Vi kender alle sammen diskussionerne på internettet, der meget let kan blive skarpe, perfide og ubehagelige. Det gælder også, når emnet er klimaet. Vi har eksempler her i Danmark, hvor man for flertallet af deltagernes vedkommende er nået ned på et niveau, hvor det ikke bibringer nogen noget konstruktivt. Bl.a. derfor skal alle kommentarer her på siden godkendes af redaktionen, netop for at undgå udvekslinger i stil med ”du er dum” – ”du er dummere”.
Det er selvfølgeligt ikke kun i Danmark, at vi har problemet, her er et eksempel offentliggjort på hjemmesiden Masterresource.org, som er meget lærerigt og ganske underholdende samtidigt. Forfatteren er Robert Bradley Jr. og anledningen er et opslag på LinkedIn hvor en leder af en klimaaktivistisk organisation, Andrew Griffith beklager sig over, at den britiske regering foretager sig alt for lidt. Anledningen var bl.a., at regeringen havde udsendt en ny rapport om klimasagen:
Når regeringen faktisk fortæller befolkningen hvad klimakrisen vil betyde for Storbritannien, vil folk kræve handling fra regeringens side.
Konklusionen på regeringens rapport er ikke overraskende, og det gælder også, at den nuværende regering har valgt at udsende rapporten stilfærdigt og uden fanfarer, fordi det ville gøre regeringen ansvarlig og ikke være til støtte for deres forsøg på at starte en kulturkrig for at opnå politiske fordele.
Bradley kommenterede:
Er rapporten overdrevet? Alarmisme ind, alarmisme ud? Malthus ind, Malthus ud?
Briterne har hørt om dommedag i et halvt århundrede. Borgerne ønsker pålidelig energi, som de har råd til. Mange, hvis ikke de fleste, ved, at de ofre som Storbritannien bringer, ikke har nogen som helst indflydelse på klimaet i flere årtier, når man tager i betragtning, hvor meget det globale forbrug af kul, gas og olie stiger. Ja, vi skal tilpasse os, men vi skal ikke overdrive.
Så blandede en Steven Lord sig:
Hmm … din baggrund er ikke gyldig her på siden, kammerat: Instituttet for Energiforskning (IER) & den Amerikanske Energi-Alliance (AEA) Koch Industries Klimabenægter front-gruppe …. Instituttet for Energiforskning blev grundlagt af Charles Koch og Adm. Direktør Robert Bradley, en tidligere direktør fra Enron, i Texas under dets tidligere navn, Instituttet for Menneskestudier i Texas.
Bradley svarede:
Er personangreb alt, hvad du har? Forstår du hvad klassisk liberalisme er? Og i øvrigt grundlagde jeg IER med min far og ingen andre. Faktum.
For forbrugerne, for skatteyderne, for frihed og ja, for miljøet (koncentreret energi vinder) er et godt grundlag for at bekæmpe klimapolitik, der er i fuld gang med at slå fejl på trods af hele den (ødsle) indsats. Frihed over Big Brother.
Griffith istemte: ”hvad Steven sagde. Er dine synspunkter overdrevne? Oliepenge ind – benægteri ud. Bradley svarede: ”Klassisk liberalisme, min ven. Hvorfor de gentagne forsøg på at mistænkeliggøre i stedet for at holde sig til emnet?”
Griffiths svar:
Kald det hvad du vil. Hvad du gør, er umoralsk og vil en dag blive set af fremtidige generationer (og endda de nuværende) som blodpenge.
Vi vil opleve den dag, hvor de folk inden for olieindustrien, som hemmeligt har finansieret kampagner for at så falske frø af tvivl, vil blive stillet til ansvar for deres gerninger. Jeg håber, at du vågner op og erkender den skade, du gør, før det sker.
Bradley:
Det er godt endeligt at få det ud af dig… Men bare utroligt, hvis du virkeligt tror på det.
Hvad hvis en kritiker kalder det, du gør, nemlig at bruge regeringen til at erstatte velegnede energiformer med dårligere, med store omkostninger for forbrugerne – for umoralsk.
Dit program er baseret på tvang – klassisk liberalisme er baseret på indforståede voksne, der frivilligt udveksler værdier med værdier. Undskyld, men folk, der er uenige med dig i dine forudsætninger og mht. resultaterne, der indebærer tvang, er ikke onde eller umoralske.
Lad de bedste energiformer vinde med regeringen i neutral position – og lad landskaberne blive reddet fra industrielle vindmøller, der producerer en tredjedel af deres kapacitet. Og slyngelagtige kapitalister der er ude på profit. Det er rigtig økonomi og miljøbeskyttelse.
Griffith giver den nu en tand mere:
Den eneste slyngel her er dig. Ansvarlighed er nøglen og det internationale retssystem i lande rundt omkring i Verden er ved at forberede sigtelser for økomord parallelt med folkemord. Der vil man finde ansvarligheden hos olie- og gasselskaberne.
Bradley:
Bare flere personangreb i begyndelsen af dit undvigende svar, og så galskab om ”sigtelser for økomord parallelt med folkemord”. Er det en trussel?
Hvorefter Griffith forsvandt.
Bradley citerer herefter fra et alarmistisk medie:
Ved afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor russiske og allierede styrker befriede de nazistiske koncentrationslejre i Auschwitz og Dachau … blev et nyt ord – folkemord – nødvendigt for at beskrive situationen. … En anden forbrydelse i den samme størrelsesorden er nu i fuldt sving her i Verden…. Den forbrydelse kaldes økomord.
Tak for kaffe!
I øvrigt har vi allerede skrevet om økomord her.
Danish
Et citat fra sidste link.
“Men Greta brugte en anden vending for begivenheden, økomord (Ecocide). Økomord er i manges optik en forbrydelse, der er lige så alvorlig som folkemord. Med økomord gør man skade på naturen i bredeste forstand, og nu kan de opmærksomme læsere måske ane, hvor det her bærer hen. ”
Ja det bliver lidt useriøst når f.eks. en Svensker der selv nyder godt af at bo i et retssamfund, begynder at snakke om økomord.
Et retssamfund bygger jo på den lovgivende, dømmende og udøvende magt, og ikke på selvtægt fra alarmister.
Hvis nogen skal dømmes, kræver det således at den lovgivende magt først har gjort fossile afbrændinger kriminelle, og så langt er vi trods alt ikke kommet endnu.
Og så skal vi også først have en seriøs og rationelt funderet debat om hvem der i givet fald er “Økomorderne”.
Dem der med et biomasse overforbrug fremmer skovhugst og skader biodiversitet, dem der omdanner kæmpe arealer af landbrugsjord, landskaber og grøn natur til vind og sol industri med tilhørende støj og visuel forurening, dem der fråser med planetens ressourcer i deres ineffektive og utilregnelige grønne kraftværker, dem der misbruger skatteydernes penge på “ikke” løsninger, så der ikke er råd til f.eks ægte grønne løsninger, og dem der blokerer for grøn stabil grundlast, der kan gøre samfundet rigere, så der er råd til bla. flere ægte grønne løsninger.
Et biomasse overforbrug kombineret med sol og vind industri i det grønne, er jo ikke grønt, heller ikke hvis man enøjet kun kigger på CO2, livets gas, hvor man ikke må glemme at en ensidig satsning på vind og sol med en tilfældigt leveret lastfaktor til ned under 20%, ikke er nogen garant for lave CO2 udledninger, der jo så primært dikteres af den VE backup, der leverer energien det meste af tiden.
Eller dem der gør planeten grønnere ved at berige atmosfæren med “livets gas” indtil vi har noget fornuftigt som erstatning, dem der ikke blokerer for grøn grundlast, og dem der ønsker de løsninger der samlet set (hvor man ikke kun enøjet fokuserer på CO2) gavner mest, så vi får råd til bla. flere ægte grønne løsninger, samtidig med at vi som menneskehed hele tiden går fremad, til gavn for alt og alle.
Ja, som sagt så mange gange før, kan man ikke snakke fornuft med nogen der ikke ønsker at lytte til fornuft, eller ikke ønsker en rationelt funderet snak.
Dem hvor tro og identitet har erstattet rationel tankegang og evnen til at flytte sig hvis der findes en bedre løsning.
Det videnskabelige princip vi for en stor del kan takke for at vi har det så godt i dag som vi har det, bygger på at man som videnskabsmand betragter både en sejr og et nederlag mht. at få bekræftet en teori, som ej sejr, idet man i begge tilfælde har lært noget, og dermed bragt menneskeheden et skridt videre.
Et særdeles effektivt princip, man selvfølgelig ikke skal bytte ud med tro.
Mennesket er jo nærmest programeret til at se katastrofer alle steder, hvor den egentlige katastrofe er hvis man reducerer sig selv til at være i sine følelsers vold.
Og man er uegnet som leder af folket eller en grøn omstilling, hvis man ikke selv formår at sætte sig fri af sine egne følelsers vold, og ikke formår at lytte til rationel argumentation.
Rationel tankegang og det videnskabelige princip, er hvad der bla. kræves af en leder, og i særlig grad af en statsleder. Hvor problemet med folkevalgte ledere er at de ikke er valgt på baggrund af deres kvalifikationer og leder evner.