Regeringen er nu endeligt fremkommet med sit udspil til, hvordan vi får gang i udbygningen med flere solceller og flere vindmøller på land. Især vedr. sidstnævnte er udbygningen ellers gået helt i stå, fordi projekterne konstant løber ind i berettiget lokal modstand. Men det skal være slut nu.
Regeringen slår fast, at vi har brug for energien, pga. krigen i Ukraine og klimaforandringerne. Sol og landvindmøller skal i 2030 levere 50 terawatt-timer mod ca. 12 i dag. (Regeringen overser her behændigt, at energi fra sol og vind ikke kan stå alene, pga. de ustabile og upålidelige leverancer fra solcellerne og vindmøllerne. Det eneste resultat af den påtænkte voldsomme udbygning vil være en endnu mere skævvredet og sårbar energiforsyning.)
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) har nu udpeget 32 steder i Danmark, der skal lægge arealer til de nye såkaldte energiparker, se fig. 1. En energipark vil typisk bestå af mindst 6 vindmøller, med en årlig produktion på minimum 100 gigawatt-timer. Historien melder ikke noget om størrelsen på møllerne, men man kan løseligt regne ud, at de bliver på omkring 6 MW hver, hvilket er væsentligt større, end de møller, vi har rundt omkring i landskabet i dag.
Der skal gøres noget ved alt det lokale fnadder omkring godkendelsen af de nye parker. Der vil være 4,5 mia. kr. til kompensation til nærmeste naboer, tidligere var beløbet 2 mia. Det skulle betyde at de uheldige kan se frem til en kompensation på 14.000 kr./år i stedet for som hidtil 9.000 kr. Det må jo siges stadigvæk at være meget beskedent, i betragtning af at husene vil være næsten usælgelige, og kreditforeningerne nægter at belåne dem.
Der er også noget, der kaldes ”grøn pulje”, hvor de ramte kommuner får kompensation af opstillerne af solcellerne og vindmøllerne. Her vil betalingen fremover være knap 200.000 kr. pr. opstillet MW, dvs. for f.eks. en 40 MW park vil betalingen blive ca. 8 mio. kr. Det er elkundernes penge, der forsvinder her – i alt 3,3 milliarder frem mod 2030. Grøn pulje skal bl.a. bruges af kommunerne til gode lokale initiativer ved etablering af projekterne, med det formål at få det hele til at glide lettere ned.
Om den bøvlede sagsgang ind til nu skriver KEFM:
For at energiparkerne kan blive til virkelighed, vil vi give mulighed for at opføre dem på steder, hvor det i dag er vanskeligt på grund af nationale særhensyn. Med respekt for væsentlig natur, landskab, kultur og forsvarsinteresser vil vi gøre det lettere for kommuner og virksomheder at finde egnede arealer til energiparker. Det kan øge tempoet i udbygningen af vedvarende energi på land og forbedre økonomien i projekterne, når flere vindmøller og solceller kan sættes op i sammenhæng.
Regeringen vil tilbyde kommunerne, at staten udpeger energiparker med en ny lov om energiparker – eventuelt i kombination med udformning af anlægslove for en del af projekterne, f.eks. de mest modne og største energiparker. Dette kan også sikre højere hastighed i udbygningen. Et større statsligt engagement kan være med til at øge tempoet, sikre at planlægningen gennemføres, fjerne barrierer og støtte kommunernes planlægning. Samtidig kan staten facilitere planlægning på tværs af kommuner, som ellers kan være vanskelig.
Vi vil lave én samlet myndighedsindgang for energiparkerne på natur- og miljøområdet, der kan lette processen for både kommunerne og opstillerne. For det er afgørende med tempo – også i sagsbehandlingen. Dette er anderledes end i dag, hvor de mange forskellige tilladelser ligger hos forskellige myndigheder, herunder især hos kommunerne. Derfor vil staten yde vejledning til kommunerne og eventuelt stå for myndighedsbehandlingen og koordinering mellem statslige myndigheders afgørelser.
Videre fabler ministeriet om, at man vil tillade, at der bygges direkte elledninger fra de nye parker til forbrugssteder, f.eks. produktionsvirksomheder – hvilket igen kunne være Power to X eller brint. Det skal sikre, at udviklingen kommer til at gå hurtigt nok, da vi har meget hastværk. Der står så ikke noget om, hvordan disse produktionsvirksomheder skal håndtere denne variable strømforsyning.
Udspillet skal omsættes til lov, og det forventes at ske i februar næste år. Derefter skal der afholdes udbudsrunder i 2024 og 2025, hvor hele udbygningen gerne skulle falde på plads.
Og til sidst et lille stykke med fuld besætning af strygere:
Det er vigtigt, at vindmøller og solceller opføres i samspil med omgivelserne og med respekt for natur, miljø og kultur. Udover at opstillerne af vedvarende energi tænker biodiversitet ind i deres projekter, kan de ekstra midler fra grøn pulje også anvendes til initiativer, der styrker biodiversiteten. Klima og natur er ikke hinandens modsætninger, men kan sameksistere.
Det er interessant og tankevækkende at se, hvordan ingen mere spekulerer på, hvordan energisystemet med så meget sol og vind faktisk vil komme til at fungere. Der tales endda om den samtidige kraftige udbygning med havvind, ”energimotorveje” osv. De eneste potentielle store forbrugere af al den strøm er brint- og Power to X-producenter, men det er teknologi, der slet ikke er afprøvet i stor skala, og som teknisk ikke er eftervist som løsninger i den ønskede størrelsesorden. KEFM og regeringen har vist tabt jordforbindelsen, for at sige det mildt.
Danish
“Det er vigtigt, at vindmøller og solceller opføres i samspil med omgivelserne og med respekt for natur, miljø og kultur”
Jamen jamen jamen, der kan man bare se…der må jo så både være mindst 3 dimensioner, og så højt til loftet inde på borgen, at regeringens definition på “samspil med omgivelserne” også kan rumme 450 m høje vindmøller i vores UNESCO nationalparker.
Vindmøller der er 450m høje, kan ses meget langt væk før jordens krumning skærmer for dem.
Helt nøjagtigt i en radius af 91 km og en diameter på 182 km = godt 26.000 kvadratkilometer hvorfra den visuelle forurening fra en enkelt gigantmølle kan observeres, hvis opservatørens øjne befinder sig i en højde af 1,8 meter.
http://www.calculatoredge.com/electronics/lineofsight.htm
Nu ved jeg godt at vores ven Brian fra AAU, i et aftenshow og i et Clement show, har afspillet en af de mange propagandaplader med at vindmøller ikke fylder mere end hvad fundamentet fylder (i hans todimensionelle flade verden). Propagandaplader de grønne trolde så kopierer, og efterfølgende også afspilder her på disse sider.
Måske Brian og Co. lever i deres egen lille todimensionelle verden, hvor alle vi andre lever i en verden der har mindst 3 dimensioner, og hvor den fjerde dimension så kunne være tiden det tager for den helbredsskadelige lavfrekvente vindmøllestøj at nå mennesker og dyrs trommehinder.
Enhver der har fulgt lidt med i folkeskolens mindste klasser, kan hurtigt regne ud, at der kun skal ganske få af disse kæmpemøller til, før den visuelle forurening fylder mere end 100% Danmarks samlede areal.
Dertil kommer støjforureningen der fylder vores og dyrs øregange, røde advarselsblink 24/7, og al den skade på det grønne en rotor med en diameter på flere hundrede meter kan forvolde.
Man kan måske forsigtigt konkludere, at der her i landet er forskellige opfattelser af hvad ord som “vigtig, samspil, omgivelser, respekt, natur, miljø og kultur” igrunden betyder, hvor borgens spindoktorer så har et godt bud på en alternativ fortolkning.
“Derfor kan jeg kun opfordre andre til at gøre det samme som mig, nemlig at opsige Andel Energi som el-leverandør”
– god idé! Lur mig, om ikke også Andel – direkte eller indirekte – er involveret her:
https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article16497609.ece
Jeg kan kun bakke Ole Sauer Svendsen op mht. at Andel Energi fører en manipulerende kampagne vedr. vindmøller. Udover at den er smagløs, er den også fejlbehæftet. Derfor kan jeg kun opfordre andre til at gøre det samme som mig, nemlig at opsige Andel Energi som el-leverandør, hvilke for mit vedkommende skete medio august.
Jeg gjorde Andel Energi opmærksom på, at i Tyskland er der påviseligt sket et bekymrende fald i rovfuglebestanden grundet de mange vindmøller, og især i Slesvig-Holstein er musvåger og rød glente så ramt, at der er fare for at selve bestandene over tid vil kollapse. Hvordan reagerede Andel Energi på den information?
De henviste til en undersøgelse om at fugle er gode til at undgå vindmøller, en undersøgelse som Vattenfall stod for og som omhandlede Vejlerne nord for Limfjorden. Men når Andel Energi henviser til en sådan undersøgelse, så er det grov manipulation at bruge ordet “fugle”, for sagen er, at kun to fuglearter havde man kortlagt, nemlig kortnæbbede gæs og traner. Og deres adfærd har intet at gøre med rovfuglenes. For eksempelvis er rød glente jo ådselædende, og næppe overraskende søger den så føde i nærheden af vindmøller hvor der tit ligger en død fugl på jorden.
I Norge har man i øvrigt dokumenteret at store vindmøller er livsfarlige for havørne. I løbet af syv år (2005-12) krævede 68 vindmøller i Smöla Vindpark på vestkysten i Norge 49 døde havørne, der kolliderede med snurrende møllevinger.
“Det er interessant og tankevækkende at se, hvordan ingen mere spekulerer på, hvordan energisystemet med så meget sol og vind faktisk vil komme til at fungere”
– hvilket jo forudsætter, at investorerne er klar!
‘Vindenergi Danmark’ lyder iflg. DR noget forbeholdne vedr. planerne om større kompensation til naboerne.
Iflg. dagens udgave af DR P1 “Guld og grønne skove”:
https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove-3001293856000
må der desuden imødeses gevaldige problemer vedr. tilvejebringelse af de nødvendige (mængder af) råstoffer ifm. massiv ‘grøn omstilling’.
Flot og godt skrevet Søren Hansen. Dine pointer omkring dette udspil fra regeringen er 100% valide og understøttes af bl.a svenske eksperter. De svenske eksperter har været ude og sige, at med den plan kommer Danmark og Tyskland i fællesskab til destabilisere, elnettet med ustabilt elpriser til følge. De mennesker der tror på og støtter regeringens plan er enten købt og betalt af vind lobbyisterne, eller faldet for bl.a Andel Energi’s manipulerende kampagne. Denne plan medfører dette århundredes største miljøkatastrofe, som de kommende generationer skal rydde op efter…desværre.
Hvis man fra regeringens side var lidt mere ambitiøse, så skal de vælge at gå med Kernekraft, da det er den eneste ægte CO2 neutrale grønne løsning. Kernekraft giver stabil elforsyning og elpriser. Håber de besinder sig.
Citat: “Regeringen overser her behændigt, at energi fra sol og vind ikke kan stå alene, pga. de ustabile og upålidelige leverancer fra solcellerne og vindmøllerne. Det eneste resultat af den påtænkte voldsomme udbygning vil være en endnu mere skævvredet og sårbar energiforsyning.”
Svar: Sol og vind står ikke alene i dag og kommer ikke til det, men forholdet mellem kilderne (vand, vind, sol, biomasse, kul, gas, olie, atomkraft mf.) ændres løbende. Det har forsyningsselskaber, der lever af at sælge deres energi, indflydelse på. Vi har forsyningsmodeller og aftaler, der giver en stabil forsyning. Det nordeuropæiske samarbejde på området er stærkt og markedsbaseret.
[Forkortet af red.]
Med den her påtænkte udbygning af landvind og sol bliver forholdet mellem ustabil “vedvarende energi” og de øvrige kilder så skæv, at det ikke mere vil fungere. Når sol og vind producerer for lidt, har vi ikke nok fra de øvrige kilder til at opveje dem, og når de producerer for meget, er der ingen, der kan bruge den sidste del af energien. Al erfaring fra udlandet viser, at sol og vind til nød kan stå for op i mod 60% af forsyningen, men derover kan det ikke bringes til at virke.
De påstande (ikke fungere … ikke virke osv.) lader vi stå. Jeg synes det er modigt at udtale sig så kategorisk. Gad vide om der bliver en hat at æde om 4-5 år og nogle overdrivelser at revidere?
[Forkortet af red.]
Meningen med galskaben er jo, at biomasse, kul og olie skal udfases og anvendelse af atomkraft er udelukket. Tilbage bliver så kun vand, vind og sol. De kaldes vedvarende energi (VE); men er i virkeligheden temporære. Desuden kan små decentrale enheder som vindmøller og solceller ikke opretholde et ledningsnet med en fast spænding og oscillation på 50 pr. sekund, som er nødvendig for en stabil transmission overalt i nettet. Dertil kræves store turbiner og drivaksler, som kun findes i meget store konventionelle kraftværker eller atomkraftværker. Efter nedlæggelsen af flere svenske atomkraftværker i Mellem- og Sydsverige kan man ikke længere overføre el fra Nordsveriges vandkraftværker til Mellemsverige, hvor der bor flest mennesker (se link). Vindmøller er middelalderlig energiforsyning, og de vil aldrig kunne understøtte et moderne velfærdssamfund. Man kan ikke trodse fysikkens love, selv om man planlægger at gøre det. https://www.youtube.com/watch?v=0Oh_w5KrEVc&t=1378s
Hej Per
Jeg vil også gerne være med.
Jeg tror også, at vi her i Nordeuropa kan skabe et balanceret forhold mellem de til rådighed værende energikilder. På et tidspunkt vil der være voksne i rummet, som forhindrer, at Europa løber ind i alvorlige sikkerhedsproblemer på grund af blackouts, hvorefter seriøse energilogistiske planer, der hænger sammen, vil blive udarbejdet af fagfolk.
Da Danmark ligger i vestenvindsbæltet er det naturligt at vi får mange vindmøller. For Tyskland stiller sagen sig anderledes, bl.a. grundet landets størrelse og andre vindforhold. Her vil man nok (efter lidt kolbøtter) igen interessere sig for nogle af de andre energikilder du nævner. Jeg går dog ud fra, at du ikke alvorligt mener, at olie og kul fortsat er en mulighed. Biomasse vil nok efterhånden begrænse sig til det, man kan dyrke reelt bæredygtigt. Atomkraft tænker jeg vil blive en væsentlig faktor.
En udbygning i betydelig skala af variable energikilder vil nødvendigvis betyde et ekstra stort kapitalbehov, idet der skal installeres en voldsom overkapacitet afhængigt af hvor meget, der satses på VE og sol. Et forhold jeg håber du kan acceptere.
Til sidst synes jeg ikke, at vi skal begynde med at spise hatte. Det hele er meget kompliceret, og jeg tror ikke, der er nogen på denne planet, der kan overskue, hvad der vil ske. Jeg tænker dog at Danmark på sigt har en akilleshæl i forhold til et virkeligt højt forbrug af varer, hvis carbonfootprint vi behændigt lader afregne i de lande, som producerer varerne. Jeg læste for nyligt, at en gennemsnitsdanskers reelle CO2-udledning er dobbelt så højt som den gennemsnitlige verdensborgers. Hvis producentlandene i Østen pludselig ikke længere vil finde sig i, at de skal stå til regnskab for den CO2-udledning, som eksporten til Vesten udgør, og forlanger, at CO2-regnskabet lægges i køledisken og ikke hos producenten – for nu at bruge en helt aktuel dansk diskussion – så vil det danske CO2-regnskab crashe. EU kan selvfølgelig vælge at ignorere dette, men hvad hvis FN ændrer beregningsprincipperne? Rent demokratisk må vi huske på, at der er ganske mange mennesker i Østen.
Så ikke flere hatte tak.
Vil man have kritik af lovforslaget, kan man supplere med denne artikel: https://www.information.dk/indland/2023/10/regeringen-udpeger-32-nye-energiparker-naboer-flere-penge-kan-faa-svaerere-ved-klage?kupon=eyJpYXQiOjE2OTY5MjM4NjgsInN1YiI6Ijk3NTY6ODAzODg0In0.lEA77qJYeSboh1nEmMHxaw
De lovmæssige greb kommer først i spil, hvis det lokale demokrati i kommunerne ikke lykkes. De grønne puljer og kompensationer fungerer allerede og giver fine rekreative områder rundt omkring i dag. Det er en styrke for projekterne, når store kompetente organisationer som Dansk Naturfredningsforening deltager.
“De lovmæssige greb kommer først i spil, hvis det lokale demokrati i kommunerne ikke lykkes”
-interessant! Hvad er så (dit) ‘succeskriterium’ for omhandlede lokale demokrati? 🙂
Det er en svær øvelse, fordi nationale og regionale interesser (med bred tilslutning) sammen med kapitalinteresser (producenter, investorer og jordejere) osv. støder sammen med enkeltindivider og sommetider protestorganisationer mv.
Nogle steder lykkes det med lokal opbakning via medejerskab (energifællesskaber, ejerlaug mv.). Økonomisk demokrati er, som på andre områder, en vej til enighed og fungerende løsninger.
Men høringer, inddragelse af borgerforeninger og fri debat bør altid være en ramme og et grundlag, der også er lovgivning om. Så bliver processen noget alle bør kunne respektere og som lokale politikere ikke mister troværdighed på. Desuden bør debatten (ikke mindst på SoMe) modereres. Det skal der afsættes ressourcer (arbejdskraft) til.