Varmeste i 125.000 år?

Paul Homewood fra Not a Lot of People Know That har taget fat i påstanden om, at 2023 skulle være endt som det varmeste år de sidste 125.000 år. Den gang havde vi den forrige mellemistid, som man i almindelighed mener var varmere end nutiden. Siden da var Jorden i dybfryseren frem til for godt 12.000 år siden. Da steg temperaturen op til det niveau, man har ved en mellemistid. Klimaforskningen har så efterhånden ved flid og ihærdighed fået det til at se ud som om, at temperaturen har været helt stabil i de seneste 10.000 år, og først med menneskehedens udledninger af CO₂ er den steget til de nuværende historiske højder. Det er jo en absurd påstand, som vi har behandlet mange gange her på siden.

Medierne var op til COP28-mødet fulde af historier om de 125.000 år, det var jo samtidigt med, at der udkom adskillige alarmistiske rapporter om klimaet og energiforsyningen. Alt sammen for at bringe mødedeltagerne i den rette stemning, så de kunne vedtage at ”nedfase” ét eller andet.

Men at vi med sikkerhed skulle vide, at temperaturen aldrig i de mellemliggende 125.000 år har været højere, er ifølge Homewood ”grundløst vrøvl” af følgende årsager:

• Der er ikke noget, der hedder en ”global gennemsnitstemperatur”
• Selv nu har vi kun en begrænset dækning af temperaturmålinger. Før satellitterne havde vi næsten ingen data uden for USA, Europa og nogle få andre udviklede områder.
• De temperaturdata, vi har, er gennemført spoleret af byvarme-effekten og går kun tilbage til sent i 1800-tallet.
• Naturlige udsving, inkl. ENSO, vulkansk aktivitet osv., kan let give udsving i temperaturen på en grad celsius fra år til år eller fra årti til årti. Men de proxyer [indirekte målemetoder der bruges til tiden før termometrene], vi har, er slet ikke nøjagtige nok til at fange den slags variationer, de giver bare en idé om gennemsnitstemperaturer over årtier, eller endda århundreder. Derfor kan man ikke sammenligne ét år nu med det generelle klima for f.eks. 2000 år siden.

Men glem alt om disse teoretiske indvendinger, fordi den viden, vi har om klimaet, er overvældende, og den fortæller os, at klimaet har været meget varmere end nu for det meste af de seneste 10.000 år, siden udgangen af istiden.

Derpå fremlægger Homewood en stribe beviser, hvoraf vi her gengiver et udvalg:

Der er de velkendte iskernemålinger fra Grønland, se fig. 1, hvor det vides, at de ikke kun afspejler temperaturen i Grønland, men også længere sydpå i Atlanterhavet, hvor det vand, der senere blev til isen, oprindeligt fordampede.

Homewood refererer andre data fra Grønland, Canada og Sibirien, der viser faldende temperaturer igennem flere tusinde år, fra niveauer, der er højere end de nuværende.

I Sverige var temperaturen også varmere i fortiden, som vist på fig. 2. For 7000 år siden var temperaturen således 3 grader højere, end den er nu.   

Islands gletsjere var meget mindre for 3000 år siden. På nuværende tidspunkt er de på retræte, og man finder så rester af træer på de nyligt afdækkede områder. Det er tegn på, at der var mindre gletsjere og et meget varmere klima den gang, træer har i dag vanskelige betingelser i Island.

Trægrænserne i bjerge er et godt mål for temperaturen. Jo varmere og mildere vejr, jo højere oppe ad bjergskråningerne er træerne i stand til at gro. Fig. 3 viser data for trægrænserne i hhv. Californien og i Alperne. Her ser man klart, hvordan trægrænserne er flyttet nedad over de seneste 3000 år. Forskeren bag disse resultater nævner andre steder, hvor man har set ændrede trægrænser, der dokumenterer faldende temperaturer i de seneste 3-5000 år. Det gælder Karpaterne, Rocky Mountains i USA, Japan, New Guinea, Australien, New Zealand og Andesbjergene i Sydamerika. 

Fig. 4 viser træstubbe, der er dukket frem i forbindelse med gletsjerisens smeltning i Alaska. Alaskas gletsjere var betydeligt mindre, end de er nu, for blot 2000 år siden.

I Europa, i Alperne, nåede gletsjerne deres maksimale udbredelse dels omkring 500 år f.Kr. og igen i perioden 1650-1850, dvs. under Den Lille Istid. Ind i mellem var gletsjerne meget mindre, ja nogle af dem helt forsvundet i perioder.

Et videnskabeligt studie forsøgte at rekonstruere New Zealands temperatur i de sidste 25.000 år og resultatet viser klart, at der i fortiden er adskillige perioder, hvor temperaturen er 1-1,5 grader højere end de nutidige.

Homewood slutter af med at påpege, at de højere temperaturer for tusinder af år siden er spredt over hele kloden og peger absolut på, at den globale temperatur (som man nu regner den ud) den gang var højere, end den nuværende. Trægrænser og gletsjere flytter sig ikke fra år til år, der er tale om langsigtede udviklinger.

Og også den gang kan der have været år eller måneder med en El Niño, der midlertidigt fik temperaturen til at skyde yderligere i vejret og dermed ”slå rekorden”. Vi ved det ikke, og vi finder nok aldrig ud af det. Homewood:

Enhver, som hævder at 2023 var det varmeste år i de seneste 125.000 år, er en svindler.