Undertegnede blev for nyligt gjort opmærksom på, at Energinet har udsendt et såkaldt Årsmagasin for 2023, hvor man på populær og letfattelig måde fremlægger de store planer. Der er ingen dato på udgivelsen, men den må være kommet relativt tidligt på året. Lad os her se på et par smagsprøver.
Energinet forventer, at der bliver stigende problemer med at sikre strøm i stikkontakterne kontinuerligt, i takt med udbygningen med upålidelige solceller og vindmøller. Derfor har man allerede udstukket retningslinjer til de lokale elselskaber om hvordan, de skal gennemføre strømafbrydelser, de såkaldte rullende brown-outs. Når selskabet ikke kan skaffe nok strøm, skal en større eller mindre gruppe af elkunder have deres forsyning afbrudt – i op til to timer. Er der behov for mere, skal man skifte afbrydelsen til den næste gruppe kunder, heraf begrebet ”rullende”, se fig. 1.
Reelt er dette udtryk for, at Energinet ikke forventer, at en elforsyning baseret på sol og vind vil være i stand til at levere stabil elektricitet, og det har de jo givetvis ret i.
Årsmagasinet indeholder også et afsnit om brint, og her er der store planer. Der skal produceres brint alle vegne og der skal etableres et brint-netværk, der dækker hele Europa. Planerne er vist på fig. 2, med hhv. nyetablerede og genbrugte (fra naturgas) rørledninger. Ude i Nordsøen har man inkluderet indtil flere energiøer, der skal producere brint.
Alt det her bliver jo ekstremt dyrt. Brinten bliver dyr og hele håndteringen og transporten lægger store beløb oveni. Hvis industri og elkunder (hvis brint bruges til backup af strømforsyningen) skal betale de priser, vil det forarme hele samfundet. Er det det, vi vil?
Årsmagasinet er så gammelt, at man tilsyneladende ikke har fået den seneste udvikling med energiøerne med, hvor de jo reelt er blevet skrinlagt – i hvert fald foreløbigt. Men der står nogle interessante oplysninger, som bliver relevante for enhver udbygning af elnettet med fjerntliggende vindmølleparker. Møllerne producerer vekselstrøm, og den bør man ikke transportere mere end ca. 80 km, da tabet i kablerne ellers bliver for store. Til længere afstande vælger man så jævnstrøm ved højspænding. Her er tabene meget små. Til gengæld er der et andet problem med jævnstrøm, det er svært at afbryde den, når den er i drift. Faktisk findes der slet ikke sådanne afbrydere på markedet i dag.
Man kan godt klare sig uden afbrydere, så længe der er tale om et enkelt jævnstrømsnet, som kan styres ved hjælp af vekselstrømmen (der er nem at afbryde) på den anden side af omformerne. Men i fremtiden skal elnettet ude i Nordsøen være vidt forgrenet. Når forsyningen svigter i ét område, skal man hurtigt kunne dirigere strøm i den retning, og det kræver, at hver eneste forgrening i netværket er udstyret med afbrydere. Her er reelt et uløst problem i forbindelse med drømmerierne om Nordsøen som Europas Saudi Arabien. Energinets ekspert skriver:
Udfordringen med jævnstrøm er, at …. hvis du forsøger at afbryde strømmen, vil der opstå en lysbue eller lille lyn, der vil stå og brænde ved flere tusinde graders varme. Det har man ikke materialer, der kan holde til, og så kan det risikere at springe i luften til fare for omgivelserne og forsyningssikkerheden.
En kontakt, der kontrolleret kan afbryde jævnstrøm på meget højt spændingsniveau, eller en såkaldt jævnstrømsbryder, findes ikke i drift i Europa i dag. De er under udvikling, og nogle producenter har dem på bestillingslisten. Men det er umoden teknologi…
Fra 2023 til 2026 skal Energinet investere 41 milliarder kroner i udbygning af elnettet, så alle de nye solcelle- og vindmølleparker kan blive sluttet til, og man kan hente backupstrøm fra andre steder. Det er jo penge, som elkunderne i sidste ende kommer til at skulle betale.
Der er nogen nervøsitet at spore i forbindelse med fremtiden. Her må alle træde til med en hjælpende hånd, inkl. ejerne af elbiler:
Elproduktion mangedobles og vil ofte komme, som vinden blæser, og forbruget vil vokse markant. Det skaber meget større ubalancer. Sikker forsyning kræver balance mellem produktion og forbrug. Derfor leder vi efter nye aktører – fra den enkelte elbilejer til store brintfabrikker – som kan agere fleksibelt og levere fremtidens reservekraft og systemydelser til elsystemet.
Endnu tættere på kommer vi i et større afsnit om, hvordan man vil opretholde balancen i elnettet. Her beskrives de såkaldte ”systemydelser” nærmere, hvor man køber backup-leverancer, når det kniber med strømmen fra sol og vind. Energinet:
Forholdet mellem elproduktion og elforbrug er konstant udfordret af ubalancer og af mulige tekniske fejl, som kan give udfald i elnettet. I de situationer skal de indkøbte reserver (systemydelser) aktiveres – enten i løbet af få sekunder eller i løbet af minutter, så der kan ’skrues op eller ned’ for at genoprette balancen i elnettet.
Systemydelser kan enten bestå af reservekapacitet, som konstant står til rådighed, for eksempel fra store batterier – eller et kraftværk, der står klar til at levere mere energi.
Mht. batterier er der et afsnit om lagring af strøm eller energi i smeltet salt. Det bliver nok aldrig til noget. Tilbage til systemydelserne:
[Der er] også den helt åbenlyse udfordring ved et system med rigtig meget vind- og solenergi: For hvad nu, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Hvem skal så stå klar som reserve og balancere systemet?
Det betyder alt sammen, at der potentielt skal indkøbes endnu flere systemydelser. Mange flere.
Og det kan blive dyrt. Eller rettere sagt: Endnu dyrere end i dag. For allerede i 2022 var udgifterne til systemydelser i Danmark på bare ét år vokset til næsten det dobbelte, nemlig 2,7 milliarder kroner fra 1,4 milliarder i 2021.
Pengene ruller!
Energinet efterlyser elkunder, der er villige til at acceptere, at de ikke får noget strøm, når det kniber, derved bliver de leverandører af systemydelser. Det kan f.eks. være en elektrisk ladestation til biler, der bliver koblet fra, når der mangler strøm. Det er måske så lidt synd for de elbilkunder, der ruller ind på stationen for at få opladt deres næsten flade batteri.
Men de helt store elkunder, der skal yde noget her, er selvfølgeligt brint- og Power to X-producenterne:
Alle synes, det er så godt med Power-to-X, og det er også godt, at der er mange, der vil lave grøn strøm om til grønne brændsler til fx skibe, fly og industri. Men anlæggene bidrager ikke positivt til den grønne omstilling, hvis ikke deres forbrug også bliver fleksibelt. Så skaber de bare et nyt kæmpestort behov for elforbrug.
Om de på nuværende tidspunkt vedtagne Power to X anlæg nævnes det, som sandt er:
… flere Power-to-X-anlæg forventes at drives med et mere eller mindre konstant elforbrug over året, hvor der kun slukkes i de værste pris-spidser.
Det her er jo, hvad vi har fremført på Klimarealisme utallige gange. Power to X, ja selv bare brintelektrolyse er kemisk industri, der kræver stabile forhold, hvilket lige præcis er, hvad vindmøller ikke – og solceller slet ikke – kan levere. Men hvis det her nogen sinde skal hænge sammen, skal brintfabrikanterne være parate til drastiske ændringer i deres strømforsyning med korte varsler:
Men ejerne af anlæggene kan faktisk opnå en væsentlig reduktion i omkostningerne til brintproduktion ved en mere fleksibel drift samt levering af systemydelser. Det kræver dog en merkapacitet af elektrolyse og lagerkapacitet eller en fleksibel afsætning af brint.
Ja, brintproducenterne vil få billigere strøm i gennemsnit, til gengæld vil deres effektivitet være faldende, hvis ikke de kan køre stabilt, og det koster flere kWh pr. kg brint, og dermed større omkostninger alligevel. Merkapaciteten dækker over, at et anlæg, der stoppes og startes hyppigt, alt andet lige vil producere mindre over året, end dets kapacitet ellers ville tillade. Det er naturligvis også et fordyrende element.
Men Energinet er optimister, de kan heller ikke være andet:
Der er ingen grund til at skjule, at vi har nogle meget store udfordringer. Men selv om det bliver svært, skal vi nok løse det her – også på en måde hvor den grønne omstilling bliver til at betale.
Det er tankevækkende, at alle disse kræfter og penge – og ressourcer, påtænkes brugt ene og alene på grund af klimahysteriet. Hvis ikke det var for vrangforestillingerne om at vi skal ”udfase” kul, olie og gas hurtigst muligt – og at vi ikke kan satse på kernekraft – så kunne vi spare alt dette. Køre videre med de nuværende elværker og forsyningsnet og hen ad vejen erstatte de fossilt fyrede værker med kernekraft. Men det vil man ikke – endnu…
Danish
Døgn Max Min Middel
1 3134 2035 2560
2 6205 2431 4685
3 6039 5252 5610
4 5270 1331 3380
5 4148 1492 3239
6 3777 2233 3063
7 2737 1253 1869
8 2864 372 1458
9 696 138 426
10 1060 84 386
Ovenstående tabel viser max, min og middel ydelse i MW fra dansk vind+sol i de første 10 døgn i 2024.
Det er simpelthen uhæderligt/idiotisk at påstå, at vind og sol kan være basis for et moderne samfunds elforsyning.
Det ser ud til at der er en ny energikilde på vej, som indenfor en kortere årrække (10-15 år?) revolutionerer markedet.
Det er ELEKTROLYSE.
Jeg har i december 2023 på YouTube set Toyotas CEO forklare at Toyota vil lancere en bil, der kører på vand, og som ved elektrolyse løbende danner brint, som motoren kører på. Der er altså ingen brinttank.
Det udkonkurrerer el-bilerne, da brændstoffet er vand + et pulver, der optimerer elektrolysen (Kaliumhydrogencarbonat KHCO3). Det er opdaget tidligere, men i mindst to tilfælde er opfinderen kommet ud for en dødelig “ulykke” efter offentliggørelsen. Det sker næppe for Toyota.
Der er ikke langt herfra og til følgende:
– gasfyr og varmepumper erstattes af elektrolyseanlæg, der giver gratis varme i huset, og vel også gratis el, hvis man lader brint trække en generator.
Anlægget tilsluttes vand og skal blot have påfyldt KHCO3 en gang imellem, og leverer brint til et modificeret gasfyr. Bemærk: ingen brinttank.
Kan opskaleres til kraftvarmeværker, skibe m.v.
Nu håber jeg ikke min beskedne kommentar medfører at jeg kommer ud for en “ulykke” som de andre 🙂
Hej Esben,
Du kommer ikke ud for en ulykke, men dit indlæg her er simpelthen ikke korrekt. Man kan ikke skabe energi ud fra vand (med eller uden kaliumbikarbonat). Toyota er med garanti ikke ved at bygge sådan en bil. Der skal noget til at drive elektrolyseapparatet, og mon ikke det er et seriøst batteri, som bilen så skal slæbe rundt på? Batteriet skal oplades lige så tit som en elbils, og det er svært at se fidusen i alt det her.
Thank you for this Søren!
I agree with Jens Jakob’s observation that, considering the enormous political pressure that Energinet.dk’s directors and managers are under, to deliver the fantasy infrastructure that the Danish Government and Denmark’s neighbouring Governments still seem to be insisting upon, they are being remarkably honest about the actual difficulties facing them every second of the day.
In particular, keeping the grid balanced.
See http://pfbach.dk/firma_pfb/weekly_exchanges_2024.htm and
http://pfbach.dk/firma_pfb/weekly_operations_2024.htm
Det lyder til at Energinet trods alt er ærlige. Og det er det er da en trøst. I gamle dage var møllerne bygget af træ og de malede korn når vinden blæste. De var nu klogere i gamle dage.
“Årsmagasinet indeholder også et afsnit om brint, og her er der store planer. Der skal produceres brint alle vegne og der skal etableres et brint-netværk, der dækker hele Europa”
– man bør vel her bemærke, at Tyskland åbenbart er begyndt af få kolde fødder, hvad brint angår:
“Plans to build a fleet of hydrogen power plants to supplement wind turbines and solar panels are faltering, amid a budgetary squeeze and demands for cost-cutting from industry.
By 2035, Germany wants to produce 100% of its power in a climate-neutral way. To back up wind turbines and solar panels, whose production is expected to dominate in the coming years, the government initially envisioned a fleet of hydrogen-fired power plants.
But these plans are now faltering amid a prolonged government budgetary crisis, said Sigfried Russwurm, the president of Germany’s powerful industry association BDI…”
https://www.euractiv.com/section/electricity/news/germanys-dream-of-building-a-fleet-of-hydrogen-fired-power-plants-is-faltering/
Konklusionen synes fortsat at være, at sol og vindenergi ikke alene kan klare dansk behov for elektricitet – og energi. Kun med hjælp fra
Udland (Sverige og Norge)
Olie, kul og gas til at producere elektricitet og energi
Biomasse (måske? Omfang? Pris?)
Eller
A kraft
kan Danmark fortsat køre, producere, forbruge, opvarme, nedkøle osv.
Hvornår får vi gang i A kraft?
Hvad dælen nøler de efter?
Det ender med at det ikke kun er landmænd der står i hobetal foran deres regeringers kontorer.
Kerneenergi – ren, bæredygtig, billig.
Hvornår lærer politikerne at reagere på allerede erkendt viden?
I stedet for på forudfattede meninger fra deres forældres ungdom.
Kernekraft i ny udgave skal nok komme på banen over de næste årtier. Men det er ikke en energikilde vi behøver oversatse på aktuelt. Det der fungerer her og nu er elnet og det grid, vi er en del af (Tyskland, Sverige, Norge, Holland, Danmark og nu også England). Her kan den hurtigt implementerede vind og sol fungere de næste årtier og være de mest rentable kilder. Det er lige oræcis det Energinet arbejder med. Mærkeligt st det nedtones i artiklen.
Ja, men det fremgår tydeligt mellem linjerne at Energinet ikke tror på, at vi bare kan ekspandere sol og vind ad libitum, som f.eks. politikerne taler for. Allerede nu kører vi på kanten. Norge og Sverige kan ikke give os backup, hvis vi har fordoblet vores forbrug og 3-4 doblet den varierende strøm fra sol og vind. Energinet kæmper, men det er ikke en kamp de kan vinde på længere sigt, og det ved de godt.