Dr. John F. Clauser modtog i 2022 nobelprisen i fysik for sit arbejde inden for kvantemekanikken, hvor han kastede lys over det besynderlige fænomen kaldet entanglement, hvor to partikler, der er langt væk fra hinanden alligevel ser ud til at være i forbindelse og koordinerer deres bevægelse (undskyld, en meget letkøbt forklaring). Arbejdet blev udført helt tilbage i 1970-erne, men nogle gange er nobelkomiteen sent ude.
Dr. Clauser har for ikke så længe siden kommenteret på klimasagen og her lagde han ikke fingrene i mellem:
Den gængse fortælling om klimaforandringerne er tegn på en farlig forvrængning af videnskab, der truer Verdens økonomi og milliarder af menneskers velbefindende. Forfejlet klimavidenskab har udviklet sig som metastaser til massiv chok-journalistisk pseudovidenskab. Herefter er denne pseudovidenskab blevet til syndebuk for en hel masse andre uafhængige problemer. Klimavidenskaben er blevet fremmet og udvidet af tilsvarende uvidende marketingsfolk, politikere, journalister, regeringsinstitutioner og miljøforkæmpere. Efter min mening er der ikke nogen virkelig klimakrise. Der er derimod et meget jordnært problem med at skaffe en rimelig levestandard til Jordens store befolkning og en dertil hørende energikrise. Sidstnævnte bliver forværret unødvendigt af hvad der, efter min mening, er ukorrekt klimavidenskab.
Dr. Clauser var kritisk over for tildelingen i 2021 af nobelprisen til arbejdet med computerbaserede klimamodeller, der forudser global opvarmning, og Clauser sagde til præsident Biden, at han er uenig i dennes klimapolitik. Dr. Clauser har i øvrigt selv udviklet en klimamodel, der tilføjer en ny dominerende faktor til de eksisterende modeller. I processen indgår det synlige lys, der bliver tilbagekastet af kumulusskyer, der i gennemsnit dækker halvdelen af Jordens overflade. De eksisterende klimamodeller undervurderer i stort omfang denne effekt fra skyerne, der i virkeligheden fungerer som en kraftfuld og dominerende termostat for Jordens temperatur.
For nyligt havde Clauser holdt tale ved en konference i Korea og sagt at ”jeg tror ikke, at der er en klimakrise” og givet udtryk for sin tro på at ”nøgleprocesser bliver overdrevet og misforstået ca. 200 gange”.
Dr. Clauser er også blevet medlem af bestyrelsen for den klimarealistiske forening CO2 Coalition, der bl.a. fremfører det budskab at CO2 har en positiv indflydelse på livet her på Jorden.
Uha, sikken en fyr. Han er givetvis ikke velset i klimakredse, og nu har det givet et noget uventet resultat.
Clauser skulle efter planen stå for et seminar om klimamodeller i IMF, den Internationale Valutafond her for nyligt, men nu er hans præsentation kort og kontant blevet aflyst. Han modtog en email, hvor en af arrangørerne havde læst Clausers oplæg til foredraget og derefter på stedet aflyste det. Teknisk set var det ”udsat”.
Nej, man vil helst ikke høre afvigende meninger om klimaet.
Hvis det Clauser siger er sandt, og det tror jeg faktisk det er, så må det være Henrik Svensmark, der skal have Nobelprisen næste gang – Men det kommer nok ikke til at ske!
Jeg er på linie med Hans G Petersen og jeg tror mange andre også gerne vil donere det samme beløb.
Det er faktisk en skandale, at IMF ikke vil antage Dr. Clausers foredrag, kun fordi han taler sandt.
Jeg har før foreslået at man skulle finde et Marketing og Markedsførings firma, der tør gå imod den herskende uvidenhed. Hvis der er nogen, der læser de indlæg, der kommer her i dette forum, vil jeg opfordre dem til at tage kontakt til Søren Hansen og eventuelt rundsende forslag til en donation. Personligt er det min mening, at holdet bag Klimarealisme er fantastisk dygtige til at finde kernen i problematikken omkring de mange såkaldte ‘forskere’, der optræder jævnligt i medierne.
Jeg har ingen idé om hvordan de bliver aflønnet eller om det er ‘sort arbejde’ de udfører; der må være nogle organisationer, der donerer store beløb, så de kan købe sig en professortitel på et universitet og få publiceret deres forfalskede resultater af deres ‘forskning’ – Vor Herre bevar os!!
Mht. invitation af Prof. Clauser, så burde der samarbejdes med Fysisk Forening. En videnskabsmand kræver ikke honorar som en politiker og tidligere vicepræsident. Da jeg i 1998 stod fro en international luftforurenings konference på HCØ i samarbejde med Kemisk Forening var nobelprismodtageren Rowland hovedtaler. Han fik kun rejse og ophold dækket, men det hjalp måske, at den kemiprofessor, som stod for sammensætningen af det faglige program, var en bekendt af Rowland. Der er nok danske fysikere, der er bekendte eller venner med Clauser!
Hverken vejr eller klima har nogensinde været stabilt.
Hvorfor i himlens navn tages så netop dét som udgangspunkt af IPCC og alle klimatisterne? De argumenterer, som om hver eneste lille ændring er en katastrofe. Dette burde være ”no go”, ikke mindst for forskere i Danmark, som har fostret Willi Dansgaard og andre fremtrædende iskerneforskere.
Donere 1000 kr. til hans rejse? Flot tiltag, men næppe nok, i hvert fald ikke hvis John Clauser skal blot have en brøkdel af, hvad Al Gore skulle fik for at tale ved et arrangement i Skjern Kulturcenter for omkring 10 år siden. Ja Al Gore fik 1,3 million kroner af Ringkøbing-Skjern Kommune for sit foredrag, og som fortrinsvis tog udgangspunkt i hans daværende ny bog.
https://www.tvmidtvest.dk/ringkobing-skjern/al-gore-fik-13-mio-skjern-foredrag
Hvordan kom så denne miljøforkæmper til Vestjylland? Tja, når man har en Learjet, hvorfor så ikke bruge den … latterligt er det at være vidne til den slags tiltag, og som netop udstiller dobbeltmoralen for fuld skrue.
Jeg anser det for et godt bevis på skyernes køling, at når det er overskyet, så er det koldt, og når der er solskin , så er det varmt.
“…når det er overskyet, så er det koldt, og når der er solskin , så er det varmt”
– om dagen, ja; om natten er det omvendt: Når det er overskyet, så er det ‘varmt’ (gælder for lave skyer).
En modelberegning er jo ikke andet end en modelberegning, hvor man f.eks. kan justere algoritmer, præmisser og input så de passer ind i den politik den samme modelberegning efterfølgende skal retfærdiggøre.
Således kan politik sælges som videnskab, præcis som det også sker i Danmark.
Faren ved på denne måde at misbruge videnskaben, er selvfølgelig at vi nu heller ikke kan stole på videnskaben, uden først at have undersøgt om der rent faktisk er tale om videnskab.
Blot endnu en glidebane tilbage til den mørke middelalder, skabt af den grønne kirke.
Ja, mon ikke den grønne kirke alt i alt er farligere end CO2, og da i alle fald en religion der opkræver en meget høj kirkeskat.
Andre forskere er enig med John Clauser. Klima modellerne undervurderer skyers kølende effekt.
https://www.carbonbrief.org/cooling-effect-of-clouds-underestimated-by-climate-models-says-new-study/
Invitere dr. Clauser til Klimarealismes møde den 15. september?
Hvis han vil donerer jeg 1000 kr til
hans rejse hertil, hvis 10 andre gøre ligeså.
Hvis han kommer skal pressen vide det forinden!
Vh
Hans Günther Petersen