En gruppe forskere har påtaget sig opgaven med at give en status over Jordens tilstand, primært set i lyset af klimakrisen. Der er ikke tale om uvildig forskning eller søgning efter ny erkendelse, tværtimod bliver vi mødt med rendyrket propaganda for klimasagen. Her er indledningen:
Livet på Jorden er under belejring. Vi er nu i ukendt farvand. I flere årtier har videnskabsfolk konstant advaret mod en fremtid præget af ekstreme klimaforhold pga. stigende globale temperaturer fremkaldt af fortsatte menneskelige aktiviteter, der udleder skadelige drivhusgasser til atmosfæren. Desværre er der ikke mere tid. Vi ser udmøntningen af disse forudsigelser i form af, at en alarmerende stribe af klimarekorder uden fortilfælde bliver slået, med skræmmende scener af menneskelige lidelser der udspiller sig. Vi er på vej ud i ukendt område i forbindelse med vores klimakrise, en situation som ingen nogensinde har været vidne til på første hånd i menneskehedens historie.
Strengt taget behøver man ikke at fortsætte læsningen, fordi vi allerede her har forladt realiteternes verden. Ja, vi har haft storme, oversvømmelser, hedebølger og tørke, men ikke mere end vi har stort set hvert år, og de allermest alvorlige vejrhændelser, vi kender til, ligger langt tilbage i historien. Den voldsomste orkan på USA’s østkyst var således i året 1900 (Galveston, Texas).
Går vi længere tilbage, har menneskeheden jo faktisk også oplevet den seneste istid, hvor Nordeuropa var dækket af 2-3 km is. Men det lader vi ligge.
Baggrunden for artiklen her er en erklæring om en ”Klima-nødsituation”, der blev erklæret i 2020 og er blevet underskrevet af 15.000 forskere. Nu følger artiklens forfattere op, og fortæller os, at det er deres pligt at advare Verden om de tilstundende katastrofer. Det vil de gøre hvert år fra nu af, i et forsøg på at råbe politikerne og andre beslutningstagere op. Bl.a. henleder de opmærksomheden på, at der gøres alt for lidt for klimaet – den grønne omstilling går alt for langsomt.
Der lægges ud med alle skræmmebillederne af hvordan, det har været rekordvarmt i år både på land og i havet, og hvordan der er mindre havis end – i hvert fald de sidste 30-40 år, hvor vi kender noget til det, se fig. 1. Vi får også noget om det brændte areal i Canada, som dog ellers må siges at være en mindre detalje.
Derefter kommer den første genganger fra de foregående år, alle de skræmmende statistikker, som vist på fig. 2. Her er Jordens befolkning, antallet af drøvtyggere, udledninger af drivhusgasser og andet godt. Mange af graferne ville man vel betragte som noget positivt, da de dokumenterer den økonomiske udvikling.
Fig. 3 viser så hele udviklingen relateret til klimaet, og her er skalaerne på graferne indrettet, så det ser mest muligt skræmmende ud. Stigningen i havets energiindhold er således en næsten lodret kurve, men igen er der tale om en ændring, og denne ændring udgør kun en helt forsvindende brøkdel af havets samlede energiindhold. Havet forsures voldsomt, hvis vi skal se på kurven over pH, men reelt er der tale om en så lille ændring (fra 8,11 til 8,07), at det er tvivlsomt om den overhovedet kan måles. Stigningen i havniveauet fylder også hele papiret, men reelt er der tale om under 10 cm på 30 år, eller 3 mm om året – hvilket i øvrigt nok er i overkanten af realiteterne.
Men alle disse grafer skal ikke lære os noget, de skal skræmme os fra vid og sans. Man holder sig ikke tilbage fra regulært fusk, f.eks. vedrørende de globale brændte arealer af skov, her er der kun tal fra år 2000 og frem, hvorved man ikke kan se at der i tidligere tider brændte langt større arealer.
Derefter gennemgår artiklen nogle af de alarmerende emner i korte afsnit. Om drivhusgasudledningerne hører vi således, at CO2-indholdet nu er oppe omkring 420 ppm, hvor den ”planetære grænse” er defineret til at være 350 ppm. Uha, det lyder farligt, men grænsen er defineret af en forsker fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung (PIK), så den må være god nok.
Om Grønlands indlandsis erfarer vi, at den er ”rekordlav”. Ja, den er faldet en smule de seneste 30 år, men hvad den var før, f.eks. i 1960, ved vi jo slet ikke, og temperaturen i Arktis er jo kendt for at bølge. Vi hører også om den stigende havtemperatur og korallerne, der bleges og dør, sidstnævnte med en reference fra 2009. Det er måske lidt sjusk ikke at opsøge nyere data, men i denne artikel er ærindet så vigtigt, at den slags detaljer åbenbart er ligegyldige.
Derefter et afsnit om de menneskelige lidelser som følge af klimaforandringerne, her illustreret af 6 fotos, primært fra oversvømmelser. Fig. 4 viser fire af disse fotos. De er ledsaget af en gennemgang af de seneste 12 måneders storme, oversvømmelser, naturbrande osv., hvor der hver gang er anført at klimaforandringerne ”måske” har haft en indflydelse. Netop, kun måske – eller snarere slet ikke nogen forbindelse.
Til sidst kommer forskernes anbefalinger, hvor vi må stoppe den økonomiske vækst:
Vi må derfor ændre vores økonomi til et system, der understøtter en opfyldelse af alle menneskers grundlæggende behov i stedet for overdrevent forbrug hos de velhavende.
Det system har allerede et navn: Socialisme, som man har forsøgt sig med rundt omkring i Verden, som regel med meget dårlige resultater.
Det tales der imidlertid varmt for i artiklens konklusion, hvor man da også lige får nævnt, at vi hellere ved samme lejlighed må se at få reduceret Verdens befolkning. Velbekomme!
Men skræmmende, at et velanskrevet videnskabeligt tidsskrift som BioScience vil offentliggøre sådan en omgang uvidenskabelig politisk propaganda.
Danish
“Ren sludren uden substans af nogen art”
Ja, som 95% af den offentlige debat, aftenshow-ammestuesnak, og Clements tabloid-shows, hvor man i al hast skøjter hen over det ene emne efter det andet, hvor politikere også der, bruger 95% af tiden på politisk spin, og hvor Clement ikke evner (eller måske ikke ønsker) at fastholde og gå i dybden med de ofte så vigtige detaljer, der gør hele forskellen.
Han skulle jo bide sig fast i struben, som en lille hidsig terrier, hver gang der snakkes udenom en sag med lidt kød på noget, og så gå helt ind til benet, et emne ad gangen. Noget han lader som om han gør, men som han ikke gør.
Hellere bruge al tiden på et emne, så man kan komme i dybden og blive klogere, end helt fordummende, at skøjte henover 20 emner, hvor man ikke ønsker at at kradse alt for dybt i den polerede overflade.
Her må man ikke glemme at Clement også er på finansloven…follow the money.
En stor gang fordummende sludder for en sladder krydret med masser af spin, hvor den ene forslidte vinylplade efter den anden, ofte med mange hak i pladen hvor pickuppen kan sidde fast, afspilles igen og igen og igen og igen, som vi desværre også oplever det på det seneste, er sket på disse sider.
Den grønne kirke´s diciple kan godt finde ud af at afspille en af de mange forslidte plader fra det støvede arkiv, også her. Men at læse andet end den grønne kirkens udgivelser, herunder at sætte sig ind i hvordan tingene reelt hænger sammen ude i den virkelige verden, er noget deres tro forbyder dem.
Dermed bidrager disse grønne diciple ikke med noget nyt, hvorved deres messen bliver ligeså søvndyssende som en søndag eftermiddag på kirkebænken, hvor man kun vækkes af sin salige søvn, hver gang man med et spark over skinnebenet, bliver mindet om at det er tid til at rejse sig op.
https://atlasmag.dk/samfund/indland/frygtsamfundet
Ja, de sidste 10 år har vi jo bevæget os væk fra tillidssamfundet, og i retning af frygtsamfundet.
Politikere skal passe på med at lege for meget med ilden, en ild vore enfoldige politikere ikke forstår dybere, end at den er det mest effektive værktøj i kassen.
Et farligt politisk værktøj der oftere og oftere benyttes, hvor tingene hurtigt kommer ud af proportioner som vi ser det lige nu, og hvor prisen det grønne og det vi som samfund betaler når dette værktøj benyttes, også hurtigt kan komme ud af proportioner med det, de få i vores vindmølle mafia, vinder.
“I Frank Furedis bog, The politics of fear – beyond left and right, handler det netop om frygten som et politisk værktøj, der ikke nødvendigvis kender nogen højre/venstreskala. Det er ikke noget nyt perspektiv, men det er værd at notere sig den politiske konsensus, hvor også SF og Enhedslisten i løbet af ugen har talt om retspolitiske stramninger eller yderligere beføjelser til eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste.”
“Frygt er i udgangspunktet en overlevelsesmekanisme,« fortæller lektor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, Klaus Rasborg , der forsker i mediernes rolle, i det han betegner risiko- og frygtsamfundet. Han behandler begrebet frygt både i sin konkrete og abstrakte forstand. .
»Overlevelsesmekanismen handler om af afværge, hvis du bliver udsat for en reel trussel i dine omgivelser. Frygten er altså rationel – da det er dén, der enten får mig til at undvige faren eller til at tage kampen op«, siger Klaus Rasborg om den konkrete frygt, et menneske kan møde. Altså fysisk. Han henviser til psykoanalysens fader Freud, der definerede det som ”realangsten”. Frygtsamfundet er imidlertid af en anden natur. En afledet effekt.
»Frygtsamfundet er derimod, når frygten går ud proportioner. Den bliver til det, man kan kalde en frit svævende angst, hvor frygten mister sin forankring i den reelle ydre trussel og bliver til en – i vis udstrækning – indbildt trussel. Det bliver en kronisk tilstand, som gennemstrømmer samfundet.«
Og lige der får vore kyniske politikere, den enfoldige del af befolkningen, i deres hule hånd.
Det er på det tidspunkt at folket begynder at forfatte slagsange, at råbe i kor og med glæde betale deres grønne kirkeskat.
Det er på det tidspunkt sårbare dele af ungdommen og sårbare grønne diciple, udvikler klimaangst.
Det er på det tidspunkt at “Det kan i sidste ende udfordre vores hævdvundne frihed”
Det er på det tidspunkt at enfoldige medborgere siger, at staten og flertallet altid har ret.
Paul, det er et interessant indlæg, og jeg er vist ganske enig. Jeg kom til at høre noget af Clement Kjersgaards søndagsprogram “akkurat”. Her diskuterede de klima uden på noget tidspunkt at komme med fakta. Ikke et eneste tal blev nævnt. Men masser af bekymring om ingenting. Ren sludren uden substans af nogen art. Jeg tvivler på, at nogen af deltagerne ville kunne svare korrekt på et spørgsmål, som: Hvor mange procent CO2 indeholder atmosfæren? Ikke engang Clement Kjersgaard syntes at have sat sig ind i noget som helst. Det er åbenbart sådan, vore politikere “diskuterer”. Stor ståhej for ingenting. Hvis vore politikere intet ved, bør de ikke tage dyre beslutninger om noget som helst. Hvis vore politikere helt bevidst benytter sig af frygten, er de decideret onde.