Tysklands energipolitik kan efterhånden kun karakteriseres som katastrofal. Et af hovedmålene er, at hele elektricitetsforsyningen skal være uden udledninger af CO2. Først og fremmest skal dette mål nås ved den massive udbygning med solceller og vindmøller. De har allerede i dag en kapacitet, der er mere end dobbelt så stor som landets gennemsnitlige forbrug. Alligevel er der lange perioder, hvor de to kilder kun leverer en beskeden mængde strøm – eller slet ikke noget. Sidstnævnte opleves i forbindelse med ”dunkelflauten”, et herligt tysk ord, der efterhånden har fundet vej ind i den engelske litteratur, og som dækker over ugelange perioder uden vind og med meget lidt sol.
Hertil skal der bruges traditionelle kraftværker til at lappe hullerne. Tyskland kan ikke lige som Danmark importere størstedelen af sit forbrug, så meget overskud har naboerne, inkl. Frankrig, trods alt ikke.
Ved et elegant selvmål fik tyskerne lukket alle deres kernekraftværker, og i første omgang skulle de erstattes af kulfyrede kraftværker, af hvilke en del skulle køre på indenlandske brunkul. Der kom godt gang i udvindingen af brunkul, der typisk ligger i forholdsvis tynde lag nær jordoverfladen, så man skræller kullene af over store områder, og i den forbindelse er der røget nogle landsbyer, og her for nyligt gik det også ud over et par vindmøller.
Men så satte klimapanikken ind for alvor, og kul blev fy fy. Tyskland satsede så på gasfyrede kraftværker, baseret på importeret russisk gas. Den er der nu leveringsproblemer med, og man bruger i stedet flydende naturgas, bl.a. importeret fra USA. Men det er stadigvæk nødvendigt at holde en stribe kulkraftværker kørende, og Tysklands CO2-regnskab ser i perioder meget lidt ”grønt” ud.
Landet trænger til en mere langsigtet strategi, og den foreligger nu i form af en udbygning med nye gaskraftværker, i alt 15 GW. De skal stå klar senest i 2030. Fidusen er nu, at de skal konstrueres, så de til en start kører på naturgas og derefter kan konverteres til brintfyring, når og hvis der bliver brint til rådighed. Ved siden af skal der bygges yderligere 8,8 GW kraftværker, der skal køre på brint fra start af. Senest i 2035 skal alle værkerne udelukkende køre på brint. Klimaneutralt og superskønt.
Der er dog nogle hager ved det. De private selskaber, der skal stå for opførelsen af de mange gas/brint-kraftværker, er ikke rigtigt kommet i gang med opgaven endnu. Årsagen er først og fremmest udsigterne til, at værkerne vil komme til at køre med en meget dårlig økonomi. De skal jo kun i gang, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, og derfor vil de få relativt få driftstimer pr. år. Hertil kommer, at de skal reguleres op og ned i takt med solen og vindens luner, og det giver en dårlig udnyttelse af brændstoffet. Den strøm, værkerne således vil producere, bliver meget dyr, og hvem skal betale for den? Hvis forbrugerne kun skal betale ”normale” priser, så må nogle andre dække underskuddene, og her er der kun staten tilbage. Og netop den tyske stat fattes penge i alvorlig grad. Man har måttet erkende, at der simpelthen ikke er midler til at betale for alle de grønne ambitioner.
Hertil kommer hele problemstillingen med brintfyring. Man kan ikke bare lukke brint ind i en brænder til naturgas, den ville smelte eller, endnu værre, eksplodere. Brint er vanskelig at håndtere, man får brug for noget, der ligner keramisk forede dyser på rumraketter. Disse skal kun overleve i få minutter, mens vores kraftværk gerne skulle kunne bruge sine brændere i årevis.
I praksis findes der endnu ikke fuldskala-brændere, der kan håndtere 100% brint. Man eksperimenterer med blandinger af brint og naturgas, og ligger typisk med grænser på 5-10% brint i blandingen. I enkelte tilfælde hævdes det, at det er lykkedes at køre med op til 30% brint.
Teknologien er m.a.o. ikke rigtigt klar endnu, men alt tyder allerede nu på, at den bliver meget dyr i investering. Det gør så økonomien endnu mere presset, hvis brintværket kun skal køre i ny og næ.
Med til historien hører så også, at brinten formentligt bliver meget dyrere, end alle har regnet med. Det vil jo heller ikke gøre den tyske løsning mere spiselig for befolkningen, der i sidste ende kommer til at stå med regningen, på den ene eller den anden måde.
Alt tyder dog på, at Tyskland ender med at køre videre med sine kulkraftværker mange år frem i tiden.
Danish
‘Fidusen er nu, at de skal konstrueres, så de til en start kører på naturgas’
Den ‘Fidus’ er pt ikke så dum endda – set med ‘tyske briller’.
De danske gasfelter i Nordsøen genåbner snart, dvs i marts måned i år 2024. I mellemtiden har regeringen støttet overgangen fra ‘fossile brændstoffer’ (= dårlig term da dinosaurer jo ikke danner olie eller gas) til varmepumper eller fjernvarme (baseret bl.a. på affald), så mange af de tidligere aftagere af naturgas er overgået til varmepumper eller fjernvarme. Derfor er antallet af aftagere/brugere af naturgas i Danmark nedadgående. I stedet for vil Tyskland gribe chancen og sandsynligvis få adgang til gassen fra de danske gasfelter med en ‘direkte ledning’, da vi jo ikke selv vil – eller kan – aftage produktionen af gassen i den samme grad som tidligere. Beregninger viser, at gasfelterne kan levere fra min 70 år og op 130 år (computermodel-beregning), så hvis det passer så er der rigtig god tid til at finde energi-alternativer – inklusivt finde flere gasfelter.
Selvfølgeligt er det smart af tyskerne at bygge nye gaskraftværker, og det er helt givet at de kommer til at køre på naturgas i mange år. Foruden Nordsøen har Danmark (og Tyskland) store reserver af skifergas i undergrunden på land. Der er nok at tage af!
Det er straks mere tvivlsomt med overgangen til brintfyring i kraftværkerne. Brinten bliver hundedyr og teknologien til 100% brintfyring er ikke rigtigt på plads endnu. Men så er det jo godt, at man “bare” kan fortsætte med at bruge naturgas i værkerne.
“Beregninger viser, at gasfelterne kan levere fra min 70 år og op 130 år (computermodel-beregning), så hvis det passer så er der rigtig god tid til at finde energi-alternativer – inklusivt finde flere gasfelter.”
Blot til orientering, kunne det være interessant hvis du har et link? og 70 – 130 år, til Danmark? og med hvilket dansk forbrug i så fald? hvor mange kbm gas om året ca.? Og kommer alle kendte gasfelter med på et tidspunkt, også de nyeste, og er de 130 år inkl. alle nye felter? produktionen vil jo nok peake på et tidspunkt, og derefter langsomt falde, medmindre man i mellemtiden finder nye felter.
Ja, naturgas er en energikilde, mens grøn brint er en energibærer, man for en voldsom høj pris ønsker skal indgå i den tyske VE-respirator (backup).
At forbruge energi for at lave brint, med store tab af energi (og penge) som følge, for derefter at lave det tilbage til energi i et nationalt EL-net, kan med rimelighed betragtes som at gå over åen efter vand. Og er endnu et af de voldsomme og voldsomt kostbare krumspring man forsøger sig med, i den ideologiske kamp for at nå netto-nul uden grøn kernekraft.
En del af galskaben i det grønne cirkus kan nok også tilskrives de aftaler om CO2-reduktioner man har aftalt, hvor man tvinger sig selv til at finde løsninger (uden brug af kernekraft), eller at fuske med regnearket, blot for at nå de aftalte mål.
Agerer man således, er der naturligvis stor risiko for at det ikke er de bedste og billigste løsninger der på kort tid tvinges igennem.
Lad os nu se hvordan den sikkerhedsmæssige situation udvikler sig, lad os for alt i verden ikke håbe den bliver altoverskyggende, men gør den, må ansvarlige politikere nødvendigvis også nedprioritere grønne ideologier, og prøve noget nyt, at tænke rationelt, effektivt og ansvarligt.
“2023 was disappointing as costs to make green hydrogen, produced using renewable energy, remain stubbornly high”
“The prices of green hydrogen still put tears in taxpayers’ eyes, in particular in Europe. Even with proposed subsidies in the range of €3/kg, it fails to be cost competitive with blue or grey hydrogen in many cases”
“And the costs are going up, not down”
“Green hydrogen does not per se lead to lower CO2 emissions compared to using fossil fuels like gas”
https://www.intellinews.com/hydrogen-production-and-demand-to-grow-in-2024-but-only-slowly-311922/
Ja hvad skal man sige…tænk på alt det man istedet kunne have brugt pengene på. Og de penge der bruges på den falske grønne omstilling, kan ikke samtidig bruges på en ægte grøn omstilling…det må da selv en grøn kunne forstå.
Det gamle ordsprog med at tro (+ masser af statstilskud) kan flytte bjerge, er hermed “busted”.
Something is rotten in the state of Denmark.
Det er ikke kun i kraftværker at grøn brint er for dyrt, det er vist hele brintkæden der er hoppet af, allerede inden man fik startet.
(Nov 23)
One of Europe’s first plants to produce green hydrogen on a large scale in northern Germany has been scrapped due to high construction costs, reports public broadcaster NDR. The investors – a consortium that includes the Heide refinery, Danish utility Orsted and French utility EDF’s German subsidiary Hynamics – said the project had become too expensive and carried too much economic risk
https://www.cleanenergywire.org/news/investors-scrap-pioneering-green-hydrogen-plant-germany
(Feb 24)
“Green hydrogen is too expensive to use in our EU steel mills, even though we’ve secured billions in subsidies”
“Steel giant ArcelorMittal has said it cannot operate its European plants using green hydrogen, despite being granted billions of euros of EU subsidies to install equipment to do so, because the resulting green steel would be unable to compete on international markets.”
https://www.hydrogeninsight.com/industrial/green-hydrogen-is-too-expensive-to-use-in-our-eu-steel-mills-even-though-weve-secured-billions-in-subsidies/2-1-1601199
Tjaaa, det er fakta…og hvad hjælper det så at beskatte livets gas, hvis der ikke findes ædruelige alternativer? Så bliver CO2 skat jo, som nogen allerede havde gættet, blot endnu en skat for skattens skyld.
Normalt starter man ved kilden, hvis man vil bygge et nyt system op. Og inden man starter ved kilden, starter man med at tænke sig godt om.
I Tyskland starter de med at obstruere kilden (grøn kernekraft), og tror så de kan få resten af kæden til at virke vha. bureaukrati + masser af tilskud og derefter masser af skatter…som i DK.
Nogen ting kan bare ikke løses med statstilskud og skat, som er noget af det eneste politikere forstår sig på.
Som stationær energikilde er kernekraft eneste reelle grønne teknologi, vi kan tiltro os til som stabil nok.
Til transportformer i større skala udenfor faste ruter (som tog/letbaner/skinnebusser mv) er brintbaserede brændstoffer det eneste CO2-fri alternativ til fossiler. Ligeledes til privat persontransport, når hele regningen for batteriproduktionen skal gøres op og vi skal forholde os realistisk til Jordens ressourcer på metaller.
Hvis vi her ser bort fra om det ikke giver god mening at udfase fossile energikilder, brændstoffer og velfungerende teknologier i et lidt mere ædrueligt tempo, eller om det overhovedet giver mening at udfase dem før tid eller før resten af verden, og især mht. flytransport. Så ny teknologi får tid til at modnes i et billigere og mere naturligt tempo. Så kan det da godt være, at brint eller en anden energibærer, på et tidspunkt før de fossile reserver slipper op, får sin ikke-ideologiske berettigelse et eller andet sted.
Man skal blot huske at lave regnestykkerne rigtigt, når man vurderer hvad der giver mening, hvad vi har råd til, og hvad der er ren ideologi.
Når der snakkes brint iforb. med biler, tænker de fleste nok elektriske biler med brændselscelle. Men en ICE eller turbine kan i princippet køre på mange forskellige typer fossile eller P2X brændstoffer.
Vil man lave CO2-frit brint, er det vigtigt at hele kæden er billig og CO2-fri, samt at tabene minimeres.
Så allerede her er VE med tilhørende delvis fossil VE-respirator dømt ude. Ikke mindst fordi man ikke får optimal afskrivning af en stor investering, med en utilregnelig energikilde, der tilmed ikke er billig.
Om det nogensinde bliver en god ide at lave P2X direkte fra en utilregnelig energikilde (uden VE-respirator og uden kreative regneark), ved nok kun de grønne guder…men jeg tvivler.
Går man med brintdrømme, var det nok en god ide som det første, at få udviklet noget billig stabil kernekraft, så man har styr på første led i kæden.
Med hensyn til store skibe, kan man undgå et springe over åen efter vand, hvis energikilden (kernekraft) installeres direkte i skibet.
Men at få brint ind som en del af VE-respiratoren, som Sørens indlæg omhandler, samtidig med at vi har naturgas i undergrunden, vi af ideologiske grunde ikke henter op, og samtidig med at tyskerne lukker god grøn og billig kernekraft, er helt, helt, helt på månen, som onkel Dan ville have udtrykt det.
Brint er jo ikke en gratis energikilde, som den gave naturen har givet Danmark i overflod, i form af vores energikilde, naturgassen, Brian Vad Mathiesen fra AAU, mener det er klogest at afvise med en udstrakt flad hånd ved hoveddøren.
Brint er blot en energibærer, og endda en særdeles svært håndterlig af slagsen.
Med en energibærer gælder, at man konverterer en type energi til en anden, her brint, for igen at konvertere energien til en tredje.
Som vi alle har lært i folkeskolens små klasser, er det forbundet med tab af energi at konvertere energi til en ny form for energi, og mht. brint er det forbundet med store tab af energi, ikke mindst når man konverterer to gange før forbrugeren så kan konvertere en tredje gang.
Desuden er det forbundet med store tab af penge når ny brint teknologi først skal udvikles og derefter indkøbes.
Dernæst er det forbundet med store tab af penge når den kostbare brint teknologi, hvis den da nogensinde kommer til at virke, efterfølgende, som Søren skriver, kun udnyttes delvist. Hvor det ellers er en grundregel i industrien, at store investeringer skal køre 24/7/365, for at kunne afskrives økonomisk forsvarligt.
Når ny grøn kirke teknologi så modtager stats- og EU støtte, belaster denne energibærer teknologi endnu engang alle, ikke direkte på energiregningen, men via alle de andre skatter vi betaler.
Endelig, når denne uansvarligt kostbare teknologi, hug for hug, hugger den industri ned vi alle skal leve af, kommer den sidste gigantiske regning, der i sidste ende kan koste os meget mere end bare penge.
Og så har vi slet ikke talt om hvad resten af den grønne teknologi brint som energibærer er tænkt at skulle understøtte, koster i penge, miljø og nærmiljø.
Ja, Tyskerne kan måske bare bedst li, gang på gang på gang, at lære tingene på den hårde måde?, hvor Danmark så, som foregangsland, udvikler den teknologi der skal få Tyskland, og efterfølgende resten af EU i knæ.