Grøn omstilling ifølge Lord Monckton

Vi har flere gange her på siden stiftet bekendtskab med Lord Monckton. Når han skriver noget, er man altid godt underholdt, og hvis man har et brugbart kendskab til engelsk, kan man nyde hans skarpe og velformulerede spydigheder overfor alt, hvad der hedder klima-alarmisme, falsk videnskab og umulig grøn omstilling. Det er ikke let at oversætte hans tekster, hvis man vil have det hele med.

Men her gøres et forsøg med indledningen til en længere artikel om ITER, det store forsøgsanlæg med fusionskraft, der er under opførelse i Sydfrankrig, hvilket det har været i mange år, mens budgettet er sprængt adskillige gange. Og der er – ifølge Monckton – ikke megen udsigt til, at det nogensinde bliver færdigt, og slet ikke til at det kommer til at fungere overhovedet. Men her kommer indledningen om den grønne omstilling generelt:

Rovgrisk videnskab har forfinet, pudset og poleret sin teknik til at vride stats-ruinerende pengesummer ud af utallige politikere, der hverken forstår tal eller videnskab, og fra tilsvarende uvidende og ligeledes udtjente embedsmænd, der styrer politikerne. 

Der er ingen steder, hvor denne tingenes tilstand af principløs og ruinerende blodsugning af de hårdtprøvede skatteydere er mere åbenlys, end inden for klima-”videnskaben”, der beskæftiger sig med den beskedne og generelt gavnlige opvarmning, der har fundet sted og som forventes at fortsætte med under det halve af forudsigelsernes gennemsnit. Opvarmningen præsenteres som en nuværende eller kommende potentielt planet-ødelæggende katastrofe, der må forhindres, uanset hvor vanvittige omkostningerne vil blive, og uanset hvor beskedent resultatet vil vise sig at være.

Dommedags-fribytterne i videnskaben, i den akademiske verden og i de engang seriøse tidsskrifter får hjælp med deres fjollerier, svindel og tyveri over for skatteyderne, hjælpen kommer fra sælgerne af smarte dimser, som med magiske håndbevægelser præsenterer absurde forslag til ”løsninger” på det indbildte og fantasifulde problem med svagt varmere vejr over hele Jorden.

Et typisk ”smart-dims”-forslag er så åbenlyst uvidenskabeligt som det forestillede problem, som dets tilhængere påstår, at de tager fat på: Det lyder som gåsehuds-fremkaldende teknologi og lige så spændende som noget fra Illustreret Videnskab; det er rasende dyrt; det fungerer slet ikke i stor skala; svindlerne, der taler for det, forlanger derfor ubegrænset adgang til skatteydernes penge; den talløse politiske elite skovler derefter skibslaster af andre folks penge ind; den foreslåede dims virker ikke og falder helt igennem; og ingen af svindlerne bliver på noget tidspunkt holdt ansvarlige. 

Der er masser af ”smart-dims”-programmer til nedbringelse af drivhusgas-udledningerne. Vindmøller er et godt eksempel. De er uvidenskabelige, idet der grundlæggende er brug for en kontinuerlig strømforsyning, men de leverer kun i 25% af tiden, deres energitæthed er lav og miljøomkostningerne pr. enhed [mølle, red.] er derfor høje. De har givet Vestlige lande elpriser, der er seks-otte gange højere end priserne i Kina eller Indien; nye vindmølleprojekter bliver i stigende omfang opgivet, fordi omkostningerne overstiger nytteværdien, selv efter at svindlerne har fyldt lommerne med massive direkte og indirekte tilskud. De har ikke gjort den mindste forskel på den næsten lineære stigning i de årlige udledninger af menneskeskabte drivhusgasser siden IPCC’s første rapport blev udsendt i 1990, og bagmændene til denne katastrofe griner hele vejen hen til banken. 

Det samme med solenergi. Tænk på Ivanpah, hvor der var opstillet spejle til opsamling og koncentration af solenergi, men hvor det hele faldt fra hinanden, fordi panelerne og deres mekanismer ikke var sikret mod vejr og vind, eller Scottsbluff, Nebraska, hvor et kæmpestort solcelleanlæg blev slået i småstumper på få minutter under et kraftigt haglvejr, og de ødelagte paneler, som ikke kan genbruges, vil ende på lossepladsen.

Det samme med de elektriske golfbiler [Moncktons betegnelse for elbiler, red.]. Batterierne forøger vægten på en typisk bil med mellem 30 og 100%, så en golfvogn bruger 30-100% mere energi end en rigtig bil; investeringsprisen, når man skal købe dimsen, og de efterfølgende omkostninger til elektricitet for at drive den, ligger begge væsentligt højere end prisen ved at købe og køre en rigtig bil; det trefasede ladenetværk, der skal bruges til udskiftningen af rigtige biler med golfbiler, vil koste mere end golfbilerne selv; selv et lille uheld kan ofte ødelægge hele batteriet, hvorved forsikringspræmierne ikke bare for golfbiler men for alle biler er steget væsentligt mere end den allerede brutale inflation, og det gør golfbilerne endnu sværere at få råd til; CO₂-udledningerne fra fremstillingen af batterierne, installering af opladningsnetværket og elektriciteten, der skal bruges til at drive golfbilerne, betyder at netto-nul-udledninger for en golfbil først opnås efter et årti på landevejene; men de fleste golfbiler holder ikke så længe, fordi batterierne taber effektivitet, eller værre endnu, bryder i brand.

Vi kunne her komme i tanke om flere smarte dimser, hvor ovenstående synspunkt ville være lige så berettiget. Tænk bare på brint og Power to X, energilagre med varme sten, geotermi, for slet ikke at tale om opsamling og deponi af CO₂. Alle sammen aktiviteter, der er afhængige af massiv offentlig støtte, og som aldrig vil kunne gøre nogen forskel på atmosfærens CO₂-indhold og klimaet for den sags skyld.

Monckton fortsætter som nævnt med at kaste sig over ITER-projektet, og det er lige så underholdende, men her må vi henvise læseren til den originale tekst på WUWT.