Arktis, Isbjørne, Pingviner og andre dyr, Klimarealisme i medierne

Arktisk tilbagetog

Charles Rotter fra WUWT har gravet en interessant artikel frem fra tidsskriftet Current Biology. Artiklen har faktisk en dansk forsker som hovedforfatter. Artiklen handler om planter og dyrs adfærd i Arktis og hvilke konsekvenser, den globale opvarmning har haft her.

For 15 år siden var man ikke i tvivl. Foråret kom tidligere og tidligere år for år som følge af opvarmningen, og dyr og planter indrettede deres adfærd derefter. Det passede fint ind i historien om global – katastrofal – opvarmning, hvor Arktis jo anses for at være særligt hårdt ramt.

Men den nye artikel maler et andet billede, her er et uddrag fra pressemeddelelsen på Eureka Alert:

For 15 år siden, rapporterede forskerne at forårets komme i det nordlige Grønland var rykket frem og det var en af de hurtigste ændringer, der er set nogetsteds på Jorden. Men ifølge nye resultater fremlagt i tidsskriftet Current Biology … er dette mønster fuldstændigt forsvundet. I stedet for at komme tidligere og tidligere, ser det ud til, at ankomsten af foråret i Arktis nu drives af voldsomme variationer i klimaet med drastiske forskelle fra år til år.

”Som forskere er vi forpligtet til at kigge på tidligere resultater, for at se om den viden, man opnåede den gang, stadigvæk holder,” siger Niels Martin Schmidt fra Aarhus Universitet. ”Vi så på de tidligere rapporterede ekstreme fremrykninger af biologiske begivenheder i Arktis og fandt, at ændringerne ikke mere kun sker i én retning. Faktisk er den tidligere observerede udvikling helt forsvundet og er erstattet af ekstreme udsving fra år til år i tidspunktet for forårets komme.”

Hele arbejdet var baseret på en måleserie, der blev påbegyndt i 1996. Ti år senere foretog man en første evaluering af resultaterne, og her fandt man den drastiske udvikling. Den passede jo rigtigt godt med hele den klimaalarmistiske fortælling og blev den gang gjort til en sensation i medierne.

Men nu har Schmidt og Co. kigget på de samme data denne gang helt frem til 2020, og der er effekten helt væk, som vist på fig. 1. Schmidt siger selv, at han ikke havde forventet, at udviklingen fra de første 10 år bare ville være fortsat, men at udviklingen helt forsvandt, var en stor overraskelse. De tidlige resultater viste jævnt stigende temperaturer og faldende snedække. Men nu er det hele meget mere ”rodet”. Temperaturstigningen er stoppet, og snedækket varierer voldsomt fra år til år.

Fig. 1: Ændring i tidspunktet for start på forårsadfærd for en række dyr og planter i forhold til udgangspunktet i 1996. Til venstre baseret på 10 års data, til højre på 25 år, i dage pr. årti.

Selvfølgeligt er udviklingen ikke udtryk for noget positivt. Forskerne er bekymrede over, hvorvidt dyr og planter er i stand til at udvise den fornødne fleksibilitet fra år til år. Pressemeddelelsen fortsætter:

De nye resultater understreger den beklagelige realitet, at manglen på en udvikling i én retning ikke betyder, at klimaet er stabilt. I dette tilfælde er lige det modsatte tilfældet. Klimamønsteret viser store variationer, som kan skubbe levende organismer og deres økosystemer ud til deres grænser.

Pressemeddelelsen slutter med at slå fast. at der naturligvis er behov for yderligere forskning inden for området.

Vores Jørgen Keinicke har igen og igen understreget, at temperaturen i Grønland ikke er stigende mere, og ikke har været det i de seneste ca. 10 år. Det samme gælder resten af Arktis. Det er nok her, vi kan finde en del af forklaringen på Schmidts resultater.

At man så som en feberredning forsøger sig med ”store variationer” fra år til år, er mildt sagt noget tvivlsomt. Det har givetvis intet med CO2-udledninger og global opvarmning at gøre. Vejr er jo netop karakteriseret ved at variere fra år til år, bare prøv at sammenligne de danske forårsmåneder fra år til år. Til Påske ligger der nogle gange sne, andre år kan man rende rundt udendørs i sommertøj.

En anden læring fra historien her er brugen af data til at nå frem til sensationelle konklusioner. 10 år er alt for kort en periode. Så den første artikel fra 2005 var helt useriøs. Udviklingen i klimaet sker over lang tid, f.eks. bølger temperaturen i Arktis med en periode på omkring 70 år. I 1930-erne var det varmt i Grønland og nu har den næste varmeperiode toppet. I et sådant forløb kan man ikke konkludere noget som helst ud fra 10 – eller for den sags skyld 25 – år.

Del på de sociale medier

One Comment

  1. PER ARNE BJØRKUM, Professor emeritus i geologi ved Universitetet i Stavanger,
    skriver i en artikel på geoforskning.no om udløb af ishavets elve og floder og deres opvarmede vand – kan dette være en medvirkende årsag til opvarmningen af ishavet?
    Artiklen kan læses her:
    https://geoforskning.no/den-problematiske-oppvarmingen-i-arktis/?mc_cid=45b524a394&mc_eid=b8df30cfbe

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*