Klimapolitik, Ledere

Grønne intentioner, sorte resultater

– Denne artikel er først bragt i Kontrast, et borgerligt/liberalt medie, som jeg varmt kan anbefale.

Når politikerne over hele verden finder en markedsfejl, i dette tilfælde klimaændringer, reagerer de fleste med usvigelig sikkerhed ved at optræde ”handlingskraftigt” og dermed skabe politikfejl, som oftest er mange gange mere skadelige end det problem, de gerne vil løse.

Et stjerneksempel på en grov politikfejl, er forslaget om en ensidig national CO2-afgift på dansk landbrug.

Hvis den gennemføres, vil den med sikkerhed skade både klimaet og den danske og globale økonomi.

Inden jeg udreder dette nærmere, skal jeg slå et par uomtvistelige kendsgerninger om klimaændringer på plads:

  • Klimaændringer udgør ifølge IPCC ikke en krise (nødretstilstand) eller et dommedags-/katastrofeproblem. Klimaændringerne vil blot gøre os en lille smule mindre rige, end vi ellers ville være om hundrede år, hvor vi vil være ca. 5 gange rigere end nu. Lig med at en dansk kassedame – hvis en sådan findes til den tid – reelt vil tjene ca. 105.000 kr. om måneden.
  • Op til ca. 3,5 graders temperaturændring vil alt, det vi gør for at modvirke klimaændringerne, være mere skadeligt for verden end selve klimaændringerne. Se den klimaøkonomiske nobelpristager, Nordhaus. Bemærk her, at alle dem, der hævder, at vi skal ”følge klimavidenskaben” meget sjældent refererer til den klimaøkonomiske videnskab.

Det er korrekt, at en ensartet global CO2 (komplet politisk urealistisk) afgift på niveau med de forventede – begrænsede og overskuelige – nettonegative virkninger af klimaændringerne vil være den optimale løsning på problemet.

Men det er helt ved siden af at påstå, at nationale eller regionale afgifter vil gøre godt for noget som helst.

Svarer-udvalget har nu vist krystalklart, at lige meget hvilket niveau man lægger CO2-afgiften på, vil det koste produktion, beskæftigelse og menneskeskæbner i dansk landbrug. Og det er jo direkte modbydeligt at ofre mennesker i landbruget i dag, for at imødegå aldeles fortænkte konsekvenser af klimaændringer om hundrede år.

AI billede, ChatGPT 4

Det vil indlysende være skidt for både landbrugets og dansk økonomi. Men det vil også være skidt for klimaet, da det vil flytte produktionen af mad til andre lande med en lavere klimaeffektivitet og dermed øge den globale klimabelastning.

Og det er helt ved siden af at påstå, at den globale eller for så vidt den danske befolkning vil spise mindre kød, blot fordi dansk kød bliver dyrere. Du kigger ned i køledisken og ser oksekød fra Tyskland koste 20 procent mindre, og…

Bemærk, at en CO2-afgift på landbruget ikke opfylder regeringsgrundlaget, som siger, at der skal indføres en CO2-afgift, som ikke koster produktion og beskæftigelse i Danmark. Hvilket formanden for CO2-udvalget Mikael Svarer selv erkender har været en umulig opgave.

Som CEPOS’ fremragende klimaøkonom, Otto Brøns-Petersen, har illustreret. Hvis det lagen du skal bruge for at dække sengen, er for småt, så kan du godt få det til at dække det ene hjørne, men så bliver det andet hjørne blotlagt.

Det er naturligvis korrekt, at hvis man absolut vil opfylde de planøkonomiske danske reduktionsmål for CO2-udledning, er en ensidig dansk CO2-afgift på landbruget den billigste løsning.

Men husk, at de miljøøkonomiske vismænd med Lars Gaarn Hansen i spidsen – sammen med samtlige andre seriøse klimaøkonomer – har udtalt, at den planøkonomiske tilgang med faste reduktionsmål og faste tidsfrister er en alt for dyr måde at tilgå problemet på.

Derfor bør politikerne øjeblikkeligt droppe de nationale reduktionsmål og dermed også ideen om ensidige danske CO2-afgifter.

Argumentet om, at landbruget bør have de samme afgifter som andre brancher, er ligeledes falsk, idet de andre brancher aldrig burde have været udsat for en ensidig dansk afgift, som blot har svækket deres konkurrenceevne og flyttet klimabelastende produktion til Kina.

OK, den samme afgift for landbruget, som for de andre brancher = Net-Zero, er da fint nok.

Hvad skal vi så gøre?

Tage det helt roligt og lade den teknologiske udvikling løse udfordringerne i ro og orden over de næste par hundreder år. Og under ingen omstændigheder påføre det danske samfund udgifter, der er (meget) højere end udgifterne ved klimaændringer, et meget usikkert tal men 750 DKK pr ton udledt CO2 er nok inden for skiven.

Men hvad så med klimaet?

Det er som Inger Støjberg rigtigt siger: Hvis det tager noget længere tid at reducere CO2-udledningen i DK eller i det hele taget, går verden med sikkerhed ikke under af den grund.

Men hvad med landbruget? Jo, i det omfang det kan betale sig både driftsøkonomisk og samfundsøkonomisk skal dansk landbrug nok helt frivilligt og uden nogen som helst form for regulering (som næsten altid skader mere end den gavner) reducere sit klimaaftryk alene af den grund at spild koster penge. Og så må det tage den tid det tager. Imens vil vi alle bliver rigere og leve bedre og længere, helt uanfægtet af, at det bliver lidt varmere.

Del på de sociale medier

29 Comments

  1. allan astrup jensen

    Jeg synes denne diskussion kun er politisk. Det klimarealister burde gøre var at dokumentere og gøre opmærksom på de mange forsimplinger og fejl, som Svarer-rapporten indeholder. Den afspejler ikke at danske landbrug er forskellige både med hensyn til størrelse og indretning af bedrifterne, afgrøder og behandling af markerne med gødning og bekæmpelsesmidler, og hvordan dyrene holdes indendørs og udendørs og fodres, samt hvordan affaldsstofferne udnyttes eller ikke. Et specielt tilfælde er økologiske landbrug, der også er forskellige og har andre processer. Her skal man tage højde for, at nogle husdyr kan lave de unyttige græs om til kød og mælk. Det er da genialt!
    Emissionerne af drivhusgasserne CO2 og CH4 fra husdyrene er naturlige processer, der uden problemer indgår i naturens kredsløb – ligesom udledningerne af samme stoffer fra hestesporten, fra dyreparker, kæledyr, vilde dyr og endda mennesker, som logisk set bør beskattes på samme måde som landbrugets husdyr. Mennesker udleder typisk omkring 1 kg af disse drivhusgasser per dag eller 25 tons i løbet af 70 år. Dvs. Danmarks befolkning udleder tilsammen mindst 150 mio. tons drivhusgasser i deres levetid! Med en CO2-afgift på 750 kr. per tons svarer det til at befolkningen skylder samfundet 1,1 milliard kr. Man kan lave et lignende regnestykke for vore kære kæle/hobbydyr mv., så solidarisk med landbruget bør fx hunde- og hesteejerne også betale CO2-afgift af kæledyrenes udledninger af de samme drivhusgasser, der er ligeså naturlige, som husdyrenes udledninger er. Kronhjorte udleder de samme drivhusgasser, så Skovstyrelsen skal også bidrage til statskassen eller eliminere bestandene. Måske skal staten også betale CO2-afgift for mosegrise, de smukke egern, samt de okser, heste, ulve og bævere, man har sat ud i naturen!
    Den fortsatte stigning af luftens CO2 skyldes først og fremmest afbrænding af naturgas, kul og olie. De naturlige drivhuskilder giver kun forbigående stigninger, fordi CO2 nyttiggøres i naturens kredsløb. Desværre har økonomer kun forstand på de mere simple økonomiske kredsløb og modeller.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Hej Allan
      Du er meget velkommen til at skrive et debatindlæg om fejl og mangler i Svarer rapporterne

  2. Finn Jensen

    Hej Karl Iver
    Den paragraf, du henviser til, er jo en rigtig gummiparagraf. IPCC og politikerne siger jo, at menneskeskabt CO2 er den primære ( nærmest eneste ) grund til klimaændringerne. Altså langt over 50%. Willis Eschenbach, som Søren Hansen ind imellem bringer artikler fra, påviser, at den spiller en minimal rolle. Han er vist langt fra den eneste. I siger blot en delvis rolle.
    Så hvis jeres forening havde eksisteret fra 1989 til 1995, hvor IPCC’s videnskabsfolk holdt fast i, at man ikke kunne aflæse nogen menneskabt påvirkning, ville I altså have sagt, at det var forkert.
    Og efter at IPCC, efter at have været under voldsomt politisk pres i de år, i 1995 på klimamødet i Madrid, blev kuppet og fik ændret deres rapport, der lød på ingen tegn på menneskabt påvirkning, ville I have bifaldet ændringen.
    Jeg vil stadig bede dig give dokumentation for de nettonegative konsekvenser af de stigende havvandstande.

    Skal jeg forstå din afsluttende kommentar om klimapoliitiken således, at du og foreningen i og for sig er helt og aldeles ligeglade med, om politikerne kan dokumentere deres påstand om, at den menneskeskabte CO2 har hele skylden for klimaændringerne, blot de i stedet for vindmøller og sol og biomasse og CO2 afgifter gik i gang med A kraft som energikilde?

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      I ordet delvis ligger naturligvis ikke at betydningen af drivhusgasser er nul eller ubetydelig. De klimaforskere vi har i rådgiverpanelet siger 50/50 med stor usikkerhed så det holder klimarealisme sig til. Og vi vil ikke bruge mere tid på diskutere dette. Hvis du ikke enig er det fint med mig, men så synes jeg du skal et andet forum at udfolde dig i.
      Prøv du bare at dokumentere, at når vandstanden stiger skal der ikke bruges flere penge på kystsikring og diger. Det vil vist komme bag på de fleste.
      Dermed er denne debat lukket

  3. Finn Jensen

    Hej Karl Iver
    I et af dine svar til Paul skriver du :
    # Hej Paul, al respekt for din ihærdighed, men det er altså dokumenteret i utallige videnskabelige rapporter at de samlede langsigtede konsekvenser af klimaændringerne er nettonegative, især på grund af de stigende vandstande. Det tjener ikke noget formål at “benægte” dette.#
    Vil du godt henvise til nogle af de videnskabelige rapporter, der giver stigende vandstande skylden for disse nettonegative konsekvenser.
    I har tidligere bragt et gæsteindlæg af Ole Humlum, som karakteriserede IPCC’s sidste rapport om havstigninger, som værende mildest talt urealistiske. Han er jo med på jeres liste af klimarealister.

    Du skriver også – igen i et svar til Paul – at man i videnskab ikke forsøger at bevise noget, men derimod at modbevise. Det er jeg enig i.
    Jeg går derfor ud fra, at du er enig i, at IPCC ikke er en videnskabelig organisation, da den netop forsøger at bevise et politisk ønske om at udråbe menneskeskabt udledning af CO2, som værende den primære grund til global opvarmning/klimaændringer.
    Godtager du og foreningen Klimarealisme, at politkere/erhvervsfolk/IPCC har besluttet, at ændre alle menneskers levevis ud fra en udokumenteret påstand om, at menneskeskabt CO2 er årsagen til klimaændringerne? Synes du ikke, at de har en forpligtigelse til at dokumentere påstanden videnskabeligt?
    Eller accepterer du og foreningen, at fordi ingen har modbevist påstanden, så er det helt i orden at indrette samfundene efter denne påstand?

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Det er som bekendt ikke modbevist, at CO2 er en drivhusgas der ændrer på klimaet. Det er det samme som at den er dokumenteret. Det skriver vi også i klimarealismes idegrundlag:
      “Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte”
      Vores argument mod de rige landes klimapolitik er derfor ikke, at der ikke er (delvis) menneskeskabte ændringer i gang, men at klimapolitikken skader (meget) mere end den gavner.

    • Hej Finn

      Når du klipper tekst ud af kontekst, hvor der indgår en anklage baseret på en af de utallige misforståelser, der er en del af dagligdagen, er det god skik også at gøre opmærksom på at anklagen var falsk, idet “Paul” ikke har benægtet, at klimaændringer kan være nettonegative, tværtom.

      Ja faktisk er der meget lidt “Paul” benægter, og rigtig meget hvor “Paul” sparker til de terninger, den store konsensus har kastet, så de igen kan komme i spil. Noget “Paul” mener er nødvendigt hvis vi alle skal nå at komme i bådene, inden skibet synker, uagtet at det måske ikke er alle der har gjort sig fortjent til en plads i bådene….men vi er jo også humanister herinde.

      “Paul” ser således tingene fra en lidt anden vinkel, end man normalt får dem præsenteret af den store konsensus, noget han gør bevidst, og noget der i sig selv kan give misforståelser. Bl.a. med det formål at få revet læseren ud af den vanetænking, vores hulemandshjerne er så gode til, fordi vores hulemandshjerner i bund og grund er dovne hjerner.

      Og nu når jeg kan se konkurrencen om hvem af alle os sure gamle mænd, der bedst ved hvad videnskab i grunden er, hvor “Paul” også tidligere har lavet et indlæg om netop dette emne, er herunder endnu et link med en visuel præsentation fra Wikipedia, der kan kaste lidt flere nuancer over emnet.

      Når det gælder klar kommunikation, er vores hulemandshjerne gode til at forstå visuel kommunikation. En viden man kan vælge at bruge eller misbruge.

      https://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_method#/media/File:The_Scientific_Method.svg

      • Finn Jensen

        Hej Paul
        Mit indlæg havde ikke til hensigt at anklage dig, men fair nok, det kan opfattes sådan.
        Jee er helt enig med dig i at klimaændringer kan være nettonegative. De kan også være positive, og sådan har det været længe inden, man begyndte at snakke om CO2.
        Jeg er også helt enig med dig i flg. fra et af dine indlæg i denne tråd :
        Altså “præmissen” om at “CO2-udledningerne” = klimaforandringer = nettonegative konskvenser er falsk.
        Faktisk er jeg meget enig med dig i alt, hvad du skriver.
        Så mit indlæg var bl. a. en anmodning til Karl Iver om dokumentation/ links til en eller flere af de utallige rapporter han nævnte.

        • Hej Finn

          Fint, og dejligt med lidt feedback på om nogen forstår hvad man forsøger at sige.

          Det var også blot ment som “for en god ordens skyld”, nu når jeg er i gang med at udrede trådene fra gårsdagens rod og falske anklager, så misforståelserne ikke får lov at leve videre.

          Jeg kan uddybe, for at fremme forståelsen for hvad det er jeg helt overordnet forsøger at kommunikere herinde, og når jeg siger “sparker til terningerne”, hvor jeg også kunne have brugt udtrykket, “holder boldene luften”.

          Hvis man kigger på det Wiki link jeg kom med:

          https://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_method#/media/File:The_Scientific_Method.svg

          Kan man se at cirklen går i ring, det er altså ikke en proces fra A – B, men en proces der i princippet kører i ring i al evighed…netop derfor er det måske uheldigt at bruge det folkelige udtryk, at bevise noget, hvad du og Karl Iver jo selvfølgelig har ret i. Selvom det nok stadig er det udtryk folk som flest forstår betydningen af.

          Hvis man bemærker teksten under cirklen, står der da også.

          “The scientific method is often represented as an ongoing process. This diagram represents one variant, and there are many others.”

          Hvor nøgleordene er “ongoing”, og “variant”, hvor der nu er kommet så mange grene af videnskaben, at metoderne også er mange.

          Dog betragter jeg selv cirklen her som et at de videnskabelige grundprincipper.

          Netop denne “ongoing process” er noget jeg forsøge at holde som den røde tråd i mine indlæg, altså “ongoing” = “sparke til terningerne” = “holde boldene i luften”, hvor bla. Michael Mann og Co. for længst har stoppet deres bolde i lommen, og sat en hængelås på…og så er det jo ikke længere videnskab, når den cirkulære evighedsproces stoppes, og den åbne barnlige sjæl samtidig får en hængelås.

          Se det er farligt at gøre, ligesom det også er farligt for alle os andre (og dyrt (for landbruget og alle) når politikere gør det), at lægge os alt for fast på diverse klimanettonegative eller CO2 nettonegative “holdninger”, når videnskab netop ikke handler om holdninger eller skældsordet “synsninger”, der vist også kom i brug i går, mens posen var åben.

          Videnskab handler bla. om at holde den videnskabelige cirkel i rotation, så vi ikke låser os mere fast på konklusioner end hvad eksperimenter og data berettiger.

          Derfor er mange forhold i min verden fortsat i spil, i stærk kontrast til alle dem der uden tilstrækkeligt grundlag, og imod den videnskabelige metode her, for tidligt låser sig fast på en bestemt verdensopfattelse.

          Og præcis der hvor folk er mest fastlåste i deres vanetænkning, bla. takket være massiv påvirkning fra DR og andre medier, ønsker jeg at gå ind og sparke til hjulet, med nogle tanker i den modsatte grøft, i håbet om at jeg kan få sparket nogle af alle vores hulemandshjerner ud af den rille, de sidder fast i.

          Risikoen ved den fremgangsmåde er så at man nogen gange misforstås, når mine indspark ikke ses i en større sammenhæng…..ja, kommunikation er en svær kunst man skal øve sig på hele livet.

          Håber det gav mening.

    • IPCC’s arbejde og arbejdsmetoder

      Videnskabelig Rigor
      IPCC’s rapporter er baseret på en omfattende gennemgang af tusindvis af videnskabelige studier, og deres konklusioner er et resultat af en konsensusproces, der involverer hundredvis af eksperter fra hele verden. Rapporterne gennemgår en stringent peer review-proces.

      Transparens
      IPCC arbejder med en høj grad af transparens. Deres arbejdsmetoder, data og vurderingsprocesser er offentligt tilgængelige. Dette gør det muligt for uafhængige forskere og interessenter at evaluere og kritisere deres resultater.

      Tværfaglig Tilgang
      IPCC integrerer viden fra mange forskellige videnskabelige discipliner, hvilket gør deres vurderinger omfattende og holistiske. De beskæftiger sig ikke kun med naturvidenskabelige aspekter, men også med økonomiske og sociale konsekvenser.

      • Søren Hansen

        Ane, man må bare ikke glemme, at IPCC ikke blev skabt for at give et fuldstændigt billede af klimaforskningens resultater. Formålet med IPCC er at belyse de menneskelige udledninger af drivhusgasser og deres indflydelse på den globale opvarmning. Derfor bliver megen forskning, der f.eks. dokumenterer at andre, naturlige, faktorer også har spillet en rolle i den nuværende opvarmning, ignoreret eller afvist efter en ultrakort omtale. Således er der god grund til at være skeptisk over for IPCC.

      • Karl Iver Dahl-Madsen

        Gid det var så vel. IPCC er selv overdommer over den kritik der kommer via peer-review og forkaster systematisk den kritik, der ikke passer ind i narrativet. IPCC er en roseklub af ligesindede og holder dissens ude. F.eks. Henrik Svensmark. Når det er sagt er IPCC det mindst ringe vi har. Og indeholder mange goder oplysninger. Det største problem er at politiske aktivister forvrider IPCC’s udsagn til hysterisk ukendelighed.

  4. Niels Ebbesen

    Bort set fra at flytte store dele af landbrugsproduktionen til udlandet, er der så nogen der har tænkt på den øgede grænsehandel det vil give?
    Hvilket vil give flere kørte km med yderligere udledning af CO2, som regeringen er så meget imod. Den eneste løsning for Folketinget er at ændre den danske klimalov, så den bliver ligestillet med udlandet!!

  5. Hej Karl Iver

    Jeg har lige sakset din tekst herop, idet siden ikke gav mulighed for yderligere svar i tråden.

    “Jeg siger ikke at du nødvendigvis udbreder falske forestillinger. Men du er ikke særlig klar i din argumentation. Og jeg er på vagt over for at at nogen ude fra kan betragte klimarealisme som usaglige.
    Men det er hele er egentlig meget simpelt. Er du enig i vores første punkt i vores idegrundlag?:
    “Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte””

    Sådan læste jeg det ellers, så et godt eksempel på hvordan man meget nemt kan blive misforstået…måske vi er to der ikke er helt klare i vores argumentation ;-), undskyld, kunne ikke lade være. Nej, jeg forstår generelt udmærket hvad du skriver Karl Iver.

    Jeg er fuldt ud bevidst om at man meget nemt kan blive misforstået, da især som skriftlig klimafritænker, hvis man ikke som Søren holder sig på den gode kommunikations smalle sti.

    Mener nu at ikke mindst Søren, er en fantastisk garant for at hjemmesidens officelle indlæg fremstår særdeles seriøst, ligesom systematiske “Åbenbart falske forestillinger om klimaet”, selvfølgelig heller ikke harmonerer med vedtægternes paragraf 1 stk. 3.

    Jeg er egentlig lidt skuffet over at du føler dig nødsaget til at stille spørgsmålet herunder.

    “Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte”

    Er man ikke enig heri, snakker vi vel næsten “Flat Earth” niveau.

    Ja, selvfølgelig er jeg det.

    En stor misforståelse, men jeg tager gerne min del af skylden for at have bevæget mig væk fra den klare kommunikations smalle sti, hvor jeg egentlig hygger mig mest. Netop derfor skriver jeg ofte helt ude fra grøftekanten, hvilket jeg håber sidens stamgæster har affundet sig med.

  6. Karl Iver har patent på sandheden, de fik jeg at vide på fjæsbogen, og så er han ikke lydhør for noget andet.
    Med utallige videnskabelige rapporter, udarbejdet af folk, hvis job er afhængig af klimasagen, er sikkert den sandhed, som vi alle kæmper imod.
    Usikkerheden er så stor, selv om en rækker af verdens førende forskere udtaler sig for åben skærm, og kan fortælle, at CO2 er usynlig, CO2 er LIVETS GAS, CO2 er en klimagas, som man kun kan registrere i et laboratorie og ikke ude i virkeligheden, at det er solen der øger jordens temperatur og at CO2 er irrelevant.
    Alligevel har Karl Iver en anden mening, og forsøger at lukke munden på folk med en anden mening.
    Jordens klima er så kompleks, at sådan noget som en gennemsnitstemperatur for hele jorden, er en komplet umulig opgave, for selv det største og hurtigste supercomputere.
    Temperaturen er steget, JA og solens aktivitet er med stor sandsynlighed årsagen.
    Kigger man på grafer der viser korrelation med solen og temperatur, er der god samhørighed.
    Kigger man på korrelationen mellem temperatur og CO2, er der ingen korrelation i samtid. Udledningen af CO2 kommer med en tidsforsinkelse efter temperaturen er steget med så meget som op til 800 års forsinkelse, afhængig af begyndelsestemperaturen.
    Der er således god overensstemmelse ved de CO2-udledninger vi ser for tiden, idet de optræder med en forsinkelse i forhold til temperaturstigningerne efter den lille istid. Havet er en stor akkumulator af CO2, og havet stigende temperatur kan ikke indeholde så meget CO2, som så frigives til naturen.

    Hvis ellers nogen er i tvivl, så se/gense DR2’s dokumentar: Det store klimabedrag…
    HER: https://www.bitchute.com/video/T8X6z7c35kXy/?fbclid=IwAR3GZ3O1Wokcsqo2yy4TdfMe3nQlZGiq-c2rWiq_a8I8pvpKXCoIF4EiB7A

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Jeg har den mening som vi har i klimarealisme og som står i vores idegrundlag: https://klimarealisme.dk/klimarealismens-manifest/
      F.eks. det første punkt:
      “Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte”
      Du må hjertensgerne mene noget andet. Så er du bare ikke klimarealist. Og bør finde et andet forum at udbrede dine forestillinger i.
      Og jeg må så venligst bede dig fremover kommentere uden at komme med personangreb

  7. “Hvis det lagen du skal bruge for at dække sengen, er for småt, så kan du godt få det til at dække det ene hjørne, men så bliver det andet hjørne blotlagt”.

    Der findes en anden løsning, og det er den, danske politikere har valgt:
    Kassér den supergode nye seng, og køb (i udlandet) én, der er dårligere og mindre, men som passer til lagenet.

  8. Hans Henrik Hansen

    “Det vil indlysende være skidt for både landbrugets og dansk økonomi. Men det vil også være skidt for klimaet, da det vil flytte produktionen af mad til andre lande med en lavere klimaeffektivitet og dermed øge den globale klimabelastning”

    – og dermed en veritabel, politisk achilleshæl for Venstre!:

    “Venstre nødt til at tage klar stilling. Jo før jo bedre. For allerede nu er vælgere og baglandstemmer skuffede over, at Venstre i det hele taget er gået med i en regering, der i regeringsgrundlaget vil arbejde for en CO2-afgift. De kan ikke forstå, deres gamle landmandsparti er så fåmælte og endnu ikke har markeret sig som landbrugets forsvarer.
    For eksempel lufter Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl, stilfærdigt tanken om, at Venstre skal trække sig ud af regeringen på denne baggrund. Så alvorligt bliver det taget. Men Venstre siger ingenting.
    Og de vælgere, der ikke anser sig selv som landbrugsstemmer, bliver samtidigt bekræftet i, at Venstre er et landbrugsparti, der ikke kan tilbyde dém noget, fordi de tolker stilheden som et forsvar af en af landets største CO2-udledere. At Venstre hænger fast i fortiden og ikke for alvor mener det med den grønne omstilling og alt det der…”

    https://www.altinget.dk/artikel/venstre-er-noedt-til-at-vaelge-side-i-spoergsmaalet-om-co2-afgiften

  9. Hele præmissen med at de nuværende CO2 udledninger er til mere skade end gavn, er jo falsk, sålænge videnskaben vha. videnskabelige metoder endnu ikke har bevist at de nuværende CO2 udledninger skader mere end de gavner.

    Og det er sådan set så nuanceret det behøver at være, før man kan konkludere at den grønne kirke farer rundt som en flok hovedløse høns i en glasbutik.

    Den anden præmis med at det “haster”, er således også falsk.

    Og det koster at haste, når det er meget dyrt at forcere en udvikling, og man samtidig, som en konsekvens af hovedløst hastværk og statstøtte der sidder løst, laver en endeløs række fejl.
    Således får man i sidste ende mindre for sine penge, end hvis man skyndte sig langsomt og med omtanke…hvor omtanke er en mangelvare i EU.

    Man kan ikke handle før man ved hvad man skal handle på.

    Så lige der falder al snak om CO2 afgifter, inkl. afgifter på landbruget + hele det grønne cirkus, til jorden.

    Og skulle man en skønne dag, med videnskab lykkes at påvise de menneskelige CO2 udledninger skader mere end de gavner, mangler man fortsat at bevise at EU og DK aktivt kan gøre noget der giver mening.

    Så den er helt gal, man gør en masse der skader mere end det gavner, uden at kunne overskue konsekvenserne, og uden at vide om præmissen for at gøre noget, eller præmissen for al hastværket, er sand.

    Og når den grønne kirke så samtidig afviser grøn grundlast, har man svært ved at tage hele det grønne cirkus og hastværk seriøst.

    Hvem ved, måske det bliver Putin der får den grønne kirke på andre tanker, for man kan ikke føre krig, og samtidig smide skattekroner i havet.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Hej Paul, al respekt for din ihærdighed, men det er altså dokumenteret i utallige videnskabelige rapporter at de samlede langsigtede konsekvenser af klimaændringerne er nettonegative, især på grund af de stigende vandstande. Det tjener ikke noget formål at “benægte” dette. Giver blot skyts for vores modstandere til at udgrænse os som usaglige.
      Jeg er helt med på at de nettonegative konsekvenser oftest er vildt overdrevne, med at de er der, er næppe nogen tvivl om. Hvis du vil argumentere for at de er nettopositive, må du komme med en dokumenteret information og ikke blot “synsninger” eller “føler at”. Kvalitative betragtninger kan ikke bruges i denne sammenhæng.

      • Hej Karl Iver

        Tak for dit indspark her, dit indlæg og dit store arbejde for sagen.

        Vi snakker forbi hinanden her.

        Måske min tekst kan misforstås, for når du svarer på min tekst herover har du opfattet den som om jeg snakker om “klimaændringer” mens det jeg snakker om er noget andet, nemlig “CO2-udledninger”.

        Idet jeg netop ikke uden videre sætter lighedstegn tæt på 1:1 mellem klimaændringer og CO2-udledninger, som den grønne kirke gør det med bla. den berømte hockeystav.

        Måske man en dag kan sætte et sådant =, det er blot endnu ikke bevist at man kan.

        Altså “præmissen” om at “CO2-udledningerne” = klimaforandringer = nettonegative konskvenser er falsk.

        Man kan hævde at klimaforandringer = nettonegative (hvilket jeg ikke har udtalt mig om her), men man kan ikke ubetinget sætte CO2 foran med et =.

        Ligeledes er det heller ikke sandsynliggjort at menneskeheden i så fald, kan blive enige om at forebygge med den kurs og hast, den grønne kirke har lige nu.

        Det er derfor jeg skriver:

        “Hele præmissen med at de nuværende CO2-udledninger er til mere skade end gavn, er jo falsk, sålænge videnskaben vha. videnskabelige metoder endnu ikke har bevist at de nuværende CO2-udledninger skader mere end de gavner.”

        Jeg kan derfor umuligt have givet skyts til den grønne kirke på lige præcis den konto (klimanettonegativ), medmindre man med en stor margin misforstår hvad jeg skriver.

        Din opfattelse af mig som klima nettonegativ benægter, er derfor misforstået.
        Det forholder sig modsat, hvor du i mine indlæg vil kunne læse at jeg benægter meget lidt omkring klimasagen, men at jeg tilgengæld tillader mig at sætte et stort ? ved rigtig mange ting. Nogen gange endda et ? med krydderi, blot for at fremme forståelsen og smagen.

        Netop derfor skriver jeg også

        “Man kan ikke handle, før man ved hvad man skal handle på.”

        Hvis havet stiger, jamen så stiger havet (hvilket jo er noget man direkte og helt præcist kan måle), og så har man også noget konkret at handle på. Man kan f.eks. helt håndgribeligt bygge diger eller undlade at bygge tæt på havet.

        Men at lægge CO2-afgifter på CO2-udledere og på dansk landbrug, fordi havet måtte stiger, kræver at man kan sætte et = mellem at CO2-udledere og CO2-afgifter på dansk landbrug = mindre havstigninger, hvilket forudsætter at alle mellemregningerne er korrekte. Og er de det? her sætter jeg så endnu et af mine mange sunde og store spørgsmålstegn, hvor jeg skriver.

        “Så lige der falder al snak om CO2-afgifter, inkl. afgifter på landbruget + hele det grønne cirkus, til jorden.”

        Derudover, som en sidebemærkning, hvis man i folketinget oprigtigt mener at CO2-udledninger = klimaforandringer = noget nettonegativt. Jamen så harmonerer det meget dårligt med at man samtidig har et overforbrug af biomasse, siger nej tak til grøn grundlast og smider penge efter ineffektive VE og Storm-P løsninger, man så heller ikke ved om vil have nogen klimaeffekt, selv hvis vi antager de skulle virke som tænkt.

        Så enten er folketinget ikke oprigtigt bekymrede for klimaforandringerne, eller også tror folketinget oprigtigt ikke på at klimaforandringer = noget voldsomt nettonegativt…ellers ville de jo ikke handle som de gør, resulterende i at vi nu har et kæmpe grønt cirkus, hvor det mest virker som at man handler i blinde, smider om sig med milliarderne på det ene ikke gennemtænkte projekt efter det andet, blot for at gøre noget.

        Bla. fordi der ikke er sammenhæng mellem hvad politiker siger og deres handlinger, benytter jeg også udtrykket “hele det grønne cirkus”.

        Håber det forklarer lidt bedre hvad jeg forsøgte at skrive herover.

        • Karl Iver Dahl-Madsen

          Din lange opklaring -som jer er enig i mange dele af – gør det desværre ikke bedre. I videnskab beviser man ikke noget, man modbeviser. Og det er ikke lykkes nogen at modbevise at CO2 udledninger er (delvis) årsag til nutidens klimaændringer. Det er det første punkt i klimarealismes idegrundlag og ikke noget vi vil bruge tid på at diskutere. Vi har svært nok ved at komme til orde i forvejen, men det bliver helt umuligt, hvis vi giver rum for åbenbart falske forestillinger om klimaet. Cæsars hustru du ved….

          • Hej Karl Iver,

            Jeg er ganske overbevist at vi begge har en god forståelse for hvad de videnskabelige principper går ud på, hvor jeg er ganske overbevist om at du også godt ved hvad der menes, og hvor jeg tilsvarende også godt ved hvad du mener når du bruger ordet “modbeviser”.

            Jeg vil derfor foreslå at vi ikke bruger mere tid på at kløve ord over et emne vi begge har forstået siden vi var skoledrenge.

            Jeg har ikke kendskab til nogen her på siderne der påstår CO2 ikke har eller ikke kan have en effekt på klimaet, tværtom, CO2 er jo en drivhusgas, hvorfor spørgsmålet alene er hvor imellem 0 og 100% menneskehedens CO2 udledninger kan kædes sammen med de klimaforandringer man heller ikke kan måle helt præcist, og hvor der kan være mange andre faktorer i spil samtidig…som. f.eks. vanddamp, solen, havet, rummet, planetens hældning osv, osv, osv, osv, osv.

            Jeg forstår derfor stadig ikke hvor du vi hen Karl Iver, når jeg hverken er klimanettonegativ benægter eller CO2 drivhusgas effekt benægter.?

            Hvor er det helt præcist at jeg spreder “Åbenbart falske forestillinger om klimaet”?

            Kan du ikke sakse den del af min tekst hvor jeg formidler “Åbenbart falske forestillinger om klimaet” så vi alle er med på hvad der menes.?

          • Karl Iver Dahl-Madsen

            Jeg siger ikke at du nødvendigvis udbreder falske forestillinger. Men du er ikke særlig klar i din argumentation. Og jeg er på vagt over for at at nogen ude fra kan betragte klimarealisme som usaglige.
            Men det hele er egentlig meget simpelt. Er du enig i det første punkt i vores idegrundlag?:
            “Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte”

  10. Per Mikkelsen

    Citat: “Det er naturligvis korrekt, at hvis man absolut vil opfylde de planøkonomiske danske reduktionsmål for CO2-udledning, er en ensidig dansk CO2-afgift på landbruget den billigste løsning.
    Men husk, at de miljøøkonomiske vismænd med Lars Gaarn Hansen i spidsen – sammen med samtlige andre seriøse klimaøkonomer – har udtalt, at den planøkonomiske tilgang med faste reduktionsmål og faste tidsfrister er en alt for dyr måde at tilgå problemet på.”
    Hvis man vil have nuanceret og perspektiveret citatet, kan man lytte til Guld og grønne skove fra 27/2: https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-model-zero-16122413092
    Tendensen og eftertanken i podcasten er alt i alt, at landbruget ikke er større end samfundet. Karl Iver synes at mene det modsatte. At landbruget er en del af en større helhed af samfund, produktion og natur, er også præmissen for EU’s netop vedtagne naturlov. Det industrielle landbrug er blevet et problem i forhold til dyrevelfærd, biodiversitet og folkesundhed. Det er også aspekter meget beskedne tiltag, som Svarer-rapportens anbefalinger, berører.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Igen kommer du med en række udokumenterede postulater. Den gang om det industrielle landbrug. Det danske højteknologiske landbrug (ikke det økologiske, som er skadeligt for det meste.) er på alle områder et af de bedste i verden. Det gælder både klima, miljø, natur/bioiversitet, økonomi, sundhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
      Men importer du gerne mad fra andre lande, hvis du tror det gør noget godt for noget.

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Per Mikkelsen, ingen af dine afviste kommentarer er i nærhede af at modbevise min grundpåstand at:
      “Det danske højteknologiske landbrug (ikke det økologiske, som er skadeligt for det meste.) er på alle områder et af de bedste i verden. Det gælder både klima, miljø, natur/bioiversitet, økonomi, sundhed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd”
      Du henviser i dine kommentarer til nogen partsindlæg, som er lige så lidt uhildede som dig selv.
      Dine usaglige kommentarer – som oftest er baseret på en ukritisk viderekolportering af de gængse mediers falske forestillinger – om dansk landbrug og klimaet vil fortsat blive afvist. Så lad venligst være med at spilde din og vores tid ved at fremture.

  11. Der er rigtig mange plan i den problemstilling, hvor blot nogen nævnes herunder.

    – Skader eller gavner det samlet set mest, med lidt mere eller mindre af livets gas?

    Ja isoleret set (uden at kigge på global temperatur), er der vel flest fordele ved mere plantegødning i atmosfæren, der jævnt fordeler sig i alle afkroge af planeten, uden at vi skal bruge tid, penge eller brændstof på at køre det ud.

    Luftbåren plantegødning der helt gratis leveres til både rige og fattige egne af planeten, som en gave fra den industrialiserede verden, der tilmed gør planter både mere tørkeresistente og generelt sundere.

    Og som en ekstra bonus, er den luftbårne plantegødning en slags gratis (næsten) evigheds gødning, der som et rent tryllenummer, selv finder vej tilbage til atmosfæren, år efter år efter år.

    Det ene ton gratis plantegødning og plantemedicin efter det andet, der regenererer sig selv, som i en science fiction film. Rent magi…og det vil vi bruge penge på at begrave.

    – Hvordan måler man en global temperatur?

    – Hvor meget af en evt. global temperaturstigning kan tilskrives livets gas? for man kan jo ikke handle på sammenhænge man ikke forstår….så er det bedre at holde hænderne i lommen, så man ikke laver ulykker.

    – Vil en global temperaturstigning samlet set gavne mere end den skader?

    – Vil pengene der bruges på en global indsats (der er utopi), være bedst prioriteret på haste Storm-P projekter som DK og DE gør det, eller bedst prioriteret til gennemtænkte projekter der tilpasser os de nye tider?

    Hastværk er lastværk, sådan har det altid været, og DK + DE viser på fornemste vis hvordan man ikke skal gøre.

    Easy comes, easy goes, sådan har det altid været med skattemidlerne. Der har aldrig (mig bekendt) været en minister der selv har fået sved på panden af at indkræve skat, eller følt konsekvenserne af den ene dårlige beslutning efter den anden, mht. at administrere andre folks penge klogt.

    – Hvor stor effekt vil Storm-P løsninger få, når det ikke er en samlet verden der benytter sig af dem?

    – Hvilke konsekvenser får det for Europa og DK, hvis man mere eller mindre går enegang med projekter der i realiteternes verden intet ændrer?

    – Har temperaturen ikke altid varieret, helt uafhængig af menneskelige aktiviteter?

    – Skal mennesket gribe ind hver gang naturen helt af sig selv finder på at regulere en global temperatur? Eller skal vi kun gribe ind, på den påståede, men ikke dokumenterede menneskeskabte andel af globale temperatur udsving.

    – Hvor vigtig er forsyningssikkerhed, herunder selvforsyning energi og fødevarer?

    – Hvordan ville den globale temperatur ændre sig, hvis lille Danmark blev netto-nul imorgen.

    Osv, osv, osv.

    I sidste ende er der kun folket tilbage til at gøre sig sine egne tanker, helt uafhængigt af den daglige statspropagande.

    Hvor mange penge har hr. og fru Jensen lyst til at bruge på noget, alle der har sat sig bare lidt ind i stoffet, ved gør langt mere skade end gavn.

    Det burde være nemt at forstå, at et lille land som DK, selv hvis vi et meget kort øjeblik antager al klimagalskaben er sand, ikke kan gøre noget som helst på dansk jord, der får nogen global effekt, udover hvis vi begynder at spytte billig kernekraft ud på samlebånd.

    Hvor det ikke er grøn energi, men billig lokal og stabil energi der kan graves 10m ned under jorden , der er langt det vigtigste argument for at sætte fart på samlebåndsproduktionen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*