I REO´s sidste ”Kort Nyt” nr. 149, behandles bl.a. emnet ”afindustrialisering af Europa”. Afindustrialiseringen af Europa sker helt logisk og forudsigeligt, når energien bliver så dyr, at energitunge virksomheder (som de første) er nødt til at forlade Europa, hvis de ønsker at konkurrere på et verdensmarked, hvor Europa stiler efter en verdensrekord i energipriser, og hvor Danmark stiler efter en Europarekord i samme, se fig. 1.
I REO’s nyhedsmail nævnes bl.a.
I januar meddelte Tata Steel, at de to sidste højovne i Storbritannien lukkes ved udgangen af 2024. Det vil medføre et tab af op til 2.800 jobs på Port Talbot stålværket i Wales.
I januar 2023 meddelte Slovalco, at det lukker sine aluminiumssmeltere i Slovakiet efter 70 års drift på grund af høje elpriser.
Det er blot to eksempler på den afindustrialisering, som er i fuld gang her i Europa.
Har vi mon nået et ægte ”tipping point” mht. industri og velstand i Europa, fremprovokeret af den grønne kirkes ideologi?
Høje energipriser rammer selvfølgelig ikke kun industrien isoleret set, men spreder sig som ringe i vandet gennem hele samfundet, så vi bliver fattigere. Og bl.a. har færre midler til noget så elementært som at forsvare Europa og vores baghave, sygehusvæsenet eller at klatte penge væk på velfærdsluksus, overvågning af fossilbilfrie byzoner og kostbar grøn ideologi, frem for at prioritere vedligehold af fundamentet.
Det er i grunden ret nemt at forstå, at hvis vi betaler mere for energi, jamen så er der færre penge til alt andet.
I samme nyhedsmail gør REO opmærksom på at ”grønne” Tyskland nu for et stort mia. beløb opfører 4 fossile kraftværker, samtidig med at man har lukket 17 grønne kernekraftværker i deres bedste alder, der kunne have kørt i mange år endnu, og hvor kernekraftværker, der levetidsforlænges, leverer den grønneste og billigste grønne energi, man kan opdrive, idet værkerne allerede er betalt, og der kun er driftsøkonomien tilbage til at belaste energiprisen. REO:
IEA’s Projected Cost of Generating Electricity, finder det er billigere at levetidsforlænge atomkraftværker end at bygge vedvarende energi.
Som en sidebemærkning kan det nævnes, at Danmark (nabo til Tyskland) har store gasreserver i undergrunden (og måske meget mere hvis vi leder videre), og Danmark har allerede gas-infrastrukturen. Tysklands version af den grønne omstilling inkluderer lukning af grøn kernekraft og milliard-investeringer i nye fossile kraftværker, der helt eller delvist kører på kostbar importeret flydende naturgas (LNG) fra diktaturstater. Og så mener vores egen Brian fra AAU samstemmende med Folketinget, at det klogeste, vi kan gøre, er at lade vores rigdom ligge i undergrunden, og bruge nye milliarder på ny LNG-infrastruktur i EU og grøn VE-ideologi.
Ekstra Bladet skriver om gassen: Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen mener, at gassen skal blive liggende.
Det grønne guld i Danmarks undergrund har flere gange været omtalt på disse sider, bl.a. ved Jørgen Keinicke, der kommenterer at naturgas i realiteternes verden, i nogle tilfælde både på den korte og lange bane, reelt kan være grønnere end Danmarks biomasse-overforbrug alene mht. CO2. Og det endda før vi kigger på alle de andre negative effekter ved et biomasse-overforbrug.
I forhold til den korte bane og realiteternes verden (2050 mål), vil naturgas, der kun udleder godt den halve mængde CO2/kWh, eller langt mindre alt inkl. sammenholdt med biomasse, resultere i langt færre CO2-udledninger, skulle man være interesseret i at lave et regneark, der tager udgangspunkt i fakta og ikke kreativitet.
Robert Bryce skriver om Europas afindustrialisering og viser de 5 følgende grafer (fig. 2 – fig. 6) der illustrerer situationens alvor, og hvor læseren bør bemærke at ”baseline” i 3 af graferne ikke er ved 0.
Robert Bryce er ikke den eneste, der advarer om et EU industrielt tipping point, det er der mange andre der også gør.
Afindustrialiseringen af Tyskland:
Hvis Europas økonomiske motor går i stå, vil kontinentets, allerede noget splittede, politiske landskab ryste.
- Hvad vil vi egentlig i Danmark og EU?
- Hvilken kurs ønsker vi at holde?
- Er kompasset gået i stykker?
- Hvor ondt skal det gøre, før nok er nok?
- Hvor sårbare ønsker vi at gøre os selv overfor bl.a. truslen fra Øst?
- Hvad bliver den nye kurs, den dag selv den grønne kirke vågner op til realiteterne?
For realiteterne indhenter altid de troende en skønne dag, dem kan intet stoppe. For tro, grønne pyramidespil og kreative regneark fra AAU har også en udløbsdato.
Her hvad IEA mener.
“The IEA defines energy security as the uninterrupted availability of energy sources at an affordable price. Energy security has many aspects: long-term energy security mainly deals with timely investments to supply energy in line with economic developments and environmental needs. On the other hand, short-term energy security focuses on the ability of the energy system to react promptly to sudden changes in the supply-demand balance.”
“Electricity security is vital to well-functioning modern societies and economies.”
“Today, natural gas markets are changing at a rapid pace, moving from regional integration to a more globalised and interdependent market. This transformation is creating new security-related concerns”
https://www.iea.org/about/emergency-response-and-energy-security
Her hvad NATO siger.
“Energy security plays an important role in the common security of NATO Allies. The disruption of energy supply could affect security within the societies of NATO member and partner countries, and have an impact on NATO’s military operations.”
https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49208.htm
Mht. forsyningssikkerhed, er det så en klog strategi at gøre sig afhængig af undersøiske energi navlestrenge gennem internationalt farvand, samt ikke at koble sig på de lokale energiressourcer vi har i undergrunden?…måske Tyskland har nogle erfaringer her?…de så ikke lærte noget af.
Følger Danmark og Tyskland de gode råd her?
Hvad er vigtigst i krise og krigstider, stabile, rigelige og billige energiforsyninger, eller utilregnelig, utilstrækkelig og kostbar grøn ideologi?
Hvad skete der med et land under de to sidste verdenskrige hvis et land (og dets kampvogne / krigsfabrikker) løb tør for energi?
Hvem står mon bedst mht. stabile, rigelige og billige energiforsyninger i krise og krigstider. Rusland / Kina eller EU?
Skæbnens ironi ville jo at Poul La Cour skulle blive Europa´s foregangs banemand, hvor nationalbanken nu små 150 år senere, med den sædvanlige ulidelige træghed der er i store systemer, langt om længe også er kommet til den konklusion, at utilregnelig energikilder, kombineret med en uansvarlig energipolitik dikteret ud fra ideologi og ikke helt almindelig sund fornuft, er landsskadelige.
https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/stationsbyer-og-industri/industrialisering/poul-la-cour-og-vindmoellerne/poul-la-cour/
https://www.nationalbanken.dk/en/news-and-knowledge/publications-and-speeches/analysis/2023/denmark-risks-a-period-of-energy-price-fluctuations-impacting-inflation-and-monetary-policy
Det er vel også lidt skæbnens ironi, at jo flere vindmøller Vestas får opstillet i EU, jo mere kommer nationalbankens rationale til at gælde “electricity price fluctuations as the share of solar and wind energy in the total electricity mix grows, making electricity supply less adjustable and stable.”, hvilket kommer til at ramme hele EU, også Vestas.
Et ustabilt energimarked fremprovokeret af en uansvarlig “grøn” energipolitik, som den seneste, efterhånden kroniske energikrise med al tydelighed har vist. Vil således fjerne de virksomheder der ikke har sul nok til at klare bølgedalene, hver gang øksen hugger til.
Hvis Danmark engang var et yndigt grønt bøgetræ, der havde vokset sig stor og sund, takket været masser af billig fossil energi og masser af livets gas, ja så er utilregnelige kostbare energikilder kombineret med en uansvarligt energipolitik baseret på tro og ideologi, øksen, der spån for spån hugger træet ned.
Krigsindustri er også tung industri, den tunge industri den grønne kirke lige nu i særlig grad, får til at lukke eller udflage.
Putin og hans alierede, for det er jo ikke kun Rusland der er i krig med Vesten lige nu, triller helt sikkert rundt på gulvet lige nu, med kraftige latterkramper, over at vi i vesten i den grad prioriterer ideologi og tro højere end rationelle tanker….selv nu.
Husker de troende nu også at smide masser af CO2 afgifter efter den industri vi er afhængige af, hvis vi ønsker at forsvare os selv?….ja det gør de jo…og er det klogt?
Krig er dyrt, meget dyrt, hvorfor en uansvarlig grøn økonomi selvsagt også stiller os dårligere, når vi skal forsvare os.
De grønne bør derfor stille sig selv spørgsmålet, ønsker vi at forsvare vores kirke eller vores land…ja kirken ryger jo alligevel hvis vi ikke formår at forsvare vores land.
Kigger man på grafen her, ser det ud til at energipriserne i EU er steget med ca. 50% de sidste 3-4 år.
Så man kan vel forsigtigt konkludere at den grønne omstilling og manglende fokus på forsyningssikkerhed, hidtil ikke har fået energipriserne til at falde i EU, ligesom det vel ikke er så svært at forstå de energitunge virksomheder rammes, de virksomheder hvor energi er den største eller en stor post i budgettet.
https://tradingeconomics.com/euro-area/energy-prices
Gør man sig desuden den ulejlighed at følge de link der gives, vil man i de dynamiske kort se en voldsom forskel i energipriser EU mod resten af verden.
Det burde således ikke være så svært at forstå, hvis energitunge virksomheder i EU tvinges til at rejse eller lukke.
https://www.visualcapitalist.com/mapped-global-energy-prices-by-country-in-2022/
Den grønne kirke siger at EL ikke er steget så meget i pris, men kan det nu også passe.
“German power prices for 2023, a benchmark for Europe, soared to €543 per megawatt-hour in August 2022, 12 times higher than two years before (the price was back down at €155 on 16 October 2022 but still much higher than previously). ”
https://www.investmentmonitor.ai/energy/aluminium-production-energy-transition-challenges/?cf-view
“Aluminium smelters are power hungry
This could create a window of opportunity for producers elsewhere in the world, but aluminium smelters are power-hungry plants and the rise in electricity prices in 2022 has hamstrung the aluminium smelting industry in the developed world. One metric tonne of aluminium takes about 14,000 kilowatt-hours to produce, enough to supply electricity to the average UK home for almost five years. German power prices for 2023, a benchmark for Europe, soared to €543 per megawatt-hour in August 2022, 12 times higher than two years before (the price was back down at €155 on 16 October 2022 but still much higher than previously). “
Her Nationalbankens syn på sagen November 2023, men de tager måske også fejl?
“Denmark risks a period of energy price fluctuations, impacting inflation and monetary policy
The volatility of gas and electricity prices in recent years has shown with clarity how decisive energy prices are for inflation.
In the coming years, cold winters or reductions in natural gas supplies could mean new periods of increasing gas and electricity prices.
In the longer term, Denmark risks greater electricity price fluctuations as the share of solar and wind energy in the total electricity mix grows, making electricity supply less adjustable and stable.
Greater energy price fluctuations increase the demands on central banks’ analysis and communication.”
https://www.nationalbanken.dk/en/news-and-knowledge/publications-and-speeches/analysis/2023/denmark-risks-a-period-of-energy-price-fluctuations-impacting-inflation-and-monetary-policy
Samtidig med det, mener den grønne kirke ved Brian Vad Mathiesen fra AAU, at det klogeste vi kan gøre som nation, er at lade vores gas ligge i undergrunden, så vi ikke risikerer at få forsyningssikkerhed mht. naturgas de næste mange år.
Jeg vi da foreslå, at medlemmer af det grønne trossamfund, der ved bedre end den tunge industri i EU, skal ringe rundt til de respektive CEO´s, og forklare dem hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
At energi i EU ikke er dyrt, og ikke er blevet nævneværdigt mere kostbart i EU under den grønne kirke. Så ingen grund til at lukke eller udflage med energipriser eller grøn omstilling som argument.
Det er da ærgerligt hvis de alle lukker og udflager, når de øjensynligt blot mangler at få forklaret hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, af grønne disciple der ved bedre, end hvad regnskabet viser.
Ved samme lejlighed kan man måske ringe rundt til al industri i EU, og forklare at forsyningssikkerhed, CO2-skatter og CO2-bureaukrati heller ikke betyder så meget, at der ingen grund til bekymring er ved at gøre sig afhængig af søkabler og undersøiske rørledninger…heller ikke i krise eller krigstider.
Få nu ringet rundt, i stedet for kun at dele alle de vises sten med os herinde, så vi hurtigt kan få EU på ret køl igen.
Det eneste, der betyder noget for elprisen er den endelige pris inclusive alle afgifter og moms.
Det er den pris, som du og jeg betaler, specielle reducerede afgifter gælder for store forbrugere.
Prisstigningen fra 2019 til 2023 er defor kun 9%, iøvrigt en pris der er påvirket af hele den storpolitiske scene.
Gennemsnits spotprisen er fordoblet fra2019 og 2023 pga en mer usikker verden, men det betyder langt mindre for slutprisen for forbrugeren.
Villadsen, nu vrøvler du. Hvis man skal bedømme omkostningsudviklingen i forbindelse med omstillinger af energiforsyningen, er politisk vedtagne ændringer i skatter og afgifter jo kun forvirrende elementer. F.eks. har mit kære eldistributionsselskab Radius fået lov til at tage et par kroner ekstra pr. kWh mellem kl. 17 og 21. Den udgift betaler jeg, men det siger da intet om, hvorvidt det er dyrere eller billigere med mange solceller & vindmøller i elforsyningen.
Når man tvinger mindre velbeslåede børnefamilier til at afstå fra at lave mad i tidsrummet 17-21, så er det en indskrænkning i deres muligheder og dermed livskvalitet. Ingen tvivl om det. Når tiltaget så skønnes nødvendigt, fordi et forsøg på grøn omstilling har vist sig ikke at fungere, er det helt forkasteligt. Når der ikke er nogen klimakrise, er der heller ikke behov for at ødelægge elforsyningen og indføre alle de krumspring (f.eks. “fleksibelt forbrug”), der dels koster penge og dels medfører dårlige resultater for alle parter.
Og hermed nok om elpriser i denne omgang.
Her endnu et eksempel på de skjulte energiomkostninger i EU.
https://www.edie.net/german-industry-slams-burden-of-new-eu-carbon-tariff/
En ting er markedsprisen for energi, hvor man skal huske at tillægge de tilhørende CO2 afgifter + omkostningerne til det voldsomme bureaukrati der hører med, + de afledte effekter + prisen EU betaler når virksomheder grundet høje energipriser / skatter dør eller forlader EU.
Lægger man alle ekstraudgifterne og de afledte effekter af høje energipriser + høje energiskatter oveni energi listepriserne + meget mere, ja så får man den ægte pris for en ideologisk styret energipolitik. Den ægte energipris i EU.
Det er jo et økonomisk tipping point vi har nået, hvis vi kvæler os selv i ideologi, skatter og et til stadighed voksende kostbart bureaukrati med tilhørende virksomheds flugt / død. Og med tilhørende sommerfugle effekter, ingen har det fulde overblik over.
“German industry slams burden of new EU carbon tariff
Germany’s chemical and car industries are protesting the anticipated bureaucratic strain expected from the phase-in of the EU’s novel carbon border tariff (CBAM)”
“The bureaucratic madness caused by CBAM is unbelievable,” said Wolfgang Große Entrup, chief of the German chemical industry association VCI, on LinkedIn, adding that it is “necessary to draw attention to the new EU ‘climate protection instrument’” and called for European and German politicians to “wake up” to the policy’s impacts.
“As a consequence, penalties loom. Additionally, CBAM threatens to hit the German where it hurts most. Because of the CO2 levy on steel, “CBAM could contribute to making cars more expensive in the EU in the long run,” Freismuth said.”
Havde Tyskland fulgt REO´s model, ville Tyskland og EU ikke være i den situation vi er i nu, og det er fakta.
De penge Tyskland og EU allerede har mistet, fordi vi ikke har tænkt bla. forsyningssikkerhed ind i systemet, er tabt for altid. Man kan ikke bare sætte en streg over disse tab, det er faktuelle tab, der kommer til at påvirke EU i lang tid.
Og de tab vi kommer til at lide i fremtiden, fordi vi stadig ikke har lært lektien, og fortsat ikke prioriterer økonomi, forsyningssikkerhed, miljømæssige hensyn og prisstabilitet over ideologi, i systemet, vil selvfølgelig også blive fremtidige søm i kisten.
En dyb afhængighed af en diktaturstater som Rusland eller mellemøsten, er ikke at tænke forsyningssikkerhed eller prisstabilitet, at satse på utilregnelig VE er ikke at tænke forsyningssikkerhed eller prisstabilitet, at udelukke energikilder af ideologiske grunde, er ikke at tænke forsyningssikkerhed, prisstabilitet, miljøhensyn eller økonomi, idet ideologi går foran disse vigtige hensyn, og af ideologiske årsager at diktere der skal lægges låg over egne energiressourcer i bla. Nordsøen, er ikke at tænke forsyningsikkerhed, prisstabilitet eller økonomi ind i systemet.
– Energiforsyning besluttes ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn;
– Der lægges vægt på forsyningssikkerhed og prisstabilitet;
– Ingen energikilder fravælges af ideologiske grunde.
Ja, vælger man at lade sit land styre af ideologi og tro, har det en pris….er vi parate til at betale denne pris, og har vi råd til at betale denne pris, når fjenden selvfølgelig udnytter vores ideologiske dumheder maksimalt.
Ja findes der nogen der har det fulde overblik over hvor stor prisen egentlig kan blive, når vi sætter ideologi før tekniske, økonomiske, miljømæssige, forsyningsmæssige og prisstabilitets hensyn, i EU´s energipolitik?
Måske det var klogt at lytte lidt mere til de private virksomheder vi alle skal leve af, at lytte til husmoren der godt ved hvordan man skruer en fornuftig økonomi sammen, end at lytte til folk der aldrig har været i direkte kontakt med det private erhvervsliv, men lever hele deres liv i trosfællesskabets boble.
Og energiprisen i EU begrænser sig ikke til alle de udgifter der herover er nævnt. For man skal også huske at tillægge prisen for CCS, og al den anden grønne galskab, som omkostningsfuld overvågning af fossile biler i byerne, til energiprisen.
En ekstra ekstra ekstra energiafgift, der så betales over moms, afgifter, indkomstskat og øvrige skatter.
Alt samme ulykker man kan føre tilbage til den grønne kirkes trossamfund.
Helt enig. Godt indlæg. Civilisationer kommer og går og den vestlige civilisation er i frit fald. Vi går nu ind i den mørke middelalder, der sidste gang varede 1.000 år. Mit forslag er, i al beskedenhed, at vi denne gang springer de 1.000 år over og går direkte til reformationen.
Der skrives meget om hvor mange GW af det ene og det andet, der bliver installeret. Men det er måske mere interessant at se hvor mange GWh der produceres. Et kul- eller kernekraftværk har vel en benyttelsestid på ca. 90%. For en solcelle og vindmølle er den – meget afhængig af placereing på landkortet – vel omkring 10-25%. Det vil sige, at 1 GW kul- eller kernekraft producerer ca. 6 gange så meget el som 1 GW sol eller vind.
Helt rigtigt Erling.
Hver gang en dansk politiker skamroser sig selv overfor det trossamfund man gerne vil styrke sin identitet i forhold til, ved at meddele at endnu en GW solenergi er installeret, skal man huske på at denne ene GW, på danske breddegrader, i gennemsnit kun leverer 200MW eller mindre, hvor 1GW moderne kernekraft eller fossil kraft, også på danske breddegrader, i gennemsnit forventeligt kan levere over 900 MW.
En GW installeret effekt er altså ikke bare en GW, noget politikere tilsyneladende som flest, så endnu ikke har forstået….og det er jo igrunden bekymrende, at vore beslutningstagere ikke forstår de mest elementære elementer af det de tager beslutninger om.
Man skal tillige huske på, at mens fossil energi og kernekraft kan stå alene (og man dermed sparer en masse masse penge, problemer og forurening til backup), ja så er de små 20% lastfaktor solenergi kan præstere, ikke alene en ringe lastfaktor, det er samtidig en utilregnelig lastfaktor.
Jeg gentager utilregnelig, noget man også glemmer betydningen af.
Når noget er utilregneligt, og det man i virkeligheden har behov for er det modsatte, tilregnelig energiforsyning, bliver det voldsomt kompliceret og kostbart at få gjort et system baseret på utilregnelig energiforsyning, tilregnelig.
Og når vi snakker forsyningssikkerhed, handler det ikke kun om forsyningssikkerhed fra sekund til sekund, det handler også om forsyningssikkerhed over perioder på år og årtier, i krisesituationer og i alle andre tænkelige scenarier.
Tyskland er et glimrende eksempel på hvad det kan koste at se stort på forsyningssikkerhed, og hvem ved, måske Danmark på et tidspunkt bliver et endnu bedre eksempel på hvordan man ikke skal gøre.
Lidt oplysning til Per Mikkelsen.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article16862713.ece#
Du kan nok stadigvæk købe aktier. Håber ikke din pensionsopsparing er sat i statsstøttet bobleøkonomi f.eks. CIP luftkasteller med energiøer.
Hvis man vil vide om energipriserne er for høje, skal man nok ikke spørge den grønne kirkes danske medlemmer…hvad ved de om det?
Hvorfor ikke bare helt enkelt spørge den tunge industri, de må da om nogen vide om energipriserne er for høje her i EU?
“In a sign of what may be coming, chemical giant BASF — a pillar of German industry founded 157 years ago — announced at the end of October that it would be “permanently” downsizing its operations in Europe to escape high energy costs. Others are expected to follow. ”
“But a darker scenario lurks just over the horizon, as high energy prices and lower gas reserves could conspire to trigger a wave of shutdowns among mid-sized companies unable to weather the storm as larger firms with deeper pockets seek safer economic ground in other countries.
Without relief in the form of cheaper power, the nightmare in 2023 and beyond could be a hollowing out of Germany’s heavy industry — which not only underpins its export-led economy but is also inextricably linked to thousands of suppliers in neighboring EU countries like the Czech Republic and Slovakia. For them, and for the rest of the EU’s economy, the consequences of deindustrialization in Europe’s biggest economy could be catastrophic.
”
https://www.politico.eu/article/germany-industry-europe-energy-prices-basf/
Regner det på præsten, drypper det på degnen. Og hvis det går dårligt i Tyskland (bla. grundet den tyske afdeling af den grønne kirke og manglende fokus på forsyningssikkerhed), grundet høje energipriser, er det ikke godt nyt for DK eller EU.
Mon P2X, CO2-afgifter, utilregnelige energikilder og vanvittige brintdrømme vil få priserne til at falde?
Hvem er det du kalder den grønne kirke?
[Forkortet af red.]
Hvis der skulle være nogen der har misforstået tema´et her, så handler det overordnet ikke om EL, men om dyr energi, hvor dyr EL kun er en del af den samlede energiudgift. Samt det logiske, nemt forståelige og dermed indiskutable forhold, at jo mere af samfundskagen der går til unødvendig dyr energi (som i Tysklands eksemplet hvor billig grøn kernekraft nedlægges og erstattes af nye investeringer i fossil energi), jo mindre af kagen er der tilbage til alt muligt andet.
Både virksomheds og forbrugerpriser er vigtige, idet høje priser på energimarket rammer virksomhedernes købekraft, mens høje forbrugerpriser rammer forbrugernes købekraft der kan bruges på virksomhedernes produkter…hjulene går istå ved for høje energipriser.
Der findes ikke noget regnestykke for den endelige energipris, idet prisen, som en lavpris flybilliet, er splittet op på så mange poster at den egentlige pris er skjult.
Statsstøtten til VE, VE respirator P2X og anden grøn kirke ideologi, er også en del af energiprisen i EU, der betales over andre skatter, som et tillæg til EL-regningen, ligesom Importeret LNG er penge ud af EU, hvor vi istedet kunne have brugt egne ressourcer først.
Dertil kommer resten af den grønne kirkes endeløse Storm-P løsninger, hvor mange er fugle på taget, og som også er en del af den samlede energiregning virksomheder og borgere skal betale.
Gigantiske udviklingsomkostninger og risiko, samtidig med at vi lige nu har vigtigere ting at prioritere, end grøn forfængelighed.
Al sammen relateret til at man ikke vil have fossile biler, kul, gas og kernekraft.
Og så har vi slet ikke talt forsyningssikkerhed, grønne pyramidespil, og den massive forurening VE forårsager og som vi alle kommer til at betale for, både direkte når der skal ryddes op, men også indirekte når råstofpriserne har kurs mod himlen, grundet VE´s råstoffrås.
Eller prisen naturen betaler for VE-industri i denne.
Så jo, de endelige energipriser i EU og DK er meget langt fra begrænset til listepriserne før og efter de synlige priser og skatter, og meget langt fra begrænset til kun ussel mammon.
Ingen grund til at gøre det kompliceret, det er helt almindelig husmor regning….Har vi ikke den billigst mulige energi / energi infrastruktur i EU, vil vi have en mindre kage tilbage til alle de andre ting vi også ønsker.
Hvem forstår ikke denne simple sammenhæng?
En kartoffel der graves op i køkkenhaven er billigere end en der købes i supermarkedet, ligesom et levetidsforlænget kernekraftværk leverer billigere energi end hvis man bygger et nyt gaskraftværk, og importere LNG fra en diktaturstat.
Og så har vi slet ikke talt forsyningssikkerhed, der i værste fald kan komme til at koste os meget meget meget mere end bare penge.
Den billigste energiforsyning mht. EL, alt inkl. er nok hvis man bruger REO/Bertel´s model herunder, hvor det heller ikke er svært at forstå, at hver gang man tager særhensyn, som ideologiske grøn kirke hensyn der på forhånd udelukker energikilder så der er mindre at vælge imellem, ja så er det ikke nødvendigvis økonomi, miljømæssige hensyn eller forsyningssikkerhed, der prioriteres højest.
– Energiforsyning besluttes ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige hensyn;
– Der lægges vægt på forsyningssikkerhed og prisstabilitet;
– Ingen energikilder fravælges af ideologiske grunde.
Helt almindelig logik og sund fornuft man nemt burde kunne forstå, da medmindre nogen har været inde og lege med ens hulemandshjerne.
Det er da en dyster synsvinkel. Faktuelt er det, at når netop Slovenien fremhæves med for høje europæiske energipriser, der sender virksomheder til udlandet, så består Sloveniens elforsyning af omkring 33% atomkraft, lidt mindre vandkraft og fossil afbrænding. Hertil en smule vind og sol.
Når vi ser på udgifterne til el i Danmark, så er langt den overvejende del af prisen baseret på afgifter og moms. Den tunge industri er yderligere fritaget for en del af afgiften, og jeg har da endnu aldrig hørt om en eneste virksomhed i Danmark, der ønsker at flytte til lande med billigere strøm. Der er ingen business case i det.
Hvis man vil diskutere elpriser, så er punkt et at fjerne moms og afgifterne – det er folketingets arbejde at fastsætte dem.
Dernæst sammenholde produktions priserne – for Danmark øst er nedenfor angivet prisen pr. kwh måned for måned igennem det sidste år (og i parantes findes pris incl. afgifter, moms):
2024-01: 0,58 dkk (med afgift, tarif, moms bliver prisen: 2,13 dkk)
2023-12: 0,53 dkk (2,20 dkk)
2023-11: 0,61 dkk (2,30 dkk)
2023-10: 0,42 dkk (2,07 dkk)
2023-09: 0,64 dkk (2,34 dkk)
2023-08: 0,64 dkk (2,35 dkk)
2023-07: 0,49 dkk (2,15 dkk)
2023-06: 0,68 dkk (1,52 dkk (delvis afgiftsfritagelse vedtaget i folketinget for Q1, Q2 2023)
2023-05: 0,49 dkk (1,30 dkk)
2023-04: 0,62 dkk (1,46 dkk)
2023-03: 0,67 dkk (1,51 dkk)
2023-02: 0,75 dkk (1,62 dkk)
Det er spotprisen, der skal anvendes til sammenligning landene imellem.
Energipriserne er faldende i EU: https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/energy-prices-2021/
I Danmark er elprisen under niveauet før Ukraine-krigen: https://elberegner.dk/elpriser/elpris-udvikling/
Den ikke voldsomme krise i Tysk industri har mange mødre og kan ikke, som Paul hævder med bagudskuende data (2022-23), udelukkende relateres til energipriser: https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/14-ugens-nogletalsnyt/2023/nogletalsnyt—uge-21-2023.pdf (se i øvrigt sammenligningen med DK).
Den nødvendige frigørelse fra russisk energi er en betydende faktor, som udbygningen af VE og elnet faktisk har dæmpet (og kommer til at dæmpe betydeligt fremover).
Danmark er ikke i krise, hvilket produktionstal og bnp bekræfter. Tyskland er under “krisen” kravlet op på 3. pladsen i verdensøkonomien. Tyskland overhaler Japan trods et fornuftigt år med ca. 2% vækst i Japan.
At USA og Kina har moderate udsving (2021-24) i energipriser skyldes dels investeringer i VE (meget markant i Kina) og mindre påvirkninger fra krigen i Ukraine.
Omstillingen er jo den bedste løsning. Det har Kina (ufortalt hensigt mv.) allerede bevist med verdens største vækst i VE og elektrificering af transportsektoren. Europa er muligvis gået i stå og risikerer lavere vækst.
[Forkortet af red.]
Udbygningen med “VE” har ikke generelt hjulpet på energipriserne, det er primært et spørgsmål om adgang til fossile brændstoffer. Gaspriserne i Europa steg til himmels, da importen fra Rusland stoppede, men USA og andre eksportører af LNG har formået at hjælpe priserne ned igen. Det er også adgangen til billig naturgas, der frem for noget andet holder elpriserne nede i USA. Visse stater, f.eks. Texas og Californien døjer med en alt for stor satsning på “VE”, og kæmper for at undgå blackouts i forsyningen.
Kina har stabile elpriser pga. den massive udbygning med kulkraft, et nyt værk om ugen + en god portion kernekraftværker. Deres sol og vind er mere vinduespynt end noget, der for alvor har nogen indflydelse på deres elforsyning.
Danmark er ikke i krise, primært pga. vores medicinalindustri (NOVO), ellers ser det sort ud – specielt nu hvor man vil til at aflive landbruget og fødevareindustrien pga. klimahysteriet.
At Tyskland har overhalet Japan, siger mere om Japan. Tallene for Tyskland i Pauls artikel viser med al ønskelig tydelighed hvor galt, det står til.
Jeg tillader mig at dele analysen fra Dansk Industri: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-energi/nyhedsarkiv/nyheder/2023/9/energipriser21.09/
Et citat:
“De lave og stabile kul- og gaspriser i 2023 sammenlignet med 2022 har afspejlet sig i elprisen, idet gas- og kulbaseret elproduktion i visse perioder sætter elprisen. En kombination af investeringer i energieffektivisering og opstillingen af rekord meget ny sol- og vindkapacitet i EU i 2022 har også været med til at holde elprisen nede. Dertil har den seneste periode med over gennemsnitlig nedbør i Skandinavien opfyldt vandmagasinerne i Norge og Sverige, hvilket har stor betydning for prisudviklingen på det danske elmarkedet, da Danmark aftager meget el fra de nordiske hydro anlæg.”
Altså: De ting vi er gode til mht. energieffektivisering (læs omstilling til el) og VE er i høj grad medvirkende til lave (og faldende) energipriser.
Som Villadsen er inde på, er det interessant at sammenligne de europæiske landes elpriser (f.eks. via https://data.nordpoolgroup.com/power-system og https://euenergy.live/). Jo flere netforbindelser, jo mere stabile priser. Er der tvivl om hvor relevant, det er at udbygge netforbindelser og elektrificere forskellige sektorer, kan man jo læse her: https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/udlandskabler-kan-spare-europa-90-mia-kr-om-aaret
[Forkortet af red.]
Ja, elpriserne er faldet i forhold til de skyhøje niveauer, de lå på for et år eller to siden. DI fortæller selv, at det bl.a. skyldes mere vand i de norske og svenske elve, og mindre elforbrug – der desværre ikke primært er et resultat af effektiviseringer men snarere den nedlukning af aktiviteter, som Paul beskriver. Men elpriserne i Europa er fortsat ca. dobbelt så høje, som de var i 2019, før coronaen og Ukraine-krigen.
At Green Power Denmark gerne vil have flere netforbindelser er ikke så underligt, det er jo det sidste desperate strå, der skal holde sammen på en vakkevorn elforsyning med alt for meget sol og vind.
Søren Hansen, hvis du ser på den betalte elpris 2019 versus 2023 så var elpriserne i 2023 i Danmark 67 øre pr kwh lavere end i 2019. Dette pga. afgiftsfritagelse Q1, Q2 pga elprisernes himmelflugt pga. blandt andet krigen i Ukraine.
Hvis du ser på priserne i andet halvdel af 2023 sammenlignet med hele 2019, så er den betalte pris pr kwh i 2019 2,11 dkk, hvor den i Q3,Q4 2023 er omtrent 2,20 dkk – så en marginal forskel.
Så at påstå, at elpriserne er på himmelflugt i Danmark pga den grønne omstilling er en voldsom overdrivelse.
Måske i andre lande, men ikke her til trods for krige, lukket suez transport mv.
Nogle gange taler I om spotpriser, andre gange om betalte (husholdnings-) priser. Sidstnævnte er jo meget afhængige af politiske tiltag som f.eks. stigende eller faldende afgifter, nye spændende nettariffer og andre tosserier. Referencen her viser spotpriserne i Danmark 2013-2024. 2021 og 2022 stak helt af, men 2023 og start 2024 ligger betydeligt højere end perioden 2013-2020. Vi kommer ikke rigtigt ned på før-corona-niveauet, og det er også, hvad man ser i hele Europa, jfr. artiklens fig. 6.
https://www.mps-solutions.dk/energi/el/elpriser-udvikling/
Kinas VE er ikke til pynt:
https://www.mm.dk/artikel/fakta-kina-gaar-hurtigst-mod-mere-groen-energi
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-10-kina-foerer-stort-i-vigtigt-kaploeb-vaekker-stor-bekymring-blandt-europas-ledere
Vi kan jo også tage absolutte tal. Her blegner Europa:
Kina får i år etableret 210.000 MW (210 GW) solceller på hustage og som solcelleparker. Samtidig bliver vindenergikapaciteten øget med 65 GW, vandkraften med 7 GW og atomkraften med 3 GW. Samlet vil disse kapaciteter, der er blevet eller bliver koblet på elnettet i 2023, producere 423 TWh.4. dec. 2023
Det er ikke smart at spamme os med irrelevante referencer. TV2 taler om produktionskapacitet for solceller og vindmøller, hvor Kina er ved at skaffe sig monopol på solcellerne, vi køber dem derfra, og der jamres over manglende EU-støtte til de europæiske fabrikanter, der må dreje nøglen om.
Ja, Kina har installeret en masse solceller, men samtidigt er de i fuld gang med i alt 243 GW kulkraftværker, de bliver færdige her inden for et par år (nogle kører allerede). De vil, med et forsigtigt skøn, kunne levere i alt næsten 2000 TWh pr. år, hvor f.eks. 210 GW solceller næppe kommer over ca. 350 TWh/år. Hvad mon betyder mest for kineserne?
https://energyandcleanair.org/publication/chinas-new-coal-power-spree-continues-as-more-provinces-jump-on-the-bandwagon/
Jo, Führer Putin gnider sig i hænderne mens han ryster på hovedet, og venter på det rigtige øjeblik på at overtage ruinerne af det der en gang var Europa.
Kære Paul!
Fin artikel!
Blot for klarhedens skyld:
Er de angivne kWh-priser i fig. 1 produktionspriser eller konsumentpriser (med afgifter)?
Mvh Jørn Baun Christensen
Hej Jørn
Tak, ja det fremgår ikke tydeligt her, men hvis man klikker på linket kan man læse at det er gennemsnits “household prices”, altså inkl. skatter.
Kigger man på priserne for oktober 2023, kan man se at Danmark fortsat er med i finalerunden.
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_price_statistics
Kigger man på kortet i linket herunder, kan man se sammenhængen mellem pris og CO2-udledninger, hvor sol og vind, som DR ellers dagligt kommunikerer, ikke er både billigt og grønt.
Kigger man således på Tyskland, der jo er et godt eksempel på hvad der sker når de “rød/grønne” får magten, så er her den grønne kirkes ideologi gennemtrumfet med det resultat, at både pris og CO2-udledninger er helt i top, med 400 g CO2/kWh for Tyskland i gennemsnit 2023….jamen siger den grønne kirke ikke, at deres teknologi er både grøn og billig?
Dertil skal lægges hele pyramidespillet, når der skal ryddes op efter alt VE-svineriet.
https://www.atomkraft-jatak.dk/
Non-householde priserne, finder man herunder, hvor små halvanden krone / kWh også er langt fra de møllehatspriser, regeringer og DR helst vil snakke om.
https://www.statista.com/statistics/1046605/non-household-electricity-prices-european-union-country/
Endelig skal man huske på at EL kun udgør en lille del af det samlede energiforbrug, hvorfor man, når man snakker energipriser, også skal huske at kigge på alle andre energikilder.
Det er rigtigt. Vesten er ved at begå kollektivt selvmord. Det højtråbende mindretal råber bare højt. Politikerne ved det godt, men tør ikke gøre noget mod de højtråbende. Hvad gør vi andre så ved det?
Måske er fornuften så småt begyndt at brede sig (i folkehavet):
“En ny analyse af folketingsvalget i 2022 viser, at danskernes støtte til atomkraft er steget markant siden 1981. Kun de ældre venstreorienterede holder entydigt fast i modstanden. Tabuet er brudt, og debatten har flyttet sig, lyder vurderingen fra en af forskerne bag studiet”.
https://www.altinget.dk/artikel/naesten-hver-anden-vaelger-mener-atomkraft-kan-blive-noedvendigt