Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Solcelle-drømme

Under titlen ”Fremdriften i overgangen til soldreven energi” har en Nijsse og hans venner skrevet en lang videnskabelig artikel i Nature Communications. Artiklen vil vi i det følgende kalde Nijsse et al. Hovedkonklusionen er den bemærkelsesværdige, at der allerede nu sker så hurtigt en udvikling i opsætningen af solcelleparker, at den er ustoppelig og uvægerligt vil ende med, at solceller bliver den dominerende globale energikilde. Det var jo nok værd at kigge lidt nærmere på.

I artiklens sammendrag kan man læse følgende:

Her bruger vi modeller af data-drevne tekniske og økonomiske fremskrivninger til at få afklaret, hvilke CO2-fri energikilder, der kunne blive globalt dominerende, Vi finder, at baseret på den udvikling som allerede eksisterende politiske tiltag er udtryk for, har vi måske allerede passeret et globalt tipping point (væltepunkt), hvor solenergien kommer til at dominere de globale elmarkeder, uden at der er brug for yderligere klimapolitik.

Vi styrer således lige mod et helvede belagt med solpaneler. 

Nijsse et al. påpeger, at prisen på solcellepaneler faldt med 15% hvert år i tidsrummet 2010-2020, det giver en såkaldt teknologisk ”læringskurve” på 20% pr. år. Samtidigt er den installerede kapacitet steget med 25% pr. år, helt sikkert delvist en følge af disse prisfald. Landvind har også haft en positiv udvikling, hvorefter man kan læse:

Hvis dette tempo i udviklingen af de to kilder kan opretholdes, ser solceller og vindmøller ud til uigenkaldeligt at blive den dominerende el-teknologi inden for 1-2 årtier, da deres pris og vækst langt vil undergrave alle alternativerne.  

Her ser man behændigt bort fra, at det drastiske fald i priserne på solceller hænger sammen med, at hele den europæiske og amerikanske produktion er lukket ned og alle leverancerne er overtaget af Kina, med massiv statsstøtte, tvangsudskreven arbejdskraft og billig elektricitet fra kulfyrede kraftværker. Den dag kineserne ikke mere synes, at vi skal have vores solceller så billigt, kan de bare sætte prisen op, da de har monopol på mange af de vigtigste komponenter. Endvidere må man huske, at alle teknologier når et punkt, hvor de bliver ”modne” og herefter er der ikke så mange nyskabelser, der yderligere kunne tænkes at sænke priserne. Det er jo i høj grad tilfældet for vindmøllernes vedkommende og formentligt ligeledes for solcellerne.

Nijsse et al. har selvfølgeligt baseret deres arbejde på computere, en ”data-dreven energi-teknologi-økonomi”-model, der bruges til forudsigelser frem til 2060 og med særlig vægt på at finde ovennævnte væltepunkt mht. solenergien. Fig. 1 viser modellens resultater for elforsyningen fordelt på kilderne. Her er solcellerne helt klart de store vindere pga. de meget lave priser, der er lagt ind i modellen.

Fig. 1: Udviklingen i energikilder til fremtidens elforsyning. Sol, det lyserøde felt, er den store vinder.

Tilsyneladende opererer man med noget batteri-backup til solcellerne, de skal dog kun dække fluktuationerne mellem dag og nat og ikke sæsonudsving. Man regner med ”læringskurver” for batterierne, der følger dem for solcellerne, så inden for få år vil prisen på batterierne falde drastisk. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på. Til lagring fra årstid til årstid kan man ikke bruge batterier, og her regner forfatterne med at bruge brint – der også vil blive meget billigere i fremtiden. Fig. 2 viser den forudsete udvikling i udjævnede omkostninger til energien, de såkaldte LCOE.

Fig. 2: Udjævnede omkostninger til hhv. gas, kul, landvind og sol for forskellige regioner i Verden, 2020-2050, i US$/MWh – som antager af Nijsse et al.

Forfatterne nævner her, at deres resultater klart viser, at både IEA og IPCC snarest muligt bør revidere deres fremskrivninger for energiforsyningen og tildele solcellerne en langt større rolle. Det er jeg ikke sikker på ville være nogen særligt god idé.

Nu omtaler artiklen de fire forhindringer, der ligger i vejen for de store visioner her. Hvis ikke de forhindringer bliver ryddet af vejen, kan det forsinke tidspunktet, hvor vi passerer det ønskede væltepunkt.

1. barriere: Stabilitet af elnettet

Her nævner man faktisk muligheden for de længerevarende perioder uden sol og vind, det tyskerne kalder Dunkelflauten. Det problem overkommer artiklen på følgende måde:

Fra de geografiske begrænsninger er det muligt at udregne den optimale kombination af sol og vind, hvilken gør overensstemmelsen mellem produktion og forbrug størst mulig. Den typisk optimale andel af solceller, når der er 12 timers batteri-backup til rådighed, ligger mellem 10 og 70% afhængigt af geografien. Hvor der er mindre lager til rådighed, ændrer den optimale kombination sig i retning af mere vind.

Men hvad så med vindstille vinterdage i Danmark eller Tyskland, hvor vi i forvejen kun får ganske lidt ud af solcellerne, så 12 timers batterier er helt utilstrækkelige? Nijsse et al. svinger her med tryllestaven og vi får den sædvanlige besværgelse:

Vi kan overkomme variationerne i solenergien med en kombination af støtte til vindenergien og andre CO2-neutrale kilder, såvel som forbedret lagring, geografisk samarbejde og fleksibelt forbrug.

Det er fantastisk at se, hvordan flere og flere bare griber til disse løsninger uden nærmere analyse. Det gælder IPCC, IEA og herhjemme både Klimarådet og Energistyrelsen. Reelt dækker det vel over, at man ikke rigtigt har noget svar på problematikken omkring Dunkelflauten (eller bare almen ustabilitet) og derfor lader som ingenting.

Nijsse et al. gør ligefrem en dyd ud af, at de ikke har forsøgt at opspore ”ekstreme” vejr-år, hvad de faktisk har brugt af meteorologiske data er uklart. Her kan man godt sammenligne med forskerne fra The Royal Society, der var helt anderledes ærlige lige på dette punkt.

Til gengæld har Nijsse et al. et forslag, der bør kunne hjælpe på problemet. Alle lageromkostningerne skal bare læsses over på forbrugerne. Det vil fremme udbygningen med solceller, at ejerne ikke selv skal betale alle følgeomkostningerne. Det er præcist, hvad vi har set med solceller her i Danmark i 2023. Udbygningen gik totalt i stå, så snart Energinet begyndte at forlange penge for tilslutningerne. Endnu værre ville det blive, hvis regningen for batteri-backup også kom på bordet!

2. barriere: Økonomien

Der skal nogle penge op af lommerne til det her, fig. 3 viser de forventede omkostninger i de kommende år for udvalgte områder på Jorden.

Fig. 3: De nødvendige investeringer globalt og i udvalgte regioner i grøn omstilling år for år. Tv. i procent af bruttonationalproduktet, th. i forhold til investeringerne i 2019.
3. barriere: Adgang til råmaterialer

Her fremlægger artiklen nogle tal, der siger at hverken for litium, kobber, kobolt eller de sjældne jordarter, vil netto-nul-omstillingen kræve mere, end vi har til rådighed. Og skulle vi gå hen og mangle noget, kan det let fremskaffes, f.eks. ved genbrug af kasserede paneler. Det er jo lidt besynderligt, fordi næsten alle andre fremskrivninger af mineralforbruget peger på, at vi løber ind i alvorlige mangelsituationer.

4. barriere: Modstand fra eksisterende strukturer

Det er selvfølgeligt de onde olieselskaber, der kunne tænkes at gøre modstand, men det kan jo håndteres. Der kan også blive uro i forbindelse med de enorme arealer, der skal dækkes af solceller i nærheden af de større byer. Her kan det evt. komme på tale at udsætte flydende solceller på havet ud for byerne. Dette er dog næppe nogen specielt billig løsning, læringskurve eller ej, men det kommer man ikke ind på.

– – – – – –

Tilsyneladende fokuserer rapporten kun på elforsyningen og ikke på hele energiproduktionen. Det er dog lidt uklart, men man savner da nogle tanker om f.eks., hvordan de flydende brændstoffer skal erstattes til bl.a. transport. Men i det hele tiden mangler der mange tanker, før artiklen her bare er det mindste troværdig.

Man må endnu en gang konstatere, at forskning, der består i opstilling af computermodeller med myriader af selvvalgte forudsætninger – det er bare ikke forskning, og ingen bliver klogere.

Nijsse’s drømme-fremtid?
Del på de sociale medier

10 Comments

  1. Solcelledrømmen må have irriteret vejrguderne.

    Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget, hvor den før så utilregnelige produktion, nu er blevet stabil.

    Mon Brian Vad Mathiesen fra AAU, i sit kreative regneark, har husket at medregne udgiften til et beskyttende halvtag for de danske solcelle ørkener?

    https://www.instagram.com/reel/C0C2xwgM8PN/

  2. I Sverige er de (på nogle områder) klogere end os danskere, og de er også bedre til at spille fodbold.

    Alle solcelle-drømme er lagt i graven, hvilket alle os der nyder den smukke Svenske natur i dens naturlige og ægte grønne farver, og ikke i grøn-kirke grønt, er dem dybt taknemmelig for.

    “The Swedish government unveils a roadmap which envisages the construction of new nuclear generating capacity equivalent to at least two large-scale reactors by 2035, with up to ten new large-scale reactors coming online by 2045.”

    “With regards to energy, the agreement said the energy policy goal is “changed from 100% renewable to 100% fossil-free”

    https://world-nuclear-news.org/Articles/Roadmap-launched-for-expansion-of-nuclear-energy-i

  3. Fra folketingets ærværdige sider, kan man hente denne pressemeddelelse, hvor Ebberød Bank omtales.

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/66/2780901.pdf

    I Ebberød bank tilbød man en indlånsrente på 8% og en udlånsrente på 4% … de samme betingelser har vores moderne version af Ebberød bank (staten) jo givet vores VE-mafia, hvor denne ikke bare får en billig rente, nej de får direkte og indirekte statstilskud, for tilgengæld at sælge utilregnelig EL af laveste kvalitet til folket på EL-børsen, hvor marginalprissystemet sikrer en profit der godt kan overstige 1000% … det kan man da kalde Ebberød bank.

    En pressemeddelelse der på bedste vis illustrerer niveauet i den grønne kirke.

    Man mener også det er “overflødigt” at Folketinget oplyses om alternativerne til den grønne kirkes, for alt det grønne og vores økonomi, så ødelæggende solcelle-drømme. Hvor den grønneste af alle grønne teknologier, den grønne kernekraft, betegnes som en “distraktion” … Ja der kan man bare se.

    “Ebberød Bank kommer til Christiansborg”

    “Torsdag d. 16. november er der høring om atomkraft på Christiansborg. Høringen er overflødig og udgør endnu en distraktion fra den grønne omstilling, der går for langsomt både i Danmark og EU.”

  4. Mht. solcelle-drømme, blev der idag i Folketinget talt om et for det grønne, langt grønnere alternativ.

    Den grønne kernekraft der både er grøn i henhold til den grønne kirkes CO2-definition, men langt vigtigere, er ægte grøn, fordi den ikke ødelægger det ægte grønne, som VE og VE-backup gør det.

    https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20231/kef/tv.9054.aspx?as=1

    • Har kigget høringen igennem, hvor kernekraft ikke i nyere tid er blevet taget så seriøst, som nu.

      Måske der er håb, for noget ser ud til at have flyttet sig, bare en lille smule, inde på borgen.

      Høringen varer i godt 3 timer, hvor det mest interessante findes i starten, og hvor man kan spare både tid og adrenalin, hvis man undlader at se Brian Vad Mathiesens, bidrag….vil jeg gætte på 😉

      Alt i alt vil jeg anbefale alle med interesse for sagen, at se de afsnit der har ens interesse, hvor taletiden var mellem 5 og 10 minutter til hver foredragsholder.

  5. Og her en video om emnet, der går lige til benet … del den vidt og bredt.

    Måske vi undervurderer “the climate change industry”.

    Ja, der er selvfølgelig en kæmpe industri, der alene ønsker at folk skal melde sig ind i den grønne kirke, så de kan sælge noget mere af deres VE-skrammel … follow the money.

    En industri, der lige nu skulle være på 1,5 billioner dollars årligt, i henhold til denne video, hvor jeg dog ikke umiddelbart har kunnet finde en kildehenvisning.
    Under alle omstændigheder er det en stor industri, med tilhørende store særinteresser, uanset hvad omsætningen måtte være.

    https://www.facebook.com/nancy.osmanagic/videos/4335420346682583/?locale=da_DK

  6. Realiteterne er, at det ikke så meget er befolkningerne i EU, der ønsker sol-ørken og vind-helvede, men mest magteliten.

    Man kan således med rette stille spørgsmålet, om ministerierne tjener befolkningen, eller om det forholder sig omvendt.

    “Never before has the Belgian population been so supportive of nuclear energy with 85% wanting to keep it in the electricity mix and 86% preferring to see the operational lifetimes of existing reactors extended, as long as this is safe, according to a poll.”

    “According to the poll, 87% want Belgium to invest in the development and construction of small modular reactors.”

    https://www.nucnet.org/news/support-for-nuclear-energy-higher-than-ever-poll-suggests-11-4-2023

    Ja selv i Danmark er der et stort flertal blandt befolkningen, der ønsker at kigge nærmere på kernekraft, mens regeringen samtidig kører deres helt eget løb, hvor kernekraft bekæmpes i ind- og udland.

    “I alt bakker 55 procent op om at undersøge atomkraft i Danmark, mens 26 procent siger nej, og 19 procent svarer ved ikke.”

    https://www.altinget.dk/artikel/ny-maaling-mere-end-hver-anden-vaelger-er-aaben-for-atomkraft-i-danmark

    Også i Tyskland var 2/3 imod nedlukningen af tysk kernekraft …. men som den grønne kirke siger “staten ved bedst”.

    “Two thirds of Germans against shutting down last nuclear power plants at this point”

    https://www.cleanenergywire.org/news/two-thirds-germans-against-shutting-down-last-nuclear-power-plants-point-survey

    Imorgen kommer der så en ny høring om kernekraft i det danske folketing, hvor det af programmet fremgår at grøn-kirke-ypperstepræsten, Brian Vad Mathiesen fra AAU, er blevet tildelt det sidste ord.

    Mon ikke vi så allerede ved hvordan det kommer til at gå … staten og den grønne kirke ved jo bedst.

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/KEF/bilag/61/2781179.pdf

    Iøvrigt lidt besynderligt, at man i Danmark fra centralt planøkonomisk hold skal have politiske debatter om, hvad der bedst og billigst? Og hvor det er en gratis omgang for den grønne kirke, mht. prisen alt det grønne betaler for invasiv VE-industri.

    Når kernekraften på forhånd er lukket ude fra det gode selskab, er det jo lidt svært at påstå kernekraft er for dyrt.

    Venstre har da også indrømmet at:

    “Mandatet blev dog vedtaget med Venstres støtte, efter partiet fik medtaget bemærkninger om, at formålet med Danmarks forhandlinger særligt var at støtte de danske styrkepositioner indenfor vind- og solenergi.”

    https://www.energy-supply.dk/article/view/1053534/dansk_modstand_mod_europaeisk_atomkraft_spalter_regeringen

  7. Greta Jo Larsen

    Kære Poul
    Vil du ikk’ sende dit indlæg til Politiken?

  8. Godt nok risikerer søndagsskovturen at blive lidt af en solcelle-ørkenvandring, men vi må ikke glemme at solpanelerne vil yde mindst lige så megen svalende skygge som en grøn bøgeskov, hvor man tilmed slippe for irriterende fuglekvidren og forstyrrende dyreliv.

    Ligeledes har den grønne kirke informeret, at biodiversiteten vil myldre frem overalt hvor disse tungmetalplader opsættes, hvor der nok menes at det vil myldre frem med insekter, der dog, som et enkelt lille minus, nok må beregne lidt transporttid frem til nærmeste skovsø, skulle tørsten melde sig…så lad os håbe der ikke bliver alt for megen modvind, for de kære små.

    Derudover vil en solcelle-ørken bidrage med en lastfaktor på langt under 20% af den installerede effekt den grønne kirke reklamerer med, ja med en nytte-lastfaktor der måske ikke på vore breddegrader sniger sig over 10%.

    Endnu et plus i AAU´s regneark, vil være de tilhørende gigantiske EL-besparelser i det danske erhvervsliv, når der ganske enkelt ikke er EL til rådighed hver nat, hver vinter og når fremtidens tykke sorte skyer, trækker op…hvordan er det man siger…simple is beautiful, og mange fluer med et smæk.

    Lad os sende de varmeste tanker til de kinesiske børne-, slave-, tvangs- og minearbejdere, for deres lidelser til gavn for et grønnere Danmark.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*