Alle, der har fulgt med i fysiktimerne, ved, at man skal være på vagt, når nogen siger, at de har opfundet evighedsmaskinen, og alle der har kendskab til dansk politik ved, at man skal være ekstra på vagt, hvis det er en politiker, der mener at have opfundet evighedsmaskinen.
Således kan man nu læse, at Danmarks førende vindmøllelobbyist, Lars Aagaard mener, at han har opfundet evighedsmaskinen med vindmøllen.
”Jeg ser det mere som sådan en evighedsmaskine, der laver penge. Det holder jo ikke op med at blæse foreløbigt, og til forskel fra olieeventyret, hvor vi stikker snablen ned og suger noget op, indtil der ikke er mere, så tror jeg, at vi her har potentialet til at lave en evighedsmaskine, der kan producere velstand for det danske samfund, samtidig med at vi leverer en vare, som er helt nødvendig for at bremse klimaforandringerne,” siger Lars Aagaard ifølge Børsen.
Lars berører jo en af grundpillerne i den grønne kirke, den gamle hippiedrøm om at kunne høste den evige og gratis energi fra vind og sol.
Men hvad siger den grønne kirke egentlig selv, hvor den globale opvarmning er roden til meget ondt? Og hvor sikker kan Lars i grunden være på, at den globale opvarmning ikke også ændrer på den gode vind over Danmark?
Ja lytter Lars til sin grønne kirke, kan han nu ikke være så skråsikker på, at den gode vind fortsætter til evig tid, hvilket jo trods alt er lang tid. Her fra Columbia Climate School:
Normalt blæser vestenvinden fra vest mod øst langs planetens middel-breddegrader. Men forskere har bemærket, at over de seneste flere årtier ændrer disse vinde sig, de bevæger sig mod polerne. Forskning peger på, at det skyldes klimaforandringerne.
Gratis vind og sol til evig tid er da umiddelbart en besnærende tanke, lige indtil man begynder at regne på tingene, og hvor man igen må erkende, at intet er gratis udover lommeuld.
Det er jo ikke nok, at vind og sol er gratis og vedvarende, for hvad politikerne ofte glemmer at nævne i samme åndedrag er, at selve evighedsmaskinen ikke er gratis men faktisk vanvittig dyr, at den tilhørende respirator (VE-backup), der kommer til at levere 2/3 af energien, slet ikke er gratis, samt at produktet, som denne evighedsmaskine leverer, er en utilregnelig sekundavare, der også er særdeles dyr og besværlig at integrere i et moderne samfund. Hvilket præcis er grunden til, at vind og sol leverer en sekundavare.
Ligeledes glemmer de samme vindmøllelobbyister at nævne, at der findes et langt bedre alternativ, der ikke er afhængig af vind, vejr, årstider og breddegrader. Et alternativ der er mindst lige så meget ”evighedsmaskine”, en langt billigere evighedsmaskine der leverer et langt bedre stabilt produkt hvor man kan kontrollere produktionen, ja faktisk hele 3 produkter (elektricitet, fjernvarme og procesvarme).
En evighedsmaskine der kræver langt mindre areal og langt færre ressourcer, en evighedsmaskine der laver langt mindre visuel forurening, en evighedsmaskine der kan stå på egne ben og ikke er afhængig af en særdeles kostbar VE-respirator (backup-kapacitet) der i sig selv forårsager store tab af penge og energi.
Så nej, Lars har ikke opfundet evighedsmaskinen, Lars har derimod med næsen dybt begravet i vindmøllesporet fundet et vildspor fra Hippie-tiden, et spor der fører direkte ind i en tyk betonmur (så husk cykelhjelmen).
En betonmur hvor Lars på den anden side finder fremtidens energikilde i en 40 fods container, og hvor Lars på sin vindmølleside kun finder de strandede aktiver, han har kastet alt for mange af danskernes penge efter, og hvor det store hasardspil med vores penge kun lige er begyndt.
Copenhagen Atomics udvikler en thorium-baseret smeltet-salt-reaktor, der har samme størrelse som en 40-fods-container, og som leverer 100 MW termisk energi pr. enhed og som forventes at opnå en el-pris (LCoE) på under 20 dollars/MWh [13 øre/kWh, red.], når reaktorerne fremstilles ved massefabrikation.
”Uklogt at sætte væksten i stå for at redde klimaet. Kraftværker med thorium kan skaffe os CO2-fri energi til en milliard år,” skriver iværksætter Lars Tvede i aktuel bog om supertrends.
Når man regner på materialeforbrug pr produceret energienhed så er forbruget af stål ved vind i forhold til kernekraft mellem 25 og 50 gange større ved vind, skriver Thomas Grønlund Nielsen i “Den grønne atomkraft”. Også forbruget af beton er langt større.
Og det er stadigvæk pr produceret enhed, strømmens kvalitet, får vi den når vi ønsker det eller kommer den når vindguden finder det passende, er ikke medregnet.
Produktion fra en flukturerende kilde vil øge investeringsbehovet til PTX betydeligt, mindst en fordobling, hvis produktion under disse forhold overhovedet er mulig, det er ikke vist endnu.