Klimarådet har netop udsendt sin årlige opfølgning på, hvordan det går for Danmark med at nå de ambitiøse klimamål for hhv. 2025 og 2030. Opfølgningen er i form af en rapport på 234 sider, affattet i den vanlige stil med mange gentagelser fra kapitel til kapitel. Det er en tung sag at læse sig igennem.
Klimarådet har købt historien om at klimaforandringerne medfører mere ekstremvejr. Man lægger hårdt ud i indledningen:
Dette års statusrapport er skrevet på et bagtæppe af ekstremt vejr. I Danmark stod rekorderne i kø i 2023. Et knastørt forår blev erstattet af ekstremt våde sommer- og efterårsmåneder med stormfloder og oversvømmede villaveje. På verdensplan er 2023 udnævnt til det varmeste år, der nogensinde er registreret, samtidig med at koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på det højeste niveau i over 2 millioner år.
Videre hedder det:
Højere temperaturer, havvandstigninger, mere ekstremt vejr og de andre konsekvenser af klimaforandringerne går ud over mennesker og natur. Klimaforandringer resulterer allerede i dag i klimarelaterede tab og skader, såsom ødelæggelse af infrastruktur og afgrøder eller tab af menneskeliv og biodiversitet.
Her refererer man til Sammendraget for Beslutningstagere til 2. del af IPCC’s seneste Vurderingsrapport (AR6 WGII). 2. del handler om følger af og tilpasning til klimaforandringer. Selve udviklingen i klimaet og ekstremvejr hører hjemme i den videnskabelige 1. del (WGI), og her står der ikke noget om mere ekstremvejr og store klimarelaterede omkostninger. Dette relativt afdæmpede budskab var forfatterne til 2. del åbenbart ikke tilfredse med, så i deres Sammendrag gav de den ekstra gas. Sjovt nok er der ikke engang belæg for denne sammenkædning i hovedrapporten i 2. del. Det har vi undersøgt tidligere.
Men det passer godt ind i Klimarådets kram at blæse de negative følger op, så læserne kan forstå vigtigheden af, at vi når Paris-målene, helst 1,5 grader, og i øvrigt får opfyldt alle klimamålene.
Klimarådet citerer flittigt fra slutdokumentet fra COP28-mødet, hvor der jo blev ”vedtaget” en hel masse, som dog imidlertid ikke rigtigt forpligter nogen til noget. Men Klimarådet anser COP-mødets resultater for at være meget vigtige.
Hvad Danmark angår, understreger Klimarådet gentagne gange, at vi allerede nu er i et mål-år, idet 2025-klimamålets opfyldelse skal udregnes som gennemsnittet af udledningerne i 2024, 2025 og 2026. Her har regeringen jo forsøgt at ændre spillereglerne, så målopfyldelsen skal vurderes ud fra 2025 alene. Klimarådet nævner dette et enkelt sted, men vælger at se bort fra det. Så allerede nu gælder det!
Chancen for at vi når 2025-målet var sidste år måske lidt tvivlsom, men den er blevet stærkt forbedret af de nye tal for lavbundsjorde, hvor vores årlige CO2-udledninger ved et trylleslag blev ca. 2 millioner tons mindre. Klimarådet er enig med ministeren i, at det vil bringe os stort set i mål for 2025. Efterfølgende var en Århus-professor jo meget fortørnet over al den optimisme, og siden har han offentliggjort nye tal for andre lavbundsjorde, der viser en større udledning. Hertil bemærker Klimarådet, at hvis de jorder udleder mere nu, så gjorde de det også i 1990, der er udgangspunktet for beregningen af vores reduktioner. Så startudledningerne var større, og så må vi også udlede mere nu.
Hele lavbundsdiskussionen er forunderlig. Alle tal er stærkt teoretiske og ingen aner, hvad de faktiske udledninger er – og alt tyder på, at de næppe har nogen indflydelse på det globale klima. Som Klimarådet formulerer det:
Klimapolitikken er således dybt afhængig af data, der er behæftet med betydelig usikkerhed.
Og alligevel har man brugt formuer i forskningspenge og bjerge af papir på emnet.
Papirmængderne er dog for intet at regne, når vi sammenligner med Klimarådets beskrivelse af EU’s klimamål, der jo er gældende for Danmark ved siden af vores egne mål, og i øvrigt i delvis modstrid med disse. EU har opbygget et kolossalt bureaukrati og et bjerg af regler og detaljeret regulering af ting, der kan tænkes at have en indflydelse på klimaet. Ambitionerne i EU er tårnhøje, man taler nu om en 90% reduktion allerede i 2040! Der er ingen chance for, at alle disse planer bliver realiseret, det er teknisk umuligt, og den folkelige modstand i Europa er voksende dag for dag, et emne som Klimarådet dog forbigår i tavshed.
Klimarådet har valgt at bedømme de realiserede reduktioner ind til nu på basis af 2021-tal, hvorom det hedder, at det er det sidste år, hvor man har et komplet statistisk materiale. Om udsigten til målopfyldelse skriver Rådet:
2021 er det seneste år med fuld statistik for de faktiske danske udledninger af drivhusgasser. Her var de danske udledninger 44,4 mio. ton CO2e, når der tages højde for den nye arealopgørelse af kulstofrige jorder.
Udledningerne reduceres med 6,5 mio. ton CO2e frem mod 2025. Denne forventning baserer sig på den seneste klimafremskrivning, de nye tal for de kulstofrige jorder og på regeringens udspil til blandt andet en højere dieselafgift.
Således er der flere faktorer i 2022 og 2023, der ikke rigtigt omtales, eller tages med i vurderingerne. Det gælder f.eks. opbremsningen i udbygningen med solceller i 2023, den reelle skrinlægning af Energiø Bornholm (den tilsvarende i Nordsøen spiller ingen rolle for 2030-målet da den forventes at komme senere). Hertil kommer kraftværkernes fortsatte betydelige brug af kul. Det nylige fald i salget af elbiler er heller ikke nævnt, ligesom det faktum at flere EU-lande er ved at gå bort fra kravet om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035.
Klimarådet går forholdsvis let hen over hele energisektoren, man henviser til Energistyrelsens status og fremskrivning fra 2023, hvor de store planer er vist på fig. 1. Klimarådet har heller ikke de store problemer med ustabiliteten i elforsyning fra sol og vind, her henviser man til sin egen rapport fra 2023. Den kiggede vi nærmere på, og konklusionen var klart, at planerne for udbygning med sol og vind ikke kunne realiseres, hvis man ønskede en stabil forsyning. Men det generer naturligvis ikke Klimarådet.
I forbindelse med vores produktion af strøm og varme, kommer Klimarådet endnu en gang ind på det voldsomme forbrug af biomasse, der stadigvæk ikke kan anses for at være holdbart eller bæredygtigt, Det er jo bl.a. baseret på en meget stor import af træpiller og -flis:
Danmark har et højt forbrug af bioenergi i form af biomasse, biobrændstoffer og biogas. Hele 66 pct. af Danmarks vedvarende energiforbrug kom i 2022 fra forbrug af bioenergi. Det er især forbruget af fast biomasse, primært træpiller og skovflis, der er steget de seneste år.
IPCC har peget på, at et langsigtet, gennemsnitligt, globalt bæredygtigt forbrug af biomasse til energi kan være begrænset til omkring 10 GJ pr. verdensborger i 2050 Det beskrev Klimarådet i Statusrapport 2022. Til sammenligning ligger Danmarks forbrug i dag på over 30 GJ pr. indbygger.
Rapporten kommer i et enkelt afsnit ind på kernekraften, men den bortdømmes som for dyr og for langsom at etablere. Det haster jo med at nå klimamålene. Dog mener Klimarådet, at man bør holde lidt øje med den teknologiske udvikling inden for området.
En væsentlig del af klimareduktionerne skal opnås ved pålægning af afgifter, både på landbruget, industrien og transporten, F.eks. er det på sidstnævnte vedtaget, at der skal være en afgift på 50 øre pr. liter dieselolie, den vil ramme både private bilister og lastbiltransporten. Klimarådet ser gerne satsen hævet med yderligere 40 øre. Der mumles så om elektriske lastbiler, men de findes jo ikke rigtigt i udgaver, der er til at betale og som har en fornuftig driftsøkonomi.
Men her er Klimarådet klar i mælet:
En øget afgift er også i bedre overensstemmelse med ’forureneren betaler’-princippet, fordi afgiften vil bringe lastbilernes afgiftsbetaling tættere på de gener, de påfører samfundet i form af trængsel, ulykker, forurening, støj og belastning af vejinfrastrukturen.
Elektriske lastbiler ville ellers i samme omfang give anledning til trængsel, ulykker og slid på vejene. Men her nærmer vi os et af kernebudskaberne i Klimarådets rapport. Afgifterne skal i sidste ende føre til CO2-reduktioner ved, at de tvinger virksomhederne til at reducere i aktiviteterne. Der skal transporteres mindre og produceres mindre, både i industrien og i landbruget. At det vil medføre økonomisk nedgang, ser Rådet stort på. Sagen overstråler alt andet i virkeligheden.
Der er usikkerhed om, hvorvidt CO2-afgiften for industrien er høj nok til at sikre den forventede produktionsnedgang i særligt udledende sektorer. Derfor bør CO2-afgiften snarest muligt genbesøges med henblik på at overveje en højere afgift.
Det er klart, at landbruget skal rammes hårdt, især når det gælder husdyrhold og tilhørende industri:
Meget peger i retning af, at den animalske produktion vil fylde mindre i fremtidens Danmark, end den gør i dag, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Det vil også være resultatet af en drivhusgasafgift i landbruget. Med kendte teknologier bliver det meget svært at nå 2030-målet, hvis vi holder fast i den nuværende kvægproduktion.
Ser vi mod fremtidens klimamål, bliver de kun sværere at nå med nuværende produktionsstruktur. Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045, og i 2050 skal vi optage flere drivhusgasser, end vi udleder, hvis regeringsgrundlagets klimaambitioner bliver vedtaget. Vi ser derfor med al sandsynlighed en fremtid med færre køer og grise i landbruget.
Klimarådet er meget kritisk over for regeringens nølen med at pålægge landbruget en klækkelig afgift. Det skal være nu, der er ikke tid til at vente på trepartsforhandlinger eller andre forsinkende elementer.
Almindelige mennesker skal også holde for. Vi skal nedsætte vores forbrug især af ”klimaskadelige” varer og her har Klimarådet et godt øje til vores kødforbrug.
Der bør udarbejdes en strategi for at fremme klimavenlig adfærd. Strategien skal rette sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget. Klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug bør sænkes ved at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener. Derudover bør regeringen arbejde for at lægge afgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt at starte med fødevarerne.
Danmark vil gerne være et foregangsland på klimaområdet, og mange af Klimarådets anbefalinger skal ses som forslag til den ambition. I Klimarådets optik har Danmark gode forudsætninger for at blive et foregangsland på fx fødevareområdet, men det kræver en større omlægning af både landbrugsproduktionen og danskernes forbrugsvaner.
Det skulle jo nødigt ende med et folkeligt oprør, så der skal gøres en større indsats for at påvirke folks holdninger:
Samtidig kan der være behov for en række tiltag, som sikrer, at folk også spiser den klimavenlige mad, som køkkenerne serverer. Et eksempel kan være, at folk er mere villige til at spise plantebaseret mad, hvis maden ikke kaldes vegetarisk, men i stedet præsenteres ud fra de råvarer, som indgår i retten.
Folk generelt er jo lidt dumme, så mon ikke den går?
Vedr. 2025-målet (tabel 1) skriver Klimarådet:
Der er imidlertid stadig en risiko for, at 2025-målets nedre grænse ikke nås, da flere af klimafremskrivningens forventede reduktioner er forbundet med stor risiko. Det gælder blandt andet forventningerne til aktivitetsnedgang i industrien som følge af CO2-afgiften i sektoren og effekten af tiltag i landbruget. Dertil kommer, at emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder forventes at blive opjusteret på baggrund af et igangværende forskningsprojekt.
Tabel 2 viser måltallene for 2030. Der er tale om kraftige reduktioner inden for mange områder. Klimarådet konkluderer i den forbindelse:
Regeringens plan for at nå 2030-målet er forbundet med betydelig risiko for, at mange af de reduktioner, som regeringen forventer, ikke realiseres inden 2030. Det gælder fx:
• Landbruget, hvor flere tiltag ikke ser ud til at få den forventede effekt.
• Emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder, der forventes opjusteret.
• Industrien, hvor effekten af CO2-afgiften med stor sandsynlighed er overvurderet.
• Investeringer i CO2-fangst og lagring, hvor tidsplanerne er stramme
Klimarådet vurderer samlet set, at det endnu ikke er anskueliggjort, at 2030-målet nås.
Sammenfattende må man sige, at Klimarådet er relativt optimistisk mht. 2025-målet, men generelt er man stærkt bekymret for at de planlagte reduktioner ikke opnås, fordi det ikke lykkes at få nedbragt aktiviteterne i samfundet i tilstrækkelig grad. Der skal mindre produktion i landbruget og i industrien til, og mindre transport på landevejene. Klimarådet har ikke meget til overs for regeringens målsætninger om at klimamålene ikke må føre til forringelser i folks levevilkår. Kynismen skinner tydeligt igennem her.
Det er vigtigst at vi for enhver pris ”redder” klimaet, som foreskrevet af bl.a. Paris-aftalerne.
Danish
Jeg bliver oprigtigt ked af, at Klimarådet spilder vores ressourcer.
Gid Klimarådet vil bruge en weekend på at læse videnskab og fakta samlet sammen på http://www.klimarealisme.dk
Eller bare prøve at følge én Nobelpristagers tanker for eksempel Ivar Giaever. Ivar Giaever bragte mig ud af min vildfarelse.
Jeg møder folk, der tror, at http://www.klimarealisme.dk er mennesker ala “jorden er flad”: Alle disse skal bare lægge dovenskaben til side og boge den lidt, for at vide mere, der giver os en rigere verden.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor min omsorgsperson – min far – gik meget op i at spare, fordi hans far blev invalid under 2. verdenskrig og ikke længere kunne forsørge familien. Min farmors flid med at finde bær og få de knappe ressourcer til at strække gjorde livet godt. Livet bliver også bedre for de fattige, når Klimarådet kommer ud af deres klimavildfarelse.
Hej Søren
Så vidt jeg kan se en god, dvs kritisk, gennemgang af det såkaldte ‘Klimaråds’ seneste publikation. Jeg synes blot ikke at man kan kalde dem “kyniske”. Kynisme forudsætter at man ved mere, eller andet, end man vil sige for så at opnå et eller andet. Men Klimarådets medlemmer ved næppe bedre. Kun ét af medlemmerne, Katherine Richardson, har en naturvidenskabelig baggrund; og, mig bekendt, har hun mest forstand på fisk. Jeg har, før jeg blev pensioneret, flere gange holdt kurser i ‘argumentationslære’ og jeg har så brugt udsagn fra Klimarådet under kategorien ‘ubevidst fup og fiduser’. Jeg ved ikke om man evt kan lade dem høre til under den såkaldte Dunning-Kruger-effekt (dvs at nogen med begrænsede forudsætninger tror at de ved mere end andre om et bestemt emne men i virkeligheden ikke gør det). Klimarødderne er nok bare ligeså naive som andre almindelige mennesker; hvilket vi jo alle er på nogle punkter.
Hilsen Hans
Interessant betragtning og den store gåde, er det kalkuleret kynisme eller stupiditet af værste skuffe?
Jeg tror, svaret ligger i, hvis ingen yder modstand, får man ubegrundet selvtillid. De må leve i konstant frygt for at blive afsløret, så det er nok snarere Impostor syndromet. Tilstrækkeligt kloge til at narre andre, men med lav moral eller høj overbevisning om, at det er i en god sags tjeneste.
Mange dårlige gerninger udføres af gode mennesker på baggrund af falske overbevisninger.
De her forskere lever jo af donationer og skatteydernes produktion, så hvad gør de mon ikke, for at kunne leve ude i felten eller i universitetsmiljøet.
Prøv at læse “And Atlas Shrugged” af Ayn Rand.
Vel ikke anderledes end de mange DJØF’ere med pseudoarbejde, der åbenbart kan leve med ikke at udrette en sxxd hver dag!
Interessante tal. Men jeg har undret mig over, hvorfor Danmark ikke gør som mange andre europæiske lande. Bare importerer noget mere strøm fra andre lande. Det gør f.eks. England, Holland, Belgien, Finland, Polen, Italien og Spanien. Og så eksporterer Frankrig, Tyskland og Sverige mm. Det ville få Danmarks tal til at se meget bedre ud, og det vil sandsynligvis også være meget billigere. Så hvorfor ikke.
Når nu alle mennesker, som åbenbart er den største trussel mod klimaet, og absolut skal pines halvt ihjel med alverdens afgifter og andre tåbeligheder, som skal gøre livet utåleligt, for alle os almindelige mennesker der desværre helt uforskyldt er kommet til verden, og som ikke er millardærer eller politikere, er det måske bedst bare at få os alle aflivet en gang for alle.
Så bliver alle politikere glade, og der kommer aldrig naturkatastrofer mere. Hurra.
Det sjove er, at der altid kastes rundt med kæmpe tal for CO2(e) mængder, men jeg synes da at klimarådet og regeringen mangler at beregne hvor mange grader C forskel det så kommer til at betyde i år 2100.
Nåeh nej. Så ville befolkningen nok indse alle tåbelighederne og spildet af penge.
Det står på side 1 i Svarer-rapporten, det ændrer intet for den globale CO2. 100% gloriepudsning, og karrierepleje. Derfor er landmændene sure, de er de næste Mink 😉
Det konstateres at den klimaivrige del af den danske befolkning sammen med Klimarådet mener at nedlukning af danske CO2-udledende aktiviteter er svaret for at redde klimaloven og at det haster.
Som strudsen Rasmus stikker man hovedet ned i busken, så man ikke kan se hvad der sker. For det er jo ikke et rart syn når de varer, der ikke længere produceres i Danmark, importeres og med glæde købes af danskerne uden nogen stillingtagen overhovedet til de pågældende varers carbon footprint, som jo så afregnes i andre lande. “Ude af syne ude af sind.”
For CO2 kan princippet om at forureneren skal betale diskuteres. Spørgsmålet er om vi ikke alle er forurenere, når vi i vores indkøb understøtter udenlandsk CO2-udledning.
Danskerne ønsker at være de gode og være foregangsland til inspiration for alverdens befolkning. Det er fint nok, og vi skal selvfølgelig også være med på at prøve nye teknologier af. Men vi er nødt til også at være ærlige med det vi gennem vores indkøbsmønster selv gør.
Pt. ligner implementeringen af klimaloven en form for selvpineri, der åbenlyst giver vores politikere hovedbrud. I forhold til det globale klima giver en gennemførelse af klimaloven ingen effekt. Måske det var på tide at genoverveje og foretage en revision af loven.
Men findes et sådant mod på Christiansborg?
Nej, det mod findes ikke på borgen, og hvis det fandtes, ville det straks blive slået ned af vindmafiaen, for hvem en sådan revision vil være uhensigtsmæssig.