Vores hollandske søsterorganisation Clintel udgav for nyligt en rapport om IPCC’s seneste vurderingsrapport, AR6. Clintel var meget kritisk over for IPCC og påpegede utallige eksempler på skævvridning og nøje udvælgelse af data og en kraftig politisk slagside. Clintel har nu skrevet et åbent brev til formanden for IPCC, og her følger en oversættelse.
Kære Dr. Hoesung Lee!
Med den nylige udsendte Synteserapport har IPCC afsluttet sin Sjette Vurderingsrapport, der i alt består af 7 dele. Et internationalt hold af videnskabsfolk blandt Clintels 1500 medlemmer har gennemgået adskillige påstande i delrapporterne fra Arbejdsgruppe 1 – WGI (”Den fysisk-videnskabelige baggrund”) og Arbejdsgruppe 2 – WGII (”Følgevirkninger, Tilpasning og Sårbarheder”). Resultaterne er blevet sammenfattet i Clintels rapport The Frozen Climate Views of the IPCC (”IPCC’s fastfrosne klimasynspunkter”), hvori der påvises alvorlige fejl i den seneste IPCC-rapport.
Som baggrundsinfo ønsker jeg at minde Dem om rapporten fra 2010 udsendt af IAC – InterAcademies Council, som blev sat i gang som opfølgning på katastrofale oplysninger om fejl i tidligere IPCC-rapporter og afsløring af ledende IPCC-forfatteres forsøg på at undertrykke debatten. IAC konkluderede bl.a. (mine fremhævninger):
”Idet IAC-rapporten blev igangsat bl.a. pga. fejl i den seneste Vurderingsrapport, undersøgte komiteen ligeledes IPCC’s redigeringsproces. Det blev konkluderet, at processen er grundig, men en bedre håndhævelse af IPCC’s eksisterende procedurer kunne minimere antallet af fejl. Med det formål for øje bør IPCC opmuntre redaktørerne til at sikre sig, at alle modtagne kommentarer bliver taget med i overvejelserne i tilstrækkelig grad. Redaktørerne skulle også sikre, at reelle uenigheder kommer frem i rapporten, og at tilstrækkeligt hensyn bliver taget til veldokumenterede alternative synspunkter. De ledende forfattere skal dokumentere, at hele feltet af gennemtænkte videnskabelige synspunkter er blevet taget med i betragtning.”
Vi må desværre konstatere, at IPCC ikke har fulgt disse råd, og AR6 rummer de samme fejl og mangler som før, nemlig ensrettet udvælgelse af dokumentation, ingen omtale af ægte uenigheder og ingen ordentlig gennemgang af veldokumenterede alternative synspunkter.
For at give et eksempel: IPCC så bort fra afgørende fagfællebedømt litteratur, der viser, at tabene ved ekstremvejr pr. indbygger har været faldende siden 1990, og dødeligheden blandt mennesker af samme årsag er faldet med 95% siden 1920. IPCC’s forfattere fremfører de modsatte konklusioner baseret på nøje udvalgte kilder og hævder, at der er et stigende omfang af skader og dødelighed forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer, og den efterfølgende redigering fik ikke rettet denne unøjagtighed.
Clintels 180 sider lange rapport, The Frozen Climate Views of the IPCC, er den første store internationale bedømmelse af IPCC’s Sjette Vurderingsrapport. Over 13 kapitler viser Clintels rapport, at IPCC begår mange alvorlige videnskabelige fejl, der generelt afslører en forkærlighed for ”dårligt nyt” frem for ”godt nyt”. Det var tilfældet igennem hele rapporten og specielt i Sammendraget for Beslutningstagere. For eksempel var de gode nyheder vedrørende tab fra naturkatastrofer og klimarelaterede dødsfald helt udeladt i Sammendraget.
Når IPCC’s AR6 endeligt nævner noget om, at de vildt overdrevent pessimistiske fremtidsscenarier, kendt som RCP8.5, SSP5-8.5 og SSP3-7.0, har lav sandsynlighed, og at klimamodellerne konsekvent overdriver opvarmningen i den tropiske troposfære, er sådanne oplysninger gemt langt inde i de enkelte kapitler og bliver ikke fremhævet hverken for medierne eller for beslutningstagerne. Og endnu værre, selvom rapporten i afsnittene om fremtidsscenarier har konkluderet, at de ekstreme scenarier har lav sandsynlighed, så får de alligevel forrang i andre dele af rapporten vedrørende konsekvenserne af klimaforandringerne.
Endeligt har vi noteret os, at IPCC er forblevet tavse, mens FN’s Generalsekretær og andre højtstående personer forvrænger IPCC’s konklusioner. F.eks. sagde Generalsekretær Guterres vedr. Arbejdsgruppe 1- rapporten:
”Dagens IPCC WGI-rapport er en rød alarm for menneskeheden. Alarmklokkerne ringer overdøvende, og beviserne er uigendrivelige: Drivhusgasudledninger fra forbruget af fossile brændstoffer og afskovning er ved at kvæle vores planet og bringer milliarder af mennesker i umiddelbar fare.”
Sjette Vurderingsrapports WGI har slet ikke nævnt disse ting, men IPCC forsøgte aldrig at korrigere ham eller udfordrede nogle af tilsvarende unøjagtige medieomtaler, der forvrider indholdet af Deres rapport.
Med al respekt, Dr. Lee, det er uacceptabelt for en FN-organisation, der påberåber sig at være videnskabelig, på den måde at vildlede Verden i forbindelse med så alvorligt et emne og i så stor skala. Fejlene og skævvridningen, som Clintel fandt i AR6-rapporten er værre end dem, der førte til IAC’s gennemgang i 2010, og det viser, at IPCC fortsætter med ikke at leve op til sin mission.
Clintel anmoder derfor om følgende:
- At IPCC nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Clintel og andre uafhængige personer, der ikke er en del af IPCC’s ledelse, med det formål at bedømme om IPCC til fulde har gennemført de reformer, der blev anbefalet af IAC i 2010, og om flere reformer er nødvendige.
- At IPCC gennemgår udtalelser fra førende ledere i Verden og medier, som udtaler sig på baggrund af AR6 og sørger for, at det bliver rettet, når der forekommer vildledende eller upræcise fejl.
- At IPCC mødes med repræsentanter for Clintel for at modtage input om de væsentligste fejl, omtalt i vores rapport og som kræver en formel rettelse.
Jeg ser frem til Deres svar.
Med venlig hilsen
Dr. A.J. (Guus) Berkhout, President of Clintel
Skal vi gætte på, at Clintel nok ikke får noget svar?
Danish
I kan rolig sende det til de danske medier, men de vil ikke dele nyheden. Kritiske journalister findes ikke blandt de danske medier. Ensretning og hjernevask er trumf!
Kære Mikael Thau,
I 2009 skrev undertegnede en dissertation omhandlende CSR i vindmølleindustrien i Europa, omhandlende de dengang største producenters interesse i de ansattes ve og vel. Jeg angreb derfor opgaven ud fra økonomiske betragtninger og undersøgelser, der afslørede at de tiltag, som man dengang reklamerede med, overhovedet ikke blev tilgodeset. Jeg fik direkte at vide at jeg ikke måtte skrive om ideologiske, religiøse eller politiske tanker, da man fra Harvard’s side ikke kunne acceptere dette.
Klima sagen er efter min mening næsten at sammenligne med religiøse fanatikere og den viser mere og mere ansigt overfor politikere, især i Danmark, hvor man endnu ikke har fundet ud af at de 179, der er valgt ind i Folketinget, IKKE har noget kendskab til den virkelige verden.
Lige så længe vælgerne lider af hukommelsestab hver gang de går til stemmeurnerne, vil der desværre ikke ske nogen forandring i de politiske ‘holdninger’ til ‘vedvarende’ energi. Jeg ser frem til at jeg lever længe nok til at danskerne finder ud af at de kun er en lille minimal prik på landkortet og at de tiltag man gør sig, ALDRIG vil komme til at påvirke jordens klima; det klarer klimaet selv.
Lincoln citatet er fint, men spørgsmålet er desværre, om det holder i dag med de kommunikationsmidler, vi råder over nu, hvor hele befolkninger tilsyneladende kan hjernevaskes!
Er dette sendt til de forskellige redaktioner på de store dagblade? Det er altid et forsøg værd!
Tager gerne opgaven på mig.
Du er meget velkommen!
Du har nok ret i at, at Clintel nok ikke hører fra IPCC, men det er nu godt, at vi har Clintel
Jeg tror der er en god del politik og psykologi, der styrer klimasagen.
I projektverdenen kender vi udtrykket “The point of no return”.
IPCC har for længst passeret dette punkt. Hvis IPCC nu begynder at åbne op for at klimaet måske alligevel ikke er ved at bryde sammen og at den brændende platform alligevel ikke var der; og at de ekstreme vejrhændelser måske alligevel ikke fuldt ud kan tilskrives menneskabt CO2 – så vil verdens befolkninger stå måbende tilbage og tænke “What – hvad skete der lige der”.
Mit gæt er at der i så fald vil opstå rådvildhed og senere apati i befolkningerne, som vil nedbryde klimasagens politiske momentum.
De bærende kræfter og institutioner i klimasagen er klar over dette – gryden skal holdes i kog. Sagen retfærdiggør midlerne.
“De bærende kræfter og institutioner i klimasagen er klar over dette – gryden skal holdes i kog”
– ja, men de bør alligevel skrive sig Abraham Lincolns bevingede ord bag ørerne!:
“You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time”