/er-danskerne-alarmerede-eller-ligeglade-nyt-studie-afsloerer-vores-holdninger-til-klimaet/
    Som jeg kommenterede vedr. generalforsamlingen, betyder det noget for den offentlige debat. Den er nødt til at være mere rummelig og modereret i Danmark. Det synes jeg klimarealister bør tage til efterrrtning. Hof læsning 🫣

    • Søren Hansen

      Nu er den amerikanske undersøgelse sat helt anderledes op, så det er svært at sammenligne. Den fokuserer også udelukkende på meninger om tiltag i forbindelse med “den grønne omstilling”. Det kommer den danske undersøgelse ikke – i hvert fald ikke iflg. Videnskab.dk – så meget ind på.

      Som det nævnes et sted i V.dk’s artikel, så er svarene meget afhængige af, hvordan man spørger. Her lægger forfatterne ikke selv skjul på, at de anser den grønne omstilling for helt nødvendig, og det drejer sig nu om at få så mange mennesker som muligt overbevist om det rigtige i denne tro. Dermed bliver spørgsmålene fordrejet og resultatet reelt ikke retvisende.

      At der kun er få “klimabenægtere” med i undersøgelsen er ingen overraskelse. Du finder heller ikke nogen her i foreningen. Vi er alle med på, at vores udslip af drivhusgasser har medført en stigning i den globale temperatur, men vi anser det ikke for at være noget større problem, og slet ikke et, der berettiger til at ødelægge samfundets energiforsyning og forarme alt og alle. Det er dér skillelinjen går, og det får V.dk slet, slet ikke fat i. Det gør derimod den amerikanske undersøgelse, idet begejstringen for “grønne” tiltag så tydeligt bunder i massiv uvidenhed om samfundet blandt eliten…

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*