I januar måned udkom en videnskabelig artikel, L. Cheng et al., om udviklingen i havets varmeindhold de seneste ca. 60 år. Hovedbudskabet er, at indholdet i 2023 var rekordhøjt. Artiklen har selveste Michael E. Mann, hockeystavens fader, som medforfatter. Om det borger for kvaliteten er uvist, men i hvert fald er der ingen tvivl om ståstedet i klimasagen. Artiklen indledes ligefrem med den centrale trossætning:
Det globale fysiske og bio-geo-kemiske miljø er blevet ændret i væsentlig grad som følge af forøgede indhold af drivhusgasser i atmosfæren stammende fra menneskelige aktiviteter.
I indledningen får vi endvidere alle påstandene om stigningerne i omfanget af ekstremvejr, flere hedebølger, flere orkaner og skovbrande osv. Det meste af det passer ikke i realiteten, men læseren bliver vel sat i den rette stemning.
Nu har Willis Eschenbach fra WUWT skrevet en meget munter omtale af ovennævnte artikel. Eschenbach indleder med at nævne problemerne med diversitet i videnskabeligt arbejde, men må opgive forsøget på at klarlægge om Mann og hans 33 medforfattere opfylder diversitetskravene mht. køn, race seksualitet osv. Alt det er meget underholdende, men her må læseren selv opsøge Eschenbachs artikel. I stedet vender vi tilbage til havets energiindhold. Eschenbach:
I sammendraget er der en interessant påstand: I 2023 nåede havoverflade-temperaturen og de øverste 2000 meters indhold af varme rekordhøje værdier. Varmeindholdet i 2023 oversteg indholdet i 2022 med 15 ± 10 ZJ (zettajoule, zetta er tusind milliarder milliarder eller 1021), eller 9 ± 5 ZJ i følge et alternativt datasæt.
Så hvad er forholdet mellem ZJ og temperaturen i de øverste 2000 m? Lad os bruge tallene 9 ± 5 ZJ. På basis af dem kan vi udregne, at temperaturændringen, der svarer hertil, er på 0,0035 grader celsius.
Så al angsten handler om en temperaturstigning på 3½ tusindedele af en grad. GÅ I PANIK, ALLE SAMMEN!
Men det er ikke det interessante ved sagen. Det interessante er deres usikkerhed, som i det valgte talsæt er ± 5 ZJ. Lad mig til en start påpege at afvigelsen mellem de to talsæt, hhv. 15 og 9 ZJ er på 6 ZJ…
Vi kan regne ud, at usikkerheden på 5 ZJ er ± 0,0019oC. Med andre ord påstår de seriøst, at de kan måle temperaturen i de øverste 2000 meter af havet med en nøjagtighed på ±0,0019oC. Og hvordan gør de det? De skriver:
Det vigtigste system til observationer under havoverfladen siden 2005 er bøjerne fra Argo-programmet.
Det er fantastiske bøjer, der sover 1000 meter nede i havet, og så med mellemrum vågner op, synker længere ned til 2000 meter og derpå langsomt stiger op til overfladen, mens de måler temperaturen og saltindholdet undervejs. Når de når overfladen, ringer de hjem, ligesom ET, rapporterer målingerne og synker så ned til 1000 meters dybde for at sove igen. De er et fascinerende stykke teknologi. Her er et kort over deres globale fordeling for et par år siden (fig. 1).
Der er ca. 4000 bøjer, hver af dem måler temperaturen under opstigningen fra de 2000 meter op til overfladen en gang hver tiende dag. Bemærk, at de klumper sig noget sammen i visse områder, som f.eks. omkring Ækvator i Stillehavet og langs USA’s østkyst. I andre områder er der meget få bøjer.
Så, for at begynde et sted og idet vi ser bort fra den uensartede fordeling, så repræsenterer hver bøje i teorien ca. 92.000 kvadratkilometer og 2 km ned. Det er et areal, der er lidt større end Østrig eller Portugal.
Lad os så overveje deres påstand et øjeblik. Vi placerer et enkelt termometer i Østrig, tager én måling hver 10. dag …. og påstår, at vi har målt Østrigs årlige gennemsnitstemperatur med en usikkerhed på ±0,0019oC???
Ja … den er helt i vinkel …
Men vent, som de siger i fjernsynet, der kommer mere. Det her er kun en måling af overfladen i Østrig, men Argo-bøjerne måler et tredimensionelt volumen, ikke overfladen. Så deres påståede usikkerhed er om muligt endnu mindre sandsynlig.
Her er en anden måde at se på sagen. Vi taler om usikkerheden på et gennemsnit af et antal målinger. I takt med at vi får flere målinger, falder vores usikkerhed … men den falder ikke direkte i takt (proportionalt) med antallet af målinger.
I stedet falder den i takt med kvadratroden af antallet af målinger. Det betyder, at hvis vi ønsker at nedbringe vores usikkerhed til en tiendedel, får vi brug for hundrede gange så mange målinger.
Det virker selvfølgeligt den anden vej også. Hvis vi har en hundrededel af antallet af målinger, bliver vores usikkerhed ti gange større. Så lad os bruge disse kendsgerninger på Argo-bøjerne:
Usikkerheden ved 4000 bøjer er ± 0.0019°C.
Usikkerheden ved 40 bøjer vil derfor være ± 0.019°C.
Går vi ned på 4 bøjer kan vi beregne, at usikkerheden bliver ca. 0,06oC.
Hermed når vi frem til, at man bør kunne måle hele havets temperatur med en usikkerhed på mindre end en tiendedel grad bare med 4 bøjer …. ja, ja, det skal nok passe.
Desværre kom jeg ikke længere i deres artikel … jeg var kommet til at grine for voldsomt. Jeg er sikker på, at det er meget videnskabsagtigt og det hele, men helt ærligt, at tale om en opvarmning af havet på 3½ tusindedele af en grad og så oven i købet en helt umulig lille usikkerhed. Det er bare for meget.
Vi håber, at Eschenbach er kommet sig over sit grineanfald. Tallene i den videnskabelige artikel er naturligvis absurde, men de dækker over det interessante fænomen, at størstedelen af varmen i klimaet opbevares i havet. Atmosfæren rummer kun meget lidt energi, og temperaturstigningen fra f.eks. en El Niño handler om, at havet afgiver noget af sin varme til luften. Langt størstedelen af den varme sendes videre ud i verdensrummet, men en mindre del bevirker så den stigning i atmosfærens temperatur, som i 2023 udløste den helt store panik.
I øvrigt medtager den omtalte videnskabelige artikel data for havets temperatur og energiindhold helt tilbage til 1958. I lyset af, at Argo-bøjerne først kom i drift i 2005, må man nok betvivle, at måleresultaterne før da har samme lave usikkerhed som hævdet for bøjernes vedkommende.
Danish
Det bekræfter endnu engang at det store klimacirkus kun er en parodi som skaffer penge til masser mennesker, (såkaldte forskere) der ikke gider at lave nyttigt arbejde, men så er på en slags overførselsindtægt for at hyle i kor med klimasekten i stedet, så politikerne kan presse flere og flere penge ud af befolkningen, som så tror at vejret bliver bedre og det kun regner og blæser når vi vil have det..
Ja – det er så rigtigt.
Gid du tør skrive det til Nordjyske, der er fået en troende debatredaktør.
ALDRIG har jeg oplevet, at debatredaktører skriver tilbage og siger, de bringer ikke “bla bla bla) (noget jeg ikke har sagt) – ham de har ansat, Esben Vest, er så hårdt ramt af klimatroen, at han ikke er i stand til at holde hovedet klar og læse, hvad jeg har skrevet.