Hvis du som klimarealist værdsætter dit blodtryk, skal du næppe lytte til Lars Trier Mogensens (LTM) DR P1 program om Guld og Grønne Skove. Man må dog medgive den gode LTM, at han selv med sit ekstremt grønne ståsted er begyndt at lugte lunten om at “den grønne omstilling” næppe er en samfundsmæssig gevinst – tværtimod. Og at investeringer i den “grønne bølge” har givet og vil fremover give store tab. LTM er derfor begyndt at invitere deltagere fra vores rådgiverpanel, Otto Brøns-Petersen og Lars Tvede, til at forklare hvorfor den grønne omstilling med de nuværende planøkonomiske midler er en dødssejler.
Her er Lars Tvedes nøgterne beretning fra sin optræden i Guld og Grønne Skove. Bragt på Lars’ Facebook side:
DEN GRØNNE OMSTILLING
Jeg besøgte Lars Trier Mogensen i programmet Guld og Grønne Skove for at diskutere energiomstilling (god snak). Noget af det, der bekymrer mig ved den aktuelle kurs, er:
1) NEJ, VI ER IKKE VED AT OMSTILLE TIL VEDVARENDE ENERGI.
Globalt har vedvarende energi ikke vundet markedsandel de sidste 20 år, hvor energiforbruget i øvrigt er steget ca. 40%. Og hvis sol- og vindenergi blot skulle dække stigningen i verdens energiforbrug de næste 10 år, skulle det 7-dobles.
Danmark kan illustrere udfordringen. Danmark er fuldt af vindmøller plus en del solpaneler, men tilsammen leverer de faktisk kun ca. 1/10 af Danmarks energi. De resterende 90% kommer fra afbrænding af kul, olie, gas og biomasse og affald. Og den planlagte gigantiske energiø til over 200 milliarder kroner, som heldigvis nu er aflyst, ville kun forøge vindens andel af Danmarks energiforsyning til blot 14%. Fortsætter Danmark udbygningen af vindkraft med den hidtidige hastighed, vil det udgøre 100% af Danmarks energiforsyning omkring år 2150. Men det ville kræve en enorm bufferkapacitet, som koster langt mere end vindmøllerne.
2) I ØVRIGT ER SOL, VIND OG ELBILER PÅ INGEN MÅDE “VEDVARENDE”
Elbiler samt sol- og vindenergi har en gennemsnitlig levetid på ca. 20 år. Derefter skal de skrottes. Ca. 30% af metallet i dem genbruges så, men når de nævnte 20 år er gået, er verdens energiforbrug i mellemtiden steget med 40%.
Og der er tale om enorme mængder skrot, når en “vedvarende” generation er udslidt. F.eks. skal Danmark i 2023-25 skrotte 66.000 ton fra gamle vindmøllevinger, der i øvrigt indeholder forskellige giftstoffer såsom glasfiber og epoxy.
3) VI HAR PÅ INGEN MÅDE PLADS OG METAL NOK TIL EN “VEDVARENDE” VERDEN
Energi fra off-shore vind kræver ca. 15 gange så meget industrimetal som den samme mængde energi fra et gaskraftværk . Solenergi kræver 7 gange så meget. Elbiler kræver 4-7 gange så meget metal som traditionelle biler. I øvrigt: I løbet af de sidste to årtier er andelen af elbiler i den globale bilpark vokset fra 0,01 % til 2,6 %. Men i mellemtiden voksede bilparken med 58%.
I stedet for accelererende investeringen i minedrift for en “vedvarende” verden, faldt de efter 2014. De burde være steget ekplosivt. Det tager eksempelvis gennemsnitlig ca. 15 år at åbne en ny kobbermine.
Hvis sol og vind blot fra nu af skulle dække STIGNINGEN i det globale energiforbrug, ville disse to energiformer eksempelvis om 10 år stå for over halvdelen af det globale forbrug af aluminium, kobber og nikkel. En af grundene til, at der ikke investeres mere i mineudvinding til den “vedvarende” energi, er i øvrigt såkaldte ESG filtre, der hindrer investering i miner – af moralske grunde.
Problemet er imidlertid meget større. Vi kan grundliggende ikke basere hele verden på “vedvarende” energi. Simon Micheaux (som er geolog, minekspert, videnskabsteoretiker og filosof) har f.eks. estimeret, at en global omstilling til vedvarende energi ville kræve:
– 5 gange de kendte globale reserver af kobber
– 10 gange de kendte globale reserver af nikkel
– 29 gange de kendte globale reserver af kobolt.
Eller fra en anden vinkel ville det med aktuelle produktionsniveauer (fra 2019) kræve:
– 189 års kobberproduktion
– 400 års nikkelproduktion
– 1700 års koboltproduktion
– 3.000 års grafitproduktion
– 29.000 års germaniumproduktion
Jeg ser mange tilsvarende beregninger fra velrenommerede investeringsbanker og førende analysefirmaer. Lige for perspektiv har vi idag synlige lagre af kobber til 3 (tre!) dages forbrug.
Og vi har – afhæng af hvilken kilde, man tror på – mellem 1 og 3 minutters global energioplagringskapacitet. Men en helt “vedvarende” verden skal bruge ca. en måneds oplagringskapacitet for at tage højde for vejrskift, døgnrytmer og sæsonvariationer. Der går 43.200 minutter på en måned, så der er pænt lang vej.
4) JEG SYNES EGENTLIG IKKE, AT “VEDVARENDE” ENERGI ER “GRØNT”. TVÆRTIMOD.
Hvis al Danmarks energi kom fra biomasse, ville det fylde 3,6 gange Danmarks areal. Biomasse omdirigerer land fra naturparker eller fødevareproduktion til energiproduktion. Hvis al Danmarks energiforsyning kom fra vindmøller, ville de fylde hele Jylland. Og hvis den kom fra solpaneler, ville disse fylde ca. halvdelen af Sjælland.
Er det grønt at industrialisere naturen? Fossilt brændstof er vel egentlig grønnere derved, at CO2 faktisk får planter til at vokse hurtigere og blive større. Og flere drivhusgasser i atmosfæren giver også mere nedbør. CO2 hedder “drivhusgas” af en årsag, og man pumper ofte CO2 ind i drivhuse, netop fordi det fremmer plantevækst.
5) VI HAR BRUG FOR ANDRE ENERGIFORMER
Helt overordnet ville jeg personligt blive forbavset, hvis “vedvarende”, “grøn” energi nogensinde kommer over 15% af den globale energiforsyning, og på sigt tror jeg, dets markedsandel derefter ville falde igen.
Det, der virkelig kan rykke, er forskellige former for kernekraft, herunder SMRs, thorium og måske trawelling wave og formentlig ultimativt fusion. Andre teknologier såsom CCUS, geotermisk (herunder ultra-deep) og måske kan naturbrint (håbe, håbe!) også hjælpe.
Når jeg siger disse ting, får jeg undertiden den indvendingen, at innovation vi gøre det “vedvarende” mere effektivt, ligesom vi allerede har set. Det er jo det, jeg selv tit siger: Innovation løser vores udfordringer.
Jovist, men ved at søge til det, der er smartere. Fundamentalt er sol og vind “mekanisk” snarere end “vedvarende” energi. Som meget andet mekanisk fylder og vejer det meget.
Fossilt brændstof er mere “kemisk” energi
Og kernekraft er “kernefysisk” energi.
Efter min mening er kernefysisk energi den langt det mest vedvarende og grønne energiform, primært fordi det er vanvittig kompakt, og fordi vi har brændtstof til årtusinder, om ikke milliarder af år (ved kernefusion).
Innovation søger næsten altid i retning af stadig mere kompakte løsninger. At gå fra den relativt kompakte kemiske energi, nemlig fossilt brændstof, til ekstremt voluminøs og naturødelæggende mekanisk energi, nemlig sol og vind, er en meget atypisk udvikling for innovation.
Derimod ville det være en typisk vej for innovation at gå til det mest kompakte. Som er kernekraft.
Danish
Det undrer mig, at Karl Iver ser Trier Mogensen som repræsentant for et ekstremt grønt ståsted. Programmet Guld og grønne skoven afdækker typisk udfordringer for den grønne omstilling. Det er langt fra at være et markedsføringsprogram for omstillingen eller et ideologisk projekt. Tværtimod er programmets præmis at problematisere projekternes sammenhæng og konsekvenser. Med Trier Mogensens grundlæggende spørgsmål, om visioner (grønne skove) og økonomi (ussel mammon) hænger sammen, bliver programserien først og fremmest et faktatjek på omstillingen. Det afspejler sig via Trier Mogensens journalistiske kompetencer og kilde i form af velvalgte og velorienterede repræsentanter for industri, økonomi mv. Det er mere nysgerrighed end fordomme, der karakteriserer samtalerne i programmet. Trier Mogensen formår at være djævelens advokat med fokus på oplysning og præsentation af grundviden. Det vidner bl.a. indslaget med Lars Tvede om.
Hvad der også er interessant er, at perspektivet mere er nutiden og fremtiden end fortiden. Innovation og problemløsning, samfunds design og teknologiske fix om man vil, diskuteres på et sagligt plan; om det VE eller atomkraft. Som typisk for DR er der rum og tid for dybtgående og vidensbaseret debat. Det er en vigtig position i forhold til de sociale mediers lukkede rum med hadske kommentarer og konspiration om politikere og producenter.
Når vi taler om et stigende energiforbrug totalt set, er det jo ikke uvæsentligt at forholde sig til hvordan den energi bliver brugt. Elektrificeringen giver uundgåeligt højere energieffektivitet, end man kender fra afbrændingsenergi. Kernekraften er både nutid og fremtid, men mest relevant i et energimix hvor der er fokus på tværnational infrastruktur i form af den udbygning af elnettet, der lige nu foregår i Europa. Det er nok det mest rentable energi- og infrastrukturprojekt i vores tid. Det er interessant, over tid (hele år), at følge udvekslen af bl.a. el: https://energy-charts.info/charts/import_export/chart.htm?l=de&c=EU.
[forkortet af red.]
Der er ikke meget der bider på Per Mikkelsen. El-nettets enorme udbygning er jo ikke nødvendig, hvis energien er baseret på kernekraft eller fossil energi. Det er et forsøg på at skabe en stabil forsyning fra en ustabil leverandør der begrunder f.eks. Viking Link (13 milliarder) Topsøes fabrik ved Herning (2 milliarder, heraf 1 milliard tilskud), alle energi-investeringer får tilskud! Alle.
Backup med kunstigt fremstillede brændstoffer, der i sig selv medfører omkostninger større end omkostningerne ved sol og vind, er kun nødvendig grundet den ustabile forsyning fra vind og sol.
Alle de fine ord, energimix, tværnational infrastruktur og hvad ved jeg, se dog på omkostningerne. Hver gang en omkostning ikke er nødvendig, ender regningen hos den dårligst stillede. Der er socialt svineri.
Mig bekendt investerer Frankrig 4-500 milliarder kr. i atomkraft (3. generation) og 7 milliarder i udvikling (4. generation). Atomkraft er i høj grad afhængig af statslige investeringer (se blot de seneste projekter i England og Finland). Det er ikke korrekt, at alle VE-projekter er afhængige af statslige tilskud. Og infrastrukturen i form af elnet er vi alle med til at betale uden om staten. Og vi har alle del i fordelene.
Min pointe er, at VE og el-grid er forholdsvis billig sammenlignet med 15-20 års investering i unødvendig atomkraft. Jeg har endnu ikke set de klimarealistisk regnestykker, der dokumenterer hvorfor Nordeuropa ( nu med England) skulle tjene ved at klippe kabler over og satse på selvstændige energiforsyninger. Sporene fra fossil afhængighed skræmmer.
Elektrificerettransport (snart også tung transport) egen succes, der ikke koster staten nær så meget som at holde hånden under fossil forsyning mv. Det samne gælder opvarmning med energieffektive varmepumper mv.
Men du styrer behændigt uden om, at din “VE” ikke kan stå på egne ben. Derfor alt det geografiske hurlumhej med kabler på kryds og tværs og genoplivning af gamle (tyske) kulkraftværker, bare for at holde strøm i stikkontakterne.
Det her er ikke et økonomisk spørgsmål, dvs. “hvad er billigst?”, men derimod et spørgsmål om “hvad er det, der duer?”. Og det gør sol og vind ikke, hvis de skal udgøre en større del af forsyningen.
Vi må lige tilbage tilbage til Lars Tvedes budskab, som rigtig mange klimainteresserede overser.
Vi kan formentlig godt i et mindre geografisk område beboet af måske 10 % af jordens befolkning etablere noget high tech energiproduktion, hvis vi virkelig ønsker det og er villige til at betale merprisen for dette.
Men for resten af jordens befolkning, som jo også gerne vil have en levestandarden som her i vesten – ja så er de af Per Mikkelsen med flere omtalte løsninger en umulighed på grund af de af Tvede omtalte begrænsninger.
Når det er sagt må jeg tilføje, at jeg er tilhænger af at vi tester ny teknologi og altså også PtX for dermed at undersøge potentialet. Det er jo menneskets nysgerrighed og innovationskraft der har bragt menneskeheden videre gennem hele vores udviklingshistorie, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med.
At brænde kul af ud i al fremtid virker primitivt og udsigtsløst. Lad os satse på at vi finder de mest hensigtsmæssige og effektive måder at producere og distribuere energi på. VE og sol har bestemt en plads heri forudsat at disse fungerer i en optimeret balance med andre energikilder.
Jeg har aldrig talt for, at VE kan stå alene!
Jeg gør blot opmærksom på, at vi i Europa via et udbygget elnet (og Smart-grid teknik) kan drage fordel af et mix af de forskellige landes mest effektive og rentable forsyningssystemer (herunder atomkraft fra England, Sverige, Frankrig, Belgien mf.). I den ramme vil VE kunne maximeres yderligere, og Frankrig kan få gjort der meget bekostelige atomkraft mere rentabel. Frankrig og Tyskland har f.eks. allerede en del udveksling af el. Den slags kan for små penge optimeres, da elnet er billig infrastruktur (jeg er endnu ikke blevet modsagt af saglige argumenter).
Det er svært at se, hvordan Frankrig kan få deres kernekraft mere rentabel ved eksport til Tyskland, andet end som følge af de kunstigt høje priser som vind og sol efterlader sig i elsystemet. Der er ikke noget vundet ved at have et edderkoppespind af kabler på kryds og tværs i Europa – de tjener kun til at redde situationen, hvor man har forbygget sig i vindmøller og solceller.
Og hermed afsluttes denne debat.
Hvis Frankrig investerer 400 milliarder kr. i skønsmæssigt 14 GW installeret effekt, så er det billigt i forhold til havvind. 28,5 milliard kr. / installeret GW.
Ørsted solgte i 2022 halvdelen af Hornsea Two der satte prisen på hele anlægget til 7,2 milliarder €. Installeret effekt 1,3 GW = 41,5 milliarder kr. / installeret GW. Det var i 2022, siden er prisen på havvind kun gået en vej.
1 GW installeret kernekraft = 0,9 GW effektiv. Holdbarhed = 60 år (måske mere)
1 GW installeret havvind = 0,5 GW effektiv. Holdbarhed = 20 år (måske 25)
Materialeforbruget pr. produceret energienhed ligger mellem 50 – 100 gange højere for havvind i forhold til kernekraft. Man er kun lige i opstarts-fasen hvad angår vinge-affald, mængden bliver 100-doblet hvis Mikkelsens drømmecenarie gennemføres.
Kvaliteten af havvind-strøm gør, at der kræves backup, hvilket ca. fordobler investeringen.
Vind og sol kræver også langt større investering i infrastrukturen, Viking Link kunne f.eks. undværes.
[Forkortet af red.]
“Det undrer mig, at Karl Iver ser Trier Mogensen som repræsentant for et ekstremt grønt ståsted. Programmet Guld og grønne skoven afdækker typisk udfordringer for den grønne omstilling…”
– det har vist (langsomt) ændret kurs…til noget (lidt) mere ‘klimarealistisk’, og der har med tiden også sneget sig en smule ‘cirkulær økonomi’ ind(?).
Man kunne også sige, at i begyndelsen blev der lagt stor vægt på ‘guldet’: ‘Grønne investeringer’, hvor tre kendisser havde indkøbt forskellige ‘grønne aktier’ og så mødtes i studiet for sammen at fejre kursgevinsterne! 🙂
Med tiden blev der betydeligt mindre at fejre – og i dag har de vist alle forladt skuden(?). Man må så håbe, at de ikke har forledt for mange godtroende småsparere til lignende ‘investeringer’; i dag er det vist især formueforvaltere som investerer ANDRES (= pensionsopspareres) midler på usikker vis.
I senere udsendelser er vægten snarere på ‘skovene’ – mere eller mindre grønne! 😉
Man kan iøvrigt læse LTMs ouverture – og Karl Ivers kommentar
her:
https://dk.linkedin.com/posts/lars-trier-mogensen-00092774_guld-og-grønne-skove-dr-lyd-activity-6774670471452508161-EceU
Guld og grønne skove er først og fremmest god uafhængig public service. Alle anstændige synspunkter og argumenter, der kan rejse tvivl og problematisere, får taletid, takket være høj presseetik og et team af researchere, der leverer faktatjekket information. Hør nu programmerne fordomsfrit, tak!