Medierne flyder over p.t. med historier om, at der er målt de højeste globale temperaturer nogensinde. Det skorter ikke på advarsler fra klimaforskere, der fortæller os, at de ellers havde advaret tydeligt nok. Citat fra Berlingske:
Tidligere på ugen fortalte Jesper Theilgaard, der er meteorolog og klimaekspert, til Berlingske, at der er mange, som endnu ikke har forstået, hvor alvorlig klimasituationen reelt set er.
Han konkluderede derudover, at strømmen af klimarekorder fortæller en historie om et klima, »der hurtigt er på vej et helt forkert sted hen«.
Og andre kan også være med:
Seniorforsker i klima Jennifer Francis Woodwell fra Climate Research Center siger til CNN, at de nye rekorder er en »kæmpestor ting«, og vurderer, at det er det varmeste i »mindst 100.000 år«.
Og direktør i Copernicus, Carlo Buontempo, vurderer, at verden er på vej til at gå ind i »ukendt territorium«, og at »vi har aldrig i vores liv set noget lignende«.
Vi bliver derefter fyldt med de sædvanlige historier om hedebølger rundt omkring i Verden, f.eks. 35 grader celsius i Beijing (det er dog ikke særligt varmt) eller varme og vandmangel i Spanien osv. Ikke et ord om de steder på Jorden, hvor det er ”usædvanligt” koldt, f.eks. var der snevejr i Colorado forleden.
Men hvad er det, der er sket? Baggrunden for det hele er en temperaturkurve, der dagligt opdateres på en hjemmeside, der hedder Climate Reanalyzer (CR), se fig. 1. Her ser man, hvordan temperaturen lige nu ligger 0,3 grader over alle målte temperaturer på samme tid, helt tilbage til 1979. Det hele er baseret på satellitmålinger, og derfor går kurven ikke længere tilbage.
Der har været diskussioner om hvorvidt CR bruger computermodeller eller tager rene gennemsnit af faktiske målinger. Noget computer-fortolkning skal der jo til for at få et troværdigt gennemsnit af hele Jordens overflade, men selv skriver CR:
Speciel note, 8. juli 2023
Climate Reanalyzer er en hjemmeside med en visualisering af data fra klima- og vejrmodeller og datasæt i felter. CR er IKKE en model. Denne ”Daglige 2-meter luft temperatur”-side viser de areal-vægtede daglige gennemsnit beregnet fra 2-meter lufttemperaturmålinger fra [satellitter]. Formålet med disse kort er at se daglige billeder af temperaturen, som fremlagt af den daglige forudsigelse. Stigningen i den globale middeltemperatur siden starten af juli … skal ikke opfattes som en ”officiel” rekord fra observationerne. Det er vigtigt at bemærke, at meget af den forhøjede globale middeltemperatur kan henføres til vejrmønstre på den sydlige halvkugle, som har bragt luftmasser, der er varmere end normalt, ind over dele af Antarktis.
Når klimaforskere derfor optræder i medierne med dommedagsbasunerne på fuld udblæsning, skal det retfærdigvis siges, at det ikke er noget, der kommer fra den kilde, de ellers støtter sig til. Det er jo tankevækkende.
CR giver mulighed for at se de enkelte dele af kloden separat. Her er, som nævnt, Antarktis, fig. 2. Man ser her en temperatur, der er 4-5 grader over gennemsnittet af de seneste 44 år. Antarktis er et stort område, og det tæller selvfølgeligt med i gennemsnittet med en vis vægt.
Til sammenligning kan vi kigge på Arktis, området omkring Nordpolen, der efter alle udsagn skulle være den del af Verden, der varmes hurtigst op. Fig. 3 viser kurven, og her ligger temperaturen lige p.t. nøjagtigt på gennemsnittet af de forudgående 44 år. Ingen speciel global opvarmning her.
Man kan også se et billede af troperne, se fig. 4. Her er der relativt høje temperaturer, men det skyldes overvejende den begyndende El Nino-tilstand, hvor varme overføres fra det tropiske Stillehav til luften. Bemærk dog at skalaen her er meget finere, således er den nuværende temperatur kun knap en grad højere end gennemsnittet.
På hjemmesiden Karsten Haustein kan man også dagligt følge med i temperaturmålingerne for hele kloden, samt den nordlige og sydlige halvkugle, se fig. 5. Her er ikke vist absolutte temperaturer, men derimod afvigelser – anomalier – fra perioden 1981-2010. På kurven ser vi igen den bratte temperaturstigning på den sydlige halvkugle, der er et resultat af opvarmningen over Antarktis.
Karsten Haustein viser også temperaturanomalierne på et verdenskort, for ugen op til d. 10. juli, her vist på fig. 6. Igen ser man varmen over Antarktis, mens det er køligere mange andre steder på kloden, ikke mindst i USA.
Konklusionen er således klar nok, der er tale om et forbigående fænomen, primært over Antarktis, og mere skal man nok ikke lægge i det. ”Rekorden” i den globale temperatur er på knap 0,3 grader og her skal man tage måleusikkerheden med i betragtning. Vi kan jo slet ikke måle så nøjagtigt i praksis, usikkerheden er nok snarere oppe i nærheden af en halv grad.
Helt grotesk bliver det, når en Jennifer Woodwell, som nævnt ovenfor, skråsikkert hævder, at vi lige nu har den varmeste temperatur i 100.000 år. Det aner hverken hun eller os andre noget som helst om. Vi har kun satellitmålinger fra de seneste 44 år, og i de første år dækkede de ikke polerne særligt godt. Før da har vi spredte målinger fra de forskningsstationer, der er på Antarktis, og som ligeledes alle er af nyere dato. Og derudover har vi vel kun nogle målinger af Roald Amundsen, første mand på Sydpolen i 1911… Så vi aner ikke, om den midlertidige opvarmning af luften over Antarktis, vi ser lige nu, er et tilbagevendende fænomen eller ej. Det er det jo nok. Bare tilbage i 1930-erne var de globale temperaturer næsten lige så høje som i dag (i hvert fald før man begyndte at fuske med temperaturserierne) og en tilsvarende antarktisk varmeperiode kunne sagtens den gang have drevet temperaturen lige så højt op. Og hvad så med Den Middelalderlige Varmperiode – eller den Romerske Varmeperiode – i begge tidsrum var temperaturerne sammenlignelige med de nuværende?
Så nej. Klimaalarmisterne har kronede dage, men de har ikke noget at have det i.
Danish
Apropos, nu er der igen Vulkanudbrud på Island……der har været mange vulkanudbrud og jordskælv i det forløbne år…….og jeg gad godt vide, om ikke også undergrunden er varmere? ……..El Nino er på vej……. Der er krig i Ukraine, og jeg gad godt vide, om man kan måle partikler derfra i skyerne, ganske som når der kan måles Sandkorn fra sandstorm i Sahara? …..Alt er vel, på godt og ondt, forbundet….
Satellitterne, som UAH baserer sine målinger på, finder temperaturerne ved hjælp af mikrobølgestråling fra iltmolekyler.
Jeg læste engang en artikel om emnet, men kan ikke finde den elektronisk. En graf over følsomheden som funktion af højden kan imidlertid findes på
https://en.wikipedia.org/wiki/Satellite_temperature_measurements#/media/File:Weighting_Function.png
Troposfære temperaturen stammer fra TLT. Sammenligning med radiosonder giver så mulighed for sammenligning med konkrete målinger i forskellige højder. Realistiske jordbaserede målinger for juni kræver meget databehandling og offentliggøres først lang hen i næste måned.
Jeg er enig i, at UAH er den mest realistiske kilde. De angiver i øvrigt gennemsnittet for juni til at være næsten identisk med maj.
Berkeley:
https://berkeleyearth.org/june-2023-temperature-update/
Sven Ove Thimm har ret i at spørge: Hvordan måler man temperaturen i 2 meters højde fra en satellit? Hvordan kan man ramme temperaturen på et luftmolekyle i 2 meters højde, når der er frygteligt mange luftmolekyler mellem satellitten og 2 meters højde?
Det har altid undret mig, hvordan man kan måle gennemsnitstemperaturen på Jorden. Et groft estimat, ja det kan jeg forstå. Men så detaljerede resultater, som vi bliver præsenteret for, det har jeg vanskeligt ved at forstå. Når man diskuterer det med almindelige mennesker, som ikke kender noget til klima gennem tiderne, så bliver man ofte affejet med: Det er satellitmålinger, derfor er det rigtigt.
Det kunne være interessant at få belyst, hvordan man faktisk benytter satellitmålingerne. Hvor mange satellitter er i sving? Hvor ofte passerer de samme sted på Jorden? Hvor stor en vinkel fra lodlinien kan de måle ud fra? Eller hvor stort et areal dækker en passage over Jorden. Mm, og ikke mindst hvilke beregninger skal der til for at bestemme temperaturen for et område, for til sidst at lave gennemsnitsberegningen?
Er der nogen i foreningen, der ville prøve at komme med en forklaring?
En flig af svaret kan du måske finde i artiklen her, og i dens referencer.
https://klimarealisme.dk/2023/02/03/uahs-temperaturkurve/
Når man angiver, at det er temperaturen i 2 meters højde, er det jo fordi, det er den højde, som meteorologer traditionelt har anbragt deres måleinstrumenter i. Hvordan kan man fra en satellit overhovedet måle temperatur i præcis den højde? UAH’s målinger er f.eks. for de nederste par km af atmosfæren.
Medierne angiver også temperaturen i hundrededele af en grad for et globalt gennemsnit (ikke anomali!). Hvordan kan dette overhovedet lade sig gøre ved reelle observationer?
I øvrigt er det at vise en eller anden temperaturstigning ikke det samme, som at vise årsagen.
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Og vi skal da ikke snydes for alle solskinshistorierne.
Således kan danske landmænd der dyrker majs og andre afgrøder der godt kan li varme og CO2, hvor alle planter godt kan li CO2, klappe i deres hænder over større og større høstudbytte i takt med at det bliver varmere, og der kommer mere CO2 i atmosfæren.
Og går man ud og kigger på majsmarkerne lige nu, står de flere steder flottere end nogensinde.
Fyn er fin, og endnu finere nu:
“Det er især klimaforandringer og nye majssorter, der har gjort majs attraktivt for flere og flere fynske landmænd. Det samlede areal, hvor der dyrkes majs på Fyn vokser år for år.
– Det er stadig i sin vorden, men i takt med at klimaet forandrer sig, og det bliver varmere, så bliver det en mere sikker afgrøde at dyrke med et sikkert afkast, siger Christian Schach, der er planteavlskonsulent hos AgriFyn.”
https://www.tv2fyn.dk/fyn/varmere-klima-giver-mere-majs-pa-fynske-marker
Og ved Effektivt Landbrug siger de ligefrem:
“Majs er en nøgle til mindre udledning af det klima-skadelige metan.”
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/tema/70881/majs-er-godt-for-klimaet-men-hoeje-udbytter-endnu-bedre.aspx
Måske vi snart skal passe på vi ikke får for meget af den gode majs, dels så vi ikke får ekstra udgifter til en masse nye kornsiloer til de enorme mængder af klimavenlig majs vi kan se frem til, dels så vi ikke får så meget majs at klimaet igen bliver køligere, så vi ikke længere kan dyrke klimavenlig majs.
Ja, intet er så skidt at det ikke er godt for noget, og det “noget” skal vi da huske at glæde os over, her i en tid hvor de danske public service kanaler kun husker at formidle de dårlige nyheder.
God Sommer!
Climate Reanalyzer skriver:
“Det er vigtigt at bemærke, at meget af den forhøjede globale middeltemperatur kan henføres til vejrmønstre på den sydlige halvkugle, som har bragt luftmasser, der er varmere end normalt, ind over dele af Antarktis.”
Min første tanke var det samme, at varm luft opvarmede dele af Antarktis. Jeg er ikke længere så sikker på denne forklaring. Det er korrekt, at luft varmere end i Antarktis blæser ned til Antarktis, men der er ikke tid til at varme kan overføres fra den varme luft til den koldere nær Jordoverfladen i Antarktis. Bemærk ændringer i tryk i Antarktis i disse dage. Der er lufttryk højere end gennemsnittet de steder, hvor der er højere temperaturer end ‘normalt’. Men den absolutte temperatur er langt under frysepunktet. Jeg tænker, der er tale om adiabatisk kompression af luftmasserne, ligesom luften i en cykelpumpe får højere temperatur, når man trykker stemplet hurtigt ind. Temperaturen stiger, *uden* at der overføres varme.
Samme fænomen ses om vinteren i Arktis, hvor dele af Arktis kan blive mindre kold i en periode.
Det er meget sandsynligt, temperaturerne i Antarktis vil falde igen fra mindre koldt til meget koldt i de kommende dage (uge).
“Bemærk ændringer i tryk i Antarktis i disse dage. Der er lufttryk højere end gennemsnittet de steder, hvor der er højere temperaturer end ‘normalt’”
Ole Humlum skriver:
http://www.climate4you.com/Polar%20temperatures.htm
(nederst på siden)
“The meteorology of the Polar Regions is still poorly understood compared to other regions, and both better observational data and a more thorough analysis of existing data sets are needed to remedy this situation”
og senere:
“If the average number of calm conditions with temperature inversions during winter is reduced in periods with increased cyclonic activity, this will be recorded as a temperature increase, and vice versa”
Beskrivelsen omhandler i sær Arktis – i hvilket omfang tilsvarende måtte gælde for Antarktis er svært at sige.