I forlængelse af vores artikel forleden om antallet af naturkatastrofer og databasen EM-DAT er her et interessant indspark fra Roger Pielke Jr. Han lægger ud med at gøre opmærksom på, at folkene bag artiklen om ekstremvejr fra 2022 har udsendt en ny videnskabelig artikel om emnet. Artiklen fra 2022 blev mødt med stejl modstand fra klimakredse, og det endte med, helt uhørt, at forlaget her for nyligt har trukket den tilbage. Den nye artikel er desværre ikke frit tilgængeligt, men fra sammendraget kan vi da citere følgende:
Vi analyserer variationer over tid i antallet af naturkatastrofer rapporteret siden år 1900 i EM-DAT-databasen. Kigger man på kurven, ser det ud til, at der er 3 forskellige faser i udviklingen. Først en lineær stigning op mod midten af århundredet, derefter en kraftig stigning op til år 2000 og endelig en nedadgående tendens frem mod 2022…. Et tilsvarende mønster over tid ses vedrørende geofysiske begivenheder, vulkaner, jordskælv, tørre jordskred – som af natur ikke er under indflydelse af klimaet eller menneskelig påvirkning. Vi konkluderer, at den observerede udvikling snarere er en følge af gradvis bedre og bedre rapportering af naturkatastrofer, hvor EM-DAT databasen betragtes som stort set 100% dækkende siden år 2000. Dette resultat er i bemærkelsesværdig modstrid med analyser fra to FN-institutioner (FAO og UNDRR), som forudser et stigende antal naturkatastrofer og skader i takt med den globale opvarmning.
Fig. 1 viser udviklingen i det samlede antal naturkatastrofer siden år 2000 ifølge EM-DAT. Man bemærker, at faldet i perioden er mindre, end tidligere vist, men det kan skyldes efterrapportering af nogle begivenheder. Der er stadigvæk en let nedadgående udvikling.
FN forudser en stigning på 40 procent i antallet af naturkatastrofer fra 2015 og frem til 2030. Det resultat når man frem til ved at tegne en linje gennem hele udviklingen siden 1970, se fig. 2.
Men, som vi har set, er det en groft misvisende måde at fremskrive på, da stigningen som bekendt [link] udelukkende kommer fra forbedret rapportering.
Sammenligner vi prognosen med udviklingen fra år 2000 og fremefter, kan man se, hvor galt det står til med prognosen, se fig. 3. Der er ingen sammenhæng, hvis man kigger på den lineære udvikling af hhv. realiteterne og prognosen.
Roger Pielke maner derfor til forsigtighed, når man kigger på data, og vi andre kan kun igen konstatere, at skammelig klimapropaganda tillader, at man ser bort fra alle de realiteter, man har behov for at se bort fra.
Danish