Isbjørne, Pingviner og andre dyr, Klimarealisme i medierne

Hvalernes kvaler

Denne gang handler det om et nyt forsøg på at klistre global opvarmning på et velkendt fænomen i naturen, så vi igen kan få dårlig samvittighed over vores forbrug af kul, olie og gas. Den slags virker bedst, når der er tale om store ikoniske dyr som hvaler. Og det er der netop her.

Gråhvalen lever i Stillehavet og har et interessant livsmønster. Om sommeren søger dyrene op i Arktis i Beringshavet, og nogle søger endda endnu længere mod nord til Tjukterhavet, se fig. 1. Gråhvalen har specialiseret sig i at æde bunddyr, så hvalerne støvsuger enorme områder af havbunden for de dér levende smådyr (primært rejelignende væsener). Når sommeren går på hæld, svømmer hvalerne sydpå, ned i området ud for Californiens og Mexicos kyster. Her parrer de sig og får unger, men de indtager ingen føde.

Fig. 1: Gråhvalernes fødeområder om sommeren (røde ovaler)

De omkring 4 måneder oppe i de arktiske farvande er derfor afgørende for dyrenes overlevelse. 

I de seneste 6-7 år er bestanden af hvalerne faldet betydeligt, faktisk næsten halveret. Det er jo en dårlig nyhed, som ingen klima-alarmist kan lade gå til spilde, og der er da også for nyligt blevet udsendt en videnskabelig artikel, Stewart et al., der klart sammenkæder dødsfaldene med den globale opvarmning.

Det er selvfølgeligt den vigende havis, der får skylden, men hvaler er jo ikke afhængige – som isbjørne – af at kunne gå rundt på isen og fange sæler. Så hvad er problemet?

Det er således, at på undersiden af tynd is danner der sig et lag alger. Hvis isen er for tyk, er der for lidt lys til algerne – der jo er en slags planter, der bruger sollys til at producere biomasse. Men hvis der slet ikke er noget is, bliver algerne jo ikke dannet.

Pointen ifølge Stewart et al. er nu, at de alger synker til bunds og her udgør de hovedkilden til ernæring af de små bundlevende dyr, der derefter støvsuges op af hvalerne. Så ingen is, ingen mad til hvalerne, og vi kan sætte et flueben ved endnu en effekt af de onde menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

Men sådan hænger det nu ikke sammen. Andre mere ædruelige forskere har påpeget, at algevæksten under isen kun udgør få  procent af den samlede vækst. Langt størstedelen af algerne opstår i det frie vand, hvorfra de synker til bunds, når tiden kommer. Så jo mere frit vand, der er, desto større er tilvæksten af alger. Effekten heraf kan ses hele vejen op igennem fødekæden, flere smådyr, flere fisk, flere sæler og sågar flere isbjørne. Og flere gråhvaler, der kan støvsuge sig frem til solide måltider ved tagselv-bordene på havbunden. Alt i alt har nedgangen i havisens udbredelse været meget positiv for dyrelivet.

Hvorfor er bestanden af gråhvaler så faldet så drastisk? Her løber vi ind i et andet velkendt biologisk fænomen. Enhver tro på, at naturen er i balance (eller endnu finere: ”Økologisk balance”), er udtryk for en fundamental fejlopfattelse. Hver art af organismer søger altid at udbrede sig mest muligt, uanset hvad det måtte have af konsekvenser for andre arter. Alle dyrearter får mange flere unger, end der skal til for at opretholde bestanden, og derfor har de potentialet til at vokse til astronomiske antal. Hvis nu vores gråhvaler har fået rigeligt med føde om sommeren, kan de få flere unger om vinteren, så næste år kommer der endnu flere hvaler til det Arktiske Hav. Den udvikling kan ikke fortsætte i al evighed, der indtræffer et punkt, hvor hvalerne er i stand til at rydde havbunden for føde. Derefter får de ikke næring nok, og så stiger antallet af dødsfald. Det er den cyklus, som man på engelsk kalder boom and bust, og den er kendt fra en lang række dyrearter, ofte i samspil mellem rovdyr og deres planteædende bytte. 

Fig. 2: Udviklingen i bestanden af gråhvaler 1994-2023. Søjlerne for neden angiver antallet af kalve født pr. år.

Og i tiden frem til 2016 boomede bestanden af gråhvaler netop, som det fremgår af fig. 2. Den udvikling var ikke holdbar, og i årene efter begyndte den store justering af antallet. Det er helt naturligt og har intet med klimaforandringer at gøre. Man ser i øvrigt, at der var et tilsvarende forløb omkring år 1999. Længere tilbage i tiden, 1987-89 var der endnu en top i kurven over antallet af hvaler.

Man kan selvfølgeligt sige, at reduktionen i den arktiske havis har haft en indflydelse på bestanden af gråhvaler, men den er jo positiv, mere fotosyntese, mere mad og flere hvaler. Men positive nyheder kan man ikke lide i klimabranchen.

Del på de sociale medier

One Comment

  1. Niels Jørgen Skjoldborg

    Nej, positive nyheder ødelægger alt for klimaalarmisterne. Men så kommer jeg altid til det næste spørgsmål vedr. klimahysteriet, findes der da ingen politikere inde på Christiansborg, der bare har en lille smule omløb i hovedet og kan se lidt længere ud over sin egen “vælgernæse”? For, for en politiker handler det hele alene om vælgerstemmer, og så skide være med om der er fornuft i tingene, bare der er stemmer i det! Og skide være med om det hele koster de danske skatteydere uhyrlige summer til ingen verdens nytte overhovedet! Se dog at vågne op I tumper derinde på Christiansborg før I fattiggør hele landet med jeres fuldstændig utopiske ideer om at “redde verdens-klimaet”. Det kan ikke lade sig gøre at ændre på jordens klima – indse det dog for pokker!! Jordens klimatiske ændringer har foregået siden jordens tilblivelse og vil fortsætte i al fremtid indtil kloden evt. bliver ramt af en kæmpe asteroide eller lignende fænomener.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*