Som det efterhånden må være klart for de fleste, er den grønne kirkes version af en grøn omstilling, alt andet end grøn. Faktisk det modsatte på mange punkter. Således skriver Energiwatch:
Tredobling af grøn energi vil give eksplosion af minedrift
Målet om tredobling af vedvarende energi vil skabe en jagt efter flere mineraler, der kan give miljøproblemer.
I linket her kan man se i hvilken voldsom grad sol og vind fråser, ikke bare med arealerne, men også med råmaterialerne.
Og når man fråser med råmaterialer betyder det mere minedrift, minedrift der er alt andet end grønt. Berlingske skriver:
Den grønne omstilling kan skabe et gigantisk bull-marked i råvareaktier
Historien gentager sig. Vi vil i de kommende år se noget, der minder om udviklingen for 20 år siden, vurderer Lars Tvede.
Åh ja, kobber. Den grønne omstilling handler i høj grad om at elektrificere verden, men elektrificering medfører metallisering. Eksempelvis kræver off-shore vindmøller ca. 15 gange så meget industrimetal per produceret energienhed som gaskraftværker.
– Er et voldsomt areal og råvarefrås med tilhørende sort minedrift grønt?
– Har vi penge, arealer og råstoffer nok (til en opskruet pris der giver mening), til at gennemføre den grønne kirkes kostbare version af en “grøn omstilling”?
– Hvis vi har råstoffer nok, kan vi så nå at åbne nye miner i samme forcerede tempo, som den grønne kirke ønsker at udrulle deres ineffektive teknologi?
Når man fråser med råstofferne, bliver alt, hvad der bygges af de samme råstoffer, ramt på prisen, hvorfor den grønne kirkes råstof-frås vil starte en ”sommerfugle-effekt” af negative bølger, der vil ramme verdenssamfundet vidt og bredt.
Blot for at nævne nogle få råstoffer.
Stiger stål-, kobber-, grus- og cement-priserne grundet vindmøllers frås med disse råstoffer, stiger prisen også på alt, hvad der bygges af stål, kobber og cement … som elbiler, biler, veje, boliger, skibe, HVDC kobber-kabler, Storebæltsbroer, skandale-supersygehuse, IC4-tog, jernbaneskinner, (togbilletter) … ja, mange af de ting der hører et moderne samfund til.
Og når penge som bekendt kun kan bruges en gang, kan de penge, vi mister grundet den grønne kirkes areal- og råstof-frås, ikke bruges på en ægte grøn omstilling.
Den grønne kirke farer i forceret tempo afsted i blinde, uden den mindste ide om hvad konsekvenserne bliver af alle deres mere eller mindre ikke-gennemtænkte ideer, og uden den mindste forståelse for at penge kun kan bruges en gang.
Jo mere man forcerer råstof-fråsende grøn-kirke teknologi igennem, jo mere forcerer man også råstofprisernes himmelflugt, og en minedrift der ikke er grøn.
Danish
Til hele diskussionen om genanvendelse af de glasfiberarmerede epoxy-vinger til vindmøller, har de fleste af jer overset, at fordi man kender en teknik, der muliggør genanvendelse, betyder det ikke, at der er en storskalateknik i fuld vigør.
Teknikken er dårlig nok rigtig gennemtænkt endnu, og medfører store kemikaliedepoter, som man endnu ikke ved hvad man skal gøre ved.
Den videnskab har endnu ingen konsensus… 😉
Hvorfor nævnes ikke, at der er massivt genbrug af de udvundne råstoffer? Der er lovgivning på området, og vi hjælper alle via separeret renovation mv. Hvorfor nævnes det ikke, at olie, gas og kul ikke er genanvendelige råstoffer? Hvorfor nævnes det ikke at de fossile (ikke-genbrugelige) energikilder er meget lidt energieffektive i forhold den VE, man høster via de udvundne råstoffer? Hvorfor vises ikke billeder af kulminer, olieindvinding, raffinaderier? Den sorte energihistorie og dens “billeder” hører med i en balanceret fremstilling.
Igen, for at gentage mig selv, mangler helhedsbilledet.
Alle artikler kan jo ikke nævne alting hver gang. Man kan sagtens have partsindlæg, hvilket der ikke er mangel på, når tilhængerne af “vedvarende energi” udmaler alle rædslerne ved kul, olie og gas. Her nævnes litium-miner ikke med et ord. Så hele din indblanding af fossile brændstoffer her er helt irrelevant. Pauls alternativ er iøvrigt snarere kernekraften.
Mht. genbrug har det lange udsigter, fordi affaldsmængderne fra den grønne teknologi ikke er ret store endnu (pånær vindmøllevinger og skrottede solpaneler, der begge ikke kan genbruges). Så til en hurtig omstilling skal der bruges kolossale mængder af friske metaller og mineraler. Og dem kommer det nok til at knibe med at få fremskaffet.
Det var ikke plast og glasfiber (møllevinger), jeg tænkte på. Og det var vel heller ikke Pauls emne? Pauls indlæg omhandler primært de sjældne metaler og miljøforurening ved udvinding. Det er i den sammenhæng, jeg savner det meget væsentlige aspekt; genanvendelse. Metallerne genanvendes i dag. EU estimerer, at 42% elektronikaffald behandles mhb. genbrug af materialerne. Det er lovgivning, der giver håb for fremtiden. Her er der nu producentansvar, produktansvarssystemer og mærkningspligt. Vi må forvente, at USA og Fjernøsten følger trop (lige nu genanvendes kun 17,4% på verdensplan).
Mht. atomkraft er der foreløbig udsigt til, at den gør omstillingen dyrere. Den kan blive et supplement, hvis innovation kommer til at gøre den konkurrencedygtig uden statstilskud mv. Men jo mere elnettet udbygges, jo vanskeligere bliver det at få atomkraften pumpet op. Her ved årsskiftet bliver UK koblet til det Nordeuropæiske grid. Og det betyder en del for udnyttelsen af (over)kapacitet i Nordsøen mv.
[Forkortet af red.]
Du må godt læse hvad jeg skriver, inden du farer i blækhuset. De kvantiteter af metaller, der er til rådighed til genbrug, er en dråbe i havet i forhold til, hvad en fuld grøn omstilling ville koste. Så selvom nogle teoretiske genbrugsprocenter er på vej op – og der er meget svindel i den branche – så vil der alligevel blive massivt brug for udvidet minedrift. Tænk bare på batterierne, hvor langt størstedelen af den nuværende kapacitet – i kWh – er kommet til inden for de seneste 3-5 år. Det skal jo (forhåbentligt) ikke skrottes lige foreløbigt. Og vi skal inden for kort tid bruge 10 eller 100 gange så mange til den grønne omstilling – og det vil nødvendigvis kræve 10 eller 100 gange så meget litium.
Kernekraften er den eneste realistiske mulighed, hvis vi skal bevare en stabil energiforsyning på langt sigt. Forbindelseskabler eller ej, der er en grænse ved omkring 50% for forsyningsandelen fra sol og vind. Deres ustabilitet gør det umuligt at få mere ud af ud af dem, i hvertfald til realistiske omkostninger. Med den seneste udvikling i priserne er kernekraft allerede økonomisk mere fordelagtig end havvind og den nærmer sig landvinden. Solcellerne er stadigvæk billigere, men de har deres begrænsninger, pga. svigtet hver nat og flere måneder hver vinter.
En fremtidig elforsyning skal naturligvis ikke være bygget op omkring sol og vind, tværtimod, de kilder skal opgives og så lader vi kernekraften stå for langt størstedelen af forsyningen – med lidt gaskraft til spidsbelastningerne.
Helt enig med dig Søren mht. minedriften. Den vokser i takt med elektrificeringen. Men vi skal også se økonomien som en balance mellem udvinding og genbrug. Den tunge elektronik i form af batterier bliver nem at genbruge i modsætning til den lette elektronik vi kender i dag (mobiltelefoner og anden forbrugerelektronik). Økonomien i genanvendelse bliver en bestemmende faktor i samspil med lovkrav. Fremtiden byder på mere genanvendelse og vedvarende energi og generelt mere klog brug af ressourcer. Her kan atomkraft sagtens komme i spil. Men de centraliserede løsninger som atomkraft får nok svært ved at matche de decentrale løsninger som VE står for.
På trods af klimadebat og COP-beslutninger er økonomien afgørende. Derfor står VE og genbrug stærkt. Dette ses jo også afspejlet i de private investeringer, som pensionskasser og ETF’er byder ind med.
Tak for at tage disse faktuelle nuanceringer vedr. genbrug med i tråden.
Minedriften skal vokse meget mere end fysisk muligt, hvis de grønne ambitioner skal indfries.
Din viden er åbenbart lidt begrænset, når du taler om “tunge” batterier. Selv et batteri på 300 MW består af de samme små celler, som man har i sin lommelygte og i en elbil. Der er bare mange flere af dem. Så genbrug af et 300 MW batteri er lige så kompliceret som genbrug af et bilbatteri.
Det er en udbredt misforståelse, at “VE” er decentralt. Hvis det virkeligt var det, hvorfor kræver det så forbindelseskabler på kryds og tværs mellem landene? Det er fordi sol og vind svigter samtidigt over store områder, og så prøver man – med vekslende held – at skaffe strøm langvejs fra. Derfor er et elsystem baseret på sol og vind i virkeligheden en gigantisk centraliseret forsyning.
Kernekraft virker ligesom kul- og gaskraftværker. De kan forsyne nærområdet 24/7 og her er der i langt højere grad tale om decentralisering. I gamle dage havde vi intet behov for udveksling af strøm over store afstande – det er kommet til som en konsekvens af indførelsen af sol og vind.
Det er et sørgeligt kapitel med pensionskasserne. De er blevet lokket ind i investeringerne af smarte aktører som CIP. Pensionskassernes egne beslutningstagere ved ingenting om energiforsyningen, men deres kunder kommer til at lære det på den hårde måde, når investeringerne slår fejl.
Jo, hvilken fremtid politikerne planlægger for os.
Halvdelen af verdens ressourcer skal bruges på våben, og den anden på litiumbatterier og vindmøllevinger som om 10 år bliver ubrugelige, og ikke kan genbruges, men kommer til at ligge i bunker i skoven, lige som de allerede gør flere steder, mens befolkningen kommer til at bo som fattige i jordhuler uden lys og varme, og leve af melorme og forurenet vand, imens politikerne sidder i deres privatfly på vej til Bruxelles og klapper hinanden på ryggen og prøver at overgå hinanden med klimaidioti.
Det er virkelig miljøvenlighed af første grad.
Medlemmerne af Den Store Klimasekt må da have de største skyklapper på der findes.
Hvilken storslået fremtid der venter…
Problemet med skrotning af vindmølle vinger er løst uanset flere personer i dette forum hævder det modsatte, prøv evt selv Google eller læs her verdens bedste nyhed:
https://www.inputmag.dk/nu-kan-vestas-genbruge-vindmoellevinger/
[Forkortet af red.]
Det lyder besnærende, men som gode miljøbekymrede folk bør I være kritiske over for ny teknologi, der kræver farlige og giftige kemikalier i enorme mængder.
Ét er, hvad der kan lade sig gøre i laboratoriet, noget andet er med 100 m lange vinger på fabriksgulvet. Så lad os se.
Hærdeplast er en fællesbetegnelse for plasttyper, der ikke kan smeltes efter formgivning og hærdning – ligesom et kogt æg ikke kan blive flydende igen. Plasttypen står dermed i kontrast til den anden hovedplasttype, termoplast, der netop karakteriseres ved at kunne smeltes og formes et utal af gange.
Det kunne godt lyde til det har kunne lade sig gøre, jeg henviste til et link fra Vestas, men de skriver dog ikke meget om selve processen, måske er det slet ikke sandt og kun muligt i lille skala under kraftigt kontrolleret forhold, eller måske kan det let skaleres op, umuligt at vide ud fra artiklen, men Vestas har et email-link man kal skrive til og stille spørgsmål.
Det ville være ret banebrydende og løse en masse problemer, hvis det kunne lade sig gøre.
Var nu bedre at linke til Vestas egen side. Meget mindre ubehagelig, og mere troværdigt!
https://www.vestas.com/en/media/company-news/2023/vestas-unveils-circularity-solution-to-end-landfill-for-c3710818
De skriver dog ikke så meget om det, hvad evt affaldsprodukter vil blive, kunne også være lidt nervøs for om disse kemikalier vil gøre epoxyen, man så vil genbruge, væsentlig svingende i styrke og kvalitet, da dette jo kunne betyde livsfare.
Det er dog et skridt i en rigtig retning, da det simpelthen er for tosset at grave flere tusinde tons gfrp ned hver år! Kender det lidt fra svæveflyvning når man reparerer fly, og det er noget giftigt skidt. !
Hej Martin
En hurtig google søgning viste at epoxy nedbrydes af eddikesyre og brintperoxid i en opløsning af dimethylformamid (DMF) ved 80-150 C. Herved kan fibrene isoleres og formentligt genanvendes. Hvad der så foreligger af nedbrydningsprodukter i DMF opløsningen var ikke oplyst, men kan vel næppe indeholde epoxider eller andre aktive funktioner, der kan indgå i en ny hærdeproces ?
Hvad Vestas og Siemens foretager sig er svært at finde ud, da der kun oplyses en eddikesyreopløsning og moderat temperatur. Det er da muligt at man kan genindvinde den nedbrudte resin til anvendelse i et eller andet. Så vidt jeg kan læse mig frem til skriver Vestas da heller ikke ret meget om hvordan den genindvundne resin tænkes anvendt.
Måske Søren ved mere. Han er god til at støve ting op.
Ja det er ret dystopisk hvis man lytter til, hvad eliten mener, vi skal bare acceptere.
Hvilket selvfølgelig ikke vil være aktuelt for dem selv jo.
Great reset
WEF – we own the science
WEF – own nothing and be happy ( projekt af Ida Auken)
Club of Rome – Committee of 300 – threat to nature is humanity itself !!? 😳
Yuval Harari – humans are hackable animals
Etc etc etc.