Debatindlæg, Klimapolitik

Den store genstart

Her på siden har vi ikke beskæftiget os så meget med World Economic Forum (WEF), stiftet af en Klaus Schwab, og som mange mistænker for at pønse på at overtage magten på Jorden. WEF holder et årligt møde i den schweiziske by Davos, hvor politikere og kendisser kommer til i privatfly fra nær og fjern og underholder hinanden. Det giver sig udslag i adskillige pudsigheder, i dette års møde brillierede Al Gore bl.a. med at rable om ”kogende” oceaner og andet sludder. Man blev helt bekymret for hans mentale tilstand. John Kerry, USA’s klima-repræsentant, glimrede også ved at tale om, at han og de andre deltagere var på så højt et plan, at man skulle tro, at de kom fra en anden planet.

Det er så åbenlyst en planet, hvor fornuften ikke råder. I WEF har man købt klimasagen med hud og hår, og det giver sig mange udslag, primært i forslag og ideer der aldrig får deres gang på jorden.

Et nyligt eksempel er en rapport, hvor man beskriver et nyt scoringssystem, der skal hjælpe byerne med at løse deres problemer med udledninger af CO2 fra biltransporten. Fra indledningen, hvor det påpeges, at 70% af befolkningen vil være byboere i 2050, kan vi citere følgende:

I takt med at byerne vokser, vil omlægningen til mere bæredygtig bymæssig transport spille en kritisk rolle i vores rejse mod at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Imidlertid er den nuværende udvikling i transporten en stor udfordring: I midten af århundredet vil behovet for transport i byerne blive fordoblet. Med vores nuværende kurs ville det medføre, at der i alt er 2,1 milliarder personbiler, som udsender 4,6 milliarder tons CO2 i 2050.

Men der er en anden vej. Ved at forøge brugen af delte, elektriske, sammenhængende og automatiserede transport-metoder og en omlægning til mere kompakte byer, kunne man reducere antallet af personbiler til kun en halv milliard. Det ville igen reducere udledningerne med 80% sammenlignet med et ”business-as-usual”-scenarie – og nedbringe CO2-udledningerne til atmosfæren med 3,9 milliarder tons pr. år.

3 byer deltager i arbejdet med det nye scorings-system, Buenos Aires i Argentina, Curridabat i Costa Rica og Singapore.

Midlerne, der er taget i anvendelse, ligner meget, hvad man gør i København, forbedring af kollektiv transport og anlæggelse af flere cykelstier. Hertil kommer forbedrede lademuligheder for elbiler.

Det kan ingen have noget imod, men det er jo metoder, der er prøvet i mange år og som slet ikke har den effekt, som WEF drømmer om. Antallet af biler i København, f.eks., har været støt voksende de sidste mange år.

Hvis drømmene om indskrænkningen i privatbilismen derfor skal realiseres, skal der meget mere tvang til – ja, tvang i massivt omfang. Det er svært at se, at det skulle være noget problem for Davos-deltagere, der normalt transporterer sig rundt i limousiner med chauffør, at folk får frataget deres biler. Men for den brede og mindrebemidlede befolkning, der har legitime transportbehov, bliver det katastrofalt. Elbiler er stadigvæk alt for dyre og primært – med Bjørn Lomborgs ord – rige folks legetøj. Ideen om at byerne skal være mere kompakte vil også give enorme udfordringer, især hvis det hele skal ske inden 2050 – der er kun 27 år tilbage. Masser af byer er kolossale i udstrækning og præget af store områder med forstæder, hvor folk bor i huse. Hvordan vil man ”tætne” den slags områder uden drastiske indgreb over for beboerne? Og samtidigt kan man ikke dække forstæderne med offentlig eller cykeltransport på nogen rimelig måde.

Men WEF har købt historien om den globale opvarmning og nødvendigheden af drastiske indgreb, der dog aldrig vil eller kan blive gennemført i praksis. WEF indskriver sig dermed i rækken af organisationer, der totalt har tabt jordforbindelsen.

Tak til Climate Depot.

Del på de sociale medier

18 Comments

  1. Søren Kjærsgård

    “Måske et eller flere af de grønne brændsler ad åre når den krævede teknologi er modnet”
    Teknologien er moden nok. Den har været anvendt i 100 år. Når det ikke er blevet til produktion må det skyldes, at ingen som helst produktion nu eller i fremtiden vil kunne baseres på noget så tilfældigt varierende som vindenergi.
    Der forløber i øjeblikket en debat i Ingeniøren om problemerne med at deponere kuldioxid.
    Hvorfor begynder man ikke at producere methanol ud fra denne? Brint kan man jo få fra vindmøllernes overproduktion. Teknologien er kendt. Og hvis Mærsk skal sejle “grønt” vil de have behov for ca. 20 millioner tons methanol per år.
    Hvorfor bliver det ikke til noget? Svaret er meget enkelt. PtX er luftkasteller, løgn og bedrag.
    I 2022 f.eks, varierede dansk vindmøllers ydelse imellem 37 MW og 6053 MW med en middelværdi på 2166 MW. Standardafvigelsen udgjorde 63% af middelværdien. Desværre kan jeg ikke indsætte en kurve, der mere overskueligt giver et billede af variationen.
    Fremtidens energiforsyning kunne være, at alt der kan elektrificeres drives med atomkraft. De nødvendige kulbrinter – brændstoffer og råvarer for den kemiske industri – ville formodentlig med fordel kunne fremstilles ud fra den trods alt ikke ubetydelige biomassemængde, der står til rådighed + brint fremstillet ved atomkraft om natten, hvor elbehovet er lavere end om dagen.

  2. Bent Sørensen

    Ammoniak er som Søren skriver noget giftigt stads. Hvis færgerne begynder at sejle på ammoniak, så skal jeg ikke sejle med. Jeg spurgte min ven kemikeren om, hvilke kvælstofilter der kommer ud af at afbrænde ammoniak. Det vil nok være flere forskellige, og de er under alle omstændigheder nogle slemme drivhusgasser. Så hov? Hvad opnår man lige med det?
    Andre mener, at ammoniakken skal bruges i brændselsceller, men den teknologi er vist heller ikke færdigudviklet.

    • Nu ved vi jo ikke hvor meget din kemiker ven ved specifik om brug af ammoniak i skibe, hvor det altid er godt med lidt link og kildehenvisninger.

      Ja, ammoniak er giftigt, hvorfor der også er et potentiale for ulykker. Omvendt er det jo ikke farligere at håndtere end at det i dag er godkendt til brug i landbruget, hvor man de sidste 70 år har kørt rundt med det på de danske landeveje.
      https://www.svaergods.com/nh3/goedning-til-landbruget.aspx

      Der er forbundet en risiko ved næsten alle aktiviteter her i livet, ja livet er i sig selv farligt at leve, hvor de fleste af os risikerer at dø en dag (medmindre man hedder Jesus), og hvor vi alle dagligt accepterer livets risici, herunder at tage bilen eller cyklen til arbejde, også uden at tænke videre over det.

      Og myndighederne i EU vil jo meget simpelt blot undlade at godkende ammoniak i færger som du nævner, hvis det er forbundet med en uacceptabel risiko der ikke lever op til myndighedskravene, herunder udstødningen, hvor risiko jo udregnes som konsekvens x sandsynlighed. + andre krav myndighederne måtte have.

      Brugen af f.eks. bunkerolie eller måske brint, sprit eller batterier i færger er jo også forbundet med risici, bare nogle andre risici myndighederne må forholde sig til før en godkendelse udstedes.

      Ja, bruger man ammoniak i brændselsceller kommer der ingen farlig udstødning. Og bruger man ammoniak i en forbrændingsmotor skal udstødningen selvfølgelig ikke overskride grænseværdierne. Så tror ikke der er så meget at bekymre sig om. Enten er det sikkert nok, eller også bliver det ikke godkendt.

      Derfor, hvis myndighederne en dag skulle godkende ammoniak som brændstof til færger som du nævner, vil jeg personligt ikke bekymre mig så meget…mon ikke turen i bil til færgen i så fald er forbundet med mindst den samme risiko?

      Lige præcis med færger, om ikke andet så de kortere ruter, er det jo oplagt at bruge et batteri i stedet (når teknologien er moden), hvor prisen og kvaliteten på fremtidens batteriteknologi jo hastigt forbedres, hvor færgen kan oplade hver gang den er i havn, og hvor spildet af energi er relativt lavt.
      Flere færger er allerede i dag batteridrevet eller hybrider, så hvis man skal gætte, mon ikke det primært bliver batterier og ikke ammoniak der kommer til at drive fremtidens færger, især mht. de kortere ruter.? Hvor tiden jo vil give os svaret på det spørgsmål.

      Om ikke andet må man blot tørt konstatere, uanset om man bryder sig om det eller ej, at dem der ved noget om ammoniak og motorer, og nok også ved mere end de fleste af os her, mener ammoniak er en top kandidat som grønt brændstof.

      Jeg tror ikke ammoniak lavet på VE, herunder Esbjerg projektet, har en lys fremtid uden massiv statsstøtte hvor skatteyderne så bare får lov at betale, der skal noget helt andet til, men vi får se.

      DFDS skriver bla.

      https://www.dfds.com/en/about/media/news/dfds-aims-for-greener-ferries

      ”Green ammonia is an ideal replacement for fuel oil used on ferries because it is produced by a 100% renewable and carbon-free process. It can be burnt in a solid oxide fuel cell with only water and nitrogen as a by-product. ”

      ”The Power-to-Ammonia project will be based in Esbjerg on the west coast of Denmark. It aims to produce around 50,000 tonnes of green fuel and possibly serve as a North Sea fuel hub. The facility is expected to be operational in 2026. ”

      MAN skriver:

      ”The marine industry is convinced that Ammonia is not only a very strong candidate as a future fuel, but also that Ammonia will be one of the leading future fuels.
      MAN Energy solutions has worked since 2019 on the development of a two stroke engine burning Ammonia by using the Diesel principle (as used for other fuels such as Methane , Methanol, Ethane and LPG)
      In this presentation, we will give an update on the engine design, which we will start testing in Copenhagen in Oct. 2022. The first ammonia engine (with final engine design and combustion process) is scheduled to be delivered to a yard in 2024.

      https://www.ammoniaenergy.org/paper/man-energy-solutions-2-stroke-ammonia-engine/

      Alfa Laval, Copenhagen Atomics og Topsø siger:

      https://www.youtube.com/watch?v=xjqYbeT0IaM&t=48s

      Om vi så får ammoniak i lige præcis færger vil tiden vise, men at vi får ammoniak som grønt brændstof i skibe er der vist ingen tvivl om, hvis man lytter til dem der ved noget om sagen.

      Om det bliver til at betale, og om det er klogt at bruge det som erstatning for god bunkerolie, er så en anden snak.

  3. Carsten Jensen

    Som “gammel B&W mand” vil jeg da gerne nævne, at bunkerolie jo skal bruges (det er et affaldsprodukt), så hvis ikke i skibe, hvor ellers ?? Det er et produkt der skal opvarmes for at kunne bruges. Ellers er eneste måde at bruge det på at anlægge veje.
    I en skibsmotor er der varmeanlæg som opvarmer bunkerolien til en del over 100 grader, før den bliver flydende.
    Indtil da (varmeanlægget kører), køres der på dieselolie. Før skibet kommer i havn, og når skibet forlader havnen og bliver selvforsynende med energi, køres der KUN på dieselolie.
    Hvis et skib forulykker når det kører på bunker, og motoren bliver kold, er motoren næsten blevet til skrot, da alt i den stivner til en hårdhed som asfalt. Forestil jer ventiler, rør osv. fyldt med asfalt !

    Og som meget bekendt med Kina, gennem mange års arbejde der, de skider rent ud på alt hvad der kommer fra FN og WTC og div. Lovord og prisninger er ok, men de ved, at de jo føder verden med alt det juks vi bruger. Og vi vil jo IKKE stå som synderen for udledninger osv. vel ? Det er overladt til dem nu, gennem mange år.

    Kulbaseret energi er ok, hvis de ikke FORURENER, og CO2 er ikke forurening.
    Det gælder om at få dem til at fjerne de andre urenheder der opstår under forbrændingen (NOx osv.), når de opfører de nye kraftværker.
    DET er meget vigtigere end at fjerne det gode CO2, som planter og træer drikker som eliksir for at vokse og overleve.
    I fortiden var der 0,7% (7 promille, 7000 ppm) CO2 i atmosfæren. Det gik rigtigt godt, alle dyr og planter indåndede 0,7% CO2, og alt voksede fantastisk !
    Og derfor – også dinoerne. Det er så nok også det eneste vi har at bekymre os om ved mere CO2.

    Der er mulighed for at sende emails til Folketingets medlemmer, uanset hvem det er.
    Venligst brug muligheden til at gøre opmærksom på relevant oplysning, og uden at pege fingre ad nogen, som jeg ser en del gøre i dette forum.
    Jesper T. og Lomborg er ikke politikere.

    Det er kun på Borgen, at ting kan ændres.

    • “vil jeg da gerne nævne, at bunkerolie jo skal bruges (det er et affaldsprodukt), så hvis ikke i skibe, hvor ellers ??”

      God pointe, og det er jo fantastisk at man kan bruge noget der ellers ville være et affaldsprodukt som brændstof til skibe. Og hvad betyder det hvis der skulle komme lidt partikel forurening midt ude på stillehavet?.

      Så lad os da endelig fortsætte med at sejle på bunkerolie lidt endnu, hvor der måske er mere vundet ved i første omgang at erstatte utilregnelig VE med stabil kernekraft, og hvor det vi skal prioritere først nok ikke er at spilde penge og energi på at lave kostbart grønt brændstof til skibe, når vi nu har bunkerolien.

      Dog kan der også være økonomiske grunde til på et tidspunkt skifte til kernekraft på de største skibe, som f.eks. store containerskibe der konstant er på farten, hvor f.eks. containerskibets hastighed har betydning og kan sættes op med kernekraft, idet brændsels udgifterne ved kernekraft er minimale.

      ”While nuclear marine propulsion has a high capital expenditure, the research shows it to be cost-effective within five to fifteen years depending on fuel cost and the vessel’s operational profile. Furthermore, nuclear marine propulsion offers the potential to consider higher design speeds, making the ship more profitable. This is because fuel cost (OPEX) only grows marginally with higher speeds where ultimately the main limiting factor would be the CAPEX of the installation with more power. ”

      https://maritime-executive.com/article/research-large-commercial-ships-have-most-potential-for-nuclear-power

      Mht. at vi ikke må kommentere på hvad Jesper T udtaler er jeg lidt uenig. Hvis Jesper er på finansloven (= vi betaler alle hans løn), hans øverste chef er vores vindmølle lobbyist nummer 1, og han bruger (eller misbruger ville nogen måske sige) sin stilling som meteorolog til at blande sig i politik, sprede regeringens politik. Og ligefrem komme med tåbelige bemærkninger om at kursen skal strammes som en nævnte. Ja så er han også trådt ind i dansk politik, er at betragte som politiker eller politikernes forlængede arm, hvor danskerne ikke alene har lov til, men pligt til at råbe op hvis Jesper skulle misbruge sin stilling som meteorolog til at sprede regeringens fake news.

      Jeg mener det er et relevant emne, ikke mindst her, hvis en meteorolog går “roque” og begynder at sprede fake news.

      Hvis man ikke kan li at blive peget fingre af, skal man nok holde sig væk fra politik, især hvis man er lønnet for at være meteorolog, og ikke valgt af folket til at være politiker.

      Tror faktisk det har større effekt hvis danskerne snakker sammen om hvad og hvem den er gal med i Danmark, så danskerne efterfølgende kan stemme på de rigtige politikere, end det har at sende en mail direkte til Lars Aagaard eller Lars Lilleholt, der nok er fløjtende ligeglade og sikkert har en helt anden skjult dagsorden vi ikke kender.

      https://klimamonitor.dk/nyheder/art9421103/Venstres-gruppeformand-taler-for-biobr%C3%A6ndstof-i-Folketinget-mens-han-l%C3%B8nnes-af-Danmarks-st%C3%B8rste-biobr%C3%A6ndstofproducent

  4. Dines Jessen Petersen

    Er der forskel på det energimæssige spild om der vælges ammoniak eller metanol? Begge produkter kan fremstilles når der er energi til rådighed, dog i store mængder.

    • Søren Hansen

      Energitabet er nok nogenlunde det samme, men ammoniak har den store fordel, at man ikke skal bruge en kulstofkilde (f.eks. CO2 fra en skorsten eller atmosfæren). Ammoniak fremstilles fra brinten og kvælstof fra luften.
      Til gengæld er ammoniak ubehagelig at håndtere, ildelugtende og stærkt giftig.
      Og så er ammoniak-motoren vist ikke helt færdigudviklet, det er ikke så enkelt endda.

    • Hvis man skal tænke lidt som Bjørn Lomborg, der er en af mine store stjerner og fra hvem de danske politikere kunne lære meget mht. rationel tankegang, er det man skal hæfte sig mest ved mht. de grønne brændstoffer nok at man spilder en forfærdelig masse energi og penge ved at fremstille disse og udvikle tilhørende teknologi i et forceret tempo. Hvorfor grønne brændstoffer efter min mening ikke er blandt de lavesthængende frugter lige nu, idet penge som bekendt kun kan bruges en gang, og man derfor skal bruge dem så fornuftigt som muligt, hvilket danske politikere som alle ved ikke er så gode til.

      Måske et eller flere af de grønne brændsler ad åre når den krævede teknologi er modnet, og hvis f.eks. Copenhagen Atomics lykkes med at kunne forsyne processerne med billig energi i rigelige mængder, vil give mening, også økonomisk.

      Her er ammoniak jo oplagt som et af dem, idet man i forvejen bruger ammoniak som gødning, energitætheden er stor, der allerede findes infrastruktur, det er let at transportere og opbevare, man kan fremstille det overalt, osv.

      Borgens fantasi rækker jo ofte ikke længere end til at indføre flere og flere og flere skatter. Og hvis en teknologi ikke er moden, hjælper det bare ikke at forcere den igennem med flere skatter der tværtom blot vil virke som gift for industrien, og gøre os alle fattigere så der i sidste ende vil være færre penge til at udvikle ny teknologi.

      Benytter man istedet det sorte guld til transport lidt endnu, det sorte guld der har bragt os ud af den sorte middelalder, det sorte guld hvor det eneste energi der spildes er den energi der går til at pumpe det op, raffinere og distribuere det, hvor vejen fra oliekilde til skibsmotor er kort og hvor den fossile teknologi for længst er modnet, har man sparet en masse energi og penge der kan bruges til at plukke andre lavere hængende frugter først.

      Man er altså som altid nødt til at tænke rationelt når man prioriterer i hvilken rækkefølge man gør ting….eller som man i Maersk udtrykker det, udvise rettidig omhu.

      MS reaktorer på de store skibe er måske det der i første omgang giver bedst økonomisk mening, hvor udviklingen af disse små MS reaktorer jo også kan gavne hvis de placeres på land ved mindre samfund / industri.

      Hvis man istedetfor at have 2030 og 2050 mål, laver et 2100 mål så ny teknologi ikke forceres igennem, samtidig med at den danske regering stopper med at modarbejde kernekraft og danske kernekraft virksomheder, vil man få en mere realistisk grøn omstilling, hvor man ikke blot laver en masse populistiske panik løsninger der på både den korte og lange bane skader langt mere end de gavner.

      Samtidig vil man måske kunne hjælpe to danske virksomheder med et gigantisk potentiale videre, og håbe på at noget af deres forretning forbliver i Danmark.

      Men nej, i Danmark går tåbelig symbolpolitik før fornuft.

      Mon ikke det kunne være sundt hvis Bjørn Lomborg blev statsminister i en periode, så alle levebrødspolitikerne / lobbyisterne, kunne lære at tænke lidt ud af deres lille osteklokke. Og gad vide hvad københavns borgerrepræsentation ville sige hvis det skete ;-).

  5. Michael Johansen

    Som del af FNs “Sustainable development” (= teknokratisk diktatur) har København også meldt sig ind i C40 gruppen. Jeg tror ikke hovedparten af københavnerne overhovedet ved hvad det er for planer politikerne har for dem. Det er rystende at læse:
    https://www.c40.org/

  6. Måske der er en naturlig forklaring (menneskets natur) på hvorfor nogle politikere er så vilde med de grønne brændstoffer.

    https://klimamonitor.dk/nyheder/art9421103/Venstres-gruppeformand-taler-for-biobr%C3%A6ndstof-i-Folketinget-mens-han-l%C3%B8nnes-af-Danmarks-st%C3%B8rste-biobr%C3%A6ndstofproducent

    Hvor borgens seneste genistreg, roadpricing på den tunge trafik, jo direkte gør borgen til en modspiller, og ikke en medspiller for Danmark og danskerne.

    https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/marts/vejskat-pa-lastbiler-skaber-flere-problemer-end-den-loser/

    • Mikael Thau

      Det er altså ikke kun politikere.

      Mærsk bestiller fortsat skibe med metanolmotor. Jeg syntes også at have læst,at verdens store rederier skulle mødes for at drøfte metanolens fremtid indenfor skibsfart. Det bliver overordentlig spændende at høre hvad disse store og betydningsfulde spillere i fællesskab kan finde ud af. Måske Søren er opdateret ?

      • Søren Hansen

        Mærsk installerer det nødvendige i deres nye skibe, så de vil være i stand til at sejle på metanol. Det er næppe nogen alvorlig ekstra post i investeringen. Problemet er nu, hvor skal metanolen komme fra? Hvis den fremstilles på vindmøllestrøm ved elektrolyse og efterfølgende syntese, vil den koste 4-5 gange så meget som markedsprisen på metanol – og dermed medføre en 5-dobling af Mærsks brændstofpris. Det har rederiet naturligvis ikke tænkt sig at betale, men antyder at statsstøtte måske var en idé. Det kommer næppe til at ske, men slutresultatet er, at Mærsk har signaleret grøn dyd for små penge, og så kan de fortsætte med at sejle på deres bunkerolie.

        • Mikael Thau

          OK den havde jeg ikke set komme. Mærsk bedyrer i hvert fald pt. at metanolen skal være grøn.
          Men det er stadigt interessant hvad der kommer ud af det ovenfor omtalte møde – og så må vi se hvad Mærsk ender med at gøre.

      • Vejen frem for de største skibe der 24/7 cruiser rundt på verdenshavene er ikke at man spilder store mængder energi og penge på først at konvertere det til flydende brændsel, for derefter igen at spilde over halvdelen af den resterende energi, nu i form af flydende brændsel, når man igen brænder det af i en stempelmotor.

        Løsning er at medbringe sit eget kraftværk, så man køber et nyt skib med fuld tank, hvor man så med det rette kraftværk måske endda slipper for at tanke resten af skibets levetid ;-).

        https://maritime-executive.com/article/research-large-commercial-ships-have-most-potential-for-nuclear-power

        https://klimavenner.no/norway-takes-swedish-nuclear-technology-to-the-high-seas/

        til de lidt mindre skibe er der så en anden løsning herunder.

        https://www.youtube.com/watch?v=kYVnityZYS0

        Under alle omstændigheder kan Venstre godt glemme alt om deres deres landmænd skal dyrke raps til grønt brændsel.

      • Michael Johansen

        Jeg ved at der pt arbejdes og testes på ammoniakmotorer til skibe. Ved ikke om det er nemmere og billigere…

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*