“Unsettled,” en bog af Steven E. Koonin

Første del af en gennemgang af Koonins epokegørende bog

Introduktion

”The science is settled.” How many times have you heard it? “Videnskaben ligger fast”. Hvor mange gange har du hørt det?

Med denne sætning indleder Koonin sin bog ”Unsettled”, som blev udgivet på engelsk i 2021 og har været en bestseller nærmest fra starten. Af de knap 5000 læseranmeldelser på en af de største online bogsalgsplatforme (navnet minder om junglen) har 80% givet bogen 5 stjerner. Læser man kommentarerne fra de i alt 3% anmeldere, der gav bogen enten 2 eller 1 stjerne, kan man nemt komme i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har læst bogen. Det er rigtig synd for dem, for bogen er ikke et klimarealistisk forsvarsværk. Den forsøger ikke at overbevise læseren om, at klimaet ikke ændrer sig. Alle 14 kapitler er rigeligt forsynet med referencer, hvoraf nogle henviser til primære videnskabelige artikler og bøger, mens de fleste er referencer til indhold i IPCC’s klimavurderingsrapporter. Men hvorfor er bogen blevet så populær blandt klimarealister, og hvorfor er store meningsdannende medier, for eksempel Scientific American, så forargede over dets indhold og miskrediterer forfatterens troværdighed og oprigtighed?   

Jeg må indrømme, at jeg var mere end lidt skeptisk, da en god kollega begejstret fortalte mig om bogen, netop fordi dens indhold læner sig så meget op ad IPCC-rapporterne. Det kan da umuligt passe, tænkte jeg, at der findes saglige argumenter i rapporterne, der går imod den udbredte opfattelse, at vi mennesker er skyld i den forestående klimakollaps?

Men i sin introduktion beskriver Koonin en begivenhed, der var skelsættende for ham og som ligger til grund for motivationen til at skrive denne bog. Han var nemlig blevet spurgt af American Physical Society (APS) – ”Det Amerikanske Selskab for Fysik” om at organisere en workshop med førende videnskabsfolk som deltagere, som skulle sætte klimavidenskabens kvalitet under lup. Det skete i januar 2014 og workshoppen indprentede sig i Koonin’s hukommelse:

For min del, forlod jeg APS-workshoppen ikke bare overrasket, men rystet over at erkende at klimavidenskaben var meget mindre moden, end jeg havde troet.

Nu er Koonin ikke bare hvem som helst. Dr. Steven Koonin er nuværende universitetsprofessor på New York University. Han er fysiker af uddannelse og har publiceret indenfor fysik og astrofysik, computer-modellering, energiteknologi og klimavidenskab. I 00’erne har han arbejdet for olieselskabet BP Oil i forbindelse med at drive virksomhedens udvikling af vedvarende energiformer frem. Herfra blev han kaldt til Washington af fhv. præsident Barak Obama. Han var personligt udpeget til at vejlede den amerikanske regering i investeringer i grønne energiteknologier og som rådgiver i klimavidenskab.

Det er svært at betegne Koonin som ”klimaskeptiker” med skjult dagsorden og en schweizisk bankkonto fyldt med sorte penge. Den foreliggende bog baserer sig på videnskabeligt anerkendte metoder og netop ikke hans personlige holdninger. I modsætning til så mange andre skribenter bruger han aldrig citater fra ”eksperter” til at understrege sine argumenter. Der skinner en form for redelighed igennem, der nu til dags er blevet en sjælden vare.   

Alligevel møder Koonin modstand, og den modstand går efter manden, ikke efter bolden. I bedste fald får han ingen offentlig opbakning fra videnskabsfolk, selvom de stiltiende er enige med ham. I værste fald opfordrer hans modstandere hans arbejdsgiver, New York University, til at ”overveje den fortsatte ansættelse af Koonin”.

Med sine egne ord siger Koonin, at han føler han har brudt en code of silence, en ”tavshedens regel”.  

Men strategiske beslutninger som Green New Deal, der koster billioner af dollars skal være baseret på en nøjagtig forståelse af videnskabelige sikkerheder og usikkerheder. Problemet er, at den offentlige fremstilling af klimavidenskab forsøger at overtale snarere end at informere, og at den præsenterede information enten skærer væsentlig kontekst væk eller tilbageholder, hvad der ikke passer ind i fortællingen.

Her ser Koonin, at forskere står med et særligt ansvar. De skal kunne lægge personlige følelser til side, og bringe objektiv videnskab til diskussionen, hvilket er deres altoverskyggende etiske forpligtelse.

I den kommende tid vil jeg her på siden bringe en omtale af hvert kapitel, som en opsummering på hele klimasagen i små og lettilgængelige bidder:

• Kapitel 1 – Vigtigheden og udfordringerne ved at opnå kvalitetsobservationer af jordens klima

• Kapitel 2 – Hvordan jordens temperatur opstår, og påvirkningen af temperaturer over tid

• Kapitel 3 – Sammenhængen mellem CO₂-udledning og koncentration

• Kapitel 4 – Computermodeller af klima – hvordan de virker, hvad de fortæller

• Kapitel 5 – Rekordhøje temperaturer i USA – ikke mere almindelige i dag, end de var i 1900

• Kapitel 6 – Menneskelig påvirkning har ikke forårsaget nogen observerbare ændringer i orkaner

• Kapitel 7 – Beskedne ændringer set i nedbør

• Kapitel 8 – Havniveauet

• Kapitel 9 – Dødsulykker, hungersnød og økonomisk ruin

• Kapitel 10 – Hvorfor videnskab er blevet formidlet dårligt til beslutningstagere og offentligheden

• Kapitel 11 – Hvordan kommunikation og forståelse af klimavidenskab forbedres

• Kapitel 12 – Udfordringer i meningsfuldt at reducere menneskelig påvirkning af klimaet

• Kapitel 13 – De enorme ændringer, det ville tage at skabe et “netto-nul”-energisystem i USA

• Kapitel 14 – Hvordan man tillader verden at reagere på et klima, der ændrer sig af enten menneskelige eller naturlige årsager

Rigtig god læselyst!