– Gæsteindlæg
Den Bager græd Guds jammerlig, Da man ham førte væk
Dette tilegnes forfatterne Jens Smærup Sørensen (”Evigt i tiden”) og Rasmus Hage Dalland ”Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug”), der mener, at landbruget skal vende tilbage til fortiden, så vil alt være godt (igen).
Men det var jo IKKE godt, dengang alle landmænd var fattige. Det er en myte, at de alle var rige og glade; guldaldermaleriernes idyl lyver. Mine egne forfædre, så langt tilbage jeg kan følge dem, var fæstebønder. Undergivet herremandens og ridefogedens forgodtbefindende. De eneste, der skulle ”springe” soldat, når kongen kaldte. Datidens bønder var slaver (undskyld, det hedder vist nu ”slavegjorte”).
Og det er en myte, at landet dengang var et paradis af biodiversitet. Næsten al skov var ryddet, og de så højt besungne ”overdrev” var jo udpinte jorde, der – af simpel nød – lå brak for at genvinde bare en smule fertilitet.
De lige så højt besungne jy(d)ske heder var endnu mere udpinte, derfor blev de forladt af fortidens bønder (som havde skabt dem). Det kan være, at der her opstod særlige plante- og insekt-samfund, som var smukke at se på, men de havde intet at gøre med den oprindelige danske natur, som den langsomt udvikledes efter den seneste istids ophør for 11-13.000 år siden:
Da isen trak sig tilbage, blev Danmark hurtigt dækket af skov, oprindelig den nu så forherligede ”lysåbne” skov med store pattedyr. Men de blev hurtigt udryddet af indvandrende Homo sapiens, så skoven groede til. Siden da har mennesket bestemt landskabets udseende, især da bønder for 6.000 år siden indvandrede fra sydøst. Stedse flyttende svedjebrug ryddede skov, og hederne opstod på den sandede jord vest for isrands-linien i Jylland.
I årtusinder bestod den eneste gødning til plantedyrkningen af husdyrenes (incl. menneskets) urin og afføring, der i dag har fået den fæle betegnelse ”gylle”, som alle byboer afskyer. Når jorden var udpint, måtte den lægges brak, derfor de store overdrev, som var et fast led i omdriften for al landbrugsjord. Først for ca. 150 år siden begyndte man så småt at bruge ”kunstgødning”, som ”økologerne” nu – totalt uvidenskabeligt – er så voldsomt imod,
Alt højere liv på jorden er baseret på planternes optag af CO2, der via sol-energien (fotosyntese) opbygger alle de stoffer, vi pattedyr lever af. Og som udleder den ilt, O2, som vi er lige så afhængige af. Uanset, om vi spiser græs eller hinanden. Og uanset, hvor meget unge idealister og verdensfjerne politikere himler op om jordens undergang, hvis vi ikke følger deres aktuelle synsninger.
Ud over CO2 fra luften optager planterne N (kvælstof), P (fosfor) og K (kalium) samt mikronæringsstoffer fra jorden. Når disse stoffer fraføres med afgrøden, skal de selvfølgelig tilføres igen for at undgå udpining. Derfor yder dansk ”økologisk” hvede nu kun halvt så meget pr. ha. som normal, velgødet hvede.
Tilstanden i den så omtalte Vejle Fjord bestemmes i høj grad af Vejle Å og Grejs Å, som afvander et stort landbrugsområde. De udleder mellem 1,0 og 2,4 mg N/liter, hvor EU’s grænse er 11,4 mg. Renseanlæg må udlede 8 mg.
Ingen nævner P, som hovedsagelig stammer fra vores allesammens toiletter. Det udledes med spildevandet, men synes ikke at indgå, når professor Stiig Markager beskylder landbrugets N for at dræbe alt liv på havbunden. Han kræver, at landbruget skal afgive på 600.000 ha., det dobbelte af Fyn. – Århus Universitet siger, at han udtaler sig som privatperson. Det gør jeg også.
Foruden de hyppige overløb af urenset byspildevand modtager vore indre farvande al afstrømningen fra Sverige, Finland, det vestlige Rusland, de baltiske lande, Kaliningrad, Polen og Nordtyskland. Sverige og Tyskland har, modsat Danmark, udnyttet EU’s mulighed for at udskyde målopfyldelsen ud over 2027.
”Svarer-udvalget” skal inden længe afgive forslag til en CO2-afgift på alle landbrugets aktiviteter. Men landbrug, skovbrug og gartneri er da i sin essens de mest ”grønne”, klimaneutrale på denne jord. Bortset fra fossile brændstoffer, som vi alle bruger hver eneste dag, direkte og indirekte. Hvorfor skal den varslede afgift så ikke betales af os forbrugere, altså ”i køledisken”? Dér ligger danske og udenlandske produkter side om side.
Hvis en CO2-afgift alene lægges på danske landbrugsprodukter, køber vi selvfølgelig i stedet kød fra f.eks. Brasilien og Argentina, hvor klimabelastningen er langt højere, alene pga. den lange transport. Det danske ”udslip” pr. kg. oksekød er kun 1/3 af f.eks. Indiens.
Men ”selveste” FN’s klimapanel IPCC medgiver, at køernes metan-udslip (målt i ”CO2-akvivalenter”) er klimaneutralt, da det hurtigt nedbrydes: Ved en uændret kvægbestand er der blot tale om evigt recirkulerende C-atomer. Den danske kvægbestand er halveret i de seneste 40 år, mens mælkeproduktionen er uændret.
Unge aktivister vil så gerne gøre os alle til veganere. Men vor store hjerne (relativt 4 gange større end chimpansens) består af 60 % fedt. Først da vi rejste os på to ben og begyndte at jage dyr på savannen, fik vi dette overskud af kalorier og essentielle fedt- og aminosyrer.
I sin essens er det fuldstændig galimatias at ville beskatte biologiske processer, som er forudsætningen for liv på jorden. Og man overser, at jordbrugserhvervene, som alle andre, producerer præcis dét, der efterspørges. Derfor er det ”for Smed at rette Bager”, hvis CO2afgiften lægges på producenten. Og dobbelt uret, hvis den alene pålægges danske produkter.
Og det over-hypede ”økologiske” landbrug frelser jo ikke verden: Det producerer med underskud, både biologisk og økonomisk. ”Ø”-hvede giver nu kun det halve udbytte af normal hvede, og fortsat faldende. Ren logik: Når jorden tilføres mindre, end der fraføres, udpines den: ”Økologer” ikke må bruge ”kunstgødning” (som ellers bruges i rigelige mængder i alle byhaver).
Norman Borlaug (Nobel-pris 1970 for ”Den grønne revolution”) skrev 12. august 2000 i Kristeligt Dagblad: »Der er ikke nok »økologisk gødning« til at producere fødevarer til verdens nuværende befolkning på seks milliarder. Hvis vi forsøgte at fremstille det, der svarer til de 80 millioner tons nærende nitrogen, som der ville være behov for til sådan en opgave, fra komøg, ville det være nødvendigt at øge verdens samlede kvægbestand til fem eller seks milliarder.”
Vi er nu 8 mia. mennesker, og kvægbestanden én mia. stk. Indien alene har 306 mio. hellige køer, Brasilien 253 mio., som årligt vokser med 3,5 %. Kinas 100 mio. vokser årligt med ca. 5 %. I Danmark har vi ca. 1 mio. stk., alt incl. Forklar os så lige, hvad en ensidig dansk CO2-afgift på danske landbrugsprodukter skulle gavne?
Indlægget her blev oprindeligt sendt til flere aviser, der dog afviste at offentliggøre det. Weekendavisen endte med at bringe et ganske kort uddrag i form af et læserbrev, red.
Danish
Svar til Per Mikkelsen:
Lad mig citere fra den lange interview-artikel med Smærup i JP 1. september 2023: »Det er vildt, at vi kan blive ved med at ignorere, hvordan vi mishandler naturen i vores grådighed« (årsagen til mine forsøg på læserbreve m.v,) :
”tiden er inde til at omlægge og skabe et helt nyt landbrug”, ”Vi kan ikke lade 2 % råde over 60 % af landets areal”, ”vi har ikke længere brug for landbruget som et gigantisk monokulturelt maskineri, der masseproducerer og eksporterer fødevarer til det meste af verden”, ”større behov for en dybere åndelighed” , ”gryende religiøs og en åndelig vækkelse”, ”en større spiritualitet . Den økologiske bevægelse bærer en religiøs følelse i sig.”
For mig at se rummer alt dette en længsel mod det samme okkulte, som Rudolf Steiners selvopfundne ”antroposofi”, ”biodynamik” o.s.v. – astrologi, kolort i kohorn under månens og solens kræfter, – fortsæt selv.
(PS: Det er ret forstyrrende, at diverse indlæg ikke fremstår i tidsfølge.)
Smærup gengiver i interviewet den analyse, som de ni organisationer, Klimarådet mf. bringer ud i offentligheden. Og som mange andre danskere, ser han, som borger, nødvendigheden af at skifte produktionsform i landbruget. Men hans roman har et andet ærinde. Her er Smærup litterær forfatter og ikke debattør. Det stærke ved romanen er personerne, der er midt i deres liv. I nutidsdelen af de tre historiske perioder er synsvinklen faktisk lagt hos den industrielle bonde, der ikke kan få tingene til at hænge sammen. Læseren ved godt, hvad der er galt. Men romanpersonen forstår det ikke. Det er således læseren, der afhængig af grundsyn tillægger romanen budskaber. Der er i romanen netop ikke en fortæller, der styrer læseren direkte. Så ville det jo blive en triviel og entydig litteratur. Men sådan arbejder forfatteren Smærup ikke. At borgeren Smærup har en mening, er en anden sag.
Hvis man vil have lidt mere styr på de faktuelle problemer med det industrielle (danske) landbrug, er det værd at se på det solide oplæg ni organisationer har forfattet med Rådet for grøn omstilling og Greenpeace i spidsen. Det repræsenteret i emnespor her: https://www.information.dk/indland/2023/11/regeringen-broed-loefte-visionsplan-landbruget-kommer-ngoer-radikal-loesning
Der er nogle kendsgerninger og nogle ret konkrete realiserbare løsninger i oplægget, som Knud Larsen evt. kan kommentere på.
Generelt vil en sådan omstilling langt fra være så radikal, som den omstilling jeg (og min generation fra landet) oplevede fra ca. 1960 til 1975. Det er noget, man glemmer i forståelsen af det nuværende landbrugs behov for omstilling.
Det er i øvrigt en skæv læsning af Smærup Sørensen, Knud Larsen præsterer. Skærups roman laver nedslags i tre perioder fra 1700-tallet til nutiden. Her viser han “bøndernes” tankegang og handlemønstre i forskellige kriser og omstillinger. Det bliver man klogere af på det alment menneskelige plan. Men der er ingen budskaber om at vende tilbage til fortiden. Det er ikke muligt, og det er slet ikke noget Smærup tænker. Romanen kan anbefales, og Smærup ved, som opvokset på landet under den store omstilling, hvad han skriver om.
Det oplæg, du refererer til er jo rent økoromantiske drømmerier. Citat:
“I 2040 skal der være 95 procent færre svin i Danmark, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ.”
Og så økologisk drift, “planetære grænser” og andet vrøvl. Det hører ikke hjemme i en saglig debat.
Måske er det i dag ikke politisk muligt at omstille dansk landbrug fra industriel til mere ressourcebevidst produktion. Men det er et grundigt og forsvarligt regnearbejde, der ligger bag de ni organisationers oplæg. Det er ikke romantik. Det er måske første skridt i retning af en faktabaseret og ikke lobbybaseret offentlig debat og beslutningsproces vedr. omstilling af landbruget.
Vi skal huske, at et dansk landbrug drevet af under 7000 ejere, der ikke er landbrugere, men jord- og udlejningsselskaber, godt må udfordres af forbrugere og kritiske organisationer. Vi skal huske at samfundsøkonomisk er det industrielle landbrug ikke en god forretning.
Jeg håber også Knud Larsen vil kommentere og bemærke min irettesættelse vedr. læsningen af Jens Smærup Sørensen. Det sidste er påkrævet. I øvrigt en opfordring herfra til at læse Smærups romaner om de nutidsdanskere, der voksede op på landet i den gamle tid i 1950’erne og 1960’erne.
[Forkortet af red.]
Fri Danmark for småttænkende romantiske forestillinger om et non-udviklende landbrug som bliver karakteriseret som en industri. Og ja dagens danske landbrug ER en industri og har været det igennem rigtig mange år og som stadigvæk udvikler sig ved hjælp af videnskab. Heldigvis for det, for så får man de bedste og fineste produkter til gavn for dyr, afgrøder og os kunder ligesom der produceres på en grøn og forsvarlig måde!!! Greenpeace er ikke en organisation at følge i nogen henseender, så når de bliver omtalt som de store tænkere nu på landbrugsområdet, er det værd at være påpasselig med deres ideer!!! Ligesom ved alle andre ting her i livet skal eventuelle problemer løses ved videnskab og ikke galskab, hvor tendensen i øjeblikket ellers går mod galskab, når man på landbrugsområdet foreslår vidtstrækkende og urimelige omlægninger for at tilgodese “micro macro” dyrkningen af fødevarer i DK, der minder og et tilbageskridt til forrige århundredes levevis på landet, der gav minimalt udbytte og ringe forudsætninger for oprettelse af et levebrød. Hvis folk vil have økologi så lad de folk købe det, hvilket viser sig at være færre og færre, da man efterhånden har fundet ud af, at produkterne er dårligere og især dyrere end normalt dyrkede landbrugsprodukter, og lige netop dette faktum vil de “Grønne Økologer” have presset politisk igennem til skade for hele landbruget og uden gavn for den grønne omstilling, som allerede har været i gang igennem årtiet med nye dyrkningsmetoder, nyt foder til minimering af kvægets metanudledning, ny og bedre gødning for nødvendig tilføjelse af mineraler til jorden og dermed mindre udledning og nedsivning af farlige stoffer til grundvandet, som det var tilfældet for 40-50 år siden!!! Og udviklingen fortsætter i industriens og landbrugets favør, for det sker ved Videnskab og ikke Galskab!!!!
Ja, det blev i sin oprindelige form sendt til Weekendavisen (september 2023), siden til Kristeligt Dagblad (oktober), Weekendavisen (november), og i december til Jyllands-Posten, som afviste det i tre omgange (Kronik, debatindlæg, læserbrev).
I 2024 havde WA vist glemt det hele, og optog så det korte læserbrev.
En god og velskrevet artikel. Ærgeligt at medierne ikke ønsker at bringe den.
Knud skriver: “Ud over CO2 fra luften optager planterne N (kvælstof), P (fosfor) og K (kalium) samt mikronæringsstoffer fra jorden. Når disse stoffer fraføres med afgrøden, skal de selvfølgelig tilføres igen for at undgå udpining.”
Så vidt jeg er orienteret løser de økologiske landmænd problemet ved at tilføre gylle fra konventionelle landbrug, hvilket er tilladt selvom den tilførte gylles indhold af N, P og K jo i realiteten stammer fra kunstgødning. Hvis ikke denne kattelem eksisterer kan økologisk landbrug ikke lade sig gøre. Dette ved myndighederne godt.
Konsekvensen heraf er ganske klar. Det økologiske landbrug kan ikke eksisterer uden en balance mellem konventionelle og økologiske bedrifter. En drøm om et rent økologisk landbrug forbliver kun en drøm (gælder også planteavl).
Sti Lanka skræmmer.
Et link hvor det at benytte udenlandsk gødning ‘fertilizers’ er gemt langt nede i teksten.
Men beskrivelserne af katastrofen er god nok.
https://www.bbc.com/news/world-61028138#
“…Weekendavisen endte med at bringe et ganske kort uddrag i form af et læserbrev”
– det er en skændsel, at Weekendavisen ikke turde bringe artiklen i sin fulde ordlyd! 🙁
Det havde selvsagt udløst nogle raserianfald fra Auken + Lidegaard – samt øvrige ‘usual suspects’ (måske også fra Kjeld Hansen?) And so what?? 🙂
Tak for dit indlæg Knud Larsen.
Jeg er – naturligvis – enig med dig. Det er mig umuligt at tro, at administrationen og vores politikerne ikke også ved det. Hvorfor er vi så endt, hvor vi er? Der er min påstand, at det dels skyldes, at administrationen lever godt af administrationen. Politikerne gør det for at forøge deres magt over alle os andre, og for at dokumentere, at Danmark har opnået den reduktion, som de har lovet det højtråbende mindretal. En ny afgift på landbruget – uanset hvor fantasifuldt den er begrundet – gør det nemmere at fremstille et regneark, som viser, at vi har nået reduktionen.
Og når der så er indført en CO2-afgift på landbruget, og det bliver der, tror jeg, skal dansk landbrug kompenseres, så de ikke mister konkurenceevne. Til dette formål ansættes der så et antal administratorer, der betales med øgede skatter og afgifter, samt øgede konsulentbidrag til landmanden.
Der sidder nogen og tryller penge frem på et regneark, og vores politikere har ikke vilje eller kompetence til at gennemskue konsekvensen for hverken borger eller samfund. Til at begynde med er det enkeltpersoner, der rammes, men på sigt bliver samfundet som helhed også ramt. Og desværre støttes denne udvikling af ensporede medier og samfundsnedbrydende meningsdannere.
Hej Knud
Godt skriv, som jeg kan tilslutte mig helt.
Som du jo nok selv har erfaret, kommer man som klimarealistisk ofte i diskussion med folk, hvorfor det er vigtigt at have dokumentationen i orden, helst i skrift.
Du skriver at “”Men ”selveste” FN’s klimapanel IPCC medgiver, at køernes metan-udslip (målt i ”CO2-akvivalenter”) er klimaneutralt, da det hurtigt nedbrydes”.
Har du en dokumentation for det på papir, i én eller anden form, som jeg kan bruge når det bliver nødvendigt?
På forhånd tak.
Ole Weibel